Danmark støtter op om CO2-lagring under havbunden

Landene i EU kan snart gå i gang med at pumpe CO2 ned under havbunden. De grundlæggende principper bag CO2-lagring er der enighed om, og nu skal de 16 lande blot ratificere ændringerne i den såkaldte OSPAR-konvention.

Trods massiv modstand fra den politiske opposition i Danmark og tidligere tvivl hos miljøminister Connie Hedegaard om det forsvarlige i CO2-lagring, så mener miljøministeren nu, at teknikken godt kan være miljømæssig forsvarlig.

»Konceptet om at opfange CO2 og opbevare den underjordisk kan være en hensigtsmæssig måde at anbringe CO2 på. I de internationale klimaforhandlinger under FN er der fokus på rensnings- og lagringsteknologien (CCS) generelt, herunder lagring i undergrunden under havet,« skriver miljøminister Connie Hedegaard i en orientering til Folketingets miljøudvalg.

Forbudt at lagre CO2 på store havdybder

Under forhandlingerne af principperne for CO2-lagring fik Tyskland bremset et forsøg på at tillade CO2-lagring på havbunden eller i havets vandsøjle. Risikoen for at skade det marine miljø var nemlig for stor.

Det er op til de enkelte lande, om de ønsker at lagre CO2 i undergrunden, og hvis virksomheder ønsker at anvende teknologien i Danmark kræver det en tilladelse fra Transport- og Energiminister Flemming Hansen (K).

Energislugende metode

I øjeblikket kræver CO2-lagring 20-30 procent af den producerede energi, oplyste transport- og energiminister Flemming Hansen (K) i et svar til energiudvalget i vinters.

Prisen for at fortrænge CO2 på denne måde angives til mellem 180 og 426 kroner per ton. Det omfatter udgifterne til fjernelse af kultveilten fra kulrøgen, transport og nedpumpning.

Enhedslistens Per Clausen kalder det stærkt ubetryggende, at Danmark støtter en international aftale om CO2-lagring.

»Den danske accept af en international aftale, der tillader lagring af CO2 under havbunden er et gigantisk svigt af miljøet. Der er tale om en ufattelig dyr og meget usikker løsning. Miljøministeren har selv erkendt, at der er en række tekniske og miljømæssige problemer, der ikke er løst. Miljøministeren mener, at disse problemer skal løses, før CO2-deponering kan anvendes i større omfang. Alligevel godkender hun nu en aftale, der muliggør dette,« siger Per Clausen.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da utroligt. Først vil en amerikansk opfinder rode med de store haves økosystemer, ved at flytte rundt på vandmasserne og derved den naturlige rotation i mellem vandlagene. Dernæst vil danske politikere til at tillade at man bruger op til 30 % af den producerede energi til at deponere bare et enkelt af de skadelige stoffer der fremkommer ved forbrænding af kul. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke vil fokusere på at sænke energiforbruget eller bruge alternative energikilder, i stedet for at udskyde problemerne.

Umiddelbart virker det for mig forkert, at miljøministeren kommer med en udmelding om deponering af CO2, i stedet for at fokusere på de andre tiltag, der er nævnt i FN's nye klimarapport, nemlig mere vedvarende energi!

med hensyn til den amerikanske forsker, så virker det tydeligt som om, der kun er tænkt på at mindske skadesomkostningerne i forbindelse med orkaner, uden at tage hensyn til småting som økosystemer i verdenshavene. man kunne overveje at bo et andet sted? Er det nødvendigt at befolke steder på planeten, der jævnligt er truet af naturens kræfter?

  • 0
  • 0

En international kreds af politikere gennemkuppede først inkonsekvent mærkværdige tilladelser til systematisk at belaste naturen med tonsvis af gift for at tilgodese enkeltpersoners økonomiske profit og vil nu under dække af et fupnummer efterfølgende støvsuge atmosfæren for dens forsvindende indhold af den plantelivsvigtige gas CO2 og gemme gassen i lagre.

Dem, der kontrollerer lagrene, får kvælertag på planteverdenen og dermed på hele Jordens befolkning. Gassen bliver guld værd. Naturligvis kan den kun sælges påtaget modvilligt og med store afgifter, fordi den er en ”miljøgift”.

Man spørger sig selv, hvilket indskrænket, strategisk geni, der står bag synkroniseringen af de internationale, politiske lejesoldater, der fører sig frem med militærisk disciplin og præcision, som blev sat i kontrast af civilisten Jacob Haugård, der som en hund i et spil kegler forvildede sig ind på krigsarenaen og påfaldende blev mandsopækket af en af de topprofessionelle, i al den tid han var der.

”Danmark støtter op om” er triviel, vildledende øregas, beregnet på at manipulere og pacificere masserne. Jeg er en del af Danmark. Hverken jeg eller nogen, jeg kender, støtter op om den irrationelle, bedrageriske politik, som ”Danmark” deltager i, hvis overordnede, utopiske mål ses at være at få masserne under fuldstændig kontrol og lade en privilegeret overklasse med farligt underdimensioneret naturforståelse lukrere til evig tid.

  • 0
  • 0

Jeg er 100% enig med Ulrick Korsgaard, - blot ville jeg medtage FN-klimarapportens to sidste ord, altså: vi skal "focucere på vedvarende energi OG KERNEKRAFT". FN påpeger jo, at vi skal satse på begge dele! - Det unævnelige leverer stabil energi, og "de vedvarende" kan supplere. Og det er vist ikke helt forkert, at det store focus, som vindkraft, solenergi, bølger og nu deponering af CO2 har fået, er udsprunget af den politiske modstand mod kernekraft siden ca. 1976. - Men nu, hvor kernekraften igen må nævnes som en mulighed, bør de dyreste alternativer vel nedprioriteres, - bl.a. storstilet deponering af CO2. - Men det er naturligvis helt OK med et par forsøgsanlæg.

  • 0
  • 0

det er jo forstemmende først at betale for at rense co2 ud af røgen for dernæst blot for at deponere den på havets losseplads -

co2 er en råvare som sammen med h 2 fra vand og vindkraft kan bruges til at at lave syntetisk brændstof- ovenikøbet med kendte processer -

se www.projektsamarbejde.dk

  • 0
  • 0

Glem alt om milliø augomentet og tabet i energi effekten el produktionen vil højst sansynligt give underskud ved at hive den co2 ud af røgen men når man samtidigt får co2 kvoter og kan bruge co2 til at hente den sidste olie op af nordsøen til 80-200 + dollar pr tønde så til helvede med el rentabiliteten .

Co2 Deponeringen handler udelukkede om at få den sidste olie op til overfladen. ved at bruge den nyeste nano teknologi der kan man med co2 skylle olien ud af de olie førende lag og det er meget effektivt.

http://ing.dk/artikel/75753?highlight=co2+...

Hele årsagen til at der er så meget hybe om at gemme co2 i undergrunden. Er af den helt enkle grund, co2 er den mest effektivte metode til at skylle olie ud af undergrunden med vandrette boringer til både at skylle og pumpe oilen op igen problemet er at olien binder også co2. Nej det har aldrig handlet om milliø og co2 depornering det hander udelukkede om at bevare Danmark som olie exportør.

Ifølge energi styrelsen så kan olie eventyret forsætte 20 år mere http://www.ens.dk/graphics/Olie_Gas/Figure...

men der er ingen der siger hvor vi skal slut deponere den co2 der kommer op med olien, Det er meget dyrt at hive co2 ud af olien igen så mon ikke at man bare udleder den til atomsfæren i det "hellige milliø navn"

Vi har i forevejen et velfortjænt rygte som "fantastiske milliø vogtere" i nordsøen

http://ing.dk/artikel/76028?highlight=olie...

Glem alt om co2 deponering for miliøet skyld denne debat hander udelukkede om at bevare olie produtionen så høj som mulig så danmark bevare sin export..

  • 0
  • 0

Det havde jeg ikke troet muligt! Politikerne hævder, at det er umuligt at deponere meget overskuelige mængder af fast, radioaktivt affald i undergrunden - og at prøve under havet er naturligvis strengt forbudt! Men nu kommer de så og vil deponere store mængder af en gas under havet, hvor den åbenbart bliver til evig tid. Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten