Danmark som storsynder: Vi opbruger verdens fosfor-ressourcer med rasende fart
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danmark som storsynder: Vi opbruger verdens fosfor-ressourcer med rasende fart

Illustration: Dennis Jarvis/Flickr

Grundlaget for, at klodens landmænd kan brødføde syv milliarder mennesker, er fosfor. Det reaktionsvillige grundstof indgår i kroppens celler og knogler og er afgørende for planters vækst og evne til at styre klorofyldannelsen.

Men fosforressourcerne er ved at slippe op. Minerne i blandt andet Marokko, hvor 75 procent af verdens fosfor findes, bliver langsomt tømt. Præcis hvornår verden løber tør, strides forskerne om, men der er bred enighed om, at det sker om 30 til 100 år, og det har fået EU til at sætte fosfor på listen over kritiske råstoffer.

‘Fremtidig fosfatmangel udgør en potentiel strategisk og geopolitisk trussel mod EU,’ skriver DTU-­forsker Manfred Klinglmair i sin ph.d. om problemet.

Manglen på fosfor vil nemlig sende priserne i vejret og øge afhængig­heden af ustabile lande. Hungersnød risikerer at ramme områder i Afrika med tropiske jorder, der har brug for særligt meget fosfor, og lande med fosforminer bliver de nye sheiker.

Nordisk mester i fosforspild

I Danmark risikerer landmænd også at mærke de stigende priser og at få svært ved at skaffe ren fosfor uden tungmetaller til dyr og planter. Og i dag – efter tre vand­miljøplaner – er vi stadig dybt afhængige af den begrænsede ressource, fordi vi er dårlige til at recirkulere fosfor.

Danmarks knap 13 millioner svin har brug for fosforholdigt foder, som især bliver importeret fra udlandet. Mens jyske landmænd river sig i håret over, hvor de skal gøre af den fosforholdige gylle, så må sjællandske plantebrug købe stigende mængder fosforgødning – også fra udlandet.

»Danmark har et langt, langt større forbrug af fosfor end de andre nordiske lande og er tilsvarende helt oppe i det røde felt, når det gælder gylle og risikoen for tab til vandmiljøet,« konstaterer ph.d. og forsker Helen Ann Hamilton fra Norges Universitet for Videnskab, der har kortlagt fosforbalancen i de nordiske lande.

I alt importerer vi omkring 50.000 ton fosfor årligt, hvoraf halvdelen er kunstgødning og tilsætning til foder, såkaldt foderfosfat. Og det er en uholdbar situation, lyder det fra Brian Kronvang, professor på Aarhus Universitet:

»Vi står med problemet om 50 eller 100 år. Derfor skal vi handle nu og genanvende fosfor, så vi bliver uafhængige af udlandet,« siger han.

Flere og flere marker mættes

Hvis vi bare kunne fragte den overskydende fosfor fra Jylland til Sjælland, ville problemet være løst. Men endnu har ingen løst den gordiske knude.

Teknologier som gylleseparering gør det ellers muligt at udskille fosfor fra gyllen til tørstof, der er nemt at transportere, men trods stor interesse omkring 2006 er teknologien aldrig slået igennem.

Imens nærmer flere marker sig det kritiske mætningspunkt. I dag tilfører husdyrbrugene stadigt mere fosfor til markerne, end planterne har brug for, og på et tidspunkt kan markerne ikke binde mere fosfor. Så løber alt det, som planterne ikke optager, videre ud i vandmiljøet.

»Pludselig har vi ikke længere jorden som buffer, og der går rigtig mange år, før vi kan få markerne ned under mætningspunktet igen,« siger Gitte Blicher-Mathiesen, der er seniorrådgiver på Aarhus Universitet.

Mætningspunktet er i dag nået for cirka én ud af ti marker i landet, og gennemsnitligt indeholder dansk landbrugsjord 1-2 ton overskudsfosfor pr. hektar i op til en meters dybde.

Regeringens landbrugspakke har efter krav fra EU indført lofter for, hvor meget fosfor der må udbringes på markerne. Men andre tiltag i landbrugspakken øger forbruget og dermed tabet af fosfor.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal vi nu læse det vrøvl igen. Nej fosfor er ikke en begrænset resource. De 30-100 år dækker udelukkende den mængde fosfor som kan graves ud til nuværende priser. Udover denne mængde er der masser af fosfor som kan udvindes men det er til en anden pris end den nuværende.

  • 6
  • 25

Citat: "»Danmark har et langt, langt større forbrug af fosfor end de andre nordiske lande og er tilsvarende helt oppe i det røde felt, når det gælder gylle og risikoen for tab til vandmiljøet,« konstaterer ph.d. og forsker Helen Ann Hamilton fra Norges Universitet for Videnskab, der har kortlagt fosforbalancen i de nordiske lande."

Ja, men vi er også 5,5 mio. mennesker som producerer mad til 16 mio. mennesker.

  • 13
  • 4

Kemira udviklede i 70*erne en metode til genvinding af P fra Spildevandsslam.

Denne teknologi er i de sidste 10 år udviklet og kan anvendes på spildevandsslam og slam fra fælles biogasanlæg.

P kan altså udvindes og hermed mindske importen væsetligt.

Idag deponeres meget spildevandsslam istedet for efter konditionering anvendes på landbrugsarealerne.

  • 12
  • 0

Fantastisk første sætning: "Grundlaget for, at klodens landmænd kan brødføde syv milliarder mennesker, er fosfor."

Forudsætningen for at bygge broer er beton. Kan det gøres klarere?

  • 5
  • 4

Det er interessant, at Brian Kronvang kritiserer landbrugets tilførsel af fosfor via dyrefoder og gødningsstoffer, men vender det blinde øje til, at renseanlæggene i Danmark renser elendigt for fosfor. Eksempelvis udleder Lynetten mindst 10 gange så høje fosforkoncentrationer som sammenlignelige anlæg i Sverige og Tyskland.
Han vender også det blinde øje til de mange etablerede vådområders udledning af fosfor.
Det samme gør Gitte Blicher-Mathiesen, når hun siger: »Pludselig har vi ikke længere jorden som buffer, og der går rigtig mange år, før vi kan få markerne ned under mætningspunktet igen«.
Det er jo i realiteten den situation, der fremkaldes i en række vådområder.
Den fosfor, der udledes ved ineffektiv rensning af spildevand, gør recipienterne følsomme for kvælstof og bidrager til restriktioner for anvendelse af nødvendig kvælstofgødning.
Konklusion: De eutrofieringsproblemer, der af Miljøministeriet og Aarhus Universitet præsenteres som et resultat af for meget kvælstof, er i virkeligheden begrundet i for stor fosforforurening. Der findes kun eutrofieringsproblemer i forbindelse med udledning af spildevand fra byområder.

  • 8
  • 13

@ Jens Munck
Fosforudvindingen fra spildevandsslam er forholdsvis ineffektive - kun ca. 30-35 genvindes.

Genvindingen af P fra spildevandsslam som forbrændes giver sikkert mening, men hvis spildevandsslammet opfylder Slambekendtgørelsens krav til A-slam og udbringes på landbrugsjord recirkuleres 100% P.
Fjernes P fra dette slam risikerer man at restslammet ikke længere er A-slam, og derfor ikke længere kan udbringes på landbrugsjord - hvorved mindre P føres tilbage til landbruget.

  • 14
  • 0

Det her er jo ikke noget bønder tager sig af. Og heller ikke de partier, der sponsoreres af landbruget., dvs. Venstre og Labil Alliance. De to partier skal nok sørge for, at der ikke sker ændringer i landbrugets knæsatte ret til at gøre som de selv vil, uden hensyn til miljøet og ressouceforsyningen.
Løsningen ligger lige for: Ophør med det animalske landbrug.

  • 10
  • 16

Problemet er ploven som ødelægger mikrolivet i jorden. Dette mikroliv gør fosfor i jorden tilgængeligt for planterne. Samtidig er dette mikroliv en betingelse for at binde vand, kemi og næringsstoffer så de ikke tabes/udvaskes. Vores jord mister indholdet af organisk stof og dermed frugtbarhed. Danske landmænd har fat i problemet. Ploven kan godt undværes. http://www.frdk.net/

  • 2
  • 2

2014
Konventionelle svine producenter havde i 2014 et gennemsnitligt UNDERSKUD på 207.000 kr.
Samme år havde økologiske et OVERSKUD på 457.000kr

I 2015 er tallene:
Konventionelle svine producenter et UNDERSKUD på 412.000
Økologiske svine producenter havde et OVERSKUD på 2.500.000.
http://landbrugsavisen.dk/svin/%C3%B8kolog...

Det skriger jo til himlen! lad staten LUKKE de konventionelle brugs gigantlån på i alt 400 MIA (25% af BNP) og tvangs omlægge dem til Økologi. Det ville godt nok betyde en årlig rentebyrde udgift for Danmark på 2-4 MIA kr eller 4-800 kr om året pr indbygger.

Hvis hvert af de konventionelle 2500 landbrug gik over i Økologi og gav et gennemsnitligt afkast på bare 1 million, ville de indtjene 2.5 MIA i stedet for som i dag at give et underskud på 1MIA.

En dansk landmand får 3 gange mere for et kg økologisk kød end for et kg konventionelt fremstillet.

Og det sludder med at "der ikke er et marked":
Hvis vores Rødhvide Dannebrog på en fødevare ude i verden simpelthen var ensbetydende med at varen var "Organic" ville vi kunne mangedoble indtjeningen OG reducere forurenings trykket på Danmark helt enormt.

Husk på at der snart, alene i Kina, er en Dollar millionær pr. dansker. Og Kineserne vil gå rigtig langt for sikre fødevarer. http://e24.no/privat/penger/fire-millioner...

Ja, det er dyrere at lave økologiske fødevarer og udbyttet er lavere. Måske 20-30% men langt fra de 200%.

Resten er ren fortjeneste og dertil til kæmpe gavn for os og vores land! Både økonomisk, miljømæssigt og rent mentalt

  • 9
  • 4

Ifølge Biofos Miljøberetning for 2015 har udledningen af P fra Biofos Renseanlæg i 2015 gennemsnitligt været på 1,0 mg/l.
Målsætningen for 2016 er ca. 0,8 mg/l.
Hvis udledningen i 2013 var 1,8 mg/l er det hurtigt gået den rigtige vej ift. vandmiljøet.

Så længe P fjernet ved spildevandsrensningen ikke tilbageføres til landbruget, har en reduceret udledningerne til recipienterne dog ingen betydning for dansk import af P eller udtømningen af denne ressource.

  • 4
  • 0

Begræns den animalske produktion.
Hvorfor?
Fordi:
- Produktionen af især svin er urentabel (bedrifterne kører med meget store underskud og det på trods af offentlig støtte og fortsatte indskud fra erhvervets kreditorer, bankerne, der har mere end 350 milliarder til gode hos landbruget)
- Produktionen baserer sig på misbrug og overforbrug af begrænsede ressourcer, landareal, vandmiljø (grundvand, åer, søer og fiskeriet i de indre danske farvande), verdens begrænsede mængde af fosfor.
- Brugen af antibiotikum belaster folkesundheden.

Samarbejdet mellem interesseorganisationen Bæredygtigt landbrug, regeringspartiet venstres top, Landbrug og fødevarer, SEGES, offentligt finansierede landbrugsfonde og disses bestyrelser, korruption af forskningsinstitutioner som især Århus Universitet og CBS (via forbindelser mellem BL og fx Troels Troelsen) er udtryk for en politisk kultur, som ødelægger selve det demokratiske system indefra.

Der manipuleres med fakta, principper for god forvaltningsret omgås, både forskningsinstitutioner og demokratiske institutioner afslører sig som dybt kompromitterede i processen, der klart nok sigter på at holde en dysfunktionel produktionsform oppe.

Det strider mod alle de dyder, som karakteriserer et velfungerende liberalt demokrati.

  • 12
  • 5

Bjørn Lomborg skriver i Verdens Sande Tilstand, at vi ikke skal bekymre os om fosfor til fødevareproduktion. Han argumenterer ikke rigtigt men henviser til en lærebog, der hedder "Resources of The Earth"

Det må være kilde nok!

  • 4
  • 0

Fordi en, alt uden lige, niche produktion giver overskud, betyder det ikke at alle skal, eller kan, omlægge hertil.
Udbud og efterspørgelse diktere nu en stor del af markedet!

  • 1
  • 0

Økonomien ved økologi er genereret af en propagandadrevet efterspørgsel kombineret med statsstøttet produktion, statsstøttet afsætning og statsstøttet efterspørgsel.
Økologi er OK som niche, men kan kun fungere som en niche.
Økologiens udbredelse vil blive dens værste fjende.

  • 3
  • 6

”""
Hvis vi bare kunne fragte den overskydende fosfor fra Jylland til Sjælland, ville problemet være løst. Men endnu har ingen løst den gordiske knude.

Teknologier som gylleseparering gør det ellers muligt at udskille fosfor fra gyllen til tørstof, der er nemt at transportere, men trods stor interesse omkring 2006 er teknologien aldrig slået igennem.
”""

Især over større afstande kan den lokalt overskydende fosfor markant lettere transporteres, hvis yderligere opkoncentreret ved samtidig energiproducerende og oprensende foraskning.

Det er nu mere end 10 år siden, at vi gennemførte en række vellykkede sådanne forsøg med bl.a. hønsemøg, svinemøg og biogasrestfibre tilført to (50 og 500 KW) lavtemperaturforgassere på DTU i Lyngby, ligesom der senere bl.a. er forgasset (ligeledes udrådnet, afvandet og tørret) spildevandsslam i et 100 kW anlæg på DTU-Risø. Den benyttede lavtemperatur-CFB forgasser er som udgangspunkt tænkt anvendt som askeseparerende ”forkoblet” forgasser på især de større højeffektive kraftvarmeværker, hvor risikoen for overhederkorrosion ellers begrænser brændselsvalget til primært kul og træ, som typisk har meget lavere indhold af både P og K.

Desværre gik den videre opskalering og kommercialisering i stå med ”mølposningen” af det senere 6 MW anlæg på ASV i Kalundborg for godt to år siden. Dette med den overordnede forklaring, at processen var forud for sin tid (Se http://www.biopress.dk/PDF/dong-dropper-te... ). Til det el- og varmeproducerende 6 MW anlæg blev der dog mest benyttet halm og andre ligeledes ”biomasse”-klassificerede brændsler, idet både separeret gødning, biogasrestfibre og spildevandsslam stadig er klassificeret som ”affald”, som ikke har berettiget til kWh-støtte, ligesom rammebetingelserne har gjort det mere økonomisk interessant at producere ”grøn fjernvarme” end (primært) el med høj virkningsgrad.

Det er altså snarere uhensigtsmæssige rammebetingelser end manglende velegnet teknologi, der er hindringen for både en bedre fordeling af (bl.a.) fosfor og en række værdifulde ”sidegevinster”, herunder højeffektiv og regulerbar el-produktion på lokale indenlandske brændsler samt reduceret spredning af bl.a. lugt- og klimagas-afgivende organisk materiale, hormonlignende stoffer, mikroplast og cadmium. Asken kan endvidere meget let produceres med et betydeligt indhold af uomsat ”biokoks” for således yderligere at opnå en yderst stabil deponering af kulstof i dyrkningslaget, samtidig med at især grovsandede jorde gøres bedre til at holde på vand og næringsstoffer.

Heldigvis er den mere forskningsbetonede indsats, - inkl. askebaserede dyrkningsforsøg - blevet fortsat på bl.a. DTU-Risø, RUC og Kbh. Universitet, så nu venter vi bare på, at næringsstof-omfordelende, højeffektiv og on-demand –regulerbar, CO2-negativ, træimport-behovsreducerende og alligevel relativ billig energiproduktion på fyringsteknisk vanskelige indenlandske organiske restprodukter (inkl. overskudshalm) ikke længere er forud for sin tid.

Når selv vore mest energi-, miljø- og landbrugsorienterede politikere endnu ikke har ”set lyset”, kan det skyldes, at et flertal af teknologiaktører/-eksperter, scenarieanalytikere og sågar min egen forening (IDA), længe har vinket dem i andre retninger. Der mangler ikke mindst forståelse for betydningen af energieffektivitet, samspil med landbruget, og for at især den sidste del af den forestående omlægning til 100 % VE bliver unødig dyr, når næsten udelukkende baseret på varierende og derfor lagringskrævende ”vind og sol”. Der også grund til at overveje, hvad der hurtigt sker med ikke- eller kun delvist omsatte organiske restprodukter, der ikke udnyttes til (bl.a.) fortrængning af fossile brændsler.

  • 1
  • 0

Grundlæggende kan man ikke lave et lukket kredsløb for fosfor. Gødningen er nemlig så reaktionsvillig at en stor del slet ikke når at blive optaget. Og om der går 50 eller 100 år er underordnet, menneskeheden støder på den her mur på et tidspunkt.

Spørgsmålet er, hvem skal fortælle inderne og afrikanerne at de skal ned på 150mio mennesker ialt?

  • 1
  • 2