Danmark står ikke alene: EU gør klar til at reformere atom-aftale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark står ikke alene: EU gør klar til at reformere atom-aftale

Hinkley Point er et EU-støttet atomkraftværk under opførelse i Storbritannien. Illustration: EDF Energy

Opdateret kl. 9:41: Det fremgik af artiklen, at en udvalgsberetning pålægger den danske regering at arbejde for en reform af Euratom-traktaten. Men beretningen pålægger ikke regeringen den opgave - den opfordrer blot til det.

Danmark skal ikke længere støtte udvikling af ny atomkraft i EU, hvis det står til Folketinget. Det fremgår af en beretning, som Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget afgav den 4. april.

Beretningen opfordrer regeringen til at arbejde for en reform af Euratom-traktaten, der beskriver prioriteterne for EU’s atomenergifællesskab Euratom. Den drøm er muligvis tættere på end først antaget, for den 9. april præsenterede EU-Kommissionen sin årlige rapport State of the Energy Union, hvor den tog første spadestik til en reform af Euratom-traktaten.

Læs også: Folketinget vil stoppe EU-støtte til ny a-kraft

Men vejen til et Euratom, der ikke støtter ny atomkraft, kan alligevel blive lang og snørklet - og måske helt umulig at følge. Folketinget vil gerne have, at Euratom nedruster sine aktiviteter indenfor forskning i og udvikling af ny fissionsenergi. I stedet skal Euratom fokusere på at fremme sikkerheden på Europas nuværende atomkraftværker og på dekommissionering af gamle og nedslidte kraftværker.

Det er ikke helt i tråd med EU-Kommissionens eget oplæg til en reform. Kommissionen lægger op til en reform, som skal sikre, at Europa-Parlamentet bliver inddraget, når der skal tages beslutninger under Euratom. I dag er Euratom nemlig ikke underlagt samme demokratiske kontrol som andre EU-institutioner.

Samtidigt er Euratom-traktaten - som navnet antyder - en traktat, og det betyder, at der ikke bare skal et flertal til for at ændre traktaten: Alle medlemslande skal være enige, før de kan vedtage en traktatændring.

Danmark står ikke alene

Det kan blive en udfordring, fordi atomkraft udgør en stor del af flere medlemslandes energimiks. I dag produceres atomkraft i EU på 128 reaktorer i 14 lande med en samlet kapacitet på 119 GWe. De stod for at dække cirka 25,1 pct. af elforbruget i hele EU.

Til gengæld er der også flere lande, der ligesom Danmark ønsker en reform. Ifølge Enhedslisten har Østrig sammen med Sverige, Irland, Ungarn og Tyskland allerede foreslået en revision af Euratom-traktaten.

Søren Egge Rasmussen, som er medlem af Folketinget for Enhedslisten, stillede beslutningsforslaget, der gik forud for beretningen, og han tror ikke, at de lande vil være tilfredse med en reform, der udelukkende ændrer på styringen af Euratom og ikke på Euratoms prioriteter. Det fortæller han Ingeniøren.

Hvor realistisk tænker du det er at få ønskerne fra beretningen med i den nye reform af Euratom-traktaten?

»Med den beretning, der er landet her, er vi i Danmark kommet langt længere, end jeg havde forventet, da jeg stillede beslutningsforslaget. Så jeg er optimist,« siger han og tilføjer:

»Det er helt yt at bygge nye atomkraftværker i Europa, fordi det er alt for dyrt og alt for langsomt at sætte op. Og den forståelse tror jeg vil brede sig til flere og flere lande.«

Tror du på, at Danmark kan påvirke Kommissionen i den rigtige retning?

»Jeg tror, det har større betydning, hvad Tyskland og Østrig mener. I Tyskland har man skrevet en reform af Euratom-traktaten ind i regeringsgrundlaget, og Østrig, Sverige, Irland og Ungarn arbejder også for en revision. Så vil de nok have ambitioner på forskellige niveauer, men der er en lang række lande, som godt kan se, hvilken vej det går for fremtidens energiforsyning. Danmark står ikke alene her,« siger han.

Kan risikere at blive et »symbolforslag«

Jeppe Kofod er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og sidder i Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi. Han kalder beretningen »meget, meget positiv« men tilføjer, at man ikke vil kunne få alle medlemslande med på idéen om en reform, hvis der ikke er et alternativ i form af vedvarende energi.

Når EU-Kommissionen lægger op til en reform, som kun øger den demokratiske kontrol med Euratom men ellers ikke rører ved hverken budget eller prioriteter, er det så muligt, at reformen alligevel kan blive mere omfattende, hvis flere medlemsstater presser på for det?

»Vi ved, at det er de punkter, hvor EU’s medlemslande er fundamentalt uenige med hinanden, fordi der er en række lande, der har atomkraft. De giver jo ikke bare deres atomkraft op - det er en stor del af deres energiforsyning. Så selvfølgelig skal vi arbejde for det, men jeg tror bare, at hvis det skal være effektivt, så tror jeg, det er vigtigt at arbejde for nogle bindende mål for landene i forhold til vedvarende energi - altså det der skal muliggøre, at vi kan frigøre os fra atomkraft,« siger han.

Tror du, at Folketinget kan få sin vilje?

»Jeg synes klart, man skal forsøge at gøre det. Jeg ved ikke, hvad muligheden er. Kommissionen er også styret af, hvad der er muligt i forhold til EU’s medlemslande - de er nødt til at kigge på, hvad medlemslandene vil have. Og der vil være nogle medlemslande, som tydeligvis vil sætte sig imod. Det skal ikke gøre, at vi officielt opgiver, men jeg tror bare, at vi samtidigt må sige, at det ikke er den eneste vej, vi skal gå, hvis vi vil afvikle atomkraft. Der skal en anden vej til også, hvis det skal lykkes i praksis. Ellers bliver det måske mere bare et symbolforslag,« siger han.

Reform har lange udsigter

I tænketanken E3G, som arbejder for en global omstilling til CO2-neutralitet, fortæller Bruxelles-baserede seniorrådgiver Quentin Genard, at en mulig reform af Euratom-traktaten stadig er i det meget spæde stadie.

»EU-Kommissionen har ikke rigtigt skrevet ned, hvad det er, de vil ændre. De siger mest af alt: ‘Vi er nok nødt til at kigge på det her engang.’ Denne her Kommission er færdig om to måneder, så hvad de i virkeligheden siger, er ‘kan I ikke kigge på det her?’ til den næste Kommission. Så selvom det her oplæg ligger fremme nu, er den næste Kommission nødt til at lægge noget mere konkret på bordet,« siger han til Ingeniøren.

Han regner med, at der bliver kamp mellem medlemslandene, når en mulig traktatændring skal diskuteres, for ligesom Jeppe Kofod peger han på, at EU’s medlemslande er lodret uenige, når det kommer til atomkraft. Men han tror på, at Danmark kan nå at påvirke Kommissionen, inden der kommer et konkret forslag om en reform på bordet.

»Et land kan påvirke Kommissionens forslag, selvfølgelig. De kan sige: ‘Vi synes, at traktatændringen skal fokusere på dekommissionering og sikkerhed snarere end at bygge nye kraftværker.’ Om det bliver succesfuldt afhænger af, om de har gode lobbyister, om Kommissionen gider at lytte og så videre. Det er for tidligt i debatten at vurdere lige nu,« siger han.

Næste skridt på vejen mod en reform af atomkraft i EU er, at EU-Kommissionen nedsætter en ekspertgruppe, som skal kigge på, hvordan den demokratiske kontrol af Euratom kan forbedres. Det arbejde kommer til at foregå de næste par måneder, skriver Kommissionen i sin State of the Energy Union-rapport.

Derefter har en mulig reform lange udsigter. Fordi der er tale om en traktat, bliver det en længere proces med at ændre den, og en reform skal derfor ses »i det længere, post-2025 perspektiv«, skriver EU-Kommissionen.

Læs også: Næste år åbner første nye a-kraftværk i EU i 14 år

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er naivt at tro, Verden kan leve uden atomkraft. Tværtom bør der forskes og investeres massivt i f.eks. Dual Fluid Reactor teknologien, hvis det fremtidige globale energibehov skal dækkes af fossilfri produktion. Folketingets initiativ bremser fremtidige generationers mulighed for, at udvikle en stabil energiproduktion. Hvilket ansvar at tage!

  • 32
  • 18

Artiklens overskrift er vildledende. Der er kun tale om at øge den demokratiske kontrol af Euratom, men ikke tale om reform af Euratom, som Danmark ønsker. De lande som ønsker reform af Euratom ifølge artiklen inkluderer xbl. a. Ungarn, som lige har bestilt et nyt atomkraftværk. Næppe et land Danmark kan arbejde sammen med om reform. Ungarn ønsker mere Akraft og vil nok gerne have mange andre ting med som Danmark ikke ønsker i en potentiel fremtidig reform.
Reformer kan jo bare ikke tænkes da alle lande skal være enige for at gennemføre en ny traktat om Euratom, som artiklen også fremhæver.
Frankrig vil aldrig gå med til en ny traktat som den Danmark gerne ser fremmet. Landet har jo så godt som 100% af elforbruget dækket af atomkraft, som har fungeret fint og billigt.

  • 21
  • 1

If. nye tal dør op til 800 tusinde europæere årligt af partikelforurening. Om halvdelen eller en fjerdedel af disse forårsages af udledningen fra elproduktion en ved jeg ikke, men det er i den størrelsesorden.

Ønsker Enhedslistem m.fl. att dette tal skal stige når de nu ønsker kernekraften nedlagt?
Det må de jo gøre for 100 % forsyning og konstant elproduktion fra variabel VE vil have absurde omkostninger både miljømæssigt og økonomisk. Tillige ligger det tidsmæssigt et pænt stykke ude i horisonten.

Det vil være klædeligt at man i så fald annoncerer dette med de stigende dødsfald når man så gerne populistisk vil nedlægge kernekraften. Det drejer sig vel om nogle tusind flere årligt per nedlagt reaktor.

  • 20
  • 11

Tænker at en af grundene til at vi oplevede Brexit blandt andet var at EU blander sig for meget.

Netop i et område som a-kraft er det nok en god ide at EU holder sig helt udenfor, og lader landene selv bestemme. Så vil det være op til Frankrig, Sverige m.v. til selv at stå for at udvikle standarder/R&D-programmer - uden andre fodslæbende lande.

Det er bedre hvis EU holder fokus på de emner som kræver samarbejde mellem landene: Handel, sikre produkter, fri bevægelighed af EU-borgere m.v.

  • 10
  • 10

Netop i et område som a-kraft er det nok en god ide at EU holder sig helt udenfor, og lader landene selv bestemme. Så vil det være op til Frankrig, Sverige m.v. til selv at stå for at udvikle standarder/R&D-programmer - uden andre fodslæbende lande.

Selvfølgelig skal EU både blande sig i reglerne for Fissionsværker og støtte forskning i og udvikling af nye og forhåbentlig bedre Fissionsreaktorer.

Der er vel reelt set tale om at sætte nogle mindstgemål for sikkerheden ved nye (og eksisterende) reaktorer, som landene så frit kan stramme op i forhold til, men ikke må give køb på.

Det ville klæde Danmark mere at arbejde hen imod et moratorium for kul- og gas-fyrede kraftværker i Europa - og gerne med et loft over fyring med biomasse.

  • 15
  • 7

jeg tror at journalisten sammenblander beslutningsforslagets tekst og beretningen.
Beslutningsforslaget "pålægger", beretningen fra Energi- (mm)-udvalget "opfordrer". Journalistens fremlægning af sagen er ,IMHO, ikke korrekt.

Beslutningsforslaget (30.11.18) er at "Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU[..]"

Beretningens formulering (4.4.19) "At forskningsprogrammerne fokuseres på områder, der vurderes at skabe værdi for Danmark, herunder forskning,der kan bidrage til merværdi for sundhedsvæsenet og andre civile formål. " er relevant og mere nuanceret. Hvordan vil tilhængerne af ovennævnte forslag fremme SUNDHEDSVÆSEN OG ANDRE CIVILE FORMÅL, når samarbejde og forskning forbydes ?

  • 11
  • 1

Hej Niels

Tak for din kommentar. Det er rigtigt, at Europa-Kommissionen kun lægger op til at øge den demokratiske kontrol af Euratom - og altså ikke lægger op til en lige så omfattende reform, som det danske folketing ifølge beretningen ønsker.

Men selv hvis 'kun' den demokratiske kontrol skal øges, kræver det en reform af traktaten. Derfor er både EU-Kommissionen og en række andre lande enige med Danmark om, at der bør laves en reform - hvilket er det, artiklens overskrift udtrykker.

Men du har helt ret i, at Danmark nok får svært ved at få sine ønsker igennem, når en eventuel reformproces sættes i gang, fordi der er så mange forskellige interesser i de forskellige EU-medlemslande. Det synes jeg også, artiklen giver udtryk for.

Mvh Louise

  • 9
  • 1

Hej Jimmy

Tak for din kommentar. Jeg havde overset, at ordet "pålægger" ikke indgår i beretningsteksten, og det er selvfølgelig en ret væsentlig detalje, så det har jeg rettet med det samme. God dag til dig.

Mvh Louise

  • 7
  • 1

Søren Egge Rasmussen, MF for Enhedslisten: »Det er helt yt at bygge nye atomkraftværker i Europa, fordi det er alt for dyrt og alt for langsomt at sætte op. Og den forståelse tror jeg vil brede sig til flere og flere lande".

Det er aldeles bagud skuende at overse den forskning, som allerede foregår i Danmark, hvor firmaet Seaborg Tchnologies med støtte fra bl.a. EU's Eurostar-2 program og den statslige Innovationsfonden er i gang med at udvikle en atomreaktor, der kan være i en 20 fods container, og som levere strøm og varme til 200.000 husstande - med et CO2 aftryk i samme størrelse som en vindmølle.

Det vil være oplagt, at EU's myndigheder kan foretage en typegodkendelse af Seaborgs reaktor, når en gang det bliver aktuelt.

  • 16
  • 4

DR bidrager aktivt til at befolkningen er negativ overfor atomkraft. Og gør det dermed mulig for politikere at ride på bølgen og udnytte en uvidende manipuleret befolkning.
DR lever ikke alene i fortiden men er slet ikke kompetente til at have en mening om atomkraft . Atomkraft er helt simpelt nødvendigt for klimaet , det er måske umuligt at regulere klimaet selv med atomenergi, men helt sikkert umuligt uden.
Politikerne synes ikke at fatte at der skal gøres noget effektivt for klimaet ellers løber det løbsk og vores børnebørn vil forbande os.

  • 21
  • 5

Ingeniøren den 12. april i år oplyste at Olkiluoto 3 vil komme til at koste 41 milliarder kroner, og komme til at yde 13 TWh/år svarende til 1480 MW.
Med 3% i rente og 30 års afskrivning giver dette en kapitaludgift på 182 kr/MWh.
Drift Ringhals i 2017 var 123 kr/MWh incl. henlæggelser til nedbrydning og slutdeponering. Et nyt atomkraftværk mnå formodes at have lavere driftsudgifter per MW. Så prisen fra Olkiluoto 3 bliver formodentlig lavere end summen af drift på Ringhals og kapital fra Olkiluoto alt 305 kr/MWh.

Hornsrev 3 oplyses på nettet at ville koste 9 milliarder kroner og have en nominel ydelse på 400 MW. Oplysningen er flere år gammel og jeg gætter på, at den virkelige pris kan være en del højere.
I 2018 ydede de vestdanske møller til sammenligning 431 kW per installeret MW.
Horns Rev 3 må formodes, i hvert fald i begyndelsen, at have en højere effektivitet, så et elskværdigt gæt vil være 550 kW per installeret MW, således at ydelsen i gennemsnit bliver 220 MW.
Med 3% i rente og 30 års afskrivning bliver dette til 217 kr/MWh. Vedligehold ukendt men mindst 50 kr/MWh. Udgifter til nedbrydning og slutdeponering. Ukendt men betydelig. Så også her ender prisen utvivlsomt tæt på 305 kr/MWh.

Olkiluotu blev meget dyrere på grund af at der i medfør af EU udbudsregler herskede en babelsk sprogforvirring på byggepladsen og et kvælende bureaukrati.

Atomkraft kræver naturligvis også back-up. Men Frankrigs ca. 50 reaktorer kræver ikke en tilsvarende back up kapacitet. Til sammenligning producerede de franske vindmøller i 2018 i gennemsnit 3061 MW varierende mellem 11444 MW og 423 MW, så her kan man tale om et behov for back-up.

Konklusion: Det er løgn, at vindkraft er konkurrencedygtig, selv med et atomkraftværk under hvis opførelse man begik alle tænkelige og en hel del utænkelige fejl.
Vindkraft lobbyen slipper hele tiden af sted med at undgå at medregne back-up i vindkraftens pris. Ikke så underligt. Ærlige regnskaber ville hurtigt lægge vindkraften død.

  • 15
  • 12

Konklusion: Det er løgn, at vindkraft er konkurrencedygtig, selv med et atomkraftværk under hvis opførelse man begik alle tænkelige og en hel del utænkelige fejl.
Vindkraft lobbyen slipper hele tiden af sted med at undgå at medregne back-up i vindkraftens pris. Ikke så underligt. Ærlige regnskaber ville hurtigt lægge vindkraften død.

@Søren
Det er da bemærkelsesværdig, at der så ikke er nogen privat udbyder, som har tilbudt atomkraft på markedsvilkår i Danmark. Eller kender du nogen ?
Og hvorfor var det nu at svenskerne lukkede de sidste 2 reaktorer ?

  • 5
  • 10

Det er sikkert rigtigt at EL-vind kan opstilles og afskrives for måske 30 øre/kWh - men problemet er måske at når der i fremtiden vil være masser af EL-vind i overskud så falder spot-prisen til nærmest ingenting.

Omvendt, når der er lidt vind - så vil spot-prisen stige til hvad andre kraft-værker kan levere til - måske 60 øre/kWh. Og hvis man så samtidig bor langt væk fra Hydro, og hvis der en dag kommer afgifter på fossil CO2-udledning så kan prisen måske blive meget højere.

Derfor kan man vel ikke direkte sammenligne priser for installeret EL-vind med EL som kommer fra anden grundlast ? Og derfor giver det vel god mening at EL f.eks. a-kraft kan tillade sig at være dobbelt eller 3 gange så dyrt.

  • 7
  • 5

Jeg kan ikke gennemskue priser fremgået af politiske aftaler. Derimod har jeg et begreb om fremstillingsomkostninger.
Og det er altså simpel matematik at regne ud, hvad kapitalomkostningen bliver, når man kender anlægspris, levetid og rentefod. Det kan ikke ikke gøres til genstand for debat.
Driftsomkostningerne for Ringhals fremgår af Ringhals' hjemmeside. Så de står heller ikke til diskussion.
Og hvis ellers Ingeniørens oplysninger den 12. april om anlægsomkostningerne på Olkiluoto 3 er korrekte, hvilket jeg går ud fra, og hvis oplysningerne om Horns Rev også er korrekte, hvilket jeg betvivler, så udgør kapitaludgiften fra finnernes nye atomkraftværk 182 kr/MWh.
Det er selvsagt vanskeligere at beregne kapitalomkostningen for Horns Rev 3, for vi ved ikke hvilken ydelse der vil komme fra de 400 nominelle MW. Men 550 kw/installeret MW forekommer at være et elskværdigt gæt, når man kigger på statistikken for vestdanske off-shore vindmøller, og så bliver kapitaludgiften altså 217 kr/MWh.
Vindmølleindustrien er i modsætning til de svenske atomkraftværeker karrig med relevante oplysninger. Vi ved f.eks. ikke, hvad det koster at holde vindmølleparkerne kørende, og vi har heller aldrig hørt noget om udgifterne ved at nedbryde dem, når de er udtjente.
Det korte af det lange står dog klart. Det er løgn at off-shore vindkraft kan være væsentligt billigere end atomkraft. Dertil kommer at vindkraft er og forbliver upålidelig og kræver kostbar back-up. Vindfolket er hidtil sluppet for at blive stillet til regnskab for dette.
Hvor længe endnu kan de føre befolkning og politikere bag lyset?

  • 9
  • 3

Og hvis ellers Ingeniørens oplysninger den 12. april om anlægsomkostningerne på Olkiluoto 3 er korrekte, hvilket jeg går ud fra, og hvis oplysningerne om Horns Rev også er korrekte, hvilket jeg betvivler, så udgør kapitaludgiften fra finnernes nye atomkraftværk 182 kr/MWh.


De 41 milliarder er jo ikke anlægsomkostningerne. Det er den pris som TVO formentlig kommer til at betale. Du glemmer behændigt de 15 milliarder som Areva har fået i kapitalindsprøjtning for at kunne gøre projektet færdigt... En retsag vil vise om Areva kan få dækket lidt af sit underskud eller om OL3 får en lille mærkeplade ved porten "Sponsoreret af det franske folk..."

Over 10 års forsinkelse gør naturligvis et produkt dyrere end forventet. Jeg har ikke kunne finde noget på prisen for Horns Rev 3, men til sammenligning begyndte de første møller ved Horns Rev 3 at producerer (og derved at tjene penge) i slutningen af 2018, hvor den sidste mølle blev tilsluttet i Januar 2019. Et år før det var planlagt.

  • 5
  • 2

Tænk om man byggede atomkraftværker med samme dygtighed og effektivitet, som man bygger vindmøller, i stedet for at begynde med at lave betonfundament med en forkert betonblanding, så man måtte starte forfra. Merkels beslutning om "Die Energiewende" har nok heller ikke været befordrende for en effektiv afvikling af byggeriet.
Lægger man 15 milliarder til byggeprisen stiger kapitalomkostningerne fra 182 til 249 kr/MWh. Differensen vil næppe række langt, hvis man skulle brugedeen til at betale for back-up til en tilsvarende mængde vindkraft. Så det må stadig være løgn, at off shore vindkraft er meget billigere end atomkraft.

I 2009 ydede de danske vindmøller 767 MW i gennemsnit.
I 2018 var det1587 MW. Differens 820 MW.

Så hvor vi har brugt 10 år på at øge vindkraften med 820 MW, har finnerne brugt et år mere til at fremskaffe 1480MW.

Anholtmøllerne plus Hornsrev 3 med en samlet ydelse på omkring 400 MW kostede 22 Milliarder, svarende til 55 kr/watt.
Olkiluoto 3 enten 41 eller 56 milliarder og værket vil yde 1480 MW svarende til 28, henholdsvis 37 kr/watt.
Så er det ikke på tide at begynde at gentænke vor energipolitik?

  • 9
  • 4

Differensen vil næppe række langt, hvis man skulle brugedeen til at betale for back-up til en tilsvarende mængde vindkraft. Så det må stadig være løgn, at off shore vindkraft er meget billigere end atomkraft.


Jeg tror vi kan blive enige om at atomkraft er en meget stabil energikile, hvor backupbehovet ikke er så stort (set i kWh). De kan leverer i 30 år nærmest uden at deres backup bliver aktiveret (højest lidt dagligt spidslastproduktion), men backuppen skal stå klar hele tiden og hvis et atomkraftværk lukkes utilsigtet ned i en længere periode (en måned, et halvt år. 5 år hvis der skal bygges et helt nyt værk pga. den ultimative katastrofe), skal backuppen pludselig kunne producerer konstant i flere måneder.

For vindmøller er det en helt anden sag. Man hører jævnligt at de ikke producerer i 100 dage om året... Her kommer backuppen til at leverer en masse energi, som kunderne betaler for. Backuppen tjener sine egne penge hjem. Derfor kan man for vindmøller anvende fleksibelt forbrug, energilager osv. Vi kan godt lukke for f.eks. produktionen af biobrændsel i en uge, men ikke i et halvt år. Vi kan godt trække varme fra varmelageret i en uge med vindstile og solformørkelse, men ikke i et halvt år.

Konsekvensen er at backuppen for vind, sol, vand, affald, biomasse og alle andre energikilder der går under betegnelsen VE, tjener sine egne penge. For atomkraft skal udgiften lægges oven i udgiften på atomkraften... Det er ikke kun anlægsmængden der er interessant, men også produktionsprofilen.

  • 5
  • 1

Der er nok en grund til at Kina investerer ca 25 gange mere i VE fra f.eks. vindmøller end de gør i atomkraft.

Reelt set investerer Kina ikke super meget i VE. De sender el-behov i en form for udbud, og utility companies byder ind. De køber så elektriciteten, som er enten VE eller kul. Sjovt nok køber de aldrig atomkraft.

Dét Kina investerer i, er netop kraftværker som ikke kan klare sig selv på markedsvilkår: dvs. atomkraft, fjernkøling og udvikling. Fx. Kina's svagt voksende marked for offshore vindmøller kræver investeringer for regeringen. Typisk noget i stil med "vi køber 2x5 MW møller fra de 6 største producenter i Kina! Den bedste leverandør får en park."

  • 2
  • 1

De af mig fremagte tal viser, at kapitaludgifterne til bygning af et KK-værk ikke børe være afskrækkende.
Om Back - up. Ét atomkraftværk kræver naturligvis fuld back up. Men
10 atomkraftværker kræver bestemt ikke 10 atomkraftværker som back-up.

Frankrigs omkring 50 reaktorer ydede i 2018 i gennemsnit 44729 MW varierende mellem 58432 og 28920 MW med en spredning på 6375 MW, sv.t. 14% af middelværdien.
I Perioden januar-Marts 2018 var tallene tilsvarende: Middelværdi 52096 MW, Maks værdi 58432 MW, minimumsværdi 34032 MW og spredningen 4394 MW sv.t. 7,5% af middelværdien.

De franske vindmøller producerede i månederne jan-mar 2018 i gennemsnit 4277 MW varierende mellem 10159 MW og 693 MW med en spredning på 2429 MW sv.t. 57% af middelværdien.

Så her er der et kvalitativt og kvantitativt helt anderledes back-up behov.

Der har ikke været nævneværdige uheld med de Europæiske atomkrafværker i 60 år.
Og man skal efter mine begreber, være temmelig dum i nakken, hvis man ikke ud af de ovenstående tal, kan udlede at atomkraft har en helt anden kvalitet end vindkraft. Og at uanset hvor mange vindmøller vi bygger, så har vi brug for fossil energi i back-up systemerne.

  • 7
  • 6

Der har ikke været nævneværdige uheld med de Europæiske atomkrafværker i 60 år.
Og man skal efter mine begreber, være temmelig dum i nakken, hvis man ikke ud af de ovenstående tal, kan udlede at atomkraft har en helt anden kvalitet end vindkraft. Og at uanset hvor mange vindmøller vi bygger, så har vi brug for fossil energi i back-up systemerne

@Søren
Der er ingen her, der hævder at atomkraft ikke er sikkert.
Der er heller ingen der hævder, at der ikke er fordele ved atomkraft.
Men der er mange der hævder, at vi har bedre og billigere alternativer i Danmark.
Det er imidlertid ikke det samme, som situationen ikke kan være en anden i andre lande.
Men hvorfor i alverden mener du at der skal bruges fossil back-up ?
Det burde ikke være nødvendigt til hverken atom- eller vindkraft.

  • 2
  • 1

De af mig fremagte tal viser, at kapitaludgifterne til bygning af et KK-værk ikke børe være afskrækkende.
Om Back - up. Ét atomkraftværk kræver naturligvis fuld back up. Men
10 atomkraftværker kræver bestemt ikke 10 atomkraftværker som back-up.Frankrigs omkring 50 reaktorer ydede i 2018 i gennemsnit 44729 MW varierende mellem 58432 og 28920 MW med en spredning på 6375 MW, sv.t. 14% af middelværdien.
I Perioden januar-Marts 2018 var tallene tilsvarende: Middelværdi 52096 MW, Maks værdi 58432 MW, minimumsværdi 34032 MW og spredningen 4394 MW sv.t. 7,5% af middelværdien.De franske vindmøller producerede i månederne jan-mar 2018 i gennemsnit 4277 MW varierende mellem 10159 MW og 693 MW med en spredning på 2429 MW sv.t. 57% af middelværdien.Så her er der et kvalitativt og kvantitativt helt anderledes back-up behov.Der har ikke været nævneværdige uheld med de Europæiske atomkrafværker i 60 år.


Det glæder mig at du er enig i at backuppen for atomkraft ikke får ret meget produktionstid og derved skal prisen lægges oven i prisen på atomkraft. Hvor imod ved vindmøller og solceller, der får backuppen produktionstid og tjener derved sine egne penge... Hvorfor så ikke bare skrive det?

Om 10 reaktorer kræver 100% backup? Det kommer helt an på netkonfigurationen. En beregning vil vise hvor meget der skal til for at nettet kan klare en ekstrem driftssituation. min- maks og gennemsnitsproduktioner er naturligvis irrelevante når vi snakker om backup.

Og man skal efter mine begreber, være temmelig dum i nakken, hvis man ikke ud af de ovenstående tal, kan udlede at atomkraft har en helt anden kvalitet end vindkraft. Og at uanset hvor mange vindmøller vi bygger, så har vi brug for fossil energi i back-up systemerne.


Vi har så forskellige holdninger til hvornår man er dum i nakken, men fred være med det...

  • 3
  • 1

For en tid siden så jeg en af Helweg Petersen brødrene -repræsentant for de smukkes, de dannedes, de begavedes og de godes parti - i en diskussion om Nordstream 2 sige, at Tyskland i stedet for at interessere sig for Nordstream 2 burde udbygge sit elnet, så dansk vindenergi kunne gøre nytte i Tyskland,.
Herre Jemini! Nordstream 2 vil få en kapacitet på 50 milliarder kubikmeter naturgas per år svarende til 72 GW . Omtrent en femtedel af det tyske energiforbrug.
Dansk vindkraft præsterede i 2018 i gennemsnit 1,58 GW og en del af dette er vel til lokalt forbrug. Ikke det hele forstås, for sommetider producerer vindmøllerne i Danmark mere end der forbruges. Beklageligvis kører danske og tyske vindmøller i høj grad i takt, så derfor har vi næsten ingen eksport af vindstrøm til Tyskland.
Tyskerne må iøvrigt eksportere ca. en trediedel af deres vind- og solenergi. Den kan ikke passes ind i det tyske elenet. Men de kan da slå sig på lårene af grin i nabolandene, hvor de kan have glæde af at modtage tyske penge samtidig med tysk vind- og solstrøm.

Nå nu blæser det temmelig ofte ikke i Tyskland, og solen går med stor regelmæssighed ned. Så omend Danmark måske kunne skaffe biomasse til at tage over, når vinden svigter, så kan Tyskland i hvert fald ikke.

I øvrigt er det heller ikke sådan lige at køre on-off med en biomassekedel. Det går lettere med en gasturbine. DOg ikke en combined cycle gasturbine med en virkningsgrad på omkring 60%. Kun en simpel gasturbine med en meget lavere virkningsgrad.

For lidt siden kunne man se og høre 8 kandidater til EU valget tale om grøn omstilling. Man må prise sig lykkelig over, at man kan slukke for fjernsynet.

  • 5
  • 6

Lægger man 15 milliarder til byggeprisen stiger kapitalomkostningerne fra 182 til 249 kr/MWh. Differensen vil næppe række langt, hvis man skulle brugedeen til at betale for back-up til en tilsvarende mængde vindkraft. Så det må stadig være løgn, at off shore vindkraft er meget billigere end atomkraft.

Problemet med dine regnestykker er at du starter i den forkerte ende. Du regner kun på det du forstår - det er derfor du når frem til et resultat der strider mod virkeligheden.

Har du i din beregning taget hensyn til at der skal finansieres kapital i byggeperioden uden indtægt?

Har du i din beregning taget hensyn til risikoprofilen for byggeriet og for værket? Hvad hvis man sætter gang i bygningen af et værk, og så 10 år senere når det er klar til at producere, så kan man kun afsætte 70% af strømmen? Vil du låne din pensionsopsparing ud til byggeri af a-kraft til 3% i rente?

  • 4
  • 4

Immervæk bedre end hvad "sikre" investeringer ellers byder på.
I øvrigt har jeg svært ved at komme i tanker om økonomisk aktivitet, der kan vide sig sikker mod en magt-, ondskabsfuld og destruktiv rød/grøn venstrefløj.
For nylig hørte jeg f.eks. en professor for Roskilde sige, at man også måtte til at se på handelsflådens kuldioxidudledning, hvad dette så monne betyde.
Og i øvrigt har jeg sammenlignet kernekraft med vindkraft og brugt den samme rentefod. Jeg indrømmer ikke at have taget hensyn til byggerenter. Til gengæld har jeg heller ikke taget hensyn til, at vindmøller må formodes at have en særdeles væsentlig kortere levetid end et atomkraftværk.

Afsætning af srømmen. "Energiwatch" meddeler idag at man har fundet plads til 17,5 GW havvind. I 2018 var det gennemsnitlige danske elforbrug 3,9 GW. Så om der er brug for strømmen eller ej, synes ikke at være et spørgsmål, der interesserer vindmøllefolket. For slet ikke at tale om omkostningerne ved at finde anvendelse for 17,5 GW ekstra kapacitet, der må forventes at have en gennemsnitsydelse på omkring 8 GW varierende ukontrollabelt mellem 0 og 17 GW.

Hvis det ellers skulle interessere nogen kan det oplyses at dansk havvind i 2018 varierede ukontrollabelt mellem 0 og 1239 MW med en middelværdi på 529 MW, og med en installeret effekt på 1291 MW. (Hornsrev 3 er ikke medregnet). Standardafvigelsen var 360 MW sv.t. 68% af middelværdien.

Man må håbe, at energinet.dk har nogle gode operationsanalytikere, som vil kunne få systemet til at fungere.

  • 3
  • 4

For nylig hørte jeg f.eks. en professor for Roskilde sige, at man også måtte til at se på handelsflådens kuldioxidudledning, hvad dette så monne betyde.


Du troede vel ikke at der kun var planer om at nedsætte udledningen af CO2 for el, varme og transport? Der er også politiske målsætninger og internationalt samarbejde for at nedsætte udledningen fra skibs- og flytrafik... Men disse er mere internationalt orienteret, da det ikke er en opgave for den enkelte nation.

  • 1
  • 2