Danmark spytter i kassen til udvikling af nye europæiske krigsskibe

Illustration: Anders V. Fridberg/Forsvaret

Danmark har valgt at bidrage til et nyt multinationalt samarbejde ved navn Modular Multirole Patrol Corvette (MMPC). En korvet er et hurtiggående krigsskib, der typisk bruges til patruljering.

Det fremgår af en pressemeddelse, der er udsendt fra det italienske skibsværft Ficantieri, den franske forsvarsentrepenør Naval Group, det italiensk-franske fællesskab Naviris og det spanske statsejede skibsbygningsfirma Navanita, der står for projektet. Det fælleseuropæiske projekt er ledet af Italien, Frankrig, Spanien og Grækenland.

Seks lande har bidraget til finansieringen af projektet: Italien, Frankrig, Spanien, Grækenland, Norge og Danmark.

Det danske bidrag kommer ifølge Jyllands-posten i form af bidrag fra danske virksomheder. Forsvarsministeriet har oplyst overfor Jyllands-posten, at man forventer at få svar på anmodningen i 2022, og hvis den godkendes, vil de danske virksomheder, der deltager i projektet, modtage i alt 10,5 millioner kroner. I kraft af Danmarks bidrag får det danske forsvar fuld adgang til den teknologi, der bliver udviklet af samtlige underleverandører, oplyser Forsvaret ydermere til Jyllands-posten. Samarbejdsgruppen afgav sidste mandag deres kontrakttilbud på udviklingen af nye korvetter til EU’s forsvarssamarbejde Pesco, og man har i den sammenhæng anmodet om 450 millioner kroner i forskningsstøtte fra den europæiske forsvarsfond.

Mulig prototype i 2027

Målet med MMPC-projektet er ifølge at designe et nyt højteknologisk krigsskib. Ifølge samarbejdsgruppen, så vil man udvikle et modulært krigsskib, samt forske i, om skibene kan sejle på el- eller hybridenergi, samt om nogle funktioner kan blive gjort førerløse. I pressemeddelelsen beskriver samarbejdsgruppen det nye europæiske krigsskib som:

“Det endelige design vil være et gennembrud sammenlignet med nutidige krigsskibe, da de vil være modulære, fleksible, mere energieffektive, grønnere, sikrere, mere interoperbale og cyber-sikre”

Ifølge Defensenews vil de nye korvetter blive omkring 105 meter lange, veje 3000 tons og koste mellem 1,7 og 2,2 milliarder kroner stykket. Der vil blive udviklet en model, der er beregnet til kamp og en til langdistancepatruljering. De første korvetter være klar i 2027.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fint nok, at udvikle en patruljekorvet, men der er et ploblem med Italien. Hvis man ikke kan bygge DSBs dielsel- tog, hvordan skal man overhovet bygge skibe?

  • 14
  • 24

Sjovt nok kunne selvsamme firma der byggede IC4 togene godt finde ud af at bygge tog til fx Schweiz. Mon det er den danske måde at gøre det på, hvor alt skal være skide specielt, som var den største del af problemet?

  • 35
  • 5

Til gengæld kunne de ikke bygge tog til Holland. Hvis en virksomhed fucker op i 2 af 3 projekter, er det såvirksomheden eller kunden der har et problem?

  • 27
  • 3

Det var dog en ynkelig kommentar. Der findes naturligvis i Italien særdeles dygtige ingeniører, skibsbyggere mv. DK deltager med lidt håndører i projektet for at få lov at kigge med.

  • 21
  • 3

selvsamme firma der byggede IC4 togene

byggede også metro-togene til København, samtidigt, og de laver ikke skibe. Derimod har der vist været visse "diskussioner" mellem Norge og Spanien omkring den norske fregat, bygget i Spanien, der ikke var helt så synkefri som forventet. Som jeg husker det så løb vandet vi hulheden i skrueakslerne mellem de forskellige "vandtætte" sektioner.

  • 9
  • 0

Ansaldo byggede også Andrea Doria, der som bekendt sank. Det er helt givet, at værftet havde ansvaret for navigationen på broen ...?

  • 8
  • 3

"omkring 105 meter lange, veje 3000 tons"

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, det er samme vægt som Saturn V før afgang.

  • 2
  • 2

Ja, hvis man samler lidt viden op, så er det "Stockholm" der påsejler "Andrea Doria"

Ansvaret blev vist aldrig placeret, selv om det er rigtigt, at "Stockholm" skar hul ind i siden på det andet skib. Det forunderlige var, at begge skibe havde radar, de havde set hinanden på radar, og de fulgte nøje den andens bevægelser. Indtil bang!

Jeg tror, Wikipedia kaldte det "radar-assisted collision". (uden at uddybe begrebet).

  • 3
  • 0

Spørgsmålet er mere hvor mange af disse nyr skibe Danmark har planer om at bestille!?

Danmark bør opjustere og blive meget mere seriøs som søfartsnation og det gælder i hele det danske søterritorium.

Vi har behov for skibe med isbryderkapacitet og et raket/luftforsvar.

  • 8
  • 2

Jeg tror, Wikipedia kaldte det "radar-assisted collision". (uden at uddybe begrebet).

Tja, et gammel ordsprog siger : et er søkort at forstå, et andet er skib at føre !

Det samme gælder når man sejler med radar, det kræver kunnen og erfaring at tolke et radar billede, særligt på datident radar, med fosforiserende skærm der altid var orienteret head up. Da man indførte radar til søs, steg antallet af kollisioner og grundstødninger. Nok også som et resultat af at man sejlede i alt slags vejr, det var ikke længere akseptabelt at indstille eller forsinke færgerne på grund af tåge.

En moderne radar er normalt orienteret north up (ligesom søkortet), og forsynet med en ARPA funktion, det tegner en vektor ud fra bevægelige mål, der viser kurs og fart.

  • 4
  • 0

10,5 millioner er pebernødder for at være med, vi skal have gang i udvikling af alskens militære isenkram, det kan vi lave bedre og billigere end amerikanerne og så går det til europæiske arbejdspladser, så sæt da endelig igang. Italien, der bliver man altid lidt bekymret, det er jo europas syge økonomi og vi har bestemt ikke været heldig med nogen af deres entreprenører, men Frankrig er med, de har gode ingeniører og det har vi også, det er vi vel enige om ?

  • 8
  • 1

Du har ret i at det var Stockholm der pløjede ind i siden på Andrea Doria. Men når AD pludselig ændrer kurs ind foran Stockholm, så er det nok også svært at undgå kollision.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten