Danmark spilder milliarder på at beskytte kysten med overflødige høfder

Der må da kunne laves nogle permanente løsninger, sandfodring stopper jo aldrig, og er kun midlertidigt!?

Kunne man forestille sig, at man måske kombinerede opstilling af møller med kystbeskyttelse, kunne man lave en eller anden form for win win der?

Måske kunne man skabe små eller større kunstige øer, der kunne tage noget af presset mod hovedkysten, især der hvor slidtagen er værst?

Noget andet er, at vejret pga. klimaforandringer sandsynligvis vil blive mere ustabilt, derfor er det mere end nogensinde nødvendigt, at finde en mere permanent løsning på beskyttelsen af specielt den jyske vestkyst, der skal kun den rigtige storm til, før der kan opstå permanente og uoverskuelige skader, det er set før i historien, f.eks. med øen Jordsand, som ikke er mere.

Det kan ikke passe, at vi i vores moderne tid ikke har viljen, ekspertisen og midlerne til at skabe en permanent beskyttelse en gang for alle, eller skal Danmark bare blive mindre og mindre?

100m fra nuværende kystlinje og området gjort til offentligt fællesareal. Med diverse energiabsorberende foranstaltninger og vindmølle øer, kan problemflytning minimeres.

Som mega-projekt synes jeg det lyder tillokkende, men nok ikke så realistisk af tekniske og politiske årsager.

Alene Grønlands indlandsis flytter vanstanden 5-7 meter op, når den smelter

Det kan ikke passe, at vi i vores moderne tid ikke har viljen, ekspertisen og midlerne til at skabe en permanent beskyttelse en gang for alle, eller skal Danmark bare blive mindre og mindre

Havet flytter nu engang rundt på materialerne langs de fleste kyster. Det er ikke et spørgsmål om at der sker erosion ved punkt x og at materialet herfra aflejres ved punkt y. Der sker erosion langs hele kysten og eroderet materiale aflejres langs hele kysten. På et givet punkt langs kysten kan man så have en af tre situationer: der tilføres mere materiale end der fjernes (kysten "vokser"), der fjernes mere end der tilføres (kysten eroderes) og der tilføres og fjernes lige meget (kysten er upåvirket). Hvis man stopper erosionen et sted, så mangler det fjernede materiale pludselig et andet sted hvor det ville have været aflejret. Så kysterrosion kan ikke stoppes - kun flyttes, med mindre man vil kystsikre stort set hele danmarks kystlinie. Og det er næppe realistisk hverken økonomisk eller æstetisk - kystsikring giver en virkelig grim kystlinie - bare se billedet der ledsager artiklen. Mht. at Danmark skulle forsvinde helt hvis ikke man kystsikrer, så tvivler jeg på det - hvis det gør noget så er det nok snare at skifte facon :) I sidste ende må erosion og aflejring vel balancere - ellers var Danmark forsvundet fra landkortet for længe siden - det har har jo stået på siden tidernes morgen.

Jeg håber ikke at denne kommentar bliver opfattet som værende for pedantisk, men jeg synes det er værd at bemærke at der er en verden til forskel på hvad noget har kostet at anlægge og hvad værdien af anlægget er efterfølgende. En gammel molbohistorie om at grave et hul for at fylde det op igen er nok det bedste eksempel: Det kan koste en masse, men har en værdi på 0.

Men sagen er jo, at der er grebet ind ift. den naturlige fordeling af materiale, bl.a i form af de nævnte høfte og mange havne anlæg. Der er derfor brug for en 'regulerende' indsats for at kompensere for tidligere tiders indgreb. Her trro jeg at Strandfodring er det rigtige. Men det er klart at det skal vedligeholdes! Derfor er der en anlægs udgift og en vedligeholdelses udgift. Men samlet set over f.eks. 25 år er det langt billigere end de faste anlæg. Og dertil kommer de rekreative værdier, som en god sandstrand nu engang er. Men denne dimension er desværre fraværende i rapporten selvom det er det der kan få folkene indenfor de 1000-3000 meter fra kysten til at ville bidrage til genopretningen af vore kyster.

Ja, men kunne man så ikke forestille sig alternativer, f.eks skabe større permanente øer, via sandfodring langs med kysten, måske 500 meter eller længere ud fra kysten.

Hvis man lavede dem længere ude, så kunne man også kombinere dem med møller, og man kunne også i samme dur få en helt ny og interessant natur, specielt for fugle, men man kunne også plante dem til med skov eller buskads, så de bliver mere stabile, og ellers lade naturen gå sin gang.

Ud for den jyske vestkyst er det en ørken under vand, hvorfor ikke lade sig inspirere lidt af den gang man opdyrkede heden, her skaber man bare kystbeskyttelse samtidigt med ny natur, og evt. energi ved hjælp af møller.

Hvor mange øer, hvor store de skulle være osv, det kan man så altid diskutere, men jeg synes der kan være visioner og perspektiver i det, som også vil komme de næste generationer til gode, ligesom da man besluttede sig for at bygge digerne, for det har også været en permanent ændring, men absolut ikke noget der har skadet naturen.

En dæmning fra Sydnorge til Skotland kombineret med tidevandsturbiner tværs over den engelske kanal ville løse mange problemer langt ud i fremtiden. Det ville nok blive ret dyrt....

Ib Erik Söderblom

<Fuldlængde kystdæmning

100m fra nuværende kystlinje og området gjort til offentligt fællesareal. Med diverse energiabsorberende foranstaltninger og vindmølle øer, kan problemflytning minimeresrojekt synes jeg det lyder tillokkende, men nok ikke så realistisk af tekniske og politiske årsager.>

Det synes jeg er en udmærket ide.

Per Sørensens sandfodringsforsøg i Hjørring Kommune har nu kostet 34 sommerhusejere deres huse siden 2004.

På Fællestrækningen blev der pumpet 59 mio. kubikmeter sand ind på kysten på 28 år

Erosionen i samme tidsrum er 112 mio. kubikmeter

Alle sandfodringer er skyllet i havet

Derefter har havet taget 53 mio. kubikmeter ad forstrand og klitter

Denne historien har nu kostet skatteyderne mere end 2 milliarder

Hvem stopper vandvidet i KDI

Hvis man graver sand op fra havbunden, bliver bunden stejlere. Så slår bølgerne mere hårt ind mod kysten og laver kraftigere kysterosion. Hvor langt ude fra henter man sandet?

Er det sand fra havne og sejlrender, som skal gøres dybere, er det så nok til sandfodring i den størrelsesorden?

@Poul, det er muligt at den generelle anbefaling om strandfodring ikke rækker til overalt. Men jeg tror at det er en forudsætning for at man får de hårde anlæg til at spille. For mig at se handler det om en generel strandfodrings strategi, men med en konkret hård strandfods sikring på de mest udsatte steder. Jeg bor selv på Nordkysten i Gribskov. Her er det oplagt, at der er brug for begge dele - det er for dumt kun at argumentere for en løsning. Men i ly af KDI's oplæg om bredere strandfodrings tiltag skal det være muligt at lave konkrete løsninger med hårde sikringer hvor der er behov.

Man forstår godt de ejere som ser deres ejendom forsvinde, at de prøver næsten hvad som helst. Måske ejendomsskatterne skulle afhænge mere direkte og årligt reguleres med mindskningen af ejendommen. Det kunne give et incitament til kommune og stat at afhjælpe erosionen. Jeg mener at et af sommerhusene som forsvandt, stadig skulle betale skat af det der ikke fandtes mere.

Flere stenrev og helt store sten som ligger spredt slår bølgerne i mindre stykker og tager kraften af dem. Når tang begynder at gro på stenrevene og de enkelte store sten bliver bølgerne dæmpet endnu mere, fordi tangen er bøjelig og har en stor ydre overflade. Det kan få mere sand til at bundfældes. En af grundene til den voldsomme kysterosion er at man har fisket stenrevene op til molebyggeri. https://ing.dk/artikel/istidsloesningen-vi...

På et givet punkt langs kysten kan man så have en af tre situationer: der tilføres mere materiale end der fjernes (kysten "vokser"), der fjernes mere end der tilføres (kysten eroderes) og der tilføres og fjernes lige meget (kysten er upåvirket). Hvis man stopper erosionen et sted, så mangler det fjernede materiale pludselig et andet sted hvor det ville have været aflejret. Så kysterrosion kan ikke stoppes - kun flyttes, med mindre man vil kystsikre stort set hele danmarks kystlinie

- ja! Ringkøbing Fjord er historisk set et ganske illustrativt eksempel:

Ringkøbing Fjord har oprindeligt været en havbugt, hvor der efterhånden er vokset to sandtanger ud med en bred gennemstrømning, der har flyttet sig flere gange gennem tiden. I midten af 1600-tallet lå den omkring Sønder Havrvig og nord for Tipperhalvøen, men rykkede sydpå efterhånden som tangen fik tilført sand nordfra. I slutningen af 1700-tallet lå den omkring Nymindegab og 1845 nåede den så langt mod syd som udfor Hovstrup i det daværende Lønne Sogn. Vandet er flere gange brudt igennem klitterne, og gamle udløb sandede til, hvilket vanskeliggjorde forholdene for fiskerne i området. Derfor gravede man i 1891 en kanal syd for Nymindegab, som i 1910 blev erstattet af én i Hvide Sande. Dette førte ved en stormflod i 1911 til, at der dannedes en åbning på 230 meter, og der opstod store oversvømmelser i fjordegnene. Dette medvirkede til en genåbning i 1915 af passagen i den sydlige ende af fjorden og en lukning af passagen ved Hvide Sande, der først blev åbnet igen med etableringen af sluseanlægget i 1931...

Kilde:

https://da.wikipedia.org/wiki/Ringk%C3%B8b...

Flere oplysninger her:

http://www.avinet.no/northsea/multimedia/k...

Den enkelte grundejer, som er truet af erosion fra havet, vil nok blæse på, at han flytter erosionen til et andet sted, og derfor vil man formentlig se, at rapporten ikke påvirker de private erosionsdæmpende initiativer nævneværdigt.

Når det er sagt, så er jeg overrasket over både konklusionen og oplysningerne om den omfattende private kystsikring. Jeg ved fra et kortvarigt erosionskursus, at der gøres et vedvarende arbejde for at overvåge og dæmpe både vand- og vinderosion langs vores kyster fra Kystdirektoratets side. Er rapportens indhold ny viden for Kystdirektoratet? Eller er der øvrige parametre i deres praktiske beslutningsstrukturer, som ikke bliver belyst i rapporten, og derfor måske heller ikke bliver diskuteret i denne sammenhæng?

Er økonomi den eneste parameter? Den er god i en umiddelbar formidlingssammenhæng, men hvilke andre parametre arbejder man med?

Jeg har for nogle år siden, tænkt på hvordan man kan kystsikre mod erosion. Jeg har tre løsninger, som måske kan bruges. Det kunne være interessant, hvis nogen vil afprøve dem, jeg skal ikke have noget for det. Jeg vil meget gerne offentliggøre løsningerne, men hvordan?

De grundejere som gerne vil se løsningerne, kunne her skrive deres telefon nr. eller mail adr.

Jeg har for nogle år siden, tænkt på hvordan man kan kystsikre mod erosion.

Ork det er opfundet, man skal bare banke nogle lyseblå plastikrør ned i stranden, og vupti så forsvinder alle ens sorger som penge fra en bankbog.

Og processen kan fremskyndes med pilekviste og eventuel håndspålæggelse.

...at grundejere i Danmark selv skal betale for kystsikring, er der jo ikke noget at sige til at de sikrer sig selv, og ikke de der ligger 1 KM længere nede af kysten.

Så hvis en høfte sikrer et område foran en grundejerforening på en omkostningsmæssig overkommelig måde vil det ske, - uanset at problemet så flyttes. Kun ved en overordnet løsning, og en løsning hvor Kystdirektoratet skifter holdningen væk fra at havet ikke blot skal have lov til at tage hvad det ønsker, vil sikre os.

Det er jo lidt underligt, at hvis man kikker på Holland, der bygger man blot lidt længere ud i havet hver gang man mangler lidt plads, - hvorimod i Danmark skal hele Vestjyllands kystlinie helst flyttes 3 meter mod øst hvert år.

Hvor meget energi (kJ) bruges der på kystbeskyttelse? Hvor meget energi (kJ) har naturen til rådighed til kysterosion?

Hvem vinder i længden?

Michael:

Det er jo lidt underligt, at hvis man kikker på Holland, der bygger man blot lidt længere ud i havet hver gang man mangler lidt plads, - hvorimod i Danmark skal hele Vestjyllands kystlinie helst flyttes 3 meter mod øst hvert år.

Forskellen skal nok ses i befolkningstætheden i de to lande - man mener (åbenbart) ikke, at de 3 meter, der forsvinder om året økonomisk berettiger den investering, der skal til for at forhindre det. Det er jo "bare" nogle sommerhuse, der står for fald - og ingen af dem ejes åbenbart af dem, der har deres gang på borgen - sådan virker politik jo ;o)

Min egen holdning er meget, at en (massiv) kystsikring vil ødelægge den flotte kystnatur - men jeg har heller ikke fast ejendom på de kanter, så den holdning er "billig". Dertil skal dog føjes, at der stadig er folk, der køber sommerhuse derude - vel vidende, at de har en begrænset levetid, som tingene står nu.

mvh Flemming

Men Flemming, hvis man nu kunne lave denne faste moderne kystsikring med behændighed og ny berigelse af naturen?

Hvis digerne skulle opføres for første gang i dag, så ville der også være ramaskrig, spørgsmålet er om det ikke bare er et spørgsmål om tilvænning, jeg mener, når man kan vende sig til de utallige bunkers der ligger langs vestkysten, så kan man vel også vende sig til en permanent ændring, som skal sikre kysten for "altid".

Hvis der f.eks. laves nye større øer til at spærre for de værste bølger og storme, måske på størrelse af Fanø, så vil der også komme helt nye strande på disse osv.

Men du har ret, det er jo bare især Nordjylland som bliver mindre og mindre, hvis hovedstaden havde lagt i nærheden, så var der nok helt andre boller på suppen...

Per:

Hvis der f.eks. laves nye større øer til at spærre for de værste bølger og storme, måske på størrelse af Fanø, så vil der også komme helt nye strande på disse osv.

Det skal også give mening - økonomisk - hvis det skal være en samfundsopgave at sikre kysten alle steder i Danmark, står vi over for uoverkommelige opgaver i fremtiden - med stigende vandstand og mere ekstremvejr. Jeg er bange for, at vi må være pragmatiske og bare acceptere, at der "slides" lidt på Nordjylland, og at Fanø og Rømø til gengæld vokser.

mvh Flemming

Grundlæggende er kysterosion ikke noget problem - problemet er at der er folk som på trods af kysterosion alligevel bygger tæt på kysten (og vores nuværende regering har i deres uendelige visdom endda besluttet at det skal vi have mere af). Det er i høj grad et selvskabt problem, med en enkel løsning: frihold kystzonen for byggeri. Så slipper vi også for at skæmme vores kyster med diverse mere eller mindre kreative sten- og betonkonstruktioner mv., ligesom vi slipper for at transportere store mængder sand rundt i landskabet til sandfodring.

Men du har ret, det er jo bare især Nordjylland som bliver mindre og mindre, hvis hovedstaden havde lagt i nærheden, så var der nok helt andre boller på suppen...

Berlingske i dag under overskriften "København og Nordsjælland er truet af oversvømmelser":

"Risikoen for erosion er størst på Jyllands vestlige kyster, Sjællands nordlige kyster og på Bornholm.

Risikoen for oversvømmelse er til gengæld størst omkring København, Køge Bugt-området, på Lolland-Falster, i Vestjylland og området omkring Vadehavet samt i visse fjordområder."

Er der lavet computersimuleringer af andre former af kystsikringen?

Fx høfder der kompenserer for den læ/luv-virkning (vand) der ses på artiklens billede, hvor sandet ophober sig på den ene side (luv), men forsvinder fra den anden side (læ). http://kysterne.kyst.dk/hvad-er-hoefder.html Er det forresten ikke modsat af hvad vinden gør med blade bag en række buske?

Det kan evt. gøres sådan http://peecee.dk/upload/view/462144 eller sådan http://peecee.dk/upload/view/462146 hvor åbning i høfden fører overskuddet over til underskuddet, men med generel ophobning. Det kræver så at der er en generel ensidig strømretning - er der det ?

Høfder i større mængder er næppe økonomiske, men kan fungere som mangroveskovens rødder der dæmper havets flytning af sand i en grad så der automatisk sker ophobning.

Een af mine forslag, går ud på at lave et kystdræn, således at afløbet ledes så langt ud, at bølgerne kan trække en pumpe. Metoden kræver dermed ikke strøm til at trække pumpen.

Kystdrænet sænker grundvands spejlet, og skaber tillige en sandbanke, som hæmmer erosionen.

Ja, ifølge en anden debat, så skal vi blot mindske vores CO2 udslip, så er alle problemer løst. Ligesom CO2 er årsagen til alt, så er det også kuren for alt. Næsten ligesom åreladning var løsningen på alle sygdomme. Det er måske ikke helt klart hvordan det hænger sammen, men det er ret enkelt. Klimaændring, som det hedder nu, er hovedsynderen, og selv en varm eller kold måned er nu om dage klimaændring. Klimaændring er så forårsaget af AGW, hvor A er væsentligt, nemlig vores udledning af CO2, som giver global warming. Alle ændringer i klimaet er nu tegn på CO2 udledning (consistent with), selvom ændringerne i fortiden var af samme størrelse, som dem vi ser nu, men da vi nu ved vi styrer det, så er der pludselig tipping points og forfærdelige konsekvenser af selv små temperaturændringer. Hvis man skalerer GW i forhold til daglige og årlige variationer i temperaturen, kan man jo dårligt se det. Men helt sikkert, kysterosionen mindskes hvis vi reducerer vores CO2 udledning, og oveni får vi ideelt vejr. :-)

Er der snart en eneste tråd tilbage på ing.dk, hvor du ikke har prædiket dit synspunkt imod AGW?

mvh Flemming

@ Ernst Eriksen

Jeg tror, at du har fat i noget af det rigtige, idet jeg opfatter, at du taler drænrør i normal (nær vandret nedgravet) forstand og ikke de uforklarlige opadtil åbne lodrette (fup-)rør.

Det er en god ide at tillade pumpevirkningen at variere med bølgeaktiviteten, men i udviklingsprocesser er det bedst at starte med at kombinere så få vanskelige elementer som muligt og bølgemaskiner, der kan holde til "mosten", er desværre et svært kapitel for sig. Derfor ville jeg nok starte med at se, hvor langt man kan komme med den pumpevirkning, der kan opnås ved blot at placere en passende robust og godt forankret envejsventil ude for enden af et drænrør, der - passende nedgravet - starter inde på stranden.

Hvis pumpevirkningen viser sig utilstrækkelig, ville jeg udskifte envejsventilen med en eldrevet pumpe og satse på, at der snart vil blive adgang til billig vindmøllestrøm, - især når det blæser. Og evt. gå videre til noget bølge-maskine-drevet, når andre måtte kunne levere noget velegnet.

(Jeg mener, at i hver fald noget af det, vi her taler om, fremgik af en lignende Ing.dk -debat for nogle mdr. siden?)

@ Peder Stoholm

Jeg har udviklet pumpen, som med garanti kan modstå alle bølgetyper. Tegningerne er færdige, og så snart jeg får lavet en hjemmeside, kan alle se dem, og evt. gøre brug af dem gratis.

Jeg har udviklet pumpen, som med garanti kan modstå alle bølgetyper. Tegningerne er færdige, og så snart jeg får lavet en hjemmeside, kan alle se dem, og evt. gøre brug af dem gratis.

Når noget lyder for godt til at være sandt....Er det oftest for godt til at være sandt.... Men "proof us wrong"...lav en hjemmeside på fx wix.com og vis os det :-)

Hej Ernst

Jeg forstår, at du opfatter din bølgedrevne pumpe som det vigtigste, hvilket jeg - som allerede nævnt – nok ikke er helt enig i, idet jeg umiddelbart opfatter drænets virkning som vigtigere end energikilden. Også selvom vi antager, at pumpen hurtigt bliver det vigtigste, fordi det viser sig, at den er nødvendig og at drænet altid fungerer godt netop som du har tænkt dig, at det skal udformes, kan der være endnu et væsentligt problem, hvis løsningen som helhed ikke er noget, næsten enhver for en slik kan udføre og uhindret installere (i ly af mørket?):

Det er al ære værd, at du uegennyttigt vil gøre løsningen frit tilgængelig, men hvis det snarere er noget, der kræver dyr afprøvning, optimering, opskalering, produktmodning, myndighedsgodkendelse, markedsføring, … ?, kan det være bedre at hemmeligholde evt. nye (hidtil upublicerede) vigtige kendetegn, indtil der er indgivet en - i det mindste provisorisk - patentansøgning. Ellers risikerer du, at ingen vil investere noget væsentligt i det fornødne og at den håbede nyttiggørelse derfor udebliver.

Overvej altså gerne hvorvidt det er noget, der reelt kræver, at nogen foretager en større investering (som jeg forstår, at du ikke selv kan/vil foretage) og om din løsning i givet fald har den til patentering fornødne nyheds- og opfindelseshøjde. Og husk i mellemtiden, at også alt, hvad du selv offentliggør forud for en evt. patentanmeldelse, vil være nyhedsskadende.

Kære venner, som spændt venter på, at jeg på en hjemmeside, viser min løsning til en ny form for kystsikring. For at være sikker på, at den bølgedrevne pumpe virker efter hensigten, under forskellige bølge forhold, vil jeg lave et forsøg først, før jeg offentliggør projektet. Det varer nok en måned, før jeg når så langt.

Mange af de ovenstående kommentarer bærer præg af at der ikke er en forståelse af hvor store kræfter der er spil ved vestkysten.

Prøv at se på billede af Bovbjerg fyr. Det er Trans Kirke er ligger i forgrunden. Den blev for 800-900 år siden bygget midt i sognet. Nu ligger den som det fremgår af billedet helt mod vest. Hele det østlige sogn ligger i havet.

På billedet kan man se en sti der løber mellem Trans kirke og Bovbjerg Fyr. Det var oprindeligt en jernbane som tyskerne byggede for at kunne bringe forsyninger frem til de bunkere der skulle forsvare Nazi-riget mod en D-dag-invasion. Den lå mindst 300 meter fra skrænten. Hvis man tager den nærmeste høfte ligger bunkeren til venstre fra billedet. Dvs. nogle hundrede meter ude i havet. Det bare på 70 år.

Det er en blanding af den "daglige" erotion som til stadighed bølge for bølge, sandkorn for sandkorn flytter store mængde materiale væk. Sammen med de store storme som tager 40 meter i et hug.

Hvis man skulle lave den foreslåede fremskudte kystsikring vil man have samme problem som på kysten i dag: Man ville være nød til at strandfodre.

Personlig mener jeg at der må ligge en blanding af uvidenhed og ansvarsforflygtigelse a flytte kystsikringsbeslutninger fra stats niveau til kommuneniveau.

Der meget få kystsikringsprojekter hvor påvirkningen kan afgrænses til en kommune. Det kalder i sig selv på statsforvalning.

Og der tænkes temmeligt kortsigtet i alle de tilfælde der har været i pressen. Man går jo flere steder i gang med digebyggerier foran huse og bydele som efter al sandsynlighed alligevel ender med at stå i vand i husenes levetid. Ved vestkysten findes der områder hvor husene ikke kan forsikres fordi de ligge steder hvor de går i vandet på et tidspunkt. Dette kommer man til at brede ud til flere områder.

Se fx http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjyl... Ved Draget skal bygges et dige i 3-4 meters højde som er mellem 5 og 10 km langt for at man kan beskytte det sommerhus område. Det kommer af økonomiske grunde ikke til at ske.

Det er helt banalt billiger og mere langsigtet at beholde den politik man har haft: 300 meters zoner ved hav og fjorde som ikke må bebygges. Lad staten stå for forvaltningen.

Også er man i min optik også nødt til at overveje hvor lavtliggende man må bygge. Personlig mener jeg at man til en start skal forbyde ny bebyggelse under kote 5 også tage hånd om alle de langsigtede konsekvenser man får af det. Det 5 meter fremkommer af en blanding af at vi på den helt lange bane kan forvente mindst 2 meters stigning i havniveauet. De aller fleste steder i Danmark har igennem de sidste 150 år haft mindst 2 ekstra meter vand i forbindelse med stormflod. Også en meter ekstra som sikkerhedsmargin.

Hvis man kan få kelp, meget store brundalger, til at vokse langs vestkysten, og danne store tangskove, kan det lægge en dæmper på bølger og havstrømme. Kelp kan gro op til en halv m om dagen og blive højere end hugstmodne skovtræer, 30 - 80 m. Som andre tang-arter er de bøjelige og elastiske, så de ikke knækker under kraftig søgang. Da de også er meget lange kan de kraftige bølger tabe meget energi på at flytte på dem. Store skove af kelp kan dæmpe vandet. Det kan få langt mere sand til at aflejres i området. På den måde kan kysterosionen mindskes. Hurtige vandbevægelser med opslæmmede partikler virker som en raspemaskine på vestkysten. Men når hastigheden på vandet sænkes, falder partiklerne til bunds. Både kraften og slibeeffekten er derfor aftaget. Problemet er vist bare at skabe et fast fundament, der stort nok til at det ikke bliver skubbet for meget af stormflod. Og måske at lede skibe og fiskerbåde udenom.

Hvis man kan få kelp, meget store brundalger, til at vokse langs vestkysten

Og hvis det ikke breder sig ukontrolleret ...!

Foruden at dæmpe kysterosion er der også andet kelp kan bruges til. Herunder vedvarende energi.

https://en.wikipedia.org/wiki/Kelp

http://www.livestrong.com/article/354597-t...

Det er der ingen fare for. Kelp gror langs Norges kyster. Det gror også andre steder i Nordatlanten fx ved Shetlandsøerne. Det er altså en naturligt forekommende tang. Der er meget høj biodiversitet i kelpskovene. Antallet af fisk kan være 100 gange større i kelpskove, end over bar sandbund. Der er langt mere fiskeføde, yngle og skjulesteder for fisk. Det er nærmere et problem at undgå, at de mange søpindsvin ikke æder kelpen og bider stænglerne over ved fundamentet, så enten må vi fiske mange flere søpindsvin (dem med rogn kan spises rå og skulle smage bedre end østers), eller også må man finde ud af at fremstille nogle grofundamenter der har høje, lodrette sider, som søpindsvin har svært ved at kravle op ad. En form som en ambolt med takkede kanter, kan tænkes at have en platform som er utilgængelig for søpindsvin.

Den jyske vestkyst er ikke egnet til kelp - det er sand, som er meget mobilt. Kelp behøver et fast substrat at gro på.

Måske derfor, der ikke allerede gror noget ? ;o)

Og det hjælper ikke "bare" at smide nogle sten, det kan gro på - dertil er der alt for stor sedimentvandring - de vil blive dækket på no time.

mvh Flemming

Som lovet for 10 mdr. siden, har jeg med besvær lavet en hjemmeside, med forslag som enhver kan bruge gratis.

https://sites.google.com/site/kystsikringe...

Jeg tror heller ikke på at store sten hjælper i længden på blød havbund. Men noget på stænger som er boret ned i havbunden kan måske virke et stykke tid. Havvindmøller har vist sig at tiltrække sæler og tandhvaler, fordi der gror tang på fundamentet, hvilket tiltrækker mange fisk og andre dyr.

På billedet kan man se en sti der løber mellem Trans kirke og Bovbjerg Fyr. Det var oprindeligt en jernbane som tyskerne byggede for at kunne bringe forsyninger frem til de bunkere der skulle forsvare Nazi-riget mod en D-dag-invasion. Den lå mindst 300 meter fra skrænten. Hvis man tager den nærmeste høfte ligger bunkeren til venstre fra billedet. Dvs. nogle hundrede meter ude i havet. Det bare på 70 år.

Rent digt. Har intet at gøre med virkeligheden.

Bl.a. på foranledning af fyrmosteren Lene på Bovbjerg fyr (opført 1876 og stadig 75 m fra klinten) har stien i 2013 fået det officielle navn Tipvognsstien med følgende begrundelse:

Navnet Tipvognsstien henviser til stiens historie som banelinje for Vandbygningsvæsenets høfdebyggeri fra omkring 1920 og en række år frem. En betydelig del af den nye sti ligger direkte oven på den tidligere tipvognsbane, og navnet vil minde besøgende om en vigtig del af kystens historie samtidig med at det forklarer stiens jævne forløb med dæmninger og udgravninger i terrænnet.