Den verdensomspændende danske frøkoncern DLF bruger mange millioner kroner årligt på højteknologisk udvikling af fodergræs til landbruget og plænegræs til haver og idrætsanlæg med mere.
DLF benytter den traditionelle planteforædling, hvor man krydser sorter med de bedste egenskaber til at få de bedste græsser, der passer til klimaet det sted, hvor frøet skal sås.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med relevante forskere fra universiteterne samt repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer. Gruppen skal fastlægge, hvor vi står vedrørende nye planteforædlingsteknologier, og består af medlemmer fra:Plante-arbejdsgruppen
Kilde: Landbrug- og Fiskeristyrelsen
Samtidig har DLF gang i et projekt med Aarhus Universitet og Chinese Academy of Science, hvoraf sidstnævnte har stået i spidsen for udvikling af den forholdsvis nye og lige nu meget hypede planteforædlingsteknologi med Crispr/Cas9.
Her undersøger man teknologiens muligheder til at frembringe nye græssorter, der er bedre rustede til fremtidens klima. Men som det ser ud lige nu, får de nye sorter kun en fremtid på det amerikanske marked.
»For DLF mangler svar på, om afgrøder frembragt ved hjælp af Crispr i EU skal betragtes som GMO eller som mutanter, der er tilladte i dag. For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet Crispr/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange,« forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division.
Og det kommer til at trække tid længere ud.
EU-Domstolen skal se på planteforædling
Flere medlemsstaters ministre, herunder Danmarks miljø- og fødevareminister, har godt nok efterspurgt en afklaring.
Men nu mener EU-Kommissionen, at den er nødt til at indstille arbejdet med sagen, fordi en fransk domstol har stillet såkaldte præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om de nye forædlingsteknologier.
Læs også: Europa vil give omstridt patent på gensaks til ‘konkurrenten’
En fransk domstol har nemlig en retssag kørende om, hvorvidt en bestemt plantesort skal betragtes om GMO. Men domstolen er usikker på, hvordan EU-retten skal fortolkes på området, og domstolen har derfor stillet spørgsmål til EU-Domstolen.
Danmark trækker i arbejdstøjet
Genetisk modificerede afgrøder (GMO) er kulturplanter, der har fået indsat et eller flere gener i deres arvemateriale. De indsatte gener koder for et protein, der i sidste ende giver planten en egenskab eller fordel, f.eks. modstand mod en plantesygdom. Traditionelle forædlingsmetoder er krydsning af plantesorter, der bliver dyrket, og så bliver de bedst egnede udvalgt og igen krydset. I denne proces, som agerbruget har foretaget i tusindvis af år, flytter forædleren rundt på de mutationer, der med tiden selv har skabt i planterne. Traditionelle forædlingsmetoder omfatter også mutagenese, hvor planter bliver bestrålet – det kunne også være sket gennem UV-lys fra Solens stråler – eller udsat for kemiske stoffer, hvor målet er at accelerere den naturlige mutationsdannelse i plantens arvemateriale for at få nye egenskaber. Mutationerne opstår, når en DNA-streng i en celle spaltes, og enzymerne, der skal reparere genfejl, lidt upræcist sætter DNA’et sammen igen. Herved opstår en forandring i DNA-strengen. Disse forandringer fører i visse tilfælde til gode egenskaber, som bedre sygdomsresistens, færre bitre stoffer i salaten, højere fordøjelighed i græsserne, osv. Crispr/Cas9 fungerer som en slags DNA-saks, som kan klippe et gen over meget præcist i alle organismer. Man designer enzymerne til at binde sig til et bestemt sted i cellens DNA, hvor de klipper DNA-strengen. Herefter overtager organismes egne reparationsenzymer opgaven med at samle strengen igen. Det er ved dette trin, organismen selv indsætter en mutation. Man tilfører på den måde ikke nye gener fra andre sorter som ved GMO, men planterne kan som ved GMO blive mere modstandsdygtige eller bedre egnet til foder eller mad. Når forædlerne gerne vil bruge Crispr/Cas9 i stedet for den traditionelle mutagenese, skyldes det, at Crispr/Cas9 kun laver én mutation præcis på det sted, man ønsker. Ved den traditionelle mutagenese, bliver der lavet mange mutationer tilfældige steder i plantens arvemateriale. De fleste af disse mutationer har ingen effekt på planten, men nogle er uønskede og skal først 'lues' ud gennem tilbagekrydsninger over mange år.Metoder til planteforædling
Selve den manglende afklaring på EU-niveau får dog samtidig Danmark til at iføre sig arbejdstøjet, for det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi forholder os som nation til en række nye præcisionsforædlingsteknologier.
Læs også: Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?
»For uanset udfaldet af den franske retssag kommer det her til at blive behandlet i EU på politisk niveau, som minimum på komiténiveau og sandsynligvis også på højere niveau. GMO-området er et stærkt politisk område, så derfor er det vigtigt at få afdækket den danske position,« forklarer Kim Holm Boesen, chefkonsulent og teamleder i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i enheden Miljø og Biodiversitet.
Arbejdsgruppe med forskere og organisationer
Derfor er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved at sammensætte en arbejdsgruppe med relevante forskere fra universiteterne samt repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer, der sammen skal fastlægge, hvor vi står.
Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve
»GMO-lovgivningen er fra 1990’erne, og der har man lavet nogle definitioner af, hvad der er genmodificering. Men de definitioner havde selvfølgelig ikke taget højde for de nye præcisionsforædlingsteknikker, der nu er tilgængelige,« siger Kim Holm Boesen.
Invitationerne til arbejdsgruppen er netop sendt ud, og det første af tre møder er planlagt til begyndelsen af juni. Senere på året holder Miljø- og Fødevareministeriet en offentlig temadag om nye planteforædlingsteknologier.
Arbejdsgruppens møder forventes at skulle spille ind ved fastlæggelsen af et dansk mandat på området.
Glæde hos DLF
Hos DLF er Christian Sig Jensen glad for, at der kommer bevægelse i sagen:
»Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip.«
Læs også: Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb
»Men vi kan ikke nøjes med nationale diskussionsklubber. EU må se at få bragt sin lovgivning i trit med udviklingen. I modsat fald går vi i fremtiden glip af nye og bedre sorter, der er lige så skånsomme over for miljøet, som dem vi har i dag – eller endda mere,« mener Christian Sig Jensen.
