Danmark skal beslutte sig for, om Crispr/Cas9 er GMO

Den verdensomspændende danske frøkoncern DLF bruger mange millioner kroner årligt på højteknologisk udvikling af fodergræs til landbruget og plænegræs til haver og idrætsanlæg med mere.

DLF benytter den traditionelle planteforædling, hvor man krydser sorter med de bedste egenskaber til at få de bedste græsser, der passer til klimaet det sted, hvor frøet skal sås.

Samtidig har DLF gang i et projekt med Aarhus Universitet og Chinese Academy of Science, hvoraf sidstnævnte har stået i spidsen for udvikling af den forholdsvis nye og lige nu meget hypede planteforædlingsteknologi med Crispr/Cas9.

Her undersøger man teknologiens muligheder til at frembringe nye græssorter, der er bedre rustede til fremtidens klima. Men som det ser ud lige nu, får de nye sorter kun en fremtid på det amerikanske marked.

»For DLF mangler svar på, om afgrøder frembragt ved hjælp af Crispr i EU skal betragtes som GMO eller som mutanter, der er tilladte i dag. For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet Crispr/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange,« forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division.

Og det kommer til at trække tid længere ud.

EU-Domstolen skal se på planteforædling

Flere medlemsstaters ministre, herunder Danmarks miljø- og fødevareminister, har godt nok efterspurgt en afklaring.

Men nu mener EU-Kommissionen, at den er nødt til at indstille arbejdet med sagen, fordi en fransk domstol har stillet såkaldte præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om de nye forædlingsteknologier.

Læs også: Europa vil give omstridt patent på gensaks til ‘konkurrenten’

En fransk domstol har nemlig en retssag kørende om, hvorvidt en bestemt plantesort skal betragtes om GMO. Men domstolen er usikker på, hvordan EU-retten skal fortolkes på området, og domstolen har derfor stillet spørgsmål til EU-Domstolen.

Danmark trækker i arbejdstøjet

Selve den manglende afklaring på EU-niveau får dog samtidig Danmark til at iføre sig arbejdstøjet, for det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi forholder os som nation til en række nye præcisionsforædlingsteknologier.

Læs også: Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?

»For uanset udfaldet af den franske retssag kommer det her til at blive behandlet i EU på politisk niveau, som minimum på komiténiveau og sandsynligvis også på højere niveau. GMO-området er et stærkt politisk område, så derfor er det vigtigt at få afdækket den danske position,« forklarer Kim Holm Boesen, chefkonsulent og teamleder i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i enheden Miljø og Biodiversitet.

Arbejdsgruppe med forskere og organisationer

Derfor er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved at sammensætte en arbejdsgruppe med relevante forskere fra universiteterne samt repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer, der sammen skal fastlægge, hvor vi står.

Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve

»GMO-lovgivningen er fra 1990’erne, og der har man lavet nogle definitioner af, hvad der er genmodificering. Men de definitioner havde selvfølgelig ikke taget højde for de nye præcisionsforædlingsteknikker, der nu er tilgængelige,« siger Kim Holm Boesen.

Invitationerne til arbejdsgruppen er netop sendt ud, og det første af tre møder er planlagt til begyndelsen af juni. Senere på året holder Miljø- og Fødevareministeriet en offentlig temadag om nye planteforædlingsteknologier.

Arbejdsgruppens møder forventes at skulle spille ind ved fastlæggelsen af et dansk mandat på området.

Glæde hos DLF

Hos DLF er Christian Sig Jensen glad for, at der kommer bevægelse i sagen:

»Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip.«

Læs også: Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb

»Men vi kan ikke nøjes med nationale diskussionsklubber. EU må se at få bragt sin lovgivning i trit med udviklingen. I modsat fald går vi i fremtiden glip af nye og bedre sorter, der er lige så skånsomme over for miljøet, som dem vi har i dag – eller endda mere,« mener Christian Sig Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Modstanden mod GMO har jo altid bygget på overtro og har intet med videnskab eller logik at gøre. Ligesom med økologi, atomkraft, racelære osv. er det politisk korrekthed og hysteri der styrer. Alle fornuftsmennesker må give op.

  • 14
  • 15

Citat Christian Sig Jensen :

"Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet".

Udtalelsen leder tankerne hen på den forkerte opfattelse at der er et gen for hvert stof (i organismen) og man kan tilføje eller fjerne et vilkårligt stof ved at indsætte eller fjerne det tilhørende gen. Sådan er det ikke; i organismen produceres en masse slags stoffer vha. forskellige mekanismer mens generne 'producerer' proteiner som styrer andre processer. Man kan derfor groft sagt ikke vide hvilke ændringer i stofsammensætningen eller andet en genmodificering giver.

  • 4
  • 1

Så mener jeg der er tale om en GMO plante.

Om vi har været inde og klippe klistre i DNA'et eller om vi har fremavlet over 200 år er same shyte.

Der hvor mit problem er omkring GMO, er når det laves med henblik på salg af sprøjtemidler under dække af floskler om forhøjet høstudbytte, sult og alle mulige andre opdigtede grunde til at kaste omkring os med gift.

  • 5
  • 7

Jens Olsen:

Det kan jeg da ikke se, at der står det ringeste om i det du citerer. Til gengæld er det en fornuftig tanke. Det er produktet vi skal vurdere. Ikke processen der har frembragt det.

Det er ikke sikkert DSJ har opfattelsen men den lader til at findes eller have fandtes, selv blandt politikere på miljø/GMO området.

Man kan godt forholde sig til og bruge en plante uden at vide præcis hvilke stoffer den indeholder. Det er stadigvæk nyttigt med viden om dens stoffer og disses betydning. Med de mange dele, de tusinder af stoffer den består af og dens måder at reagere på ved forskellige påvirkninger, er en fyldestgørende beskrivelse umulig.

  • 1
  • 2

Om vi har været inde og klippe klistre i DNA'et eller om vi har fremavlet over 200 år er same shyte.

Arh.... kunne vi ikke bare være enige om, at hvis du var imod GMO, så skulle du nok finde på en god forklaring på hvorfor de 2 ting ikke er det samme? Men nu gætter jeg på at du godt kan lide GMO - så derfor er din argumentaion omvendt ;o)

Min fortolkning af den totale problemstilling, bør efter min mening ikke handle om hvad du eller jeg tror. Men derimod hen i mod at vi finder en løsning, der åbent diskutere både fordele og ulemper.

Hvis nogen skulle være i tvivl - så er jeg ikke nødvendigvis imod GMO. Men jeg er imod at man lovpriser en ny teknologi, som en ultimativ sandhed og at der "leges" ufortrødent med naturen med størst fokus på profit.

  • 5
  • 2

Jeg er meget enig med Christian Stig Jensen og det tror jeg også de fleste er.

De mindre kontroversielle problemer omkring GMO idag er i høj grad et spørgsmål om hvilke gener man bringer ud i naturen. Der er allerede problemet med "invasive arter" for naturen og det at bringe gener der kan viderebringes til naturlige arter, uanset om det tager 5 eller 25 år, kan have tilsvarende effekter.

Eller sagt på en anden måde udspringer disse problemer ikke af håndteringen, men af spredningen af specifikke gener der ikke forekommer naturligt. Jeg ville ikke have noget imod GMO såfremt man kan bevise at de gener man indsætter findes naturligt i et klima som det danske og at den naturlige forekomst er fornuftigt tæt relateret til GMO-afgrøden.

Det ville ikke gøre "Round-up ready" produkter lovlige idet generne ikke er nært beslægtede (Flere af de anvendte genetiske sekvenser er fra bakterier). Samtidig ville det ikke kræve dobbelt-arbejdet ved en type moderne DNA-baseret forædling (Hvor man allerede kender en ønsket sekvens og forsøger at frembringe den ved almindelig forædling). Vær opmærksom på at produkterne jvf. beslægtningskravet vil gøre at produktet må betegnes som naturligt og derfor ikke bør kunne betragtes som patenterbart, selvom det ikke er faglige argumenter der afgør det.

  • 1
  • 1

GMO er vejen frem til at vi alle 7-8-9-10-20 milliarder mennesker får mad hver dag og uden at totalt ødelægge den smule natur der er tilbage.

GMO "smitter" ikke, løber ikke ud i grundvandet, ødelægger ikke ozonlaget og giver ikke babyer med horn i panden!

GMO er lige som atomkraft. Super nødvendigt! Ikke til at komme uden om! Fremtiden!

  • 4
  • 7

Er en udemærket roman, som jeg har læst med stor fornøjelse, som så mange andre af Niels E Nielsens værker. Spiderman, er også en udemærket referance, og her er både gensplejsning og radioaktivitet, med i een og samme historie. Hobitten og Ringenes herre, samt "Game of thrones" er også underholdende!

Men det er ROMANER og FIKTION, og som sådan irrellevante for en GMO diskusion, ikke?

  • 3
  • 1

I dag havde jeg en diskussion med en modstander af GMO, hun kom med argumenter som jeg ikke kunne tilbagevise. Hun sagde at for at goere planter resistente for en bestemt bakterieangreb, indsaetter man et gen saa planten selv producerer et giftstof mod bakterien.

Betyder det saa at bakterier til sidst bliver resistente for det giftstof?

Betyder det at menneske ogsaa indtager det giftstof og at det ogsaa goer skade paa os?

Hun fortalte at det var bevist (alternativ sandhed) at giftstoffet virkede ved at spraenge bakterie celler. I mennesker spraenger det ogsaa celler i mavens slimhinde saa stoffer i maden nu faar direkte kontakt til blodet, og at det skulle vaere forklaringen paa at flere og flere mennesker nu bliver overfoelsomme for f.eks peanuts.

  • 1
  • 1

Men jeg er imod at man lovpriser en ny teknologi, som en ultimativ sandhed og at der "leges" ufortrødent med naturen

Niels E. Nielsen: "Raslen med nøgler", 1988.

Anede intet om den skribent - jeg skrev frit fra egen lever - prøver at tænke selv, trods inspiration. @Michael Fos. Jeg forstår på en måde din fremturen, men vil stadig forholde mig til at du tangere en fundementalistisk holdning, i og med at du fremfører GMO, som værende tilnærmelsesvis ufejlbarelig. Jeg medgiver at vi ud fra vores naturlige overlevelsesperspektiv, er nødt til at gøre et eller andet, for at blive flere og flere. Men jeg håber samtidig at du kan se det paradoksale i menneskets eksistens. Og ud fra den betragtning, er min filosofi at jorden med stor garanti overlever os..... og ikke omvendt. Derfor bør man tænke sig grundigt om, når man tager sine valg. Og da du sikkert ikke ønsker at leve ukritisk efter mine beslutninger, så antager jeg at du forstår, hvorfor jeg heller ikke ønsker at efterleve dine, blindt. Jeg fortrækker især at skelne imellem hvad der bedst at gøre i henhold til kortsigtet intjening, kontra langsigtet fornuft. Vi nærmer os nok langsomt og sikkert, et stade i menneskets historie, hvor alt skal kontrolleres, idet alt andet ville være kaos. Og her kunne man sikkert trække referencer til mange film og historier. Selv om man kunne få en pille for alt, så fortrækker jeg stadig at gøre en forskel i mit eget liv, ved f.eks at dyrke motion og spise fornuftigt. Mit gæt er nemlig, at naturen er ligeglad med os. Den har uendelige ressourcer til at bekæmpe os, så derfor tror jeg at det er en dårlig strategi fra vores side, at specialisere os for meget.

  • 1
  • 0

Til Karsten, er : evolution! Når en organisme udvikler et forsvar, udvikles et nyt angreb af en anden organisme.

Det lange svar: ingen kender alle detaljerne i det lange svar.

  • 2
  • 2

Mutation har været i brug, længe før gensplejsning. Mange prydplanter er blevet skabt på den måde og er blevet en glæde for øjet. Denne nye teknologi, målretter blot redskabet, fremfor at der skydes med spredehagl. Selektionen i planteforædlingen reduceres væsentlig. Det giver blot hovedpine for reguleringen. Mere herom: https://www.sebiology.org/publications/mag... Mere i detaljer: http://www.sciencedirect.com/science/artic...

Her fra en planteforædler om emnet: http://www.kws.com/aw/Research-and-Breedin...

Om grundbegreber i planteforædling: https://en.wikipedia.org/wiki/Plant_breeding

  • 1
  • 0

Til Lars Pedersen. Dine tre linjer er udtryk tro. Tro er irrationel og derfor stærkt personlig. Når dit udsagn handler om tro, er det fordi ingen kender langtidsvirkningerne - heller ikke du. Der er dog lavet dyreforsøg med GMO-majs og soya, som giver skræmmende perspektiver, Men raske drenge er ikke bange for noget, og du har lov til at have din tro. Steen

  • 3
  • 1

Jeg vil forslå at alle GMO tilhængere udvikler og spiser GMO afgrøder. Så kan vi andre slippe for det! Nårh nej det kan vi jo ikke, for det har det jo med at sprede sig det stads..... Lidt lige som konventionelt landbrugs gifte automatisk havner i de normale (kaldes også økologiske) fødevare.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten