Danmark skal beslutte sig for, om Crispr/Cas9 er GMO
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark skal beslutte sig for, om Crispr/Cas9 er GMO

Den verdensomspændende danske frøkoncern DLF bruger mange millioner kroner årligt på højteknologisk udvikling af fodergræs til landbruget og plænegræs til haver og idrætsanlæg med mere.

DLF benytter den traditionelle planteforædling, hvor man krydser sorter med de bedste egenskaber til at få de bedste græsser, der passer til klimaet det sted, hvor frøet skal sås.

Samtidig har DLF gang i et projekt med Aarhus Universitet og Chinese Academy of Science, hvoraf sidstnævnte har stået i spidsen for udvikling af den forholdsvis nye og lige nu meget hypede planteforædlingsteknologi med Crispr/Cas9.

Her undersøger man teknologiens muligheder til at frembringe nye græssorter, der er bedre rustede til fremtidens klima. Men som det ser ud lige nu, får de nye sorter kun en fremtid på det amerikanske marked.

»For DLF mangler svar på, om afgrøder frembragt ved hjælp af Crispr i EU skal betragtes som GMO eller som mutanter, der er tilladte i dag. For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet Crispr/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange,« forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division.

Og det kommer til at trække tid længere ud.

EU-Domstolen skal se på planteforædling

Flere medlemsstaters ministre, herunder Danmarks miljø- og fødevareminister, har godt nok efterspurgt en afklaring.

Men nu mener EU-Kommissionen, at den er nødt til at indstille arbejdet med sagen, fordi en fransk domstol har stillet såkaldte præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om de nye forædlingsteknologier.

Læs også: Europa vil give omstridt patent på gensaks til ‘konkurrenten’

En fransk domstol har nemlig en retssag kørende om, hvorvidt en bestemt plantesort skal betragtes om GMO. Men domstolen er usikker på, hvordan EU-retten skal fortolkes på området, og domstolen har derfor stillet spørgsmål til EU-Domstolen.

Danmark trækker i arbejdstøjet

Selve den manglende afklaring på EU-niveau får dog samtidig Danmark til at iføre sig arbejdstøjet, for det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi forholder os som nation til en række nye præcisionsforædlingsteknologier.

Læs også: Kan man tage patenter på naturen - eller blot opdage den?

»For uanset udfaldet af den franske retssag kommer det her til at blive behandlet i EU på politisk niveau, som minimum på komiténiveau og sandsynligvis også på højere niveau. GMO-området er et stærkt politisk område, så derfor er det vigtigt at få afdækket den danske position,« forklarer Kim Holm Boesen, chefkonsulent og teamleder i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i enheden Miljø og Biodiversitet.

Arbejdsgruppe med forskere og organisationer

Derfor er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved at sammensætte en arbejdsgruppe med relevante forskere fra universiteterne samt repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer, der sammen skal fastlægge, hvor vi står.

Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve

»GMO-lovgivningen er fra 1990’erne, og der har man lavet nogle definitioner af, hvad der er genmodificering. Men de definitioner havde selvfølgelig ikke taget højde for de nye præcisionsforædlingsteknikker, der nu er tilgængelige,« siger Kim Holm Boesen.

Invitationerne til arbejdsgruppen er netop sendt ud, og det første af tre møder er planlagt til begyndelsen af juni. Senere på året holder Miljø- og Fødevareministeriet en offentlig temadag om nye planteforædlingsteknologier.

Arbejdsgruppens møder forventes at skulle spille ind ved fastlæggelsen af et dansk mandat på området.

Glæde hos DLF

Hos DLF er Christian Sig Jensen glad for, at der kommer bevægelse i sagen:

»Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip.«

Læs også: Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb

»Men vi kan ikke nøjes med nationale diskussionsklubber. EU må se at få bragt sin lovgivning i trit med udviklingen. I modsat fald går vi i fremtiden glip af nye og bedre sorter, der er lige så skånsomme over for miljøet, som dem vi har i dag – eller endda mere,« mener Christian Sig Jensen.

Modstanden mod GMO har jo altid bygget på overtro og har intet med videnskab eller logik at gøre. Ligesom med økologi, atomkraft, racelære osv. er det politisk korrekthed og hysteri der styrer. Alle fornuftsmennesker må give op.

  • 14
  • 15