Danmark siger nej til citronsyre på friske kartofler

21. juni 2016 kl. 12:2531
Danmark siger nej til citronsyre på friske kartofler
Når kartofler opbevares i gennemsigtige poser som denne og udsættes for lys i butikken, kan de blive grønne. Illustration: Brdr. Kjeldahl.
Et flertal uden om regeringen har fremtvunget, at Danmark forsøger at forhindre, at det bliver tilladt at konservere kartofler med citronsyre. Det vil udvande princippet om rene råvarer, frygter Fødevarestyrelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et flertal uden om regeringen har tvunget miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at ændre Danmarks holdning til et forslag om at konservere friske og uskrællede kartofler.

Esben Lunde Larsen havde først lagt op til at give producenter lov til at konservere kartofler med citronsyre (tilsætningsstoffet E330), sådan som EU-Kommissionen foreslår.

Det vil flertallet, som består af alle partier undtagen Venstre, Liberal Alliance og de Konservative, imidlertid ikke være med til. Mest markant er det, at Dansk Folkeparti stemmer sammen med rød blok for en udtalelse, som advarer mod at bruge tilsætningsstoffer til friske kartofler.

Fødevarestyrelsen: Det er vildledning

Også Fødevarestyrelsen opfatter det som vildledning, hvis det bliver tilladt at benytte tilsætningsstoffer som konservering af friske kartofler. Det fremgår af et notat, som er sendt til udvalget,

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen vurderer, at en tilladelse 'vil åbne op for andre ansøgninger af lignende art, hvilket vil kunne udvande princippet om, at uforarbejdede fødevarer generelt ikke tilsættes tilsætningsstoffer.'

Ifølge notatet er der ellers behov for at konservere kartofler, der ligger i butikkernes lys, pakket i gennemsigtig emballage. Citronsyre kan forhindre, at de bliver farvet grønne.

Intet sikkerhedsproblem

Citronsyre er godkendt som tilsætningsstof til andre fødevarer, uden at der er begrænsning af mængden. Så det udgør ikke et sikkerhedsproblem, vurderer EU-Kommissionen.

Derfor har kommissionen undladt at konsultere Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (Efsa). Tilsvarende har Miljø- og Fødevareministeriet ikke sendt forslaget til høring hos DTU Fødevareinstituttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Esben Lunde Larsen lagde i første omgang op til at støtte brugen af citronsyre, 'såfremt der indføres et mærkningskrav, der oplyser om en eventuel anvendelse af citronsyre på kartofler, således at de danske forbrugere ikke vildledes i forhold til friske, uskrællede kartoflers karakteristika.' Men han vil nu følge flertallet og stemme nej til forslaget.

Det skal i dag, onsdag, til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF).

Afstemningen er dog langtfra det sidste ord. Selv hvis flertallet går imod Danmarks holdning og stemmer for at tillade at konservere friske kartofler, skal EU-Kommissionen forelægge forslaget for ministerrådet og EU-Parlamentet, der skal udtale sig inden tre måneder.

31 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
31
28. juni 2016 kl. 02:55

@Michael Andersen Ja, jeg har samme erfaring som dig. Har desværre måtte smide mange kartofler ud gennem tiden. Men det egentlige problem er jo korrekt opbevaring. Enten har de fået for meget lys og/eller varme i supermarkedet eller hjemme hos mig. Formentligt begge dele. Forslaget med køleskab vil jeg da lige prøve fremover. Det virker fremragende med både æbler og gulerødder. Men efterhånden kan jeg jo ikke rigtig have andet i mit kølesakb end frugt og grøntsager. Synes de tager lidt rigeligt plads op....

Artiklen gør en hel del ud af at forklare hvorfor der har været modstand mod citronsyre-tilsætningen. Det åbner op for at helt basale fødevarer kan tilsættes diverse stoffer. Det skaber et endnu mere uoverskueligt billede for forbrugerne. Der er jo folk der er overfølsomme overfor alt muligt og det bliver efterhånden sværere og sværere at købe ind, hvis man skal undgå bestemte ting. Det er dét som er problemet.

29
23. juni 2016 kl. 08:04

@Jan C Damgaard

JA -kuler til opbevaring fungere rigtigt fint, hvis råvaren er til det og de ikke bliver for store. Har da set nogle rødbede kuler som er brændt sammen. Så det må nogle også havde prøvet i "gamle dage".

27
22. juni 2016 kl. 21:48

@John Johansen

Ja, solonin forgiftning må bestemt ikke være rart. Men jeg vil stadigvæk påstå det stort set ikke er muligt at opnå en forgiftning ved normalt anvendelse og indtag af kartofler. Da solonin i kartofler styres ved forædling og opbevaring.

Desværre har jeg ikke en kildehenvisning, men mener bestemt at jeg har set en rapport hvor en voksen mand indtog 2 kg kartofler med højt solonin indhold, dagligt over en længere periode, uden at personen fik forgiftnings symptomer.

I princippet behøver der ikke at være sammenhæng mellem solonin indeholdet og hvor grøn en kartoffel er. Da farven er kun tegn på at den har været stresset af sollys. Men kartofler kan også stresses ved at få skader og varme.

Solonin dannelsen i kartofler afhænger af kartoffelsorten, hvor meget den stresses, hvor høj opbevarings temperaturen er og hvor lang tid den opbevares.

I "gamle dage" havde man kartoffelsorter med højt solonin indhold og man kunne ikke på samme måde styre opbevarings temperaturen. Små 300 dokumenterede tilfælde med forgiftning af grønne kartofler over en periode fra 1899-1984. Hvis man vil kalde det en risiko, set i forhold til mængden af kartofler der er blevet indtaget i samme periode.

Den sunde mørke chokolader er vel ligeså giftig eller lige så sund, som de grønne kartofler du finder i supermarkederne i dag.

25
22. juni 2016 kl. 19:13

Nu smider jeg generelt ikke spiselig mad væk, og jeg kunne ikke drømme om at kassere kartofler, der er blevet grønne af at ligge lyst. I øvrigt skræller jeg mine kartofler inden kogning. Det er aldrig nogensinde lykkedes for mig, at opleve den mindste smule ubehag ved at spise sådanne kartofler, og jeg ville være blevet særdeles overrasket, hvis der var opstået ubehag,

BITTERSØD NATSKYGGE, Formodentlig har de færreste prøver at "bide" i et af de saftige røde bær af Bittersød Natskygge ? Det er en oplevelse for livet !!! – Og man er ikke mere i tvivl om, hvordan planten har fået sit navn. Først smager man en intensiv sødme, men smagen forvandles efter kort tid til en extrem bitterhed, der holder sig temmelig længe. Hvor giftige bærrene er, hvis man spiser dem, det aner jeg ikke, men det er nok totalt ufarligt at smage på dem. Når jeg ikke prøver hvert år, så er det ikke pga. angst for forgiftning, men den extreme og langvarige bitterhed, der følger efter sødmen, opfordrer ikke til hyppig gentagelse. Wiki angiver, at 30-40 umodne bær er dødelig dosis for småbørn, så risikoen ved at smage er nok nær nul. PS. Planten har nogle kønne lilla "tomat/kartoffel"-blomster, der er gule i midten, og siden kommer de smukke røde bær.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

24
22. juni 2016 kl. 11:59

Der skal godt nok spises meget kartoffelskræller fra grønne kartofler, for at få en dødelig dosis

Selvom man ikke skulle opnå dødelig dosis, kan forgiftning være ganske ubehagelig:

"Giften forsvinder ikke ved kogning og virker både i mennesker og dyr, ved at påvirke reguleringen af neurotransmitterstoffet acetylcholine, men har også en generel biologisk membran-nedbrydende effekt. De mest almindelige symptomer på forgiftning er hovedpine, kvalme, træthed, opkast, mavepine og diarre, men forgiftningen kan i alvorlige tilfælde være dødelig."https://ing.dk/artikel/hvor-farlige-er-gronne-kartofler-119956

23
22. juni 2016 kl. 11:31

Ved normalt forbrugs mønster er grønne kartofler ikke farlige. Med 5 dokumenterede døds tilfælde over en periode på 90 år. Der skal godt nok spises meget kartoffelskræller fra grønne kartofler, for at få en dødelig dosis.

Solanin/glycoalkaloids har en bitter smag og dannes af kartoflerne der stresses ved skader/ lys eller varme. Grønne kartofler er blevet stresset ved lys, og har dannet chlorophyl. Glycoalkaloids er mest koncentreret i skrællen.

[2]normalt ligge indholdet for hele kartoflen på 7.5 mg/100g glycoalkaloids

For bitter katoffel 25-80 mg/100 g glycoalkaloids.

For kartoffel skræl 15-30 mg/100 g og for bitter kartoffel skræl 150-220 mg/100g.

Der eksistere ikke nogle Danske grænseværdier for solanin/total glycoalkaloids. Skal vurderes efter artikel 14 i fødevareforordningen.

I Danmark anvendes de vejledende nordiske grænser for indhold i kartofler ved vurdering af indhold, nemlig 200 mg glycoalkaloider pr kg for kendte og 100 mg pr kg for nye sorter.

1] En øvre grænse for Glycoalkaloid indhold på 20 mg pr 100 g kartofler er generelt accepterede

[2] ”consumption of potatoes, frequently on a daily basis, indicated that normal glycoalkaloid levels (20-100 mg/kg) found in properly grown and handled tubers were not of concern.”

[1] Perishables Handling Newsletter Issue No. 87 August 1996 A Review of Important Facts about Potato Glycoalkaloids by Marita Cantwell.

[2] SOLANINE AND CHACONINE https://www.inchem.org/documents/jecfa/jecmono/v30je19.htm Dr T. Kuiper-Goodman and Dr P.S. Nawrot.

22
22. juni 2016 kl. 10:22

Danmark har rundt regnet 30000 forurenede og stærkt forurenede grunde. Hvordan kan man høste øko derfra??

21
22. juni 2016 kl. 07:59

Det bærende i behandlingen er afspændingsmidler, der lukker kartoffelskrællen for CO2, så den ophobes inde i kartoflen og dermed kvæler kartoflen. I denne proces dannes der ikke klorofyl og solanin.

Effekten forstærkes af syre, citronsyre eller mælkesyre, og det er i mine øjne vildledende kun at snakke om citronsyren.

20
22. juni 2016 kl. 07:50

Uden at tage stilling for eller imod forslaget, så ser jeg ofte grønfarvede kartofler i min lokale Føtex eller Fakta når de ligger i de pokkers plasticposer.

Som forbruger kan man henvende sig til den lokale butiksleder, gerne med en fyldt indkøbkurv i hånden, pege på kartfolerne. Fortælle højt og tydeligt, så andre kunder kan høre det, at da de ikke formår at opbevare deres varer korrekt, vil jeg derfor ikke handle her. Give butikslederen kurven i hånden og forlade stedet.

Tredie gang på samme uge ser de meget meget trætte ud :-D

Jeg ved godt at citronsyre nok er det mindst belastende kemiske stof vi kan finde, men HVORFOR skal vi bruge kemi til at løse et problem, som udelukkende er opstået fordi industrien har valgt at bruge emballage der fordærver?

Det er en helt obskur og forkert vej at gå.

Lovmæssigt vil det smarteste være at sætte ind over for ukorrekt opbevaring samt brug af emballage der kan fordærve fødevarer.

19
22. juni 2016 kl. 06:54

Der er syltede rødbeder og der er friske rødbeder.

To forskellige produkter til forskellige situationer.

Er det ikke lidt det samme med kartoflerne, ifald de mærkes tydeligt hvorledes de er behandlet?

Jeg er ikke uenig i, at det kan være en glidebane, men alligevel forekommer det mig, at vi tit støder på tilsvarende produktvariationer, uden det afstedkommer debat.

18
22. juni 2016 kl. 00:06

Er bestemt fortaler for at producenter får lov til at konservere kartofler, det er jo en harmløs måde at konservere madvare på. Hver gang jeg køber en pose så begynder de at spire og blive grønne efter nogen dage, så for det meste smider jeg største delen ud af den pose jeg køber og det er jeg med stor sandsynlighed ikke ene om. Så for at undgå madspild så synes jeg at man burde blive bedre til at konservere madvare, meget bedre end de gør i dag. Det vil være fedt hvis man kunne have frugt og grønsager og brød osv der kunne holde sig i flere måneder af gangen.

16
21. juni 2016 kl. 17:38

kartofler pakket i bakker med en gennemsigtigt cellofanpakning eller net så man kan se de lækre rene kartofler i lystofrørets skær.</p>
<p>Misteltenen er at kartofler kan ikke tåle lys! Derfor bør de ikke være udsatte for lys uden at være bejdsede med citronsyre

Men hvor stort er problemet i virkeligheden? Jeg ser ikke nogle grønne kartofler i plastik de steder jeg handler. Og nej......de er 'ikke* behandlet for det er jo det de ønsker tilladelse om at få lov til.!

Det er vist kun profitjagerne der kan se et "problem" og så taler de det op i pressen til befolkningen og via lobbyister til politikerne.

15
21. juni 2016 kl. 17:11

og læs indlægget

Der er ikke tale om vaskede kartofler, generelt, men om vaskede kartofler pakket i bakker med en gennemsigtigt cellofanpakning eller net så man kan se de lækre rene kartofler i lystofrørets skær.

Misteltenen er at kartofler kan ikke tåle lys! Derfor bør de ikke være udsatte for lys uden at være bejdsede med citronsyre

Selve kartoffelplanten er giftig, og hvis kartoflerne ikke har været dækket godt nok, af jord under væksten, så de er blevet udsat for sollys, bliver de også giftige. Det kan ses ved, at de bliver grønne, hvilket er tegn på, at de indeholder solanin og chaconin, som er giftstoffer af typen glykoalkaloider.

Også hvis de høstede kartofler opbevares, så de udsættes for dagslys eller elektrisk lys, kan de blive grønne og danne solanin. Da supermarkeder sælger ved at kunderne så vidt der er muligt kan se varen inden de køber så er kartoflerne udsatte også de med jord og de vaskede der sælges i net.

Dette kan modvirkes med bejdsning med citronsyre.......og jeg foretrækker citronsyre frem for solanin. Spiser man kartofler med højt indhold af solanin og chaconin, kan man få hovedpine, mavesmerter og diarré.

13
21. juni 2016 kl. 16:58

Årsagen til at forbrugerne foretrækker vaskede kartofler er:
...
Ulempen for producenterne er, at de kartofler der er dårlige er svære at sælge.

Det er ikke til at finde netindpakning med syet skilt, men er pakket i lukket plastposer ligesom gulerødder, badet i halogenspot. Foretrækker at købe lokalt ved en bonde, istedet for den fejlopbevarede i butik. Sættekartofler sælges i netsække, men opbevaringen er ofte vilkårlig.

Producenten sorterer kartoflerne, hvor frasortering ender som foder.

12
21. juni 2016 kl. 16:51

Grønne kartofler er i høj grad skadelige, da de danner solanin. Koges kartoflerne trækker en del af solaninen ud i kogevandet, men spises grønne kartofler som bagekartofler kan det gå helt galt.

Hvis kartofler er angrebet af kartoffelskimmel dannes der meget solanin, og dannelsen forstærkes af lys. Mon citronsyre kan klare den situation?

11
21. juni 2016 kl. 15:50

Jeg synes godt nok at argumentet "Så ser de pænere ud i en plastik pose i længere tid" er lidt mere end almindeligt BOVLAMT.

Årsagen til at forbrugerne foretrækker vaskede kartofler er:

  1. De kan se varen de får. Når der er jord på, er kartoflerne som oftest det værste svineri. Fyldt af levn efter orm, og andet snavs. Jordets formål er at skjule kartoflens dårlige kvalitet.

  2. De er nemme at tilberede - ikke nødvendigt at skælle dem. De kan endog tilbedredes direkte i mikrobølgeovn uden at blive kogt først.

  3. De er sundere. De fleste vitaminer - og den gode smag - er i skællen.

Ulempen for producenterne er, at de kartofler der er dårlige er svære at sælge.

10
21. juni 2016 kl. 15:41

Er der andre grunde til den slags kemi, end at sikre producenter, grossister og detailhandel større profit.

Jeg synes godt nok at argumentet "Så ser de pænere ud i en plastik pose i længere tid" er lidt mere end almindeligt BOVLAMT.

Prisen for et kilo kartofler er i forvejen ret lav og holdbarheden er naturligt meget lang. Vil den ekstra holdbarhed nogensinde blive afspejlet i prisen for forbrugeren?

Altså i andet end stigende priser på de kartofler som nu kan sælges til overpris grundet at disse nu mangler denne totalt overflødige kemiske behandling?

9
21. juni 2016 kl. 15:23

Det er godt nok et meget lille problem med grøn farvning af kartofler. Grønne kartofler er ikke skadelige. Og der eksistere udmærkede løsninger i mod dette. Og hvis det er for at forlænge holdebarheden, så er det jo kun en stakkel frist. Hvis kartoflerne ikke er rådden og bliver opbevaret korrekt kan de fint holde sig.

Så der hvis kun for at nogle supermarkederne i EU kan lade være med at opbevare kartofler optimalt.

7
21. juni 2016 kl. 15:04

(1) Citronsyre er ikke blot uskadeligt, det er livsnødvendigt. Citronsyre indgår i omdannelsen af føde til ATP i cellerne ("energi") .

(2) De personer, der ønsker kartofler med jord på, må have jord i hovedet. – Det jord-svineri med uvaskede kartofler er det mest kostbare i en moderne husholdning. – Personligt er jeg ikke så bange for jord-bakterier, og vores små venner, de (økologiske) grise trives strålende med trynen dagligt rodende i jorden. Men de fleste mener, at jordbakterier er livsfarlige, og så er det lidt dumt at tilstræbe at få det størst mulige antal jordbakterier på fødevarerne i køkkenet.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

5
21. juni 2016 kl. 14:41

Køb kartoffler med jord på</p>
<p>Det er kun pga af forbrugernes kræsenhed at kartoflerne bliver vasket og børstet så de er pæne og rene, med det resultat at de tørrer hurtigere ud og bliver dårlig. Så selvfølgelig skal de konserveres for at kunne holde mere end to dage i en nettobutik ved 28 grader.
Behold den naturlige konservering i form af jord på, det er meget bedre.

De kartofler vi har haft med jord på, har holdt dårligere end vaskede og rene kartofler. Jeg opbevarer altid kartoflerne i køleskab - der holder de nemt mange måneder når det er vaskede kartofler.

For mange år siden, var danske kartofler altid med jord på - resultatet var, at de blev skrællet. I dag, efter de bliver rengjort industrielt, så koger de fleste kartoflerne med skrald på - hvilket giver en bedre smagende kartoffel med flere vitaminer, uanset om de pilles eller spises med skrald på.

4
21. juni 2016 kl. 14:27

Find dog en anden måde at opbevare kartoflerne på i supermarkederne i stedet for at bruge konserveringsmidler! Hvad skal det til for?

Jeg tror langt de fleste danskere hellere vil have lettere beskidte kartofler (med lidt jord på), og som er opbevaret køligt, end de vil have stuetemperaturskartofler med konserveringsmidler.

JEG vil i hvert fald være ked af hvis der kommer E330 på kartofler som konserveringsmiddel. Jeg kan ikke tåle citrusfrugter, derunder også citronsyre(E330)! Der er skisme nok ting jeg i forvejen er nødt til at kigge flere gange på for at undgå citronsyre.. skal jeg nu også til at døje med at det ikke er alle kartofler jeg kan tåle, fordi de skal holde 2 dage længere i varme supermarkeder?

3
21. juni 2016 kl. 14:18

Det er kun pga af forbrugernes kræsenhed at kartoflerne bliver vasket og børstet så de er pæne og rene, med det resultat at de tørrer hurtigere ud og bliver dårlig. Så selvfølgelig skal de konserveres for at kunne holde mere end to dage i en nettobutik ved 28 grader. Behold den naturlige konservering i form af jord på, det er meget bedre.

2
21. juni 2016 kl. 14:03

Ifølge notatet er der ellers behov for at konservere kartofler, der ligger i butikkernes lys, pakket i gennemsigtig emballage.

Så er det problem jo løst. Lad være med at lade kartoflerne ligge fremme i lyset. Det kunne man sagtens finde ud af indtil for få år siden. En papirspose med et transparent felt i plastik på bagsiden lod til at fungere fint, men det vil man af en eller anden grund ikke bruge længere.

1
21. juni 2016 kl. 13:24

Ja det vurderes nærmest uskadeligt, og det er det sikkert også sammenlignet med så mange andre E-numre. Dog ser det ud til at flere mennesker har fundet ud af, at de kan slippe for allergier, ved at udelade indtag af E330, selvom det er næsten umuligt. Det er jo i alt, lige fra bagemel til "you name it". Det skulle efter hvad man kan læse forskellige steder på nettet, være fordi den citronsyre der anvendes indenfor fødevareindustrien er udvundet fra en skimmelsvamp (Aspergillus niger) at det kan "trigge" allergikere. Alene mistanken om noget sådant, bør være medvirkende til at undgå det.