Danmark siger ja til gensplejset majs

Et flertal i Folketinget ser intet til hinder for, at tre genmodificerede majs, der blandt andet er resistente over for ukrudtsmidlet Roundup og modstandsdygtige over for sommerfuglelarver, kan cirkulere fra jord til bord.

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) kan derfor viderebringe Danmarks ja til en markedsføringsgodkendelse af de tre majs til EU-landbrugsministerrådsmødet 26.-27. september.

Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten siger nej.

En eventuel godkendelse vil ikke omfatte dyrkning, men import i foderstoffer og fødevarer samt industriel bearbejdning.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har ellers tidligere tøvet med opbakning til de gensplejsede majsene, som, Greenpeace i en rapport hævder, har potentielt giftige effekter på forsøgsrotter under fodringsforsøg.

Miljøorganisationens udsagn har familie- og forbrugerministeren ikke megen tiltro til efter at have talt med sine eksperter. Det skyldes to forhold.

Vægtprocent afgør uønskede GMO´er

For det første har EU afsluttet et verbalt slagsmål om, hvordan Skov- og Naturstyrelsen, Plantedirektoratet og Skat skal beregne grænseværdien på 0,9 procent af uønskede genmodificerede organismer i eksempelvis plantefrø.

Sådanne urenheder stammer normalt fra, at gensplejset pollen fra en nærliggende mark er blæst ind og har bestøvet den mark, hvor man har produceret plantefrøene.

De 0,9 procent er EU nået til enighed om at fastslå ved at kigge på vægtprocenten af GM-kerner i et givent parti.

Bag den vurdering ligger, at en genmodificeret majs med flere indsatte DNA-stykker tæller det samme som en gensplejset majskerne med ét nyt gen indsat. Og netop den vurdering viste sig endda at svare til de danske myndigheders hidtidige forståelse af, hvordan mærkningsværdien skulle beregnes, fortalte Carina Kristensen i europaudvalget.

Først ansøgning - så dokumentation

For det andet har blandt andre Danmarks Tekniske Universitet påpeget, at der mangler dokumentation for, om de genmodificerede planter overhovedet vil resultere i bedre miljø eller sundhed.

Hertil siger familie- og forbrugerministeren nu, at sådan en dokumentation stilles der skam heller ikke krav om i den pågældende forordning. Det er nemlig først i en ansøgning om dyrkningstilladelse i Europa, at sådan en nyttevirkning skal kunne påvises.

De tre majs-produkter er Pioneer Overseas Corporation og Dow Agro Sciences Europe´s DAS-59122-7 og 1597XNK603 samt Monsantos NKxMON810.

Monsantos majs er allerede kendt i Norden. I 2006 påbegyndte Monsanto et forsøg med den genmodificerede majs i det sydlige Sverige. I den forbindelse udtalte specialkonsulent i Plantediretoratet, Svend Pedersen til Ingeniøren:

»Hvis majsen kan gro i Skåne, kan den også gro i Danmark, og det er tilmed en af de afgrøder, der kan være relevante for danske landmænd. Som jeg ser det, kan denne majs meget vel blive den første gensplejsede afgrøde, der dyrkes kommercielt i Danmark.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er helt hen i vejeret at Danmark nu åbner op for GMO majs. Vi aner intet om hvordan det påvirker vores organisme og miljøet i fremtiden. Jeg vil aldrig spise en majs eller anden fødevare, der er resistent overfor Roundup.

  • 1
  • 0

Heh Helle,

Det er helt hen i vejeret at Danmark nu åbner op for GMO majs. Vi aner intet om hvordan det påvirker vores organisme og miljøet i fremtiden. Jeg vil aldrig spise en majs eller anden fødevare, der er resistent overfor Roundup.

Jo - det ved man meget om. Jeg spiser helst fødemidler fra GMO-afgrøder, da der dels ikke er forskel rent ernæringsmæssigt - alle gener omsættes i organismen. GMO-afgrøder har mindre behov for kemisk planteværn end andre planter - og der skal anvedes mindre miljøbelastende kemikalier end de traditionelle afgrøder. GMO-afgrøder er med til at øge udbyttet globalt og dermed forminskes presset mod natur- og skovarealer. Med en årlig tilvækst af befolkningstallet af Frankrigs størrelse, skal udbytterne stadig øges, hvis man stadig vil have naturarealer i næste generation. Alternativet er, at befolkningstallet reguleres gennem voksende hungersnød og sult. Lad os få en mærkning af GMO-afgrøder, så vi kan tilvælge GMO og dermed være med til at skåne naturen.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 1

Heh per,

Jeg syntes du skulle sætte dig mere ind i ulemperne ved GMO afgrøder, for det du skriver lyder som informationsmaterialet fra Monsanto, hvilket bestemt ikke er objektivt.

Den store forskel på anden forurening og DNA forurening, er at det første kan man enten inddæmme, rense eller fortynde indtil det ikke er noget problem. DNA kan i levende organismer reproducere sig selv. Dvs. når et gen først er ude i det fri, kan vi ikke stoppe det, og det kan potentielt nå global rækkevidde. Selvom vi køber vores mad i supermarkedet, er vi som art stadigvæk afhængige af naturen omkring os for vores overlevelse. Gentek har potentialet til at få fødekæderne til at falde sammen og dermed i sidste ende ramme os selv.

Naturen vil med tiden udvikle en svar på de genmodificeringer vi laver (lidt som kampen mellem resistente superbakterier og antibiotika), hvorfor vi vil skulle blive ved med at lave modoficeringer.

Som ingeniørere er vi som faggruppe ikke engang i stend til at vurdere sagen fagligt. Der skal biologerne til.

Jeg ved ikke nok om gener til at jeg kan sige at det er risikoen værd, for at nogle firmaer kan tjene lidt ekstra.

/TH

  • 0
  • 0

Heh Per,

Du skriver:

"GMO-afgrøder har mindre behov for kemisk planteværn end andre planter"

Hvorfor tror du man har gjort majsen resistent overfor Roundup ?

Mon det er for at anvende de almindelige kulturtekniske, herunder kemiske metoder, til ukrudtsbekæmpelse eller er det for at satse énsidigt på kemien og sprøjte det hele væk ?

Mvh - Søren Ferling

  • 0
  • 0

Jo - det ved man meget om. Jeg spiser helst fødemidler fra GMO-afgrøder, da der dels ikke er forskel rent ernæringsmæssigt - alle gener omsættes i organismen. GMO-afgrøder har mindre behov for kemisk planteværn end andre planter - og der skal anvedes mindre miljøbelastende kemikalier end de traditionelle afgrøder. GMO-afgrøder er med til at øge udbyttet globalt og dermed forminskes presset mod natur- og skovarealer. Med en årlig tilvækst af befolkningstallet af Frankrigs størrelse, skal udbytterne stadig øges, hvis man stadig vil have naturarealer i næste generation. Alternativet er, at befolkningstallet reguleres gennem voksende hungersnød og sult. Lad os få en mærkning af GMO-afgrøder, så vi kan tilvælge GMO og dermed være med til at skåne naturen.

Ernæringsmæssigt: Visse forsøg tyder på at gensplejsede fødevarer kan have uheldige bivirkninger. Kort sagt kender vi ikke kemien i en plante 100%, så hvad et ændret gen betyder ved vi heller ikke. Et område der bør undersøges nærmere. En anden ting, er at når vi gennem genmodification hæver f.eks. plantens naturlige niveau af insektgift, så vil vi også indtage en højere mængde af denne. Igen noget vi ikke kender de korte eller lange konsekvenser af.

De fleste mennesker ser naturen som statisk og uforanderlig. Det er den ikke. Der er en stadig krig mellem f.eks. planter og de svampe og insekter som lever af den pågældene plante, og det er fra naturen hånd i balance. Hvis vi nu hvæver niveauet af insectid i planten, vil de insekter som spiser af den dø. Men som med rotter og rottegift, vil en lille bitte del være imune, og de vil så over en kortere eller længere periode udkonkurrere de andre. Nu står man så med et nyt problem, nemlig at plantens normale forsvarsmekanisme er sat ud af kraft. Så skan vi enten til at genmodificere igen, eller også skal vi hente sprøjten. Hæver vi plantens resistens overfor svampe, hvilken indflydelse har det forhøjede svampemiddel i jorden? Her er vi også inde at pille ved et område som vi ikke kender.

Som Søren skriver, hvorfor tror du at planten er gjort resistent overfor et bestemt sprøjtemiddel? Fordi at sprøjteselskabet ejer rettighederne til det, og til genet. Dermed sælger de ikke bare mere round-up, men også sædekorn. Landmanden må nemlig ikke tage sædkorn fra årets høst, da Monsanto har patentet og dermed rettighederne til kornet, selvom det jo egentligt er landmandens.

Cross-polination. Gener fra gensplejsede maj, er fundet i vilde majs i Mexico, på trods af at alle påstod at det ikke kunne lade sig gøre. At holde generne ude af "naturlige" sorter kan vise sig problematisk, fordi vi endnu ikke har kortlagt spredningen af frø og pollen, og vi ikke kender ret meget til hvordan gener bevæger sig mellem sorter.

Monsanto og de andre har ingen intention om at hjælpe den tredie verden. De har jo ingen penge til at købe for. Så det er rent ørelir.

Lev du bare i din drømmeverden. Problemet er at når først generne er ude i naturen, kan de ikke holdes ud af min mad. Og så kommer jeg også til at lide under det.

Vh Troels Halken

  • 0
  • 0

En ting mere...

Op igennem historien har vi troet at vi vidste alt der var værd at vide. Vi troede ikke at det var farligt at udlede miljøfremmede stoffer, og så troede vi at havet var så stort at det ville blive fortyndet op. Vi troede ikke at visse plante og insektbekæmpelsesmidler var farlige, men det var de. Historien viser os at menneskeheden hver gang har troet på den hellige gral og ikke udvist nok ydmyghed og konservatisme i vores omgang med naturen.

Gensplejsning har potentielt større skadesvirkning end alle andre miljøfarer tilsammen, og biosystemet som vi piller ved, ved vi utroligt lidt om. Måske burde vi lære af de fejl vi har begået i fortiden og udvise større forsigtighed denne gang, i stedet for skråsikre at fortsætte for fuld fart frem. Specielt når de enste som står til at få fordele er Monsantos aktionærer...

Vh TH

  • 0
  • 0

Alternativet er, at befolkningstallet reguleres gennem voksende hungersnød og sult.

Verdens befolkning er i allerede fuld gang med at dø af sult. Den vestlige verdens supermarkeder bugner af produkter, der til forveksling ligner mad, næsten smager som mad og føles som mad i maven, men som mangler mange af de næringsstoffer, vi behøver for at overleve i længden. Både stoffer, som vi kender og de stoffer, vi endnu ikke ved at vi har brug for. Resultatet kan ses i form af de mange mennesker, er står i kø ved apotekerne for at købe kemiske stoffer, der skal undertrykke symptomerne på den skjulte sult.

Jeg er selv sluppet af med et af mine sultsymptomer (astma) b.a. ved at drikke rå mælk fra køer af en gammel, lavtydende race, som har fået biodynamisk foder. Iagttagelsen er bekræftet flere gange ved at astmaen kom igen når jeg skiftede tilbage til almindelig mælk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten