Mursten må det komme an på energikilden ved brænding.

Ja og lerets sammensætning. Der er f.eks. forskel på brænding af gule og røde mursten. Så skal du være lidt miljøvenlig, så vælger du gule sten.

Hej John Messersmitdt. Hvis man bruger en mere klimavenlig energikilde, forsvinder den fra markedet.

Den med tegl er et udmærket eksempel, tegl er "energitung" i produktionen, den vindmøllestrøm, som så bruges til (såkaldt) klimavenlig teglfremstilling kan så ikke anvendes andetsteds, energien skal tilføres konstant, og kan ( så vidt jeg ved ) ikke anvendes ("opertunt") i perioder med stor produktion, eller lavt forbrug.

Med en stadig stører andel af VE, primært fra vindmøller. Bør vi vægte den el som bruges opertunt, som,langt mindre belastende end den som anvendes umiddelbart behovstyret.

Er der nogen der kan oplyse hvor man kan finde tabeller over de forskellige byggematerialers klimabelastning, samt oplysninger om hvad der er grundlaget for beregningen af disse? Lidt overraskende for mig at klimabelastningen fra byggematerialer er så høj. Træ må vel have en negativ klimabelastning (kulstofdeponering). Mursten må det komme an på energikilden ved brænding. Cement, jern og især aluminium er jo nok ret klimabelastende, men i almindelige parcelhuse er forbruget af dette relativt begrænset.

Hov, hvor er bjælkehytten henne?

Den må da have enormt flotte tal, ingen rockwool og kollosalt meget carbon deponeret i 120 år!

(Rockwool == tunge sten transporteret til gas- eller kulfyret smeltningsfabrik og her trukket til sten-tråde, med fænomenal udledning af CO2 og NOx og . . . hvornår kommer rockwool med et blandngprodukt med f.eks. sten-uld på den ene side (brandsikring) og papir isolering for U-værdi?)

Det ser oplagt ud, at satse på tæt lav rækkehusbebyggelse. Måske også til kontormiljøer?

Derfor kræves i lokalplanerne 'vægge af brændte sten og tage med tegl.

@Finn: Du misser bolden en lille smule. Det bliver ikke gjort (endnu), men teglprodukter kan sagtens brændes med mere bæredygtige energikilder end i dag.

Bare så vi går efter bolden og ikke manden, dvs. afskriver byggemetode pba. nuværende fremstillingsforhold.

De kommunale planafdelinger og politikere er stort set tonedøve i netop dette forhold. Når man gør opmærksom på mulighederne for CO2 besparelser på området nybyggeri, mødes man med bemærkninger som "det skal jo også være pænt" eller "det skal jo passe ind". Der er en underlig tro på, at hvis en bygning skal være opført med begrænset udledning af CO2, vil den ligne et 'halmhus' eller i det mindste se underlig ud. Derfor kræves i lokalplanerne 'vægge af brændte sten og tage med tegl'. Der er meget langt mellem de politikere, der vil gå foran og tilskynde til byggeri med lav klimabelastning - og mellem de kommunalet ansatte arkitekter, der vil skubbe på og bakke dem op. Der bygges meget landet over, og de overforbrug, der finder sted i den sammenhæng, kan man ikke efterfølgende hente hjem via driftsbesparelser. Trist, at netop disse store, relativt nemme og billige klimatiltag ikke bliver taget alvorligt - de er endda gratis for de offentlige kasser.

Der er regnet på 120 år for boligbebyggelser og 80 år for Kontorbygninger. Den viste grafik er fra en SBI publikation fra 217: BYGNINGERS INDLEJREDE ENERGI OG MILJØPÅVIRKNINGER. Når vi medregner at Energiforsyningen efter planen skal være CO2 neutral i 2050, betyder længden af betragtningsperioden ikke særlig meget. Fordi vi med DGNB certificeringer har uddannet og øvet en stor del af rådgiverbranchen i at lave LCA beregninger og har LCA værktøjer i form af LCAbyg, står vi en rigtig gunstig position til at kunne rulle krav til LCA ud for hele byggebranchen. Vi mangler bare politisk opbakning.

Jeg har svært ved at se på skemaet hvor mange år de regner med levetiden på bygningen er? for tænker der er stor forskel på tallet i bygningsfasen hvis bygningen er regnet til at stå i 20år eller 100år?