Danmark sakker bagud: Vi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning

Plus8. januar 2020 kl. 05:129
Danmark sakker bagud: Vi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Størstedelen af en ny bygnings klimapåvirkning stammer fra byggematerialerne, opførelsen og nedrivningen. Holland, Sverige og Finland stiller krav – danske politikere har overvejet sagen i fire år.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark skal tage lederskab i den grønne omstilling.«

»Danmark skal være et foregangsland.«

»Danmark har et moralsk og historisk ansvar for at gå forrest.«

Sådan lyder ordene i aftalen om en klimalov, som Folketinget er blevet enige om.

Men når det handler om reguleringen af byggeriområdet, er Danmark for længst blevet overhalet.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
9. januar 2020 kl. 20:42

Hej John Messersmitdt. Hvis man bruger en mere klimavenlig energikilde, forsvinder den fra markedet.

Den med tegl er et udmærket eksempel, tegl er "energitung" i produktionen, den vindmøllestrøm, som så bruges til (såkaldt) klimavenlig teglfremstilling kan så ikke anvendes andetsteds, energien skal tilføres konstant, og kan ( så vidt jeg ved ) ikke anvendes ("opertunt") i perioder med stor produktion, eller lavt forbrug.

Med en stadig stører andel af VE, primært fra vindmøller. Bør vi vægte den el som bruges opertunt, som,langt mindre belastende end den som anvendes umiddelbart behovstyret.

7
8. januar 2020 kl. 22:09

Er der nogen der kan oplyse hvor man kan finde tabeller over de forskellige byggematerialers klimabelastning, samt oplysninger om hvad der er grundlaget for beregningen af disse? Lidt overraskende for mig at klimabelastningen fra byggematerialer er så høj. Træ må vel have en negativ klimabelastning (kulstofdeponering). Mursten må det komme an på energikilden ved brænding. Cement, jern og især aluminium er jo nok ret klimabelastende, men i almindelige parcelhuse er forbruget af dette relativt begrænset.

6
8. januar 2020 kl. 17:24

Hov, hvor er bjælkehytten henne?

Den må da have enormt flotte tal, ingen rockwool og kollosalt meget carbon deponeret i 120 år!

(Rockwool == tunge sten transporteret til gas- eller kulfyret smeltningsfabrik og her trukket til sten-tråde, med fænomenal udledning af CO2 og NOx og . . . hvornår kommer rockwool med et blandngprodukt med f.eks. sten-uld på den ene side (brandsikring) og papir isolering for U-værdi?)

5
8. januar 2020 kl. 11:17

Det ser oplagt ud, at satse på tæt lav rækkehusbebyggelse. Måske også til kontormiljøer?

4
8. januar 2020 kl. 11:13

Derfor kræves i lokalplanerne 'vægge af brændte sten og tage med tegl.

@Finn: Du misser bolden en lille smule. Det bliver ikke gjort (endnu), men teglprodukter kan sagtens brændes med mere bæredygtige energikilder end i dag.

Bare så vi går efter bolden og ikke manden, dvs. afskriver byggemetode pba. nuværende fremstillingsforhold.

3
8. januar 2020 kl. 10:28

De kommunale planafdelinger og politikere er stort set tonedøve i netop dette forhold. Når man gør opmærksom på mulighederne for CO2 besparelser på området nybyggeri, mødes man med bemærkninger som "det skal jo også være pænt" eller "det skal jo passe ind". Der er en underlig tro på, at hvis en bygning skal være opført med begrænset udledning af CO2, vil den ligne et 'halmhus' eller i det mindste se underlig ud. Derfor kræves i lokalplanerne 'vægge af brændte sten og tage med tegl'. Der er meget langt mellem de politikere, der vil gå foran og tilskynde til byggeri med lav klimabelastning - og mellem de kommunalet ansatte arkitekter, der vil skubbe på og bakke dem op. Der bygges meget landet over, og de overforbrug, der finder sted i den sammenhæng, kan man ikke efterfølgende hente hjem via driftsbesparelser. Trist, at netop disse store, relativt nemme og billige klimatiltag ikke bliver taget alvorligt - de er endda gratis for de offentlige kasser.

2
8. januar 2020 kl. 09:03

Der er regnet på 120 år for boligbebyggelser og 80 år for Kontorbygninger. Den viste grafik er fra en SBI publikation fra 217: BYGNINGERS INDLEJREDE ENERGI OG MILJØPÅVIRKNINGER. Når vi medregner at Energiforsyningen efter planen skal være CO2 neutral i 2050, betyder længden af betragtningsperioden ikke særlig meget. Fordi vi med DGNB certificeringer har uddannet og øvet en stor del af rådgiverbranchen i at lave LCA beregninger og har LCA værktøjer i form af LCAbyg, står vi en rigtig gunstig position til at kunne rulle krav til LCA ud for hele byggebranchen. Vi mangler bare politisk opbakning.

1
8. januar 2020 kl. 08:47

Jeg har svært ved at se på skemaet hvor mange år de regner med levetiden på bygningen er? for tænker der er stor forskel på tallet i bygningsfasen hvis bygningen er regnet til at stå i 20år eller 100år?