Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller

Danmark er verdensmestre i et importere træpiller. Alene sidste år steg importen med 54 procent, viser tal fra Energistyrelsen.

Både styrelsens egne analyser og fremskrivninger fra Dansk Energi har i flere år vist, at Danmark vil brænde mere og mere træ af, og den fremtid har først og fremmest kraftværkerne taget hul på.

1,7 millioner ton træpiller blev sidste år futtet af herhjemme. Godt halvdelen af dem ryger direkte ind i de store kraftværkers ovne, hvor de har erstattet kul. De store værker har mere end fordoblet deres forbrug af træpiller på et enkelt år.

Produktionen af træpiller fra de danske skove syner af meget lidt i kraftværkerne. Kun otte procent af træpillerne herhjemme er presset af savsmuld fra danske træer, viser Energistyrelens opgørelse.

Der er ganske enkelt ikke nok skov at tage af til at mætte flammerne i kraftværksovnene og de danske familiers træpillefyr. Der skal en skov på størrelse med det halve Sjælland til at dyrke og genplante alt det træ, som er gået til træpillerne i den danske energiforsyning.

»Der sker en dramatisk øgning af importen af træpiller, og vi kan ganske enkelt ikke selv dyrke den biomasse herhjemme,« konstaterer videnchef Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito.

Tænketanken har netop udsendt en rapport, der advarer politikere og kraftværker mod at satse på træpiller. De er på kort sigt endnu værre for klimaet end det kul, som de erstatter, konkluderer den.

Læs også: Derfor skader træpiller klimaet mere end kul

Rapporten kommer, samtidig med at regeringen foreslår nye regler, som ifølge dens egne forventninger vil fordoble forbruget af biomasse frem mod 2020.

»Det er i praksis kun muligt ved at importere træpiller. Alt det affaldstræ, der er fra savværkerne herhjemme, er allerede brugt,« fastslår Torben Chrintz.

De træpiller, som er produceret af overskudssavsmuld, er bedre for CO2-balancen end træpiller af hele træer, fældet til formålet. Men det er umuligt kun at brænde de træpiller, der er bedst for klimaet, af, fastslår den grønne tænketank, for mængden af dem er begrænset.

»Vi kan ikke bare gå ud på verdensmarkedet og sige, at vi kun vil have bæredygtige træpiller. Så er der bare en anden, der får færre af dem,« siger Torben Chrintz.

Træpiller kan modsat eksempelvis halm og træflis umiddelbart fyres ind i kulovnene på en række af de store kraftværker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Viser med al tydelighed at vores fromme og politisk korrekte drømme om at have en bæredygtig energiproduktion SLET ikke er bæredygtig, når vi taler biomasse, som der satses så meget på.
Regeringens nye "plan" om bæredygtighed er fiktion og direkte skadelig for miljøet.

De 1,7 mio. tons biomasse udleder også en massiv mængde sundhedsskadelige sodpartikler. Partikelforuerening som hvert år slår tusindvis af mennesker ihjel i Danmark alene.

Det er en ommer!

  • 0
  • 0

Da træpiller ikke er så miljøvenlige som brugerne går rundt og tror - er det helt oplagt med en adfærdsændringsafgift her.

For at gøre det nemmere burde man blot indføre en opvarmningsafgift på alt bolig areal, så kunne der også komme penge ind den vej.
Brændeovne sviner jo også...

I England havde man for mange hundrede år siden en afgift/skat på vinduesareal, det medførte at folk murede vinduerne til på tusindvis af huse. En rigtig miljøvenlig adfærdsregulering JA.

Mit forslag er da at man fjerner momsen på uldgarn og strikkede trøjer.
Det ville skabe ny mode og være godt for miljøet samt fåereavlerne:)

  • 0
  • 0

Beklager igen at skulle korrigere. Concito's rapport og analyse er ikke korrekt. Ved god skovdrift fjernes der mindre træ end skoven vokser. Man bevarer samtidig skoven i den eksponentielle vækstfase hvor den akkumulerer mest CO2 fra atmosfæren. Dette er i modsætning til en moden urørt skov hvor nettoakkumuleringen er næsten nul. Størsteparten af det træ vi får fra skovene stammer fra godt drevne skove. Når efterspørgslen på træ stiger vil der også komme stigende efterspørgsel på øget skovareal. Kun 5% af EU's forbrug af træ kommer uden for EU.
Europas skovareal vokser med hvad der årligt svarer til Cyperns areal, og der er et stort potentiale for at høste mere CO2 i de nuværende skove.
MEN man skal samtidig ved skovdriften huske at tage hensyn til især biodiversiteten. Der er dårlige eksempler i forhold til ordentlig skovdrift, men det meste drives altså ganske fornuftigt og i høj grad bæredygtigt.

  • 0
  • 0

Træpiller sælges i stort omfang fra Tyskland (8% moms på brændsel, der jo er en livsfornødenhed). Man betaler separat for pillerne og hjemtransporten af dem. Transportpriserne til alle dele af Danmark vest for Storebælt er yderst rimelige, så mit bud er at mindst 50% af de afbrændte træpiller er købt i Tyskland.

På stokerpro.dk kan man danne sig et indtryk af sagerne.

Bortset fra det, så brænder træpillefyrene så rent som brændeovnshelgenerne påstår at deres brændeovne gør, dvs. usynlig og lugtfri/velduftende røg.

  • 0
  • 0

Bortset fra det, så brænder træpillefyrene så rent som brændeovnshelgenerne påstår at deres brændeovne gør, dvs. usynlig og lugtfri/velduftende røg.

Brændeovnshelgenerne !?!?
Er du så en pillefyrshelgen Ebbe Tranberg ?

I dagens Danmark er der ikke mange der kommer langt med påstande.
Der skal dokumentation til, og det er der !

For mit eget vedkommende laver jeg røggasanalyse på hver eneste ovn jeg bygger da det er håndværk.
Det gør mig næppe til en helgen, da en sådan da vist plejer at være afdød.

  • 0
  • 0

Calus Felby:

(1)
Concito's rapport og analyse er ikke korrekt.
(2)
Ved god skovdrift fjernes der mindre træ end skoven vokser. Man bevarer samtidig skoven i den eksponentielle vækstfase hvor den akkumulerer mest CO2 fra atmosfæren. Dette er i modsætning til en moden urørt skov hvor nettoakkumuleringen er næsten nul.
(3)
Størsteparten af det træ vi får fra skovene stammer fra godt drevne skove.
(4)
MEN man skal samtidig ved skovdriften huske at tage hensyn til især biodiversiteten.

Ad 1:
Claus Felby har (næsten) helt ret.
Rapporten er alt for generel til at være korrekt, da nogle typer skove på nogle faciliteter og nogle klimaforhold kan opsuge indtil det dobbelte CO2 i skovbunden i tillæg til det, der opsuges af vedmassen. - Under andre forhold kan forholdet være det omvendte - især ved plantning af nåletræer på gammel humusrige løvtræ- og græsarealer.

Ad 2:
"Amindelige" mennesker vil have vanskeligt ved at godtage denne påstand, der imidlertid hellere er underdrevet end overdrevet. - Eks. fra min egen skov 60 km nord for Oslo:
Da jeg overtog den efter en traditionsrig familie i 1973, var det meste "naturskov".
Ved takseringen viste det sig, at halvdelen af arealet havde negativ tilvækst (træerne rådnede hurtigere indefra end de groede udenpå), idet man - belært af krige, kriser og hungersnød her med jævne mellemrum - havde lært at betragte skoven som en bank, man kun brugte til det daglige forbrug og i krisetider.

Allerede 25 år efter snauhogst (alle træer fælles og der plantes nyt) var vedmassen lige så stor som før, og årlig tilvækst mere end dobbelt så høj som i den bedste "naturskov".
Denne tilvækst kan dog kun bevares, hvis der med jævne mellemrum foretages tyndinger, og her har afsætningen til pellets og flis faktisk været guld værd, da man i dag bare maskinelt fjerner hele træet. - Tidligere kostede det mere at oparbejde det til små stokke, der kunne bruges til papir end man fik for tømmeret. Derfor blev det ofte liggende og rådne i skoven - eller der blev ikke tyndet optimalt.

Ad 3:
Jeg tendenserer til at give dig ret, MEN:
Vi ved ikke i dag, hvor træet i sidste ende kommer fra. Her var træ til pellets først hjemmeproduceret, men Canadiernes bedre organisering og vilje gjorde, at de helt overtog markedet. - Den import blev da helt stoppet, da der konstateredes en amaerikansk barkbille, som man er panisk bange for, skal invadere Europas nåleskove. - Nu kommer det meste fra de baltiske lande, hvor det meste mig bekendt stammer fra rydning af skov fra arealer, der "sprang i skov" pga. tvangskollektiviseringen, og som nu igen skal dyrkes.
- CO2-effekten af det kan være både positiv og negativ, og må først studeres i detaljen.

Ad 4:
Man kan ikke både blæse og have mel i munden - således heller ikke her.
Hvis skoven skal drives som ovenfor nævnt, bliver den som oftest en biologisk ørken mht. biodiversitet.
Dette har man i de store skandinaviske skovlande lært at modarbejde på 2 måder:

Først og fremmest bestræber man sig på at lave mindre hugstflader, der støder op til andre med forskellig alder, hvorved man faktisk øger biodiversiteten pga., at de fleste dyr, fugle og mange planter har fordel af de store arealer med randzoner og de store nyplantede flader med masser af urter og små løvtræer.

Mange urter - og dermed insekter - og især laver og mosser kræver dog uberørt skov for at overleve.
Dette problem har man løst ved at totalfrede 2 til 5 procent af produktionskapaciteten og henlægge den til "urskov" efter en nøje vurdering af stedets biodiversitet.

Denne produktionsform møder dog stærk modstand fra mange "naturværnere", der ofte ser mere på størrelsen af fredede eller regulerede arealer end på egnetheden som bevarere af biodiversiteten.

Mvh Peder Wirstad

  • 1
  • 0

Jeg er helt enig med dig, Claus.

Noget tyder på, at Concito skal tage første klasse om. Det er bemærkelsesværdigt, at der stadig koges suppe på historien, selvom fundamentet er forkert.

Måske er vildfarelsen forårsaget af, at man ikke opfatter skovbrug som et jordbrugserhverv, hvor produktet er vedmasse?

  • 0
  • 0

Peter

Ad 1. Det er rigtigt at der er nogle skove som kan akkumulere enddog rigtig meget kulstof i jorden. Men der behøver ikke være en modssætning mellem at udtage kulstof fra skoven i form af f.eks stammer og samtidig akkummulere kulstof i jorden.

Ad 2. Dit eget eksempel illustrerer godt den naturlige succession i en urørt skov. På et tidspunkt går det ned af bakke, der afgives mere CO2 end der optages, indtil der igen er etableret nyt skovdække. Ved smart skovdrift udnytter man denne cyklus og fjerner træet inden det begynder at rådne op på roden.

Ad. 4. Ja problemet med biodiversitet og dyrkning kan være som at blæse og have mel i munden, og vigtigheden af netop biodiversiteten er stor. Men det er muligt som du påpeger, at tilrette driftsformen så du i høj grad tager hensyn hertil ligesom man lader nogle arealer stå helt urørte.Desværre har vi passeret det punkt hvor vi blot kunne lade naturen stå urørt. Vores behov for ressourcer og plads gør at vi ikke blot kan lade stå til.

  • 0
  • 1

Søren:
Problemet for Concito er, at de misforstår og fejlfortolker hvordan et stort økosystem som skoven reagerer på naturlig succession og indgreb som hugst. Dertil kommer, at de samtidig bruger LCA analyse som ikke tager højde for dynamikken i et økosystem med lang tidshorisont.

Det er rigtig ærgeligt at vi bruger tiden på at udrede en debat som skyldes en fejlbehæftet rapport fra en tænketank. Det er foruroligende, at man ikke udviser større omhu. Spørgsmålet om hvordan og hvor meget biomasse vi kan anvende bæredygtigt er utrolig vigtigt. Vi kan ikke bare gå ud og bruge løs af planterne, men skal forstå og tilpasse vores anvendelse til de økosystemer hvor de vokser.

  • 0
  • 1

Guleroden eller pisken, er jo egentligt bare et spørgsmål om hvem man vil ramme.

Hvad skulle det f.eks. hjælpe at sætte endnu højere afgift på opvarmning, skal vi til at opvarme noget mindre ?? så kan vi da hurtigt få en masse skimmel skader og andet godt.

Afgifter på eksistensnødvendige ting såsom transport og opvarmning, uden reelle alternativer, er og bliver jo bare en skat, som oven i købet rammer socialt skævt.

Træpiller er genialt i lille målestok. At bruge det på kraftværker uden samtidig at sikre en bæredygtig produktion at piller, virker efter min mening meget uigennemtænkt/kortsigtet.

I Tyskland koster fyrings olie næsten det halve af hvad den koster her, jeg antager det har man gjort af sociale hensyn, så børnefamilier og pensionister på landet også har en chance, adfærdsreguleringen ligger i statsstøtten til solenergi.

  • 0
  • 0

Claus Felby:

Peter

Ad 1. Det er rigtigt at der er nogle skove som kan akkumulere enddog rigtig meget kulstof i jorden. Men der behøver ikke være en modssætning mellem at udtage kulstof fra skoven i form af f.eks stammer og samtidig akkummulere kulstof i jorden.

Helt rigtigt - og det er da også mit point.
De steder, hvor skoven ikke nedbryder humus - fordi der ikke er noget, som i Skandinaviske nåleskove - kan man udnytte skoven uden et tilskud af CO2 fra skovbunden.
Det samme er tilfældet, hvor det er skoven selv, der producerer - op til enorme mængder humus og lagrer det "evigt" - hvilket bl.a. er tilfældet i mangroveskove og i vores egne ellesumpe. - Rødel er for øvrigt særdeles velegnet til energikrat, hvor den producerer mere end nogen anden træart i Norden, hvis man medregner bundet carbon i humussen.

Concito er alt for kategoriske - og så blander de nogle uheldige aktuelle politiske forhold som en dårligt udformet kvotehandel ind, hvilket en langsigtet planlægning ikke må gøre, da man må forvente, at sådanne forhold rettes.
- For øvrigt er det værste tilfælde af omlægning af skov til dyrkning, jeg kender, et område i Kalimantan, hvor en fældning og dybdræning af urskov med efterfølgende tilplantning med oliepalmer ilter humus til CO2 fra den gamle sumpede jordbund i mængder op til 300 tons per ha.

I en anden tråd ser vi også nogle argumentere mod fjerning af halm i Danmark, da det "udpiner" jorden.
Der har været gjort langsigtede forsøg med dette i Danmark og England, og det har praktisk taget ingen betydning. Tvært imod kunne fjerning af halmen lettere muliggøre direkte såning og urørt jord, hvilket i alle tilfælde har en positiv betydning for dannelsen af nye humus og forhindring af en bakteriel oxydering af den eksisterende.

  • Lad os blive fri for disse populistiske kategoriske "slagtninger" af enkeltelementer i et langsigtet arbejde med at finde en mere bæredygtig kultur. - Vi aktørers pågangsmod har også en grænse, og uden os kommer vi i hvert fald ingen steder.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[quote]Bortset fra det, så brænder træpillefyrene så rent som brændeovnshelgenerne påstår at deres brændeovne gør, dvs. usynlig og lugtfri/velduftende røg.

Brændeovnshelgenerne !?!?
Er du så en pillefyrshelgen Ebbe Tranberg ?

I dagens Danmark er der ikke mange der kommer langt med påstande.
Der skal dokumentation til, og det er der !

For mit eget vedkommende laver jeg røggasanalyse på hver eneste ovn jeg bygger da det er håndværk.
Det gør mig næppe til en helgen, da en sådan da vist plejer at være afdød.[/quote]

I dagens Danmark er der titusinder af almindelige brændeovne for hver masseovb, der for øvrigt må antages at blive passet af en entusiast.

Tror du virkeligt, at dem der beklager sig over røg fra naboernes brændeovne blot er drevet af misundelse?

  • 1
  • 0

@Ebbe,

åbenbart ja.
...udover de stakkler, der sidder i haven og bliver gasset af et par uvidende mennesker, der fyrrer forkert.
Du skal være velkommen til at sende mig adressen af din nabo, som åbenbart ryger dig ud, så vil jeg gerne prøve at snakke med ham, hvis du ellers ikke selv kan finde ud af det ;-)

mail til:
richard.wettstein@get2net.dk

Mvh.
Ovnsætter og Fliselægger
Richard Wettstein

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten