I tre af landets største byer, Esbjerg, Aalborg og Odense, risikerer de lokale forsyningsselskaber at blive tvunget til at bygge dyre kraftvarmeværker, som skal importere millioner af ton biomasse fra udlandet.
Dermed kan vi komme til at gøre vores energiforsyning endnu mere afhængig af importeret træ end i dag, hvor de øvrige store kraftværker herhjemme er hovedårsagen til, at vi importerer træpiller til landet fra skove på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen.
Læs også: Danmark importerer træpiller fra skove så store som Sjælland og Fyn tilsammen
Advarslen kommer fra Dansk Fjernvarme, brancheorganisation for forsyningsselskaberne. De føler sig hæmmet af, at der er krav om at producere strøm og varme sammen.
Det var supersmart i 1980’erne
Det var, som vicedirektør Kim Behnke konstaterer, supersmart i 1980’erne, fordi det bragte udnyttelsesgraden af brændslerne kul og naturgas helt i top. Men siden har vi fået grøn strøm fra først og fremmest vindmøller. De kan producere så billigt, at fidusen ved samproduktion på kraftvarmeværkerne i de fleste tilfælde er gået fløjten.
Også de decentrale kraftvarmeværker i landets mindre byer ligger under for krav om at producere strøm og varme sammen, og de har ovenikøbet været tvunget til at fyre med naturgas. Det var, argumenterer Kim Behnke og Dansk Fjernvarme, en god beslutning tidligere, fordi vi fik brugt gassen fra Nordsøen.
Læs også: »Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«
I dag truer det imidlertid kraftvarmeværkernes økonomi og giver forbrugerne højere varmeregninger, fordi naturgas er et dyrt og afgiftsbelagt brændsel. Biomasse, i praksis oftest træ, er derimod fritaget for afgift.
Kun de mindste fjernvarmeværker får en håndsrækning
De mindste fjernvarmeværker kan derimod glæde sig over det energiforlig, som samtlige af Folketingets partier enedes om op til sommerferien. De får mulighed for at fyre med biomasse, hvilket for de flestes vedkommende bliver træflis produceret i danske skove. Kravet om at producere strøm forsvinder, så de kan nøjes med at investere i billige kedler.
Det gælder dog udelukkende værker med op til ca. 1.500 kunder. Værkerne i større byer er stadig bundet til at producere strøm og varme sammen. Både solvarme, overskudsvarme og geotermi er også teoretiske muligheder, fordi det ikke regnes for energiproduktion med brændsler.
Desuden kan de bruge varmepumper, men der er, understreger Kim Behnke, udelukkende økonomi i dem, hvis de kører stort set hele tiden, altså som grundlast. Derfor skal der være anden varmeproduktion om vinteren, og her er fliskedlerne oplagte.
I Esbjerg kan de ikke vente på nye analyser
Imidlertid må fjernvarme ikke skifte til den type kedler, fordi de ikke producerer strøm sammen med varmen. Kedlerne er ellers billige og dermed hurtigt afskrevet. Det er vigtigt, fordi så godt som alle klima- og energiforskere er enige om, at træfyring kun bør være et overgangsfænomen i den danske indsats for at minimere udslippet af klimagasser.
Politikerne er deres embedsmænd ved udmærket, at fjernvarmen har et problem, for med energiforliget skal der sættes gang i nye analyser af, hvad der skal ske for de store fjernvarmeværker.
Læs også: Energiprofessor til politikere: Vi har ikke brug for flere biomasse-værker
»Det betyder på dansk, at der går flere år, inden vi får ændret reglerne. Men i Esbjerg kan de ikke vente på flere analyser,« siger Kim Behnke.
Esbjerg er sammen med Aalborg og til dels Odense særligt relevante. Her ligger Danmarks eneste tilbageværende kraftværker, der fyrer med kul. Det skal værkerne stoppe med senest i 2029, og problemet er, hvad der skal træde i stedet.
Dyrt Amager-værk bliver kun bygget pga. dyrt el-krav
Med kravet om at producere strøm og varme sammen er der ifølge Dansk Fjernvarme i praksis kun én mulighed: et dyrt kraftvarmeværk, som fyrer med træflis eller træpiller, og som hovedsageligt leverer varme, men også en smule strøm. Sådan et værk opfører Hofor med navnet Bio4 i tilknytning til Amagerværket i København. Når den blok står klar, vil den alene afbrænde en million ton importeret træflis årligt.
Læs også: Udskældte træpiller undgår afgifter: Kunne have betalt fem energiforlig
»Hvis vi havde haft frihed til selv at vælge, så havde Hofor kunnet bygget Amagerværket om til et varmeværk, som langt billigere kan sørge for fjernvarmen til København,« siger Kim Behnke.
Både dyrt og dumt
Nu risikerer det samme at ske i Esbjerg, som har fået et tilbud på et biomasseværk fra Ørsted, og i Aalborg.
Læs hele Ingeniørens fokus om de danske kraftværkers overgang fra kul til træpiller.
»Ekstraregningen havner hos fjernvarmekunderne. Det er både dyrt og dumt, og så skal man i min håndbog lade være med at gøre det,« siger Kim Behnke.
»Der er ingen grund til, at Esbjerg skal have et nyt, stort kraftvarmeværk. Vi skal tænke os om, så vi som samfund ikke kræver at bygge kraftvarmeværker, som vi ikke har brug for.«
Læs også: Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne
I Hededanmark, det tidligere Hedeselskabet, påpeger divisionsdirektør Steen Riber, at mens de danske skove leverer træflis til de decentrale kraftvarmeværker, så importerer alle de centrale kraftværker i de store byer deres træpiller og træflis fra udlandet.
»Derfor er vi kede af, hvis Danmark fortsætter udbygningen af træfyring på de centrale kraftværker, men begrænser den på de decentrale,« siger han.
