Siden midten af oktober har 28 personer fordelt rundt i landet været ramt af en specifik type af Salmonella monofasisk Typhimurium, oplyser Statens Serum Institut, der sammen med DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen arbejder på at finde årsagen udbruddet.
Patienterne er både børn og voksne, og 18 af dem har været indlagt på hospitalet for at blive behandlet.
»Vi arbejder på at finde ud af, hvad der er skyld i udbruddet. Vi ved, at det er en type af salmonella, som vi normalt ser i svinekød. Det bedste råd, vi kan give lige nu, er derfor, at være ekstra opmærksomme på at gennemstege svinekød og holde det rå kød adskilt fra det spiseklare mad i køkkenet,« siger epidemiolog på Statens Serum Institut Luise Müller ifølge en pressemeddelelse fra instituttet.
Symptomer på en salmonellainfektion er blandt andet diarré, opkast og generel utilpashed.
Derfor er det vigtigt at drikke rigeligt med væske, fordi det kan forebygge og behandle dehydrering, som ofte opstår i forbindelse med kraftig diarré og opkastninger.
Selv om smittekilden altså er ukendt, regner myndighederne med, at udbruddet skyldes fersk svinekød eller kød, der ikke er gennemstegt. Endelig kan salmonella-infektionen også opstå, hvis saft fra det inficerede svinekød kommer i kontakt med andre fødevarer, som ikke bliver opvarmet før spisning, skriver Statens Serum Institut.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard