Danmark 'outsourcer' CO2-udledning: Kun halvdelen af besparelserne bliver til virkelighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark 'outsourcer' CO2-udledning: Kun halvdelen af besparelserne bliver til virkelighed

Illustration: Jens Lindhe

Det er langtfra al den CO2, som danskerne sparer, der kommer planeten til gavn. Det vurderer Det Økonomiske Råd i en ny rapport, hvor man har udregnet, at Danmark har en såkaldt CO2-ækvivalent-lækagerate på mellem 45 og 53 pct.

Lækageraten for CO2-ækvivalenter betyder, at hver gang Danmark reducerer sine drivhusgasudledninger med en given mængde, stiger udledningen af drivhusgasser med omtrent det halve på et globalt plan, typisk fordi produktionen flyttes til andre lande frem for at blive gjort mindre CO2-forurenende.

Det vil sige, at halvdelen af reduktionen på et nationalt plan faktisk ikke er en reduktion, men derimod en udledning, man lader andre tage ansvaret for.

Læs også: Danmark bliver mere sort: Både energiforbrug og CO2-udledning steg i 2018

Ifølge Det Økonomiske Råd er de høje danske afgifter på CO2-udledende aktiviteter på flere måder årsagen til, at den globale udledning af CO2-ækvivalenter forøges, når udledningen i Danmark mindskes.

Mens de høje danske afgifter på CO2-ækvivalent-intensive produkter vil føre til en reduktion i dansk produktion og udledning, kan det på flere måder skabe et incitament til at forøge den udenlandske produktion de steder, hvor denne slags afgifter er lavere.

Høje afgifter og dyre produktioner fører til 'lækage'

Der er flere forklaringer på, hvordan det kan hænge sammen:

En nedskæring i den danske produktion af et CO2-intensivt produkt kan indebære, at man er nødt til at forøge importen af det givne produkt, hvis efterspørgslen på produktet fortsat er den samme.

Det betyder mere eller mindre, at man lader en virksomhed i et andet land stå for den udledende produktion, mens man derefter køber og importerer deres varer. Derved har Danmark på et nationalt plan sparet denne produktion væk, men for den globale verden gør det ingen forskel, da produktionen stadig har fundet sted.

De høje danske afgifter på CO2-ækvivalenter kan også være skyld i, at efterspørgslen på CO2-kvoter i Danmark falder. Ifølge Det Økonomiske Råd kan dette føre til, at kvoteprisen mindskes, hvilket vil føre til en større udledning af CO2-ækvivalenter i kvotesektoren for andre EU-lande.

De høje afgifter i Danmark kan også føre til en nedsat dansk efterspørgsel på fossile brændsler. Dette kan ifølge Det Økonomiske Råd føre til en lille reduktion i verdensmarkedsprisen på fossile brændsler, hvilket kan få det globale forbrug til at stige.

Det kan blive dyrere at nå i mål

I en dertilhørende pressemeddelelse fra Det Økonomiske Råd påpeger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, at man skal revurdere de danske afgifter på sektorer, der udleder store mængder CO2-ækvivalenter, hvis man vil have en mere effektiv global reduktion.

»Hvis man politisk ønsker, at den danske klimaindsats i højere grad skal reducere de globale udledninger er det relevant at lade afgifter på drivhusgasser afspejle graden af lækage. Det trækker i retning af lidt højere CO2-afgifter på husholdninger, transport og ikke-energiintensiv industri – og lidt lavere afgifter på landbrug og energiproduktion,« siger Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.

Han understreger også, at dette kan føre til, at det bliver dyrere at nå de givne klimamål, som både et samlet EU og Danmark i sig selv har ambitioner om.

Læs også: Landbrugsgiganters roste klimamål ligner en gratis omgang

Blandt de danske energiforbrugende sektorer har landbrug, el og varme og energiintensiv industri de højeste CO2-ækvivalent-lækagerater ifølge Det Økonomiske Råd. Alle tre sektorer har en lækagerate på omkring 70 pct., og en stor del af deres reduktioner bliver altså modsvaret af øgede udledninger i udlandet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • man skal jo så bare outsource rekursivt og score en halvering hver gang.

What can I say except you're welcome.

  • 1
  • 1

Jeg kiggede i rapporten, og så vidt jeg lige i farten kan læse, så handler det her om hvad der ville ske hvis man indførte en afgift på CO2:

Lækageraten for Danmark er fundet ved at pålægge en dansk afgift på udledningen af CO2e på 100 kr. pr. ton. Der beregnes generelle lækagerater for Danmark som helhed ved at pålægge denne afgift for alle udledninger. Endvidere opgøres sektorspecifikke lækagerater ved at pålægge en tilsvarende CO2e-afgift i en enkelt del af dansk økonomi af gangen.

https://dors.dk/files/media/rapporter/2019... (s. 3)

  • 3
  • 0

Til gengæld insoucer vi CO2 udslip ved at Mærsk og andre danske rederier transporterer en betydelig støre del af verdens vareomsætning end vores eget forbrug.
Skal man lave et retvisende CO2 regnskab skal man medregne CO2 udslippet fra hele vores vare- og transporttforbrug, til gengæld skal man fraregne CO2 udslippet fra vareeksporten.
Så værdien af det nationale CO2 regnskab er i virkligheden begrænset. Eller skal i hver fald tolkes med varsomhed.

  • 5
  • 1

Jeg tror ikke helt politikerne, embedsmandsværket samt plutokraterne forstår at naturen er pænt ligeglad med kompliceret aftaler og en masse snak pakket ind i luxus middage og flyrejser rundt om jorden...

Den kigger kun på faktisk udledt CO2....

  • 10
  • 2

Alene Grenaa har siden Svend Aukens og de Radikales ulyksalige kuldioxidafgift indført den 1. januar 1992 mistet ca. 1000 energitunge arbvejdspladser.
Eftersom disse 1000 mennesker fremstillede nyttige produkter fremstilles disse stadigt. Bare andetsteds.
I sin bog fra november 2008 ”Da klimaet blev hot” skriver klimakommissær Connie Hedegaard på side 115:
”I Kina medgår 6-7 gange så megen energi, som der ville være medgået til samme produktion, hvis den havde fundet sted i USA eller EU.”

De englevinger Svend Auken og konsorter forsøgte at skaffe sig ved at kæmpe for klimaet var dyrt betalt. Og hele øvelsen naturligvis kontraproduktiv,

  • 6
  • 10

Konklusionen må vel så være at vi skal give endnu højere tilskud til energitunge virksomheder og dansk landbrugs- og svineproduktion - skidt med at DK bliver mere usundt og uudholdeligt at leve i.
Nu forstår jeg bedre hvorfor mange hævder, at vi skal væk fra den gammeldags økonomiske tankegang (som bl.a. Det Økonomiske Råd står for).

  • 5
  • 2

Nu kiggede jeg lidt mere - altså det her er en skrivebordsøvelse med den præmis at man prøver at indføre en ekstra CO2-skat og kigger på hvad der så sker.

Jeg synes det er en væsentlig mangel ved opsummeringen inde hos det Økonomiske Råd, som også er kopieret videre i artiklen her på sitet at dette ikke fremgår tydeligt.

Det typiske mantra er at en mindre udledning i Danmark bare fører til at nogle andre kan udlede, på grund af kvotesystemet, og det er da også grundpræmissen her. Det mest bemærkelsesværdige er måske at de når frem til at det ikke passer 1-1, lækageraten er < 100%.

Der står så i rapporten at hvis man ignorerer kvotesystemet, så er lækageraten 14%. Genoprejsning til Svend Auken? :)

Metodeafsnittet starter i øvrigt med:

Det er i praksis ikke muligt at estimere lækagerater ved hjælp af empiriske metoder. Dette skyldes dels lækageraternes karakter af generelle ligevægtseffekter og dels manglen på brugbar eksogen variation i klimapolitikken. I stedet benyttes der i den
økonomiske litteratur økonomiske modeller, der modellerer de relevante adfærdseffekter samt generelle ligevægtseffekter. Adfærden i sådanne modeller er dog
konstrueret med baggrund i empiriske analyser.

Jeg ved ikke om det her er på et niveau hvor man kan kalde det vidensskab?

  • 5
  • 0

Der var lige en ekstra ting længere nede, hvor rapporten godt nok anerkender at den ikke modellerer muligheden for teknologiske landvindinger:

Imidlertid må det forventes, at eventuelle teknologiske spillover-effekter fra et rent dansk tiltag er små, idet den danske efterspørgsel efter klimavenlige produktionsteknologier kun udgør en lille del af det globale marked for sådanne teknologiske løsninger.

Var det danske bidrag til udviklingen af vindmøller uvæsentligt? Måske noget for en journalist at grave i? Jeg synes de her økonomiske analyser typisk bliver behandlet på mikrofonholderniveau.

  • 5
  • 0

Et land uden produktion ville nu ret hurtigt blive et særdeles fattigt land, hvilket næppe ville befordre den almene sundhedstilstand.
Men Hilbert Larsen ser måske gerne, at vi igen bliver et samfund af jægere og samlere, og samtidigt reducerer den danske befolkning til nogle få tusinde?

Om tilskud til industrien kan jeg supplerende oplyse, at det ret hurtigt blev klart, at kuldioxidafgiften ville slå de nævnte virksomheder ihjel, hvilket også skete.
Nå jeg har da hørt en enkelt gymnasielærerkone udtrykke sin glæde over at der blev lukket virksomheder i byen, så en tornerosetilstand kunne genoprettes.

  • 2
  • 8

Dette ser ud til at bygge på regnestykker baseret på økonomisk teori. Det burde stå i artiklens start. Lad os få fysik og statistik om udledning af drivhusgasser i Ingeniøren. Økonomernes gætteleg skal ikke styre handlinger i relation til omstillingen til miljøansvarlig produktion.

  • 3
  • 0

Skal vi begrænse klimapåvirkningen er der kun én vej: At begrænse det generelle forbrug væsentligt.
Uanset hvad vi gør i Danmark, vil det næppe kunne måles på verdensplan, men som nogle af de rigeste, har vi vel en vis forpligtelse til at gøre noget ved problemet.
Vindmøller er gode til alternativ energi, men allerbedst er det jo at bruge mindre!
Men vi har råd til at eksperimentere for at finde andre effektive løsninger, som kan eksporteres og være med til at afhjælpe problemerne. Det er nok det, som på længere sigt kan give de største effekter.
Uanset hvad, vil det at tage klimaproblemerne alvorligt koste alvorligt mange penge. Så er det jo godt, at vi har dem i vores lille smørhul at et land.
Det vigtigste er dog at gøre noget selv. Det nytter jo ikke at stille krav til alle andre, hvis ikke man selv påtager sig ansvar for egne handlinger.
Skituren med fly til alperne eller endnu længere væk, kan jo erstattes med en biltur til Sydsverige.
Sommerrejsen til Grækenland kan blive til en biltur rundt i vore eget, smukke land, hvor der er utrolig mange dejlige steder og meget at se.
Så kan 3, 6 eller 9 tons CO2 blive til bare 250 kg via 100 liter benzin til bilen.
God sommer!

  • 6
  • 0

Der burde jo også være CO2 afgifter på import af varer, der for blæst CO2 ud i atmosfæren. Hvis CO2 afgiften var på, uanset om man gemte produktionen i udlandet, så ville det jo være hip som hap.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten