1:7 er det man plajer at bruge for at sige det overhovedet er relevant at udvinde hvis det ligger i jorden.

Canadisk tjæresand kan faktisk ligge en del under https://www.mdpi.com/1996-1073/10/5/614 - 3.2-5.4 for in-situ udvinding.

Selve byggetilladelsen er ikke et problem, den er, som alt andet byggeri, omfattet af bygningsreglementet og lokalplaner osv.

https://www.elov.dk/lov-om-nukleare-anlaeg-atomanlaeg/Adgangen til at drive nukleare anlæg. § 4 Nukleare anlæg må kun bygges og drives med statsministerens godkendelse.

Stk. 2 Godkendelse må ikke meddeles, hvor dette skønnes betænkeligt af hensyn til sikkerheden eller andre væsentlige almene interesser.

Det ændrer dog ikke på at der skal søges om byggetilladelse, og det har vi ingen myndigheder, der er klædt på til.

Selve byggetilladelsen er ikke et problem, den er, som alt andet byggeri, omfattet af bygningsreglementet og lokalplaner osv.

Men det nukleare tilsyn, der skal godkende håndteringen af radioaktivt materiale, ville helt sikkert spærre øjenene op, hvis der en morgen lå en ansøgning i indbakken :-)

Men det interessante spørgsmål, synes jeg, er om Folketinget ville hastelovgive, og i hvilken retning, hvis der var rygter om at udlændinge gik og stillede meget specifikke spørgsmål om vandtemperaturer, befolkningstætheder og vindretninger på Stigsnæs...

Ærligt talt: Fusionskraft ligner mere og mere konceptet med at gå over åen efter vand. Det er smuk fysik, men jeg har svært ved at se hvorledes så komplicerede maskiner nogensinde skal kunne konkurrere med f.eks PV og et fornuftigt energilager.

Som jeg læser det så er det 1.7x output, men det er el-energi som input til processen før tab, og varme ud. Så de skal lige få det til at virke ca. 20-30x bedre før det overhovedet kan blive relevant - det er altså ikke lige til.

Det samme gælder f.eks. resultaterne fra NIF - det er ikke målt på primær energi-forbrug aom med laserne osv. er x100 - x1000, men man måler det termiske output.

Interessant, men ikke noget som flytter noget som helst indenfor en menneskealder.

Ærligt talt: Fusionskraft ligner mere og mere konceptet med at gå over åen efter vand. Det er smuk fysik, men jeg har svært ved at se hvorledes så komplicerede maskiner nogensinde skal kunne konkurrere med f.eks PV og et fornuftigt energilager.

Tror vi at fusjonskraft vil levere strøm for ca 7 øre per kWh (som solparker i UAE og Saudi-Arabia)? Om fusjonsreaktoren leverer damp til en dampturbin (+kondensator og generator) så vil alene diften av dampturbinen koste mer enn 10 øre per kWh. Om reaktoren kan levere strøm eller hydrogen direkte (begge er teknisk mulig) vil jeg komme tilbake når reaktoren kan levere 24/7/365 om 20 år! Enn så lenge er fusjon et inspirerende prosjekt for forskere. Det må vi ta oss råd til.

Glenn Møller-Holst, hvad mener du selv, der står i den artikel?

Jeg læser ikke, at man har holdt en fusion kørende. Eller overhovedet haft en fusion i gang.

Jeg læser derimod, at man har tilført plasmaet 2,7 MW for at varme det op til 50 mio. grader C.

Det lyder for mig mest som en funktionstest af, at anlægget ville kunne holde til en fusion, hvis man kunne få den til at køre.

Fusionkraft er meget tættere på end 20 år:

Ja, 20 år tættere på 🤪 og muligvis stadig 20 år ude i fremtiden.

Ærligt talt: Fusionskraft ligner mere og mere konceptet med at gå over åen efter vand. Det er smuk fysik, men jeg har svært ved at se hvorledes så komplicerede maskiner nogensinde skal kunne konkurrere med f.eks PV og et fornuftigt energilager.

Jeg har før skrevet om de teknologiske hurdler der ligger i fusionskraft i sin nuværende form og skal spare dig for gentagelsen her. Med det sagt, så virker kommerciel fusionskraft som en ørkenvandring, både på det økonomiske og på det teknologiske plan.

Så der har altid været juridisk fri bane for privatejet atomkraft i Danmark.

Det ændrer dog ikke på at der skal søges om byggetilladelse, og det har vi ingen myndigheder, der er klædt på til.

Svar på:

Hvad vil de gøre med strøm fra fussion, som altid siges at komme om 20 år.

Hej Svend

Fusionkraft er meget tættere på end 20 år:

230321, heise.de: 50 Millionen Grad für acht Minuten: Wendelstein-Versuchsreaktor erzeugt Plasma. Über 480 Sekunden hat der Wendelstein-Versuchsreaktor für Kernfusion ein dünnes Wasserstoffplasma auf über 50 Millionen Grad gehalten: Citat: "... Das nächste Ziel der Wissenschaftler ist es, die Versuchsdauer auf 30 Minuten und die Plasmatemperatur auf bis zu 100 Millionen Grad zu steigern. Damit könnten sie beweisen, dass mit ihrer Technik wirtschaftliche Kernfusion im Dauerbetrieb möglich ist, wenn auch erst in einer noch zu bauenden Großanlage. ..."

Atomkraft giver ikke frihed - tværtimod?:

22/03/2023, jp.dk: Rusland har bundet fransk atomkraft på »hænder og fødder«. Den franske atomkraftindustri er dybt afhængig af importeret russisk atommateriale og har forøget sin import markant, siden Rusland angreb Ukraine. Det konkluderer klimaorganisation i ny undersøgelse.

21. mar 2023, ing.dk: EU dropper at sanktionere mod atomkraftteknologi fra Rusland.

Fissionsbaseret kernekraft er så rentabelt?:

Feb. 16, 2022, utilitydive.com: DOE to offer $6B to keep struggling nuclear reactors online: Citat: "... The program will allow owners and operators of commercial U.S. nuclear reactors to competitively bid on credits to help continue their operations amid economic hardship. ... Since 2013, economic factors have led to the early closure of 12 commercial reactors. ... they sometimes operate at a loss when there is ample supply on the market. ..."

Svar på:

CO2 udledningen pr. produceret KWh fra atomkraft er ikke højere end for vindenergi, så hvordan skulle det kunne bringe nogen som helst klimamål i fare?

Følgende er for hele verdens fissionsbaserede kernekraftsindustri i 2006 - i middel - og det bliver værre jo mindre lødig uranminemalm, som anvendes:

stormsmith.nl: Energy from uranium: Citat: "...Nuclear electricity generated from ores with a grade of 0.15% U, the world average at this moment, has a specific carbon dioxide emission of nearly 90-140 grams CO2 per kilowatt-hour, depending on accounting the energy debt or not...Emissions of other GHGs. ... Winner of the 2003 Niwano Peace Prize Oxford Research Group is a Registered Charity No. 299436 ..."

stormsmith.nl: Factsheet 4: Energy security and uranium reserves: Citat: "...After about 60 years the world nuclear power system will fall off the 'Energy Cliff' – meaning that the nuclear system will consume as much energy as can be generated from the uranium fuel. Whether large and rich new uranium ore deposits will be found or not is unknown...Graph 1: Depletion of world known recoverable resources, 2006 – 2076...Net energy and the 'Energy Cliff' Graph 2: the energy cliff ... Conclusions ... Reducing CO2 emissions A new nuclear build in the UK cannot make a significant contribution to reducing UK or global CO2 emissions. Within the lifetime of new nuclear build, sufficiently high grade uranium resources will become severely depleted. ... For more information, please contact: J. W. Storm van Leeuwen Independent Civil Nuclear Consultant Oxford Research Group 51 Plantation Road Oxford, OX2 6JE United Kingdom ..."

Wikipedia: Oxford Research Group: Citat: "... In April 2005, ORG [Oxford Research Group] was named one of the top 20 think tanks in the UK by The Independent newspaper. It has three programmes; Human Security in the Middle East, Sustainable Security, and Recording the Casualties of Armed Conflict. It is now based in London. ..."

Oxford Research Group (ORG): Citat: "... Oxford Research Group (ORG) is an independent non-governmental organisation established in 1982 which seeks to develop effective methods whereby people can bring about positive change on issues of national and international security by non-violent means. The Independent newspaper recently named us as one of Britain's top twenty think tanks. ..."

Du skulle enten hedde "Elsam" eller "E2", eller alternativt love at afbrænde en masse naturgas for at få lov til at bygge et elproducerende anlæg.

Det er simpelthen ikke rigtigt.

Fossile elproducerende anlæg: Ja. Men ikke VE-producerende, hvor der var fri skydning i det muntre køkken.

Og atomkraft blev anset for VE, for på den måde gjorde importeret svensk atomkraft vores strøm grønnere.

Så der har altid været juridisk fri bane for privatejet atomkraft i Danmark.

Resten af dit ellers udmærkede indlæg hviler lidt på samme fejlagtige præmis, nemlig at der ikke er nogen markedsmæssig feedback fra timepris til forbrug.

Jeg kunne ikke rette i mit indlæg.

Jeg fik vist ikke læst det midterste af dit indlæg grundigt nok, og jeg tror vi er 90-95% enige i det meste.

Den pris får de private kunder efterfølgende og de vil så regulere deres forbrug uden at melde det ind i marked, hvorved man efterfølgende skal kunne købe op- og nedregulering når man kommer til det faktiske driftsdøgn.

Jeg forventer, at aggregerede elbilladere, fjernstyrede fra en app-udbyder, vil kunne byde ind på regulermarkedet i fremtiden. Der er dog lige nogle sikkerhedsmæssige hurdles, der skal overvindes. En hacker med kontrol over 10.000 ladebokse ville kunne lægge hele elnettet ned!

Hvis prisen her kun svinger meget lidt, så gider de private ikke gå ind hver aften og regulere deres forbrug. Hvis prisen svinger hver eneste dag, så kan man se en forretning i at følge med. AI kan naturligvis hjælpe i fremtiden, eller man kan betale en ekstern for denne overvågning og give dem ret til at styrer ens forbrug (inden for fastsatte rammer). I det faktiske driftsdøgn skal der være kapacitet til at dække forbruget i den enkelte time også ved fejl i nettet eller en kraftværksblok falder ud. Det sidste betyder at der er nogen enheder der skal holdes ude af marked, så de altid er i reserve og kan blive aktiveret, hvis der ikke er nok fleksibelt forbrug til at regulerer ned.

Det første giver lidt sig selv, og her vil jeg opfordre staten til at gøre elafgiften dynamisk, således den understøtter optimal udnyttelse af produceret el (i dag fra VE) og selve elnettet. Det vil absolut kræve varierende elpriser at holde konstant forbrug, da det "naturlige" elforbrug er varierende.

Jeg vil vove den påstand, at udfald i produktionsenheder kan klares ved udkobling af forbrug. Mekanismen findes allerede i dag, og påtænkes at blive anvendt mere i fremtiden. Specielt for PtX producenter, mod, som kompensation, at betale mindre i eltransport.

Elprisen fastsættes flere døgn i forvejen, den ændre sig ikke fordi nogle personer vælger at udskyde en tøjvask eller vælger at vente med at oplade elbilen. Men i kraft af at man melder elprisen ud et par døgn i forvejen, så antager man (ud fra erfaring) at det vil flytte en andel af forbruget.</p>
<p>

Jo, det gør den gennem elselskabernes forudsigelser af, hvordan brugerne agerer. Deres aggregerede forudsigelser af elforbrug plejer at ramme ret godt. Det er klart, at når man ændrer tarifferne, så får det indflydelse, ligesom varierende elpriser, og det skal deres modeller lære.

Det er ikke flere døgn i forvejen. Hver dag inden kl. 12 skal producenter og forbrugere melde deres hhv. produktion og forbrug ind, som funktion af den resulterende pris (priskryds). Så bruger Energinet en time til at regne på tallene, og kl. 13 annonceres timepriserne for den efterfølgende dag. Så priserne er kendt 11-35 timer ud i fremtiden. Skal man kende dem længere ud, må man selv lave sine prognoser, eller betale for andres viden - ligesom du kan betale for en 7-dags prognose på Min Strøm app'en.

Resten af dit ellers udmærkede indlæg hviler lidt på samme fejlagtige præmis, nemlig at der ikke er nogen markedsmæssig feedback fra timepris til forbrug.

Producenter skal melde ind, time for time, hvor meget de kan producere, og til hvilken marginal produktionspris. Forbrugerne, dvs. lokale elselskaber, melder ind, time for time, hvor meget de vil købe, som funktion af prisen den pågældende time. Det er derigennem, at der er markedsmæssig feedback mellem priser og forbrug (altså baseret på elselskabernes forudsigelser). Regulermarkedet skal derefter tage højde for "fejlen" i forudsigelser af forbrug og produktion (VE).

Men man kan også anlægge en top-down anskuelse og sige, at det er lettere at tilpasse et gennemsnitligt forbrug på f.eks. 6000 MW (inkl. mange flere elbiler og varmepumper), der i dag ligger på 5000-7000, til "konstant" 6000, end at tilpasse til noget der varierer mellem 0 (!) og 15000, som vil være den installerede effekt der omtrent skal til for at give 6000 i gennemsnit (en eller anden fordeling mellem sol og vind). De ter forhåbentlig ikke at være "vindmøllehader" - hvilket jeg på ingen måde er - at postulere dette.

"Konstant" elproduktion er måske dyrere pr. produceret MWh, men det giver til gengæld en højere kapacitetsudnyttelse af al det installerede udstyr - også på transmissions- og forbrugssiden. Dermed ikke sagt, at VE ikke stadig kan være billigere, men der er forsimplet at se på gennemsnitlig pr. produceret energienhed.

Men hvis jeg nu medgiver, at akraft er dyrere pr. produceret kWh ved kilden (hvilket er et faktum), kan du så ikke medgive, at det er lettere at tilpasse forbruget til konstant produktion, end til "som vinden blæser"? Det betyder ikke, at du har sagt "jo, akraft er bedre", men blot at du medgiver, at det har visse fordele.

Ja, noget i den stil. Det må markedet jo balancere. Nogen er villige til at vente en time med at vaske tøj for at spare 10 øre, og andre gider over hovedet ikke bekymre sig om det.</p>
<p>Altså, elprisen vil aldrig være helt konstant, for der skal jo være en grund til at vente med at vaske tøjet og lade bilen til om natten. Så elprisen vil ikke være konstant. Det er lige som når du kører med fartpilot. Der er motorbelastningen heller ikke konstant. OK, måske et ulogisk eksempel, men det er de lave priser, der "trækker" forbruget derhen, hvor der er "overskud".

Der ud over har man et regulermarked hvor man handler med op- og nedregulering inden for det aktuelle driftsdøgn. På dette marked kan man, som privatperson, ikke handle frit. PT skal man byde ind med 10 MW for at deltage i marked. Batterier har meget svært ved at byde ind, da man skal byde ind på hver enkelt driftstime i det kommende driftsdøgn. Dvs. hvis et batteri skal kunne byde ind på opregulering, så skal de have 240 MWh som de kan sælge af, da de resikerer at vinde alle 24 timer, men der er også en risiko for at de kun vinder en enkelt time. Det gør at de kun kan byde ind med en 1/24 af deres kapacitet, da de risikerer at vinde. Eller de kan kun byde ind på få af timerne med deres fulde kapacitet.

VE-pakken har den fordel i forhold til reguleringen at der er mange forskellige produktionsprofiler, med mange forskellige prisfastsætninger såsom vindmøller der er forholdsvist dyre at opsætte men ikke koster noget at drive, kontra brint/biogas der er meget billig i anlægsomkostninger, men er dyre når de endelig skal producerer.

Hvis man sammenligner med atomkraft så er der to modeller man kan anskue atomkraft som. (1) de har samme pris, (2) der er forskellige niveauer af pris. Samme pris vil sikre at der er et konstant output, det er den jeg tror du tænker på. Her skal PtX, DAC osv. opkøbe den overskudsenergi som det ikke-fleksible forbrug ikke bruger. Dvs. man skal fortsat kende det ikke-fleksible forbrug et par dage i forvejen.

Prisen i den enkelte time vil derfor regulere alt efter hvor mange af de fleksible forbrugere der byder ind på de enkelte forbrugstimer, samt hvor billig/dyr strømmen er i vores nabolande. Den pris får de private kunder efterfølgende og de vil så regulere deres forbrug uden at melde det ind i marked, hvorved man efterfølgende skal kunne købe op- og nedregulering når man kommer til det faktiske driftsdøgn. Hvis prisen her kun svinger meget lidt, så gider de private ikke gå ind hver aften og regulere deres forbrug. Hvis prisen svinger hver eneste dag, så kan man se en forretning i at følge med. AI kan naturligvis hjælpe i fremtiden, eller man kan betale en ekstern for denne overvågning og give dem ret til at styrer ens forbrug (inden for fastsatte rammer). I det faktiske driftsdøgn skal der være kapacitet til at dække forbruget i den enkelte time også ved fejl i nettet eller en kraftværksblok falder ud. Det sidste betyder at der er nogen enheder der skal holdes ude af marked, så de altid er i reserve og kan blive aktiveret, hvis der ikke er nok fleksibelt forbrug til at regulerer ned. (det fleksible forbrug har også kontrakter og et marked, der ikke kan undvære produktion i halve og hele år ved fejl på anlæg)

Hvis der er forskellige prisniveauer på atomkraftværkerne, så vil PtX, DAC osv. kun byde ind i lavlastperioder hvor energien er billigst. Dvs. de dyre værker kommer kun til at fungerer som spidslastværker eller med offentlige støttekroner. Den tror jeg ikke bliver relevant.

Med VE-løsningen er der forskellige produktionsprofiler, prisen varierer meget og der er en stor overproduktion i begrænset perioder, men det har ikke den store betydning da produktionsprofilen gør det mere naturligt at fastsætte prisen. Der er meget billig strøm i de perioder hvor både sol og vind producerer, men der brændes der ikke biogas af... Og når sol og vind ikke leverer, så er der alle de andre VE-kilder, men med en højere pris. Man kender stadig produktionen flere dage i forvejen. Man kender stadig det niveau man skal ramme og man kender prisen på de dyreste værker, som man forventer at der blvier aktiveret. Man behøver ikke at have reseveret nogen til backup, for det er indbygget i prisen. Der skal fortsat være kapacitet til at dække det ikke-fleksible forbrug i det aktuelle driftsdøgn, men forsyningssikkerheden er markant højere, da der er ekstra meget backup i de perioder hvor sol og vind leverer og den øvrige (dyre) kapacitet ikke får produktionsret. Disse enheder kan jo få tildelt produktionsretten hvis der sker noget uden for elmarked der pludselig kræver at f.eks. brintproduktionen er 20% højere end i et normalt år

Hvem skal leverer den fleksibilitet i et atomkraftdomineret elsystem? Privatkunderne eller den øvrige fleksible produktion? Skal man give køb på sin backup og i en periode ikke have backup med de konsekvenser det nu har?

Og hvad er det helt nøjagtigt der gør det lettere at ramme et konstant niveau, frem for et varierende niveau, som man kender mange dage i forvejen? (Og nej, jeg siger ikke at atomkraft er dårligt, at der ikke er fordele ved atomkraft og at et atomkraftbaseret elsystem ikke vil fungerer)

Men folketingsbeslutningen lægger ingen begrænsninger på private investorer, som stadig kan bygge alle de atomkraftværker de har lyst til, og drive dem på markedsvilkår, med Folketingsgaranti for, at der ikke kommer konkurrence fra det offentlige.</p>
<p>

Hvornår har private investorer sidst bygget et centralt kraftværk i DK.

Jeg kan tælle nul værker, men jeg kan have overset nogen...

Frem til ca. 2005 var al større elforsyning reelt offentligt ejet, så det er lidt en and, at "man bare kunne have bygget et akraftværk på kommercielle vilkår". Der var ikke noget, som hed kommercielle vilkår indtil et stykke inde i dette årtusinde.

Du skulle enten hedde "Elsam" eller "E2", eller alternativt love at afbrænde en masse naturgas for at få lov til at bygge et elproducerende anlæg.

En politisk beslutning om at se bort fra det er vel ikke "markedskræfter"...

Folketingsbeslutningen siger kun at energiplanlægningen skal forudsætte at "atomkraft ikke vil blive anvendt."

(https://www.folketingstidende.dk/samling/19841/beslutningsforslag/B103/index.htm)

Den siger med vilje intet om at energiforsyningen ikke kan anvende atomkraft, for det ville have umuliggjort import af el fra Sverige og Tyskland.

Dermed udelukker beslutningen alene at atomkraft kan bygges for offentlige penge, således at hverken staten, lavere myndigheder eller monopoltildelte forsyningsvirksomheder, kan bygge atomkraft på forbrugernes bekostning.

Men folketingsbeslutningen lægger ingen begrænsninger på private investorer, som stadig kan bygge alle de atomkraftværker de har lyst til, og drive dem på markedsvilkår, med Folketingsgaranti for, at der ikke kommer konkurrence fra det offentlige.

Er det ikke er at overlade atomkraft til markedskræfterne ?

Det er naturligvis relevant at spørge om Folketinget havde gjort noget andet og mere, f.eks hvis udenlandske investorer havde drukket af natpotten og besluttet sig for at hælde penge i et gabende sort hul?

Det ved vi af gode grunde ikke.

Du mener ligesom Danmark har gjort med atomkraft siden 1985 ? :-)</p>
<p>

En politisk beslutning om at se bort fra det er vel ikke "markedskræfter"...

Hvis man nu forestiller sig at atomkraften producerer et konstant output og at det fleksible forbrug søger for at holde balancen imellem forbrug og produktion konstant. Så vil elprisen også være konstant... Er det så tarifferne der skal sikre at der ikke opstår en kogespids? Eller hvad skal få private til at tænke på at flytte deres forbrug? Eller skal elprisen varierer (som i dag) for at styrer det fleksible forbrug både for private og industrierne?</p>
<p>

Ja, noget i den stil. Det må markedet jo balancere. Nogen er villige til at vente en time med at vaske tøj for at spare 10 øre, og andre gider over hovedet ikke bekymre sig om det.

Altså, elprisen vil aldrig være helt konstant, for der skal jo være en grund til at vente med at vaske tøjet og lade bilen til om natten. Så elprisen vil ikke være konstant. Det er lige som når du kører med fartpilot. Der er motorbelastningen heller ikke konstant. OK, måske et ulogisk eksempel, men det er de lave priser, der "trækker" forbruget derhen, hvor der er "overskud".

I mit eget tilfælde har jeg lige købt en elbil for ca. en måned siden, og den kommer til at bruge ca. 120% af vores "normale" elforbrug. I den størrelsesorden kan det godt betale sig for mig at bruge 30-60 sekunder om aftenen på at beslutte, hvor meget og hvornår jeg skal lade. Med tiden kan det være der kommer en AI-funktion, som kan gøre det godt, men den kan bare aldrig vide, hvor når jeg har lyst til at køre langt dagen efter. Og jeg får et lille kick ud af at optimere det :-)

Folk med varmepumper bruger vel også stort set lige så meget strøm til den som til resten af huset. Hvis de er så heldige, at have "tung gulvvarme", så er det stort set underordnet, hvornår de tænder VP'en inden for 12-24 timer, så her er også gode muligheder.

Men brintproduktion bliver den helt store strømsluger, og her er elprisen ifht. brintprisen altafgørende. Her er meget lav pris fleksibilitet, men stor forbrugsfleksibilitet, hvor det er omvendt for "klassisk elforbrug".

Når man lægger disse store fleksible elforbrug oven i det ikke-fleksible, klassiske elforbrug, så bliver udsvingene i klassisk elforbrug til "krusninger på overfladen" af totalforbruget, og rigeligt inden for, hvad der kan administreres. Det er de effekter man satser på for at balancere prodution og forbrug med VE - de virker bare endnu bedre med akraft.

Men hvis jeg nu medgiver, at akraft er dyrere pr. produceret kWh ved kilden (hvilket er et faktum), kan du så ikke medgive, at det er lettere at tilpasse forbruget til konstant produktion, end til "som vinden blæser"? Det betyder ikke, at du har sagt "jo, akraft er bedre", men blot at du medgiver, at det har visse fordele.

Overlad nu det her til markedskræfterne

Du mener ligesom Danmark har gjort med atomkraft siden 1985 ? :-)

Overlad nu det her til markedskræfterne, og lad være med politisk at favorisere den ene eller den anden teknologi.

Ellers når vi aldrig i mål.

Spidslaster er noget man har, når folk betaler det samme, uanset hvornår de bruger strømmen, så folk tænder for alle apparater i kogespidsen. Variable elpriser og tariffer har allerede fået folk til at flytte deres elforbrug for at spare penge.

Hvis behovet for fleksibiliteten ikke er stor nok, så kan atomkraften jo nedreguleres for at holde balancen, men så stiger prisen da salget er mindre (og udgifterne ved produktionen er den samme) og så flytter folk forbruget til tidspunkter, hvor regulering ikke er nødvendigt og så skal der reguleres endnu mere... Eller skal man sænke prisen i stedet for at regulere ned, for at prøve at øge forbruget ved de private?

Den elektrificering af energiforbrug, som der tilstræbes ved bl.a. elbiler, varmepumper og elektrolyse, er alle karakteriseret ved, at de let kan flyttes tidsmæssigt, i hvert fald inden for en periode på 24 timer. Spidslaster er noget man har, når folk betaler det samme, uanset hvornår de bruger strømmen, så folk tænder for alle apparater i kogespidsen. Variable elpriser og tariffer har allerede fået folk til at flytte deres elforbrug for at spare penge.

Man producerer ikke brint så man lige kan være fleksibel og slet ikke producerer i et halvt år... Lige som at man ikke kan vente til sommer med at oplade sin elbil...

Helt ærligt, det er decideret latterligt at insinuere, at akraft og VE er ligestillede ifht. behov for backup. Med akraft, skal man have backup svarende til 1-2 enheder, imens produktionen af sol+vind falder til nul i perioder. Med havvind skal man installere dobbelt så meget kapacitet som middelforbruget og med sol 6-8 gange så meget (i DK). For akraft kunne det være så lavt som 1,2 - 1,3 gange middelforbruget.

VE er mere end sol og vind. Det er også vand-, bølge-, bio- og affaldskraft... Og der skal altid være nok kapacitet til at sikre det ikke-fleksible forbrug...

Jeg vil tro Costa Rica også kommer derop af, da de pt kan producere al deres elektricitet som VEhttps://www.trade.gov/market-intelligence/costa-ricas-renewable-energy

Det er sjovt du nævner det, for det er ikke nødvendigt at lave strøm om til brint og tilbage til strøm i et elsystem med akraft, men det er det derimod med VE.

Med den VE-kapacitet vi har, allerede i 2031 iflg. AF22, vil der højest være 10% residual load, og det kan med lethed dækkes alene med biogas eller udveksling eller en kombination af begge.

Den nævnte VE-kapacitet vil således dække mindst 90% af det traditionelle forbrug direkte, og derudover en mængde energi, svarende til ca 110% af det konventionelle forbrug, som kan bruges til brint, efuels, kunstgødning, fjernvarme og store datacentre, som altsammen ikke kræver backup, og derfor heller ingen brug af brint og efuels, som meget hellere skal bruges til fly, fragtskibe, cement- og stålfremstilling.

Kan du nævne ét andet land i verden, som allerede om 8 år kan dække en så stor del af sit totale energiforbrug uden fossil energi?

Måske lige bortset fra Norge, såfremt de får luset deres fossile energiforbrug ud af oliesektoren.

Hvem skal så søger for peakproduktionen (lastfølge) i et atomkraftbasseret elsystem? Hvem skal sørger for backup i et atomkraftbasseret elsystem? Batterier? VE? Eller vil du bygge nok atomkraft til at de til enhver tid kan dække det fulde behov, inkl. backup?</p>
<p>

Det gør primært det fleksible elforbrug, herunder brintproduktionen.

Den elektrificering af energiforbrug, som der tilstræbes ved bl.a. elbiler, varmepumper og elektrolyse, er alle karakteriseret ved, at de let kan flyttes tidsmæssigt, i hvert fald inden for en periode på 24 timer. Spidslaster er noget man har, når folk betaler det samme, uanset hvornår de bruger strømmen, så folk tænder for alle apparater i kogespidsen. Variable elpriser og tariffer har allerede fået folk til at flytte deres elforbrug for at spare penge.

Helt ærligt, det er decideret latterligt at insinuere, at akraft og VE er ligestillede ifht. behov for backup. Med akraft, skal man have backup svarende til 1-2 enheder, imens produktionen af sol+vind falder til nul i perioder. Med havvind skal man installere dobbelt så meget kapacitet som middelforbruget og med sol 6-8 gange så meget (i DK). For akraft kunne det være så lavt som 1,2 - 1,3 gange middelforbruget.

I et elsystem baseret på akraft - som vi nok aldrig får, det forstår jeg godt - ville det aldrig være nødvendigt at konvertere brint tilbage til strøm på elnettet.

Det er sjovt du nævner det, for det er ikke nødvendigt at lave strøm om til brint og tilbage til strøm i et elsystem med akraft, men det er det derimod med VE.

Hvem skal så søger for peakproduktionen (lastfølge) i et atomkraftbasseret elsystem? Hvem skal sørger for backup i et atomkraftbasseret elsystem? Batterier? VE? Eller vil du bygge nok atomkraft til at de til enhver tid kan dække det fulde behov, inkl. backup?

Hvis vi laver brint af det og brænder det af igen for at lave strøm (og spilder 2/3 af energien i processen), så nærmer vi os hurtigt 200g CO2 per lagret kWh. Det er ikke specielt grønt. Men det kommer ikke til at blive et problem i praksis, for den brint bliver så dyr at ingen vil købe den.</p>
<p>

Det er sjovt du nævner det, for det er ikke nødvendigt at lave strøm om til brint og tilbage til strøm i et elsystem med akraft, men det er det derimod med VE.

Formålet med at producere brint er at føde de industrier, der forbruger brint, med CO2-neutral brint. Hvis man nu en gang har brint lagret, så kan det være et udmærket CO2-neutralt brændsel til at generere spidslast (her kunne man måske lige så godt bruge fossil naturgas, hvis den samlede mængde er lav), men det er ikke et formål, og noget man bør undgå. Det er dog vanskeligt helt at undgå i et energisystem fødet primært/udelukkende med sol+vind. Og det er ikke sagt for at være VE-skeptisk - det er blot fakta.

Alle de som brokker sig over alt andet end solceller og vindmøller er potentielt de største forhindringer mod store og ikke mindst hurtige reduktioner i CO2 emission. For det er den vanskeligste vej af alle. Bevares, det er den vej, som brødføder mig og min familie, men det betyder ikke, at jeg ikke kan se det kunne være gjort lettere. At ville promovere sin egen favoritløsning er OK, men når det kommer til at forsøge aktivt at blokere løsninger, som reducerer CO2 udledning, så er man ikke længere en "good guy".

Hver gang jeg læser en positiv artikel om VE er jeg både skeptisk og på vagt. (Ligesom hvis jeg modtager en mail fra en advokat fra Nigeria, som gør mig opmærksom på, at jeg vil arve en større formue fra en ukendt slægtning). Hvis VE artiklen får varme anbefalinger fra et stort firma, eller fra en politiker, så er jeg 90 % sikker på at artiklen er forspillet til et svindelnummer, som vil berige nogle få og som ikke gør noget godt for hverken klimaet eller for miljøet. Tak til de mange deltagere i ingeniørens debat som med sund skepsis og med en vis faglig indsigt, påpeger svagheder og "greenwashing" bag de mange opfindsomme "Svindel VE-projekter".

Hvis atomkraft (eller vindmøller for den sags skyld) laver strøm til udvinding af råmaterialer og brændsel må det da være lige så grønt som både vind og sol.

Hvad vil de gøre med strøm fra fussion, som altid siges at komme om 20 år.

I øvrigt er det lidt af en skrivebordøvelse at farve brinten, for de færreste anlæg vil være direkte koblede til deres egne vindmøller og solceller. Tænk hvis der kommer nogle grå eller sorte elektroner ind? Hele produktionen må i så fald blive ødelagt.

Hvis elektrolysen gør krav på VE strømmen, så må vi andre forbrugere miste noget af den grønne strøm, og det er os der skal se på vindmøller og solceller.

CO2 udledningen pr. produceret KWh fra atomkraft er ikke højere end for vindenergi, så hvordan skulle det kunne bringe nogen som helst klimamål i fare?

Det ene kan i så fald (indenfor marginaler) være ligeså godt som det andet.

Hvis det derimod handler om at bruge begrænsede EU-midler og tid på nye atomkraftværker, for at forsyne elektrolyseanlæg, som kan forsynes langt hurtigere og billigere med VE, så siger det sig selv at det bringer klimamålene i fare.

Og når jeg siger klimamålene, så mener jeg ikke de klimamål, som eksempelvis Frankrig dårligt nok har formuleret, men derimod det altovervejende mål om at udfase fossilerne så hurtigt som overhovedet muligt.

Estimater (<a href="https://theconversation.com/is-nuclear-pow...">https://theconversation…;) siger at der bliver udledt ca 65g CO2 pr kWh elektricitet fra atomkraft. Udledningen sker primært fra minedrift og raffinering.

Jo, jo i et snapshot af nuværende teknologiske stadie. Nu snakkes der jo en del om PtX, brint til feks stålproduktion og fremtidens tunge (og flyvende) transport. Hvis den slags kan fremskrivninger kan bruges til at grøntvaske fremtidens charterferier, må det da bestemt også smitte af på atomkraftens (fremtidige) CO2 aftryk.

Hvis atomkraft (eller vindmøller for den sags skyld) laver strøm til udvinding af råmaterialer og brændsel må det da være lige så grønt som både vind og sol. Beton vil i sagens natur altid svine CO2, men stål, uran og zirkonium kan vel produceres (næsten) CO2 neutralt i fremtiden.

At trække CO2 diskussionen ind mht atomkraft minder imho lidt et forsøg på karaktermord, hvor man skriver gårsdagen udledninger ind i morgendagens teknologi. Well, sådan er der så meget.....

Ja, det er noget sludder at snakke om grøn, rød og gul brint. Der er i det hele taget noget sludder at snakke om vedvarende energi, hvis CO2-udledningen fra produktion af vindmøller, solcelleanlæg og eldistributionanlæg ikke indregnes (inkl. energitab i distributionsnettet). Der er ikke noget, der bliver CO2-neutralt, før vi lærer at indfange CO2 fra luften omkring os.

Estimater (https://theconversation.com/is-nuclear-power-zero-emission-no-but-it-isnt-high-emission-either-41615) siger at der bliver udledt ca 65g CO2 pr kWh elektricitet fra atomkraft. Udledningen sker primært fra minedrift og raffinering.

Hvis vi laver brint af det og brænder det af igen for at lave strøm (og spilder 2/3 af energien i processen), så nærmer vi os hurtigt 200g CO2 per lagret kWh. Det er ikke specielt grønt. Men det kommer ikke til at blive et problem i praksis, for den brint bliver så dyr at ingen vil købe den.

Frankrig håber på at få lov til at fortsætte statsstøtten til deres urentable atomkraft. Om der kommer brint ud af det er for dem ligegyldigt.

Kan det være opførsel af værkerne, der sviner?

CO2 udledningen pr. produceret KWh fra atomkraft er ikke højere end for vindenergi, så hvordan skulle det kunne bringe nogen som helst klimamål i fare?