Danmark nåede det: Enighed om energibesparelser

Den gode nyhed først: De europæiske politikere er enige om et nyt energisparedirektiv, der vil skabe tusinder af nye job og sikre milliarder i besparelser på fossile brændsler.

Og så den mindre gode nyhed: Det er lykkedes for en række nationale regeringer at trække så meget saft og kraft ud af direktivet, at Europa kun når 38 procent af det potentiale, som lå i det oprindelige udkast og 17 procent af 2020-målet.

Alligevel er der stor tilfredshed hos danske Britta Thomsen, der forhandler aftalen for Socialdemokraterne i Parlamentet.

»Jeg er tilfreds, selv om vi ikke fik så ambitiøs en aftale, som jeg havde håbet på,« siger Britta Thomsen.

Aftalen forhandles endeligt på plads onsdag aften, men der er enighed om de store linjer, fortæller hun.

»Fra parlamentets side har vi skabt konsensus, mens det danske formandskab har kæmpet, så de er ringvrag for at få det her til at gå op. Det har bestemt ikke være let at få alle lande overbevist om det smukke i ideen,« siger Britta Thomsen.

Det ligger fast, at energiselskaberne bliver forpligtet til at reducere forbruget med 1,5 procent om året. På bygningssiden bliver kompromisset, at kun bygninger ejet af centraladministrationen skal gennemgå energibesparelserne. De er på tre procent om året.

»Det svarer kun til cirka ti procent af den offentlige bygningsmasse i Europa, og det er noget af det skuffende. Vi havde håbet, at vi kunne på alle offentlige bygninger med, så vi kunne bruge direktivet til at renovere skoler, dagsinstitutioner og den slags. Men det kunne vi ikke få igennem,« fortæller Britta Thomsen.

Baggrunden for direktivet er 2020-aftalen. Ifølge den skal EU reducere sit primære energibehov med 20 procent inden 2020 svarende til 368 millioner ton olieækvivalenter. Men energieffektiviseringer er samtidig det eneste af 2020-målene, der ikke er bindende. Blandt andet derfor har EU samlet set kun kurs mod at opnå ni procent, som tingene er i dag.

For at sætte gang i udviklingen fremsatte kommissionen i 2011 et forslag til et energieffektiviseringsdirektiv, EED, og det er det direktiv, der nu lader til at blive enighed om.

Det sker efter voldsom politisk ballade og slagsmål i Bruxelles, hvor der var meget stor kløft mellem EU-Kommissionen og EU-Parlamentet på den ene side og Ministerrådet, der repræsenterer de nationale regeringer, på den anden side.

»Flere lande har haft meget svært se fidusen af forskellige årsager. Det gælder især Finland, Portugal og Spanien, men også tyskerne har strittet imod på enkelte områder,« fortæller Britta Thomsen.

Blandt de fleste iagttagere er der ellers enighed om, at direktivet hviler på en overordentlig god business case, hvilket bliver underbygget af erfaringerne fra flere lande herunder Danmark.

Det danske formandsskab har beregnet, at det vil koste 178 milliarder kroner om året at implementere direktivet, men at direktivet omvendt vil generere 327 milliarder kroner i sparede udgifter til import af fossile brændsler.

Kommissionen har desuden anslået, at direktivet i sin fulde omfang ville øge EU's samlede BNP med 250 milliarder kroner og skabe 400.000 nye job internt i Europa.

Alligevel har flere lande kæmpet imod bindende krav, og Ministerrådet fremlagde et svar på udkastet, der betød, at EU kun ville nå 12 procent og ikke 20.

Forklaringerne har især været hensynet nationaløkonomien i et finansielt blødende Europa, mens et land som Sverige eksempelvis har det argument, at de har så ren energiproduktion, at de ikke behøver spare på energien.

»Det vigtige var, at vi fik en aftale, før vi overgik til det cypriotiske og dernæst det irske formandskab. De har hverken viden eller vilje til at tække det igennem. Derfor skulle det være nu, hvis direktivet skulle blive til noget, og det bliver det,« lyder det fra Britta Thomsen.

*Opdatering: **Efter hårde forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet natten til torsdag landede man på en aftale, der betyder, at EU samlet vil nå 17 procent af 2020-målet. Samtidig kan landene strække perioden til 2023.*

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så den mindre gode nyhed: Det er lykkes for en række nationale regeringer at trække så meget saft og kraft ud af direktivet, at Europa kun nå 38 procent af det potentiale, som lå i det oprindelige udkast og 14,5 procent af 2020-målet.

Man kan altid frygte når politikere samles om et eller andet ædelt formål, at de føler sig forpligtede til et eller andet resultat, bare fordi de mødes. Det betragtes næsten som obstruktion at sige "hvad skal det nytte". Det er opløftende at det blev vandet ud til noget lidt mere realistisk og fornuftigt. Når først politikerne tager den grønne hat på har de det med at ville overgå hinanden, uden tanke på de privatfolk, som skal leve med det. Der er ikke noget så farligt som politikere der vil redde os.

  • 0
  • 0

Skulle man ikke hellere koncentrere sig om hvordan man fik gang i hjulene og fik forsynet virksomhederne med billig energi, så de kunne konkurrere og vokse?

Hvorfor er energiforbrug syndigt?

Enig med Svend, hele den 'vi redder Verden for skatteydernes penge' mentalitet skader mere end den gavner.

  • 0
  • 0

Det var da alligevel to helt usædvanlige formørkede og reaktionære indlæg i debatten. Hvoprdan kan de to personer være uvidende om følgende:

Sidste år slog en EU-rapport fast, at energi-effektiviseringer er afgørende, og der skal især ske ved at spare på energien i offentlige bygninger og sikre effektiv produktion af varme og el. Men samtidig stod det klart, at EU er langt fra at kunne realisere målet om 20 procent reduktion i energi-forbruget. Det bliver kun til nærmere til ni eller ti procent, hvis ikke medlems-staterne reagerer nu, lød det advarende.

Beregninger viser, at Europa spilder energi for 500 milliarder euro om året, hvis man omregner spildet til den gældende pris på råolie. Det svarer til 7.500 kroner om året for hver af de 500 millioner europæere. De fleste eksperter er enige om, at netop energi-effektiviseringer rummer et enormt potentiale for at reducere CO2 emissionerne og afhængigheden af importeret olie og gas til EU.

Kommissionen har anslået, at EU blandt andet ved at spare på energien og overgå til mere vedvarende energi, produceret internt i EU, kan spare et sted mellem 175 og 320 milliarder euro om året på brændstoffer. Det svarer til mellem 1.305 og 2.386 milliarder kroner set over 40 år.

Også i forhold til at energi-effektivisere bygningsmassen er der store besparelser at hente, viser analyserne. Kommissionen anslår, at der kan hentes 90 procent i CO2-reduktioner på området, og de ekstra omkostninger, der kan være ved at lave energi-effektive bygninger, vil tjene sig ind på energibesparelser.

Udfordringen bliver at skaffe penge til at energi-renovere eksisterende bygninger, mener kommissionen, der anslår, at der over de næste ti år skal investeres 200 mia. euro (knap 1.500 mia. kr.) i energibesparende materialer og komponenter. Her venter en meget stor opgave, der skal løses – til gavn for klima og miljø. Og muligheder for opgaver til private og offentlige virksomheder i Danmark, hvor vi har arbejdet seriøst med at spare på energien i snart 20 år.

Kaj Møldrup Christensen Fhv. medlem af Rådet for Energi og Miljøteknologi i Region Midtjylland.

  • 0
  • 0

over de næste ti år skal investeres 200 mia. euro

Kaj, staterne i Europa er ude at låne for overhovedet at betale pensioner og lønninger til offentligt ansatte. Og mange kan slet ikke låne mere, de har gæld til op over tagryggen. Hvor kommer lige 200mia euro fra?

Jeg synes dit indlæg er ret reaktionært, for du vil tilbage til en S-model med bare at låne og låne og stifte gæld.

  • 0
  • 0

Jeg synes dit indlæg er ret reaktionært, for du vil tilbage til en S-model med bare at låne og låne og stifte gæld.

Det er efterhånden ved at gå op for folk, hvorfor man ikke kan spare sig ud af en krise. Netop nu er slet ikke et dumt tidspunkt at sætte gang i fornuftige miljøinvesteringer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten