Danmark er mere sårbart: Flere byer i risiko for oversvømmelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark er mere sårbart: Flere byer i risiko for oversvømmelse

Illustration: Kystdirektoratet

Esbjerg, Kolding, Vordingborg og Nyborg er føjet til Kystdirektoratets liste over risikoområder, der er særligt udsatte for ekstreme oversvømmelser fra hav eller vandløb.

Derudover er eksisterende risikoområder ved Køge Bugt og Nakskov blevet udvidet væsentligt. Oversvømmelsesfaren for Køge Bugt er udvidet til også at dække København, og udvidelsen ved Nakskov dækker det meste af det sydlige Lolland.

Sådan lyder konklusionen på en rapport, som Kystdirektoratet har udgivet. Rapporten er i høring indtil 22. oktober.

Illustration: Kystdirektoratet

Sidst opdateret i 2011

Den nye vurdering kommer syv år efter, at man for første gang udpegede de oversvømmelsestruede områder i Danmark i 2011.

Foruden Køge Bugt og Nakskov blev risikoområderne fra den første rapport udpeget til at være Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord og Korsør. Disse områder er også medtaget i den nye version af rapporten.

Ved udarbejdelsen af den første rapport i 2011 brugte Kystdirektoratet et sæt enkle kriterier til at bestemme, hvordan risikoområderne skulle udpeges. Der skulle være minimum 500 husstande inden for det oversvømmede område, og den akkumulerede ejendomsværdi skulle være 2 milliarder kroner.

I den nye vurderingsrapport har man valgt at udvide mængden af sårbarhedselementer. Kriterierne i den gamle rapport fokuserede alene på befolkningstæthed og skadespotentialet på ejendom i et givent område, »men ikke på faktorer som menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet, som direktivet (EU's oversvømmelsesdirektiv, red.) foreskriver«, lyder det i den nyudgivede rapport.

Ny vurderingsmetode

Ved den nye vurdering udpeges risikoområderne ved at sammenholde sandsynligheden og omfanget af en oversvømmelse med oversvømmelsens konsekvenser.

Kystdirektoratet har vurderet sandsynligheden ved at kigge på historiske ekstremhændelser. Hvis der ikke findes historiske data, er der blevet lavet en statistisk tusindårshændelse, der tager højde for, hvad der kan ske i de konkrete områder.

Til at beregne konsekvenserne tages der højde for antal indbyggere, arealanvendelsen, antallet af fredede bygninger eller anden kulturarv, infrastruktur, beredskaber, risikovirksomheder, kritisk infrastruktur og økonomisk aktivitet.

Kystdirektoratets nye vurderingsrapport er nu i høring indtil den 22. oktober 2018, før den endelige udpegning fastlægges i slutningen af året.

De udpegede kommuner skal derefter fastlægge risikostyringsplaner for, hvordan man kan lave den nødvendige sikring og forebyggelse mod oversvømmelser.

Beslutningskompetencen for kystsikringsanlæg er fra den 1. september i år overgået til udelukkende at være hos kommunerne. Kystdirektoratet, der tidligere har delt dette ansvar med kommunerne, kan stadig inddrages i forhold til vejledning på området.

Læs også: Kommuner skal afgøre sager om kystbeskyttelse uden om staten

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Taget i betragtning at områder som Korsør og Sydlolland ikke har skyggen af økonomisk bæredygtig fremtid bør vi simpelthen bare fraflytte disse områder, frem for at spilde en masse penge på at bygge diger som måske virker i 50 år men som er helt utilstrækkelige i det lange løb.

  • 5
  • 7

Taget i betragtning at områder som Korsør og Sydlolland ikke har skyggen af økonomisk bæredygtig fremtid bør vi simpelthen bare fraflytte disse områder, frem for at spilde en masse penge på at bygge diger som måske virker i 50 år men som er helt utilstrækkelige i det lange løb.

Et bedre forslag er at genanvende fæces, sand, ler (fx knækkede mursten), grus, sten og anden organisk affald til landopfyldning langs renden af Danmark større landområder. Nogen kan regne på hvor km^3 opfyldning der kan laves om året.

Noget af amager er vist mere eller mindre resultatet af årtiers affald. Mange af Christianshavns øer og en del af København skyldes (jord)opfyldning.

Mon man kan bore 10-50 km ned i jordskorpen og få lava til opfyldning og som en bieffekt grøn lavavarme? - ja det kan man godt (Enrico Dalgas 2.0):

quora.com: Would it be possible to drill down to the Earth's magma to deliberately cause a lava flow with the intention of creating new land?:
Citat: "...
Craig McClarren, Geologist, volcanologist and geochemist
Yes, yes you absolutely could. It could only be on a small scale and you couldn’t do it just anywhere, but there is no doubt that you could do that if you really wanted to.
..."

Teknologien eksisterer og er blevet anvendt:

21 October 2016, newscientist.com: Iceland drills hottest hole to tap into energy of molten magma:
Citat: "...
That is the task of a rig now drilling 5 kilometres into the rugged landscape of old lava flows in Reykjanes, at the south-west corner of Iceland. Drilling began on 12 August.
By the end of the year, the Iceland Deep Drilling Project (IDDP) hopes to have created the hottest hole in the world, hitting temperatures anywhere between 400 and 1000 °C.
...
A well that can successfully tap into such steam could have an energy capacity of 50 megawatts, compared to the 5 MW of a typical geothermal well, says Albertsson. This would mean some 50,000 homes could be powered, versus 5,000 from a single well.
..."

Kan man anvende størknet lava som byggemateriale? Der skulle være en del næringsstoffer som planter kan udvinde af størknet lava: Soil Fertility in Volcanoes: Citat: "...The soils around the volcano are fertile...".

June 25, 2016, phys.org: Congo volcano brings farmers rich soil but eruption threat:
Citat: "...
The chemical makeup of volcanic soil makes for lucrative farming conditions, say researchers at the Goma Volcano Observatory.
"Lava actually enriches the soil that it initially burned," said Mathieu Yalira, the chair of observatory's geochemistry and environment department. Volcanic soil includes fertilizing elements such as iron, phosphorus and potassium, he said. In the years after an eruption, a process known as chemical weathering slowly makes lava soil more fertile than ordinary earth.
...
With vegetation growing more than six feet tall in some places with the rich volcanic soil, farmers say they want to keep working their fields, until the volcano erupts.
..."

Ifølge filmen vulcano skulle det være ret let at omdirigere lavaflow med et par betonklodser.

Man kunne fx designe nye øer, så de dannede fraserne: "Denmark 2.0", "Esbjerg forenede Boldklubber", "FCK" eller "Brøndby" :-)

  • 1
  • 7

Holstebro har Vandkraftsøen og en ny dæmning der kortvarigt kan tilbageholde 4 gange så meget vand som Vandkraftsøen, betalt af den lokale vandforsyning og dermed borgerne https://www.holstebro.dk/nyhedsoversigt/ku...
Kort og rapport kan ses på https://www.holstebro.dk/klimatilpasning
Det er billigere end at skulle dimensionere kloakkerne til de øgede regnmængder, og er vel et mindre indgreb end motorvejen.

Randers Fjord er 400m bred ved Udbyhøj. Laver man en slusedæmning her, forlænges Gudenåen med 20-30 km og vandstanden kan kontrolleres til gavn for beboere og skibsfart. Det gøres flere steder i England og Holland. Fjorden er så stor at man bør kunne nøjes med at pumpe ud når det blæser og elprisen er lav. Miljømæssigt er det en omlægning fra brakvand til ferskvand - hvad er reglerne for det?

  • 2
  • 2

Fint kort, men hvad med Jyllinge Nordmark


Kortet viser ikke hvor der kan blive oversvømmet - men den kalkulerede omkostning af oversvømmelsen kombineret med sandsynligheden.
Uanset hvordan man vender det, så er den samfunds økonomiske konsekvens af oversvømmelser i Jyllinge Nordmark ret begrænsede.

Dernæst diver det ikke mening at adskille Roskilde og Jyllinge fra resten af Roskilde fjord som risiko område betragtet - og så skal hele området pludselig med, og det giver heller ikke mening. Ses let ved en sammenligning med Odense fjord...

  • 2
  • 1

Kolding, Esbjerg, Nyborg og Vordingborg?

Måske burde der hellere lægges begrænsninger på ønskerne med udbygning under kote 3-4.
Samtidig bør der efterlades mere plads til åerne gennem byerne, sammen med et fornuftigt beredskab.

  • 3
  • 0

De rige med lav sandsynlighed skal beskyttes mere end de fattige med større sandsynlighed :-)

venligst uddyb... Ser INTET belæg for sådan en påstand - derimod en række gode objektive kriterier.

Det du kalder "gode objektive kritierier" favoriserer netop de rige over de fattige.

Den metode rapporten bruger (Læs den!) er klassisk risikoanalyse, dvs "sandsynlighed gange konsekvens" (side 15) og konsekvens er i store træk defineret som prisen på det der bliver oversvømmet nemmelig ejendomsværdien.

Den gode nyhed er at man i denne anden runde ser lidt mere nuanceret på konsekvens: "[…]hvor der udover ejendomsværdi […]" (side 24).

Så jo: Held at lykke med at få penge til at beskytte en landsby i udkantsdanmark hvis de riges sommerhuse er i farezonen.

  • 2
  • 2

Så jo: Held at lykke med at få penge til at beskytte en landsby i udkantsdanmark hvis de riges sommerhuse er i farezonen.


Du misser pointen her... Uanset hvad, så følger der ingen penge med. Finansieringen er lokal.

Den helt alment brugte risiko beregningsmodel bruges i dette tilfælde kun til at udpege de områder hvor kommunerne pålægges at lave videre undersøgelser og planer - med et beskedent tilskud til den administrative proces.
Gennemførslen af planerne vi være baseret på bruger / kommunal financiering.

Jeg har skam læst den - og du klandrer brugen af 'klassisk risikoanalyse' - selvom man netop har modificeret modellen. Så kom med et bedre bud!

  • 2
  • 0

Så kom med et bedre bud!

Jeg har ikke sagt jeg har et bedre bud, jeg dokumenterede bare at den model man har valgt per definition favoriserer de rige over det fattige, præcis som en af de tidligere debattører påstod.

Som du kan se ovenfor, mener jeg at den mest fornuftige løsning er at begynde at trække sig tilbage fra de laveste og mest udsatte områder.

Det allersmarteste ville være at starte med at flytte landets officielle hovedstad til en velplaceret og højtliggende pløjemark i udkantsdanmark.

Det ville være udflytning der battede og vi ville undgå at spilde rigtig mange milliarder på at sikre København - en opgave vi formodentlig hverken magter eller har har råd til på den lange bane.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten