Danmark lever flot op til ny grænse værdi for bly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark lever flot op til ny grænse værdi for bly

Et nyt EU-direktiv for drikkevand kræver milliardinvesteringer i resten af Europa.
I Danmark er alle vandledninger af bly skiftet ud for mange år siden. Det betyder, at Danmark som et af de eneste europæiske lande ikke umiddelbart skal investere millioner af kroner i ledningsnettet, når et nyt EU-direktiv træder i kraft. Det kommende
direktiv for kvaliteten af drikkevand skærper nemlig kravene til koncentrationen af bly og andre kemiske stoffer i drikkevand.
Det nye EU-direktiv er endnu ikke helt klar til vedtagelse, men grænseværdierne for de enkelte kemiske stoffer ligger efterhån den fast.

Interessant er, at direktivet ikke kun sætter grænser for de stoffer, der kan forurene vandet fra grundvand til vandværk så som nitrat og pesticider. Det fastsætter også grænseværdier for stoffer, der afgives i ledninger og installationer og
derfor kan forurene vandet fra vandværk til forbruger.
Bly er netop et af de stoffer, der typisk ender i drikkevandet efter vandværket. Det afgives især fra blyrør og tin/bly-lodninger.

DYRT FOR ENGLAND
Grænseværdien for bly i drikkevand vil med det nye direktiv blive sat ned ad to omgange fra i dag 50 mikrogram/liter til 10 mikrogram/liter.
5 år efter at det nye direktiv træder i kraft, må drikkevand ikke indeholde mere end 25 mikrogram bly pr. liter, for så endelig at nå de 10 mikrogram/liter 15 år efter ikrafttrædelse.
Hvis disse grænseværdier skal overholdes, vil det kræve, at alle blyrør bliver udskiftet i EU. Men det er en dyr affære.
Det er ifølge docent Kate Nielsen fra Institut for Anvendt Kemi på DTU blevet anslået, at en udskiftning af alle blyledninger i EU i løbet af de næste 20 år vil koste godt 10 milliarder ecu (cirka 75 milliarder kroner) i 1993-priser. Storbritannien, der
har en lang tradition for at bruge blyrør, skal alene betale 3 milliarder ecu.
I den anden ende af skalaen ligger Grækenland, der kan se frem til ubetydelige omkostninger, og Danmark, der ikke skal betale en eneste ecu. Grunden til Danmarks fornemme placering er ifølge Kate Nielsen, at Danmark af uransagelige grunde aldrig rigtig
har gjort sig i blyrør. Desuden blev der i 1975 udstedt et forbud mod blyholdige loddemetaller i drikkevandsinstallationer.

SMÅ MÆNGDER BLY I MESSING
Alligevel vil Kate Nielsen ikke helt udelukke, at Danmark må ske kan få problemer med at overholde den sidste grænseværdi på 10 mikrogram/liter.
Problemet er, at de varmfor zinkede stålrør, som er meget udbredt i Danmark, faktisk indeholder op til en procent bly opløst i zinken. Når røret forzinkes, sker det ved at dyppe det i et kar med flydende zink, men for at zinken ikke skal brænde fast i
bunden af karret, tilsættes der flydede bly.
Samtidig indeholder det meste messing cirka 2 procent bly, idet det gør det lettere at forme og skære gevind i fittings og ventiler.
Det skal nu undersøges, om de små mængder bly er nok til at overskride den nye grænseværdi.
Om det bliver et problem afhænger også af, hvordan græn seværdien for bly skal beregnes. Direktivet ligger op til, at værdien skal overholdes i en prøve fra vandhanen, der er repræsentativ for et ugentligt gennemsnit af det vand som forbrugeren
indtager.
Men præcis hvordan det repræsentative gennemsnit skal beregnes er endnu uvist.

HVOR MEGET VAND STÅR DER I HUSETS RØR?
Efter 1990 er det ikke tilladt at lægge indstøbte sam linger.
Derfor føres vand til et cen tralt sted i huset (f.e ks. fyrrum met).
Fra dette for deler rør trækkes indivi du elle pla strør (PEX) til alle tappeste der.
Et nyt hus vil ofte have 8 til 10 kolde og varme tap pe ste der, med en rørlængde på 4 til 5 meter pr. stk. i pla strør med en indvendig diameter på 12 mm. Det giver ty pisk 5 liter vand i rørene.
Fra husmuren til fordelerrøret ligger 1 til 5 meter rør med en indre diameter på cirka 20 mm. Altså ca. 2 liter vand.Så er vi oppe på 7,5 liter. Indføringen (jord stikket) kan være alt fra 0,5 til flere hundrede meter rør, ofte med en indvendig diameter
fra 23 til 27 mm. Så kan vi tilføje alt fra 1 til adskil lige hundrede liter vand.
Der står væsentligt mindre vand i rørene i nye huse end i ældre, hvor der bliver brugt rør med større diameter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten