Danmark lægger elsystem til verdens største kabelforsøg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark lægger elsystem til verdens største kabelforsøg

Elinfrastrukturrapporten baner nu vej for politikernes stærke ønske om at undgå en netudbygning med højspændingsmaster. Ifølge den er det på længere sigt teknisk muligt at lægge selv lange 400 kV vekselstrømskabler ned i jorden, selvom rapporten også klart gør opmærksom på, at der er tale om en ny teknologi med en række problemer.

Hvis alle nye 400 kV-forbindelser skal i jorden, drejer det sig om 520 km nye jordkabler rundt omkring i Danmark.

Rapporten anbefaler vekselstrømskabler fremfor jævnstrømskabler, selv om der i dag blot findes 250 km vekselstrømskabler i hele verden på 400 kV-niveau - heraf en tredjedel i Danmark. Men de er alle korte; det længste er 40 kilometer langt og findes i Tokio.

Selvom lange 400 kV vekselstrømskabler altså er en relativt uprøvet teknologi, så vurderer arbejdsgruppen bag rapporten, at det er realistisk at starte forsøg med strækninger på 40 kilometer eller mere med vekselstrømsjordkabler i løbet af de kommende år. Det bliver i givet fald verdens største kabelforsøg.

Den tekniske udfordring ved et langt vekselstrømskabel på 400 kV er, at kablet - på grund af de fysiske love - kommer til fungere som en kæmpekondensator, som skal op- og aflades 100 gange i sekundet. Dette begrænser kablets overføringsevne, og derfor skal der indsættes spoler i form af reaktorstationer for hver 30-40 kilometer. Men reaktorstationerne bruger også energi, så energitabet er stadig stort.

Ifølge et notat fra Energinet.dk, er tabet dobbelt så stort som ved en tilsvarende luftledning, målt på en 100 km lang ledning og ved moderat belastning.

Resonnansproblemer

Et andet problem ved lange vekselstrømskabler er, at normale hændelser som ind- og udkoblinger kan anslå resonnanssvingninger i kablet, altså ukontrollerbare elektriske svingninger, som vi kender det fra mekaniske svingninger ved broer. De fører til ukontrollable strømme og spændinger i hele elsystemet, som kan føre til ukontrollerede udkoblinger af andre enheder og dermed true hele elsystemet.

Der findes få og ikke særligt afprøvede teknikker til at bekæmpe resonnanssvingninger med, og derfor - siger rapporten - er der en ukendt risiko for svigt i elsystemet med lange vekselstrømskabler. Derfor er Energinet.dk nødt til selv at gå ind i udviklingen af nye løsninger, blandt andet i samarbejde med DTU og japanske forskere.

På DTU vurderer professor og leder af Center for Elteknologi, Jacob Østergaard, at der absolut er tale om frontforskning, da ingen i verden før har arbejdet med så lange vekselstrømskabler:

»Vi mener godt, at vi kan løse resonnansproblemerne, men først handler det om at forstå helt grundlæggende og konkret, hvordan og hvorfor de opstår, hvad der udløser dem, og hvordan de fører til kritiske situationer i elsystemet,« siger han og tilføjer, at først da kan man tage stilling til, om løsningen for eksempel skal findes i noget effektelektronik eller i den måde, man kompenserer kablerne på.

Politikere klar til kabler

Energiordførerne er glade for, at El­infrastrukturrapporten nu åbner mulighed for, at man kan grave de store 400 kV vekselstrømsledninger ned - sådan som mange partier allerede sidste år talte varmt for.

Spørgsmålet er så, hvor hurtigt det skal gå, og hvor meget politikerne vil betale for at undgå luftledninger. Men det har energiordførerne endnu ikke konkrete svar på: Vi skal lige drøfte det med vores gruppe, siger de.

  • »Vi vil formodentlig arbejde efter en vision om, at alle luftbårne ledninger på langt sigt kommer i jorden, og vi er rede til at betale for det,« siger Johannes Poulsen fra de Radikale.

  • Dansk Folkeparti vil kabellægge alt i naturskønne områder - uanset spændingsniveau. Derefter skal 132/150 kV nettet i jorden om senest 20 år, mens kabellægning af 400 kV-forbindelserne skal afvente at teknologien bliver mere moden.

  • Hos Venstre og Socialdemokraterne er energiordførerne parate til at gå langt for at få gravet nye elkabler ned i jorden.

- »Vores udgangspunkt er, at de store elmotorveje (400 kV, red.) skal i jorden, men at man jo også må skele til økonomien,« siger Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten