Danmark kan ikke bygge sig ud af trafikpropper

Det nye udspil fra regeringens Infrastrukturkommission om at bygge sig ud af de næste 25 års alvorlige problemer med lange trafikkøer er ikke tilstrækkeligt. Flere veje skaber bare mere trafik. Sådan lyder vurderingen fra Ingeniørens Trafikkommission, der ser frem til, at miljøet bliver inddraget.

En rigtig Nelson. Med henvisning til admiralen, der satte kikkerten for det blinde øje karakteriserer Ingeniørens Trafikkommission, det halvvejsudspil, som regeringens Infrastrukturkommission (IFK), lagde frem i sidste uge.

Udspillet, som er regeringskommissionens første oplæg til, hvordan landets infrastruktur skal se ud om 25 år, indeholdt forslag til en række nye eller større veje, f.eks. en ny motorvej ned gennem Jylland og nye ringveje omkring København samt en ny bro eller to.

Men flere veje fjerner ikke alene trafikkøerne, påpeger Ingeniørens kommission.

Der er eksempelvis ikke plads til meget mere infrastruktur i København:

»I 2030 er hele Sjælland blevet oplandsområde til hovedstaden, den økonomiske vækst fortsat og pendlingen eksploderet. Vi vil få problemer, der ligner Londons,« siger direktør Niels Buus Kristensen, Danmarks Transportforskning, DTU.

IFK?s oplæg afspejler dens sammensætning, hvor industrien og transporterhvervet er rigt repræsenteret.

Forslaget fra Infrastrukturkommissionen bygger nemlig ifølge Ingeniørens eksperter på en fremskrivning af dagens trafiksituation. Men et kraftigt udbygget motorvejsnet løser ikke alene trængselsproblemerne, der allerede i dag koster samfundet syv mia. kr. i tabt arbejdstid med videre.

Det scenarie er tidligere kaldt "business as usual" af tre DTU-forskere i en Ingeniøren-rapport.

Niels Buus Kristensen mener, at det er alt for snævert.

»Kommissionen har hånden for det ene øje,« siger han.

»Man er nødt til at overveje, hvad det betyder, hvis trafikken skal betale for de omkostninger, den påfører samfundet.«

IFK?s midtvejsoplæg ignorerer også udfordringer i forhold til miljøet og trafiksikkerheden, mener Ingeniørens ekspertpanel:

»Med sine vejudbygningsplaner har Infrastrukturkommissionen tydeligvis ikke nogen hensigt om at løse CO2-problemet. Støj og ulykker har den heller ikke taget fat på, f.eks. hvordan man vil sikre, at ulykkernes antal minimeres. Man kan jo sagtens stille nogle krav til vejene, så man undgår hastighedsoverskridelser, spøgelsesbilister osv.,« påpeger Johan Nielsen, der er konsulent i Det Økologiske Råd.

Generelt mener Ingeniørens Trafikkommission, at der er behov for at drøfte andre redskaber end flere veje og baner.

»Det er ærgerligt, at Infrastrukturkommissionen lukker frem for at åbne debatter, at dens oplæg ikke er mere mangfoldigt, at den ikke peger på andre parametre, at den ikke tænker intelligent trafikstyring,« siger Jens Egdal, dir. i Rambøll Nyvig.

Defensivt ITS-udspil

Intelligent Transport Systemer, ITS, kan både fjerne trængsel og dermed begrænse udslip og forebygge mange trafikulykker. Men selv om der er lavet et grundigt forarbejde af IFK?s ITS-undergruppe, afspejler det sig ikke i forslag, der alene omfatter et digitalt vejkort.

Det er alt for defensivt, når transportminister Flemming Hansen selv i november proklamerede, at Danmark nu skulle have en ITS-strategi, mener Ingeniørens eksperter.

Direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv, siger:

»Vi savner helt klart flere tiltag på området, hvor vi mener, at Danmark er meget bagud. ITS kan på enkle måder løse store problemer.«

Johan Nielsen, Det Økologiske Råd, savner både ITS i relation til trafiksikkerhed og til den kollektive trafik, f.eks. til bedre sikkerhedssystemer.

Ifølge Svend Tøfting, der er formand for ITS Danmark, en paraplyorganisation, der samler Danmarks interessenter inden for Intelligente Transport Systemer, findes teknologierne i dag. Det, der mangler, hvis ITS ikke bare skal være udstyr i de dyre biler, er investorer:

»Dem er der ingen af, så længe der mangler politiske mål for, hvor man vil hen,« siger han.

Roadpricing eller kaos

Jens Egdal er enig i, at det først og fremmest handler om gode alternativer og trafikstyring.

»Men i det omfang man ikke kan styre sig ud af problemerne, skal byerne have mulighed for at indføre roadpricing,« synes Jens Egdal.

Niels Buus Kristensen, DTU, bakker op:

»Jeg ser ingen attraktiv måde at begrænse trængslens omkostninger på uden en form for kørselsafgift,« siger han.

Det er ikke populært, hverken blandt befolkning eller politikere. Men Niels Buus Kristensen har et råd til de bekymrede politikere:

»Politikerne bryder sig ikke om roadpricing, fordi de godt ved, at det er upopulært i befolkningen, der er utryg ved, om det bliver dyrere. Men Danmark er i en bedre position end andre lande til at indføre det, fordi politikerne har noget at handle med. De kan love folk, at registreringsafgiften bliver sat ned, hvis de går med til det.«

Heller ikke Svend Tøfting kan få øje på et alternativ til trængselsafgifter:

»Der er ingen vej uden om en form for roadpricing. For trafikanternes adfærd skal ændres, så vi sætter bilen ved stationen, tager toget ind og skifter til bus eller metro.«

I midten af oktober skal IFK fremlægge det endelige oplæg til regeringen.