Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Er det ikke lettere - og billigere, at skrue ned for kraftværkerne, når det blæser.

I de nyligt overståede storme var der elproduktion fra vindmøller, kraftværker og import. Hvordan kommer man frem til, at det er produktionen fra vindmøller, der er i overskud?

Hvis vi havde differentierede el-priser så kunne jeg have skruet op for mine varmepumper for at kompenserer for varmetabet som storme gav - uden at blive flået ...

Istedet for brugte jeg en masse træ i brændeovnen

Der vil som regel være skruet kraftigt ned for kraftværkerne, når elpriserne er så lave.

Men mange kraftværker er tvunget til at producere fjernvarme (simpelthen for at byerne ikke fryser), og med det er der for mange værker en tvungen produktion ("tvangskørsel") af el. Et stort kraftvarmeværk på f.eks. 400MWe vil derfor her i vinterperioden ofte være tvunget til at melde de første 100MW ind på Nordpool til en negativ pris, de resterende 300 MW kan så meldes ind til produktionsprisen 20-30 øre/kWh (som så ikke vil blive solgt).

Det er formentlig derfor at analysen peger på elkedler, elpatroner og store varmepumper i fjernvarmeområderne. I stedet for at fjernvarmeforsyningen tvinger kraftværkerne til at producere, kan de udnytte at omdanne den billige vindstrøm til varme.

Hvordan kommer man frem til, at det er produktionen fra vindmøller, der er i overskud?

Vindmøllerne er Last In First Out - de kom sidst til i produktionsspektret og det er dem som skaber problemet.

Når det så er sagt, så er det jo BARE et spørgsmål om økonomi.Hvis de termiske værker får tilstrækkelig økonomisk kompensation (fra vindmøllerne?) for at kunne trække sig ud (by-pass'e turbinen) og blot fungere som varmekedler på lav last (Gælder ikke gasmotorerne, som alligevel havde trukket sig) - så er der næppe de store problemer.

Men mange kraftværker er tvunget til at producere fjernvarme (simpelthen for at byerne ikke fryser), og med det er der for mange værker en tvungen produktion ("tvangskørsel") af el.

Hvorfor ikke spare lidt på brændslerne og spare betalingen af den negative el-pris ved at bypasse el-produktionen og lade al energien gå til varme. I det omtalte nytårsblæsevejr svarede elproduktionen fra kraftvarme stort set til netto-eksporten.

• hvis man vil forstå hvad der sker (torsdag er blæsedag igen) Gå ind på Energinet.dk og se på "el lige nu" (virker Kun på PC, ikke Mobile enheder .....).

Der vil man, som under stormen, se at der er transit for ganske megen effekt - dvs. Import istedet for vindmølleproduktion - alt sammen fordi Energinet.dk alene styrer efter indkøbspris. Derfor kan det være billigere at købe tysk kulkraft end dansk vindkraft.

Ebberød bank ........

Der er tale om relativt store investeringer på 7,2 milliarder kroner i varmepumper, 300 millioner kroner i elpatroner og 330 millioner kroner i at øge det fleksible elforbrug, men alligevel viser beregninger altså en positiv samfundsøkonomi.

Ifølge forslaget giver varmepumperne måske 1500MW varme mod elpatronernes 500MW, men de koster 22 gange så meget. Er disse 1000MW "gratis" ekstra varme virkelig så meget værd? Jeg har en lumsk mistanke om at samfundsøkonomien kommer forbrugerne til at betale.

Du skriver om værdi i kroner og øre......

Jeg tror Ikke den lette løsning, nemlig at lave økonomisk optimering, altid er den rigtige - selvom det er let.

Hvis man tror på, at der skal spares på fossil energi og istedet bruges vedvarende energi, så er det manglende forbrug af mulig vindenergi (som under stormene) ufornuftigt. Derfor kunne, som jeg har skrevet andet steds på ing.dk, den nye plan være: al vindenergi skal bruges, varme skal genvindes (e.g. Supermarkedet). Så må vi ændre diverse afgifts- og andre hindringer så det bliver realiseret.

Fordi vi kan købe tysk kulkraft til 0,10 kr/kWh, i forhold til f.eks. 0,35 kr/kWh vindkraft, så bliver det jo ikke den bedste ide.

Under Egon-stormen var der stor transit af el til Norge og Sverige - og lav vindmøllepris. Er det sundt ?

P.S.: jeg er meget langt fra miljøfanatiker, MEN subjektivt kan jeg ikke lide forurening = udledning af e.g. CO2, hvis der er et rimeligt alternativ (dette har intet med tro eller ej på årsagen til global opvarmning at gøre).

Så ved at investere ganske store millard beløb så kan "samfundet" spare 2.3 miliarder mens ejerne af vindmøllerne tjener mere fordi de får andre til at løse deres problem, nemlig at levere varen når der er brug for den. Kravet er "bare" at der skal ændres i afgifter og tariffer, der skal findes erstatning for de mistede indtægter til statskassen og investeringen skal andre betale og forrente( og vedligeholde/drifte).

Hvem er dette samfund der kan spare så meget ved at bruge voldsomt mere og ovenikøbet stole på at deres 20 års fremskrivning holder? Jeg mangler udgifter til drift, finnansering, vedligehold og udskiftning af disse varmepumper og elpatroner i dette regnskab.

Allermest savner jeg at vindmølle ejerne løser deres problem selv og levere en vare som ikke medføre ekstra udgifter for forbrugerne.

Det lyder fornuftigt, at vi skal satse på at bruge vores el-produktion selv fremfor at eksportere den. Er der nogen der ved, om der i analysen er regnet på det nettab, der kommer ved at udbygge kabler til Tyskland? det er jo det energinet.dk foreslår.

Det hjælper ikke at bygge flere linier til Nordtyskland, for de kan heller ikke komme af med strømmen når det blæser (samme tidspunkt, som når det blæser i Jylland). Derfor sender de det nordpå.

Der vil man, som under stormen, se at der er transit for ganske megen effekt - dvs. Import istedet for vindmølleproduktion - alt sammen fordi Energinet.dk alene styrer efter indkøbspris. Derfor kan det være billigere at købe tysk kulkraft end dansk vindkraft.

Ebberød bank ........

Forkert.

Det er ikke kulstrøm vi importerer. Det er vindmøllestrøm fra Nordtyskland. Vi importerer kun, når priserne er lavere end i DK. Det bliver de typisk, når det blæser, fordi de har sværere ved at komme af med strømmen end vi har.

Nogen gange er DK også transitland fra NV Tyskland til NØ Tyskland. Det har jeg observeret flere gange under det seneste blæservejr. Det er jo fint. Det tjener Energinet.dk penge på. Så får vi forhåbentlig vores eltransport billigere.

Nå vi sælger strøm til Norge billigt, så forgår det mig bekendt således, at strømmen bliver afregnet til gennemsnittet af prisen på de to ender af forbindelsen. Prisforskellen mellem markedsprisen de to steder og afregningsprisen stryger de to parter, dvs. i DK er det Energinet.dk, der tjener på det. Igen, det er forhåbentlig med til at gøre vores betragtelige betaling til Energinet.dk (eltransport på elregningen) mindre.

@Anne Grete Rasmussen

Er der nogen der ved, om der i analysen er regnet på det nettab, der kommer ved at udbygge kabler til Tyskland? det er jo det energinet.dk foreslår.

Der omtales i artiklen og i Ea Energianalyses rapport det kommende Cobra kabel til Nederland. Det bliver et HVDC kabel, så der kan vi regne med et tab på 3-4%.

Værdier for det danske samfund går tabt på grund af skatter og afgifter. Og værdier for det danske samfund berører i sidste ende os alle. Med andre ord kan skatter og afgifter skade os. Håber Regering og Folketing forstår dette når de gøres opmærksom på det.

Vindmøllestrøm er billigst, siges det. Så burde det jo ikke være noget problem at sælge den

Jo, men for forbrugerne er det spørgsmålet om det er billigt nok til at finansiere millioninvesteringer i varmepumper.

Søren Holst: Det kan ikke passe du ikke kender forskel på markedspris og den reelle pris inkl. eksternaliteter.

Som akraft tilhænger burde du gå ind for at synliggøre de eksterne omkostninger. Det ville helt sikkert være gunstigt for akraft i konkurrencen med fossiler.

Men hvor kommer disse penge så fra ? Danmark eller Norge ?

..Fordi vi kan købe tysk kulkraft til 0,10 kr/kWh, i forhold til f.eks. 0,35 kr/kWh vindkraft, så bliver det jo ikke den bedste ide...

Det skriver Jan Heisterberg, hvorfor køber vi så ikke det, i stedet for 3½ gange så dyr vindbaseret strøm???

Jeg har f.eks. for et par dage siden fundet en fransk artikel, der oplyser at et 1600 MW kernekraftværk ville koste 8,5 milliard € at opføre og kunne producere med en variabel omkostning på 135 kr/MWh , hvor de svenske KK værker ligger på omkring 155 kr/MWh. Til gengæld siger artiklen at kapitalomkostningen ville blive 668 kr/MWh. I alt 803 kr/MWh. Under omhyggelig anvendelse af annuitetsformlen og indregning af renter for en byggeperiode på 8 år og under forudsætning af 90% kapacitetsudnyttelse skal jeg op på en rentefod på 9% pa. for at nå op på denne pris.

Jeg har f.eks. for et par dage siden fundet en fransk artikel, der oplyser at et 1600 MW kernekraftværk ville koste 8,5 milliard € at opføre og kunne producere med en variabel omkostning på 135 kr/MWh , hvor de svenske KK værker ligger på omkring 155 kr/MWh. Til gengæld siger artiklen at kapitalomkostningen ville blive 668 kr/MWh. I alt 803 kr/MWh. Under omhyggelig anvendelse af annuitetsformlen og indregning af renter for en byggeperiode på 8 år og under forudsætning af 90% kapacitetsudnyttelse skal jeg op på en rentefod på 9% pa. for at nå op på denne pris.

Jeg har f.eks. for et par dage siden fundet en fransk artikel, der oplyser at et 1600 MW kernekraftværk ville koste 8,5 milliard € at opføre og kunne producere med en variabel omkostning på 135 kr/MWh , hvor de svenske KK værker ligger på omkring 155 kr/MWh. Til gengæld siger artiklen at kapitalomkostningen ville blive 668 kr/MWh. I alt 803 kr/MWh. Under omhyggelig anvendelse af annuitetsformlen og indregning af renter for en byggeperiode på 8 år og under forudsætning af 90% kapacitetsudnyttelse skal jeg op på en rentefod på 9% pa. for at nå op på denne pris.

Men hvor kommer disse penge så fra ? Danmark eller Norge ?

De kommer fra køberen af strømmen. Ved lave elpriser I Danmark, kommer pengene fra Norge. Og fra Danmark, hvis vi har elpriser der er HØJERE end I Norge.

En analyse viser, at en milliardinvestering i store varmepumper til fjernvarme.....

Det nye "Buzz - Word" i debatten er tilsyneladende ordet "Varmepumpe".

Hele "tanke spinnet" baserer sig tilsyneladende på, at man med en varmepumpe kan "veksle" 1 kWh el til 2-3 kWh varme, og den er jo god nok.

Men - -hvor skal denne varme komme fra ??-- Er der nogen, der kan give et bud ??

Men - -hvor skal denne varme komme fra ??-- Er der nogen, der kan give et bud ??

Max.

Jeg har ikke noget særligt bud, men deler faktisk din bekymring på det her område.

Eneste reelle mulighed er fra omgivleserne, hvilket vil sige normalt omkring frysepunktet.

Max: "Men - -hvor skal denne varme komme fra ??-- Er der nogen, der kan give et bud ??"

Psst- Sådan noget du sgu ikke spørge om på et ingeniør site. Medmindre selvfølgelig du er fra Handelshøjskolen.

Jeg håber kun du spørger, fordi du ikke kender svaret.

Svaret er, at varmen kan hentes - med forskellig effektivitet - fra steder med overskudsvarme. - luften - husopvarmning fungerer med luft-vand varmepumper - jordvarme - huse og nye byggerier (under P-pladsen f.eks.) - grundvandet - selv 10 grader vand indeholder megen energi - havvand - det er normalt over 0 grade (varmere end brine i jordvarmeanlæg efter 1/1) - returvand i fjernvarme - masser af varme - kontorer og især butikker - her masser af overskudsvarme, som pga. Tåbelige afgifter ikke udnyttes.

Kort sagt, der er mange muligheder, men der er mange snubletråde i form af afgifte og regler inden man bare nærmer sig den teknologiske løsning og dens pris. Nøgleordet er effektivitet: kan vi få 3 for 1 eller bare 2 for 1 i energimål, så kan vi regne på pris og omkostninger.

• returvand i fjernvarme - masser af varme

Varme hentet fra returvand giver ikke noget ekstra, udover en marginalt bedre effektivitet på værket, men værket skal stadig levere næsten den samme mængde varme. Spørgsmålet synes jeg er meget relevant.

»Tilskuddet alene kan ikke bære investeringerne for en vindmølleejer i dag. Hvis markedspriserne falder mere og mere på de tidspunkter, hvor vindmøllerne kører – fordi der kommet mere og mere vindkraft uden et tilsvarende øget elforbrug – så er der ikke mange, der tør investere i vindkraft,«

Det er meget sjovt som ham direktøren fra vindmølleforeningen, nu siger lige præcist den problemstilling, som jeg selv har fremhævet i mange andre indlæg, med thumps down og alle mulige mere eller mindre ubegavede indlæg tilfølge.

Det er naturligvis interessant med den slags analyser. Det ville være lige så interessant med en opfølgende analyse der viser det økonomiske resultat ved forskellige niveauer af årlig vindproduktion og med f.eks. tre forskellige niveauer af installeret elpatron/varmepumper.

• kontorer og især butikker - her masser af overskudsvarme, som pga. Tåbelige afgifter ikke udnyttes. Kort sagt, der er mange muligheder, men der er mange snubletråde

Jan. Ja snubletråde er der nok af. Også på det energitekniske, som allerede er kommenteret.

Nej der er desværre ikke ret meget overskudsvarme at udnytte. De opgørelser jeg har set kan kun dække en meget lille del af behovet. Dissse skal udnyttes, hvor det er muligt, men det store potentiale er desværre på det meget lave temperaturniveau, som vore omgivleser kan tilbyde. Og derved en COP-værdi som gør det ret uinteressant at installere varmepumper. Og slet ikke hvis de kun skal køre ved lave elpriser.

@ Søren Holst Kjærsgård

Den marginale pris for elproduktion er for vindmøller tæt på nul og per definition bedre end den for en kraftværk der kræver input (et A-kraftværk har som nævnt også små marginalomk. i modsætning til kul/gas).

Det er væsentligt at forstå, at for et hvilket som helst kraftværk der får lov at køre 90-100% (for VE-kraft = 100% afsætning af produktion) vil økonomien isoleret set være langt bedre end for et peak-kraftværk, der kun kører man-fre i dagtimerne.

Men vi har jo brug for strømmen også om dagen, så vi kan altså trods dårligere økonomi ikke konkludere, at disse peak-kraftværker bør undlades/undværes/nedlægges.

Tværtimod er ovenstående et eksempel på, at vi har brug for forskellige typer af kraftværker, dels baseload, (dvs. tæt på 100% drift) som atom-/kul/vind/affaldsforbrænding og dels de typer der teknisk og økonomisk egner sig bedst og billigst i peakload gas/sol om sommeren. Endelig er der brug for reservekapacitet til nedbrud, særlige peak, økonomisk opsving. Meget vindkraft vil naturligvis øge behovet for styrbar reservekapacitet, enten som kraftværk eller større eller mindre grad af decentralt lagring (f.eks. jf. artikels forslag til elpatroner).

Det er altså ikke nok at sammenligne enkelt-teknologier mod hinanden eller se på en enkelt teknologi og analysere om lige den er samfundsøkonomisk positiv.

Men - -hvor skal denne varme komme fra ??-- Er der nogen, der kan give et bud ??

...Solen!

Ifølge forslaget giver varmepumperne måske 1500MW varme mod elpatronernes 500MW, men de koster 22 gange så meget. Er disse 1000MW "gratis" ekstra varme virkelig så meget værd? Jeg har en lumsk mistanke om at samfundsøkonomien kommer forbrugerne til at betale.

Ja, for det første, så længe der regelmæssigt negative elpriser om vinteren, kunne man jo starte med elpatronerne, og så overveje varmepumper når man ikke længere kan få mere gratis strøm.

For det andet er det realistisk med den effektivitet for varmepumper på denne årstid?

Jeg ville have troet, at det ville være mere effektivt at bruge individuelle varmepumper, i stedet for at bruge dyre varmepumper til at varme vand, sende det over længere afstande og cirkulere det i radiatorer.

Måske har andre skrevet det før mig, men overskriften burde have været: Underskuddet bliver 2,3 mia kr mindre end uden disse varmepumper. For det første giver vindmøllerne i sig selv op imod seks mia kr i underkud om året (PSO-afgiften). Og det vokser! - Men underskuddet kan naturligvis reduceres, hvis vi ikke sender strømmen billigt ud af landet. For det andet er det (fysisk set) en nødløsning. For elektricitet er "høj-værdi-energi" (høj exergi), mens varme ligger lavest på denne skala. - Så det svarer til (som salig Per Hækkerup sagde): at fyre med mahogni i pejsen. Det hjælper gevaldigt, at strømmen vha varmepumper producerer 2-3-4 gange så meget varme (som elpatroner). For det tredje skal kraftvarmeværkerne så have meget store varmelagre, så de kan gemme den voldsomt varierende el-effekt. Helst i 3-4 uger. Det er jo kun, når det blæser kraftigt, at lagrene tilføres varme. Men OK, når vi absolut SKAL have så mange vindmøller, er løsningen bedre end nu.

Hej Holger

For det første giver vindmøllerne i sig selv op imod seks mia kr i underkud om året (PSO-afgiften). Og det vokser!

Det er jeg ikke enig i.

Hvad angår størrelsen af afgiften, udgjorde PSO-afgiften for vindkraft i 2014 cs. 3.7 mia. kr. Hvis man skal tro Energistyrelsens fremskrivninger, vil tallet være nogenlunde uændret frem til og med 2017. Først derefter vil det begynde at stige igen. Se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/energ....

3.7 mia. kr. kan forekomme som et stort beløb, men man kan dog sætte det lidt i perspektiv i forhold til CO2-prisen.

Vindmøllerne genererede i 2014 13 mia. kWh, som ved fortrængning af kulkraft reducerede udledningerne med noget i retning af 10 mio. tons CO2. De 3.7 mia. kr. svarer dermed til 370 kr. pr. ton CO2, eller 50 EUR pr. ton CO2.

Dagens kvotepris er meget lavere, men det har jo sine systemmæssige årsager. På længere sigt kan 50 EUR/ton meget vel vise sig at være en realistisk pris.

Man kunne også anlægge den betragtning, at samfundet trods alt får noget igen, fordi Danmark har skabt sig en klar førerposition på vindkraftområdet. Det med den samfundsmæssige gevinst af at have industri findes der alskens forskellige synspunkter på. Et helt trivielt et af slagsen kunne være at se på skattebetalingerne. Hvis vi ser på den delmængde, der udgøres af blot en enkelt leverandør, nemlig Siemens, og yderligere begrænser os til rene skattebetalinger, så betalte Siemens A/S i 2013 ca. 800 mio.kr. i selskabsskat, og de 6700 medarbejdere betalte ud fra en gennemsnitsbetragtning noget i retning af 1.2 mia.kr. i indkomstskat. Altså fra Siemens alene en skattebetaling på ca. 2 mia.kr.

Siemens laver meget andet end vindmøller i Danmark, men langt den største enkeltaktivitet er vind. På denne helt enkle baggrund, hvor der ikke en gang ikke er taget højde for underleverandøraktiviteter m.v., mener jeg godt, man kan opponere mod, at PSO anses for en ren underskudsforretning.

Når det er sagt, så er jeg naturligvis også enig i betragtningerne om behovet for at skabe et meningsfuldt indenlandsk forbrug af overskurdsstrøm, der ikke anvendes i realtid af elforbrugerne. Varmepumper til fjernvarme og på længere sigt energilagring må være vejen frem.

En enkelt kommentar uden sammenhæng med ovenstående - det var et FREMRAGENDE indlæg, du havde i Politiken i sidste uge om klimaet! Det er alt for sjældent, at man læser så klart et resume af situationen.

Mvh. Henrik

@Henrik og Holger

Spørgsmålet, når Holger taler om "underskud", er jo; underskud, i forhold til hvad?

Hvis vindmøllernes effekt på markedet er lig med at elprisen falder mere end de modtager via PSO - hvem er det så en underskudsforretning for?

Det kan i hvert fald ikke være forbrugerne, i og med at de får billigere el.

Man kan vel heller ikke påstå at det er en underskudsforretning for vindmøllerne selv, da man må formode at investorerne generelt kender markedsbetingelserne, og nok ikke ville have installeret vindmøllerne, hvis de vidste de giver underskud.

Det kan så være den voksende vindmøllebestand, og de nuværende markedsforhold, er en underskudsforretning for visse kraftværker - men det er jo vilkårene, når vi som samfund har forpligtet os til at udfase netop denne type elkraft - og deres underskud er jo heller jo heller ikke nødvendigvis lig med den PSO vindmøllerne modtager.

Desuden skal jo nævnes, at vi får fornyet vores elkraft.

Hvis ikke vi havde vores vindkraft, som indenfor de sidste 3-4 år er blevet fordoblet fra 20% til 40% ift forbruget, så skulle vi jo løbende bygge en anden type elkraft - eksempelvis nye kulkraftværker - og der er vel ingen der alvorligt tror på at de ville blive opført uden et tilskud til at forkorte tilbagebetalingsperioden, med de elpriser vi har i dag.

Vi kunne jo også stoppe helt med at installere nye vindmøller nu. Så ville der gå omkring 10 år før PSO til vindmøller er faldet til 0, og vi ville stadig have vindkraft i de næste 15 år.

Da der er tale om støtte, som (i hvert fald for vindmøller fra 2008 og frem) kun udbetales i de første 30-40% af levetiden, så vil vindmøllernes andel af PSO være relativt høj, så længe vindmøllekapaciteten udvides.

Når vi har den kapacitet vi ønsker at vedligeholde, så falder PSO gradvist til det niveau det kræver at vedligeholde kapaciteten.

Hvis vi antager at vindmøller i snit kræver et tilskud på 35 øre/kWh i de første 33% af levetiden, og vi beslutter at vedligeholde de nuværende 40% vindpenetration, så skal vindmøllernes andel af PSO jo falde til omkring 4,7 øre/kWh i snit - og blive der, så længe vi vedligeholder kapaciteten - samtidig med at vindkraften bibeholder den effekt på elprisen vi kender i dag.

Øger vi til 50% (som er planen), og vedligeholder kapaciteten der, så skal vindmøllernes andel af PSO ligge på 5,5 øre/kWh, mens effekten på markedsprisen bliver 25% større end i dag.

Det ligner bestemt ikke nogen underskudsforretning, set fra en samfundsmæssig synsvinkel.

Og ja - jeg ved godt at nogle fjernvarmeværker har etableret absorptionsvarmepumper til røggaskøling. Det kan gøres billigere ...

Karsten. Billigere I anlæg eller drift ?

Hvis vindmøllernes effekt på markedet er lig med at elprisen falder mere end de modtager via PSO - hvem er det så en underskudsforretning for?

Møllerne betales ikke alene af PSO! De modtager også støtte fra staten over elafgiften og finansloven.

Møllerne betales ikke alene af PSO! De modtager også støtte fra staten over elafgiften og finansloven.

Lars. Den må du lige forklare nærmere.

Lars. Den må du lige forklare nærmere.

http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/...

Lars. Den må du lige forklare nærmere.

                    http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/...  

Lars.

Lovforslaget omhandler jo ikke møller specifikt, men PSO generelt og tilskud til VE til virksomheder generelt.

Elafgiften ser jeg ikke berørt i forslaget i særlig relation til møllerne.

Lovforslaget ...

Det blev vedaget 18. dec 2014. Det er lov, ikke et lovforslag.

Det ser jeg. Hvad med afgifterne. Hvor er de nævnt i loven i relation til møllerne ??

Altså lige bortset fra at det er ekstremt letfordærveligt. Man kunne jo spørge hvorfor vi ikke bruger al vores smør og grisekød selv, eller alle grundfoss pumperne og Novos insulin, for ikke at tale om olie og gas. Jeg kan godt selv svare delvis på det, men synes alligevel der er ræson i at stille spørgsmålet og tænke over forskellen og ligheden.

25 øre af den nuværende elafgift og skifter den ud med en 100% afgift på den til enhver tid gældende spotpris ,så er problemet løst,

Thomas - Det er ikke helt korrekt. Forskellen mellem Norge Syd og DK1 lægges i en pulje/ fond hos Energinet.dk til udbygning af fremtidige nye kabler

Karsten, Tak for præciseringen. Men eftersom kabeludbygningerne financieres af elkunderne, så ender pengene vel de facto i deres lommer, måske blot nogle år senere?

En enkelt kommentar uden sammenhæng med ovenstående - det var et FREMRAGENDE indlæg, du havde i Politiken i sidste uge om klimaet!

@Holger Har du et link til artiklen?

...Nøgleordet er effektivitet: kan vi få 3 for 1 eller bare 2 for 1 i energimål, så kan vi regne på pris og omkostninger...

@Jan Heistenberg.

Joh, jeg kender godt de varmekilder du nævner, men dem har jeg på forhånd kasseret som værende urealistisk dyre - det har elsektoren for resten også - .

Tak til Stiesdal for de pæne ord om min artikel! - Kedeligt, at ingen kommenterer det i avisen! Jeg medgiver, at mine 6 mia kr i PSO var i overkanten. Jeg plejer tit at skrive, at hvis prisen for passende backup til vindmøllerne skulle medregnes, vil omkostningen være 6-7 mia kr/år, men det er svært at angive præcist, fordi der gemmer sig masser af politik bag.

Kedeligt, at ingen kommenterer det i avisen!

- jeg synes da ellers, at der er nogle udmærkede kommentarer til indlægget: Glædeligt at se, at selv 'Pølletikkens' læsere omsider kan lægge sund dømmekraft for dagen - måske lige bortset fra Søren! :)

Iøvrigt ser det ud til, at Concito-Ibsen er noget optimistisk ift. Eurobarometer:

http://ec.europa.eu/public_opinion/archive...

Kig på spm. QA4 og QA5!