Danmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet

Illustration: tang90246 / Bigstock

Det virker højst mærkværdigt, at Danmark ikke vil være med i front internationalt og udvikle en særlig teknologi til screening af grundvandet for cirka 1.100 pesticider.

Det mener Socialdemokratiet, der har stillet flere spørgsmål til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i denne uge. Senest har Lea Wermelin spurgt, hvorfor man ikke har prioriteret penge på Finansloven til det, når en kontorchef i ministeriet i en artikel i Politiken har sagt, at »det et relevant instrument, som vi rigtig gerne så, at man kunne finde en måde at få fremmet på«.

Tidligere på ugen har Wermelins partifælle og partiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, også spurgt til screeningmetoden, ligesom SF i oktober har gjort.

»Det er helt oplagt, at vi fra dansk side går forrest og bliver endnu bedre til at beskytte vores grundvand ved netop at kontrollere vandet langt bedre. Og det er det, som det nye system vil kunne hjælpe os med, og jeg undrer mig meget over, at ministeren ikke har valgt at gå aktivt ind i det her på forhånd og sørge for, at de her penge allerede ligger i finanslovsforslaget,« siger Lea Wermelin til Ingeniøren.

Geus: På forkant med problemerne

Det er Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der i juni orienterede Miljø- og Fødevareministeriet om muligheden for at være med til at udvikle screeningmetoden, der i dag bruges inden for medicobrancen, fødevarer og retskemi.

Læs også: Minister: Danmark skal ikke rense drikkevandet

Det såkaldte HRMS-analysesystem – High Resolution Mass Spectrometry – koster cirka otte millioner kroner i indkøb. Ud over udgiften til indkøb af selve apparaturet, regner Geus med, at det vil koste cirka 1,5 millioner kroner årligt de første tre år at udvikle metoden, så en meget stor del af de pesticider og nedbrydningsprodukter, man kender i dag, kan opdages i en vandprøve.

Hvis man efterfølgende vil vide mere præcist, hvor meget af et stof der er i en vandprøve, skal man anvende de mere gængse metoder, vi kender i dag.

Den nye metode er baseret på, at der med tiden opbygges såkaldte biblioteker over pesticider og kendte nedbrydningsstoffer. Efter den første periode på tre år vil udgifterne til videreudvikling og udbygning af bibliotekerne være omkring 1 million kroner årligt.

Læs også: Danmark fortynder sig ud af pesticidproblemet - er det tid til at rense vandet?

»Vi kunne godt tænke os at være på forkant med den problematik, der er særligt omkring pesticider i grundvandet herhjemme, hvor vi løbende finder flere problematiske stoffer. Det ville være godt med en metode, hvor man kan screene for grundvandets indhold af så mange stoffer, som muligt. Det vil man blandt andet kunne bruge til at målrette efterfølgende kvantitative analyser, så man kan holde øje med de værste stoffer,« siger statsgeolog Claus Kjøller til Ingeniøren.

Det er Lea Wermelin helt enig i:

»Det vil være højst relevant og virkelig et værktøj, vi kan bruge. For vi har de seneste år set mange eksempler på, at vi finder rester af sprøjtegift og nedbrydningsprodukter i vores grundvand, og nogle gange bliver det sådan noget hovsa, at vi finder det ved et tilfælde, og der vil sådan en model i langt højere grad kunne gardere os.«

Ministersvar i oktober: Tiden er ikke inde

Metoden, kaldet kvalitativ screening, spirer rundt omkring i Europa, fordi instrumenterne nu er blevet så fintfølende, at de kan finde små mængder.

Læs også: Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand

I øjeblikket er det såkaldte vandpanel med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, regionerne, kommuner, forsyningsselskaber og videncentre herunder Geus i slutfasen med at diskutere, hvordan man skal indrette vandovervågningen i Danmark. Geus har i den kontekst også præsenteret metoden.

I et svar til SF's Trine Torp tilbage i oktober oplyste ministeren, at han var bekendt med, at »Geus arbejder med at udvikle en avanceret metode til non-target screening af grundvand og drikkevand. Metoden er ifølge Geus endnu ikke færdigudviklet, og på den baggrund mener jeg ikke, at tiden er inde til at tage stilling til at introducere den.«

Det er som nævnt korrekt, at metoden endnu ikke er udviklet og tilpasset vandanalyser, hvor man skal screene for stoffer i ganske små mængder. Men eftersom ministeren på et samråd i september pointerede, at kvaliteten af drikkevandet har høj prioritet i Danmark, så er der jo her en mulighed for at være med til drive forskningen, mener Lea Wermelin.

Notat: Teoretisk indeholder vandet over tusind pesticider

I et notat til ministeriet, som både Politiken og Ingeniøren har fået aktindsigt i gennem Geus, skriver Geus, at man jo i dag ikke ved, om man reelt opfylder kravet til rent grundvand, eftersom man i dag kun analyserer for stoffer, hvor der er en begrundet mistanke om forurening.

Læs også: Cykelfabrik må understøttes, mens 200 ton forurenet jord bores op

Screeningen i Grumo (den landsdækkende grundvandsovervågning) indeholder 40 stoffer, men ud fra en »systematisk registrering af pesticidforbruget i Danmark kan der teoretisk findes op imod 1.100 pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet, og der er formentlig nedbrydningsprodukter, som vi ikke har det fulde overblik over,« skriver Geus i notatet.

I den forbindelse peger Geus på nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon, som pludselig blev fundet i grundvandet og nu er blevet sat på listen over stoffer, der screenes for.

Og i sommer fik listen med kort varsel tilføjet stoffet dimethylsulfamid, DMS,som pludselig også blev fundet i drikkevandet i første omgang hos Trefor i Trekantområdet, og som siden er fundet flere steder i grundvandet, herunder blandt andet i hovedstadsområdet.

Metoden kommer, uanset hvad

I dag kigger man blandt andet i Sverige på, hvordan man kan udvikle den nye screeningsmetode til vand, og i Danmark ser Aarhus Universitet også lidt på metoden i forhold til pesticider, mens Københavns Universitet undersøger, om man kan bruge den ved olieforurening.

Læs også: Vandbranchen efter ’tilfældigt’ pesticidfund: Miljøstyrelsen bør tage teten

»Det er en metode, der bliver udviklet på. Og det er derfor, jeg med rimelig sikkerhed i stemmen kan sige, at om 5-10 år bliver det metoden, man vil anvende. Det er bare et spørgsmål om, hvornår man sætter det i gang. Og her har vi muligheden for, at Danmark er med fra start,« siger Claus Kjøller.

Der vil være en del tilpasninger af apparaturet, men Geus mener, at man inden for et år efter anskaffelsen vil have de første stoffer klar i et såkaldt bibliotek, så massespektrometret kan genkende stofferne.

»Konceptet er, at vi tager os af selve udviklingen af metoden og driver den. Og så lægger vi bibliotekerne, som indeholder data om stofferne, offentligt ud, så de kommercielle analyselaboratorier og forskningsinstitutioner kan bruge dem. Vi skal ikke ud i en kommerciel analysevirksomhed, men vores rolle på Geus er at udvikle metoderne, så de stilles til rådighed for andre,« siger han.

»Der vil i sidste ende nok være nogle stoffer, som man ikke vil kunne genkende med metoden, men det vil formentlig være ganske få. Og man vil i hvert fald kunne screene for langt flere stoffer end de nuværende screeningspakker i dag, ligesom man med tiden vil kunne gen-analysere data fra gamle vandprøver, når de først én gang har været igennem massespektrometret, siger Claus Kjøller.

Ønsker også penge til vand-datering

I notatet nævner Geus også et instrument til datering af grundvand, fordi man i dag er nødt til at sende vandprøver til Tyskland for at få at vide, hvor gammelt vandet er – altså hvor lang tid det et givet sted tager regn at sive ned gennem jordlagene til grundvandsdepoterne.

Læs også: Pesticidfund i drikkevandsboringer breder sig som ringe i vandet

Det har betydning i forhold til at vurdere, om reguleringen af forureningskomponenter har haft den ønskede effekt, eller om der er behov for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at begrænse forureningen.

I dag er man nødt til at sende vandprøverne til Tyskland, men der er lang ventetid på svarene. Men de to instrumenter kan sagtens køre uafhængigt, oplyser Claus Kjøller.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ministeren er bange for hvad en sådan analyse kan få frem i lyset? Det kunne jo være man så bliver nødt til at stramme op overfor vores kære "konventionelle" landmænds forbrug af diverse stoffer.

  • 7
  • 1

Mon ikke man kom meget langt med et analysebidrag på 10-20,- kr pr husstand om året - eller det samme som en flaske mineralvand koster på tanken?

Tror jeg nok de fleste af os gerne ville betale for at være sikret rent vand!

Som Martin også antyder ligger bjørnen nok begravet andetsteds!

Men med det kommende valg i sigte, må det være et oplagt emne for de partier, der anser sig for grønne - både i rød og blå side

  • 8
  • 2

Jamen, det går jo som så meget andet meget godt, og folk er da i live so far, så hvorfor skulle ministeren dog rode op i noget, som kun skaffer ham ulejlighed - og oven i købet koster penge, som han skal ud og finde hos uvillige kolleger
Den abe må den næste minister virkelig tage sig af.

  • 1
  • 0