Danmark kåret som verdensmester i bæredygtig energi

Danmark er verdensmester, når det gælder balancen mellem tre vigtige faktorer i energiforsyningen, nemlig forsyningssikkerhed, forbrugerpriser og bæredygtighed i forhold til klima og miljø.

Det mener den verdensomspændende energiorganisation World Energy Council, som i sin 2016 rapport netop har kåret Danmark som nummer et af 125 lande.

Læs også: Danmark dykker tre pladser på international rangliste for bæredygtighed

Sidste år besatte Danmark en 6. plads.

Bedømmelsen sker på basis af det såkaldte energi trilemma, som altså viser landenes evne til både at håndtere høj forsyningssikkerhed, rimelige forbrugerpriser og en bæredygtig energiforsyning.

Ni lande ud af ti er europæiske

Efter Danmark kommer Schweiz, Sverige, Holland, Tyskland, Frankrig, Norge, Finland, New Zealand og Østrig og som det fremgår er 9 ud af de ti lande på top-ti listen i øvrigt europæiske.

Læs også: Øget risiko for strømafbrydelse: EU vender atter tommelen ned for dansk elmarked

Danmark opnåede den højeste score for energisikkerhed, mens Luxembourg fastholder sin position som det land med de mest tilgængelige og overkommelige priser.

Filippinerne fører an på parametret bæredygtighed.

World Energy Council, der blev etableret i 1923, har over 3000 medlemsorganisationer i 90 lande, der dækker alt fra regeringer til virksomheder og græsrødder.

World Energy Council er akkrediteret som FNs officielle energiorganisation.

I Latinamerika rangerer Uruguay rangerer højest, mens Israel overgår sin konkurrenter i Mellemøsten.

Støtte til F&U tæller

I Afrika syd for Sahara klarer Mauritius sig bedst, mens New Zealand forbliver i toppen som regionale leder i Asien.

Ud over effektiv energiforsyning, pris og tilgængelighed af energi samt miljøpåvirkning tæller også landets evne til at udstikke konsistente, forudsigelige og stabile politiske rammer og regler.

Læs også: Usikkerhed om regeringens vindmølle-planer: Reel frygt eller dårlig undskyldning?

Ligesom det tæller om landet støtter forskning, udvikling, demonstration (FUD) og innovation og om det kan tiltrække investeringer.

Ifølge opgørelsen dækker de bæredygtige energikilder nu 9,7 pct. af det samlede energiforbrug i de 125 lande i 2015.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Klap dig selv på skulderen . . .

Et sådant Verdensmesterskab kan jo kun opnås, ved hjælp af det grundstof vi alle bærer, oppe på øverste etage.

Nemlig Viden. - Så lad os dog ikke skære ned på uddannelses området.

I øvrigt skønt at få udfordret sine fordomme ved at se, at både Nigeria og Rusland har bedre forsyningssikkerhed end Holland og Sverige :-)

Igår kunne vi jo også glæde os over, at være det 4. mest empatiske land i verden :

http://www.sciencealert.com/the-most-empat...

\Petter

  • 0
  • 3

Jeg forstår ikke hvorfor Norge ikke kommer på førstepladsen.

Kriteriet står i første linje af brødteksten, Svend.

"Danmark er verdensmester, når det gælder balancen mellem tre vigtige faktorer i energiforsyningen, nemlig forsyningssikkerhed, forbrugerpriser og bæredygtighed i forhold til klima og miljø."

Hvad angår forsyningssikkerhed, er Norge stærkt afhængige af deres nabolande, i de år hvor der er mindre nedbør end gennemsnittet. De er NØDT TIL at importere, når vandkraften ikke rækker til mindst 93% af deres årsforbrug.

Danmark har tæt på verdens højeste forsyningssikkerhed, om ikke DEN højeste. Vi importerer kun når naboerne udbyder strøm, billigere end vi selv kan producere den - men kan selv producere den, hvis naboerne ikke udbyder den.

Det er en stor forskel fra at importere den, når man er nødt til det.

  • 17
  • 1

Nemlig Petter, klap dig selv på skulderen. Emapti er nok ikke Danmars gren, jo måské i tanke, men ikke i handling som vi så sidste år. Hvordan kan et land der er helt afhængig af kul som baskraft være det mest bæredygtige i verden overgår min forstand...men det siger jo heller ikke så meget.

  • 5
  • 6

Undskyld, men jeg kan ikke lade vær´.

De øverste 8 pladser går til vestligt, liberale lande. De fleste med borgerlig regering. Det stok-konservative skattely-land Schweiz indtager andenpladsen.

Venezuela som Enhedslisten har rost til skyerne for deres økonomiske reformer indtager anden sidste pladsen. Nederst findes den tidligere Soviet republik Ukraine.

Stærkt udskældte kapitalistiske USA indtager en 14. plads, mens Grækenland som regeres af Enhedslistens søsterparti er nummer 33.

Ovenstående indlæg er kun baseret på fakta.

  • 8
  • 15

Lige nu produserer Sverige 18500 MW Norge 17800 MW og Danmark 3400 MW. Og så tror du at Norge og Sverige er afhængig af Danmark ?

Ja... Produktion og forbrug skal passe sammen Hvis man i tørår ikke har nok reserveværker til at klare forbruget, så er man afhængig af sine nabolande. Den situation er Norge og Sverige i... Og det samme gælder f.eks. Frankrig, de har en meget stor produktion og de eksporterer meget, men i omkring 100 timer om åre har de ikke indlandskapacitet nok til at klare efterspørgselsen og er afhængig af deres nabolande...

På nuværende tidspunkt er Danmark ikke afhængig af at nabolandene kan leverer energi (men vi aftager den villigt når den er billigere end det vi selv kan producerer). Fra 2025 vil Danmark formentlig være afhængig af at nabolande kan leverer energi i perioder med fejl og vindstille...

  • 9
  • 1

Lige nu produserer Sverige 18500 MW Norge 17800 MW og Danmark 3400 MW. Og så tror du at Norge og Sverige er afhængig af Danmark ?

Det ved jeg de er. Tjek Sveriges import (og ikke mindst elpriser) i f.eks vinteren 2009-2010, og Norges situation i hvert eneste tørår.

Det står udførligt beskrevet i systemoperatørernes årsrapporter, både i tal og beretninger.

Norge og Sverige bruger el til opvarmning, så deres elforbrug er sædvanligvis 4-6 gange så højt som det danske i vinterhalvåret.

At de producerer mere el end Danmark lige nu, har således intet at gøre med hvem og/eller hvad de er afhængige af, i situationer hvor der ikke er vand nok i magasinerne eller når flere atomreaktorer svigter ad gangen, gennem det meste af en kold vinter.

Hverken Norge eller Sverige råder over nok ledig kapacitet til at backe op i disse situationer.

  • 12
  • 0

Ja jeg misforstod emnet. Jeg troedde at bæredygtig var lige med bæredygtig for miljøet , men i denne gren vinder Danmark sikkert med kullet.

  • 3
  • 6

men i omkring 100 timer om åre har de ikke indlandskapacitet nok til at klare efterspørgselsen og er afhængig af deres nabolande...

Det undrer mig hver gang - og nu igen - at Michael Rangård altid skal trække Frankrig frem, når talen om hvilke lande, der mangler 'indlandskapacitet', som han kalder det i denne omgang. Så langt hjemmefra behøver han sådan set ikke at gå, og så langt frem til som til 2025, behøver han heller ikke at skue.

Det viser denne artikel:

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

som er på Dansk Energi's hjemmeside idag, og som slutter med dette tankevækkende afsnit:

"Den nyeste redegørelse og analyse af forsyningssikkerhed fra Energinet.dk viser også, at elkunder på Sjælland kan se frem til flere afbrudsminutter på grund af manglende effekt i nettet. Når særligt Sjælland er i risiko for at mangle strøm, er det blandt andet fordi, Sjælland er knap så tæt forbundet til udlandet som Danmark vest for Storebælt. Yderligere kraftværkslukninger på Sjælland vil forøge denne risiko."

  • 5
  • 2

Det viser denne artikel:

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

som er på Dansk Energi's hjemmeside idag, og som slutter med dette tankevækkende afsnit:

"Den nyeste redegørelse og analyse af forsyningssikkerhed fra Energinet.dk viser også, at elkunder på Sjælland kan se frem til flere afbrudsminutter på grund af manglende effekt i nettet. Når særligt Sjælland er i risiko for at mangle strøm, er det blandt andet fordi, Sjælland er knap så tæt forbundet til udlandet som Danmark vest for Storebælt. Yderligere kraftværkslukninger på Sjælland vil forøge denne risiko."

Ja netop og hvis du læser den rapport som der henvises til så vil du se at der reelt kun er problemer for ØstDanmark i 2025 og derefter(derfor jeg nævner det år) med mindre der altså gøres noget som ikke er planlagt endnu...

http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocu...

I 2018 er der risiko for 7 minutters energiunderskud og derved overstiger risikoen Energinet.dk´s målsætning om maks 5 minutter med energiunderskud i løbet af et år, men det er ikke nær så grelt som i 2025 hvor de forventer hele 15 minutter i løbet af et år...

  • 11
  • 0

I to av ti år har Norge nettoimport av strøm. Dansk strømforsyning er derimot helt avhengig av norsk strøm når danske vindturbiner ikke kan levere (vindstille). Dersom en skal tro på innleggene her, har Danmark også nok kraft fra fossile eller biobrensler dersom vindturbinene svikter (altså intet importbehov). Dersom dette er riktig, så overrasker det meg, Det tyder på en overdimensjonering av danske kraftverk.

At Norge kommer langt nede i denne rankingen overrasker meg ikke. I Norge har vi ikke gjort mye siden våre besteforeldre bygget ut vannkraften. Så dersom Norge skulle ha blitt nummer en i denne rankingen så ville jeg ikke vite om jeg skulle le eller gråte (det ville være tragisk).

De fleste norske husholdninger har i dag varmepumper (luft til luft varmepumper, elektrisk vannoppvarming). Så vi bruker en ca tredjedel av det vi brukte før (selv har jeg gått ned fra 10,000 kWh til 3.500 kWh totalt til oppvarming).

  • 8
  • 2

I to av ti år har Norge nettoimport av strøm. Dansk strømforsyning er derimot helt avhengig av norsk strøm når danske vindturbiner ikke kan levere (vindstille).

Hvis hvis det var tilfældet, hvordan skulle Danmark så kunne dække den manglende vindenergi, i de to ud af ti år, hvor vi er nettoeksportører, fordi Norge ikke kan levere?

Danmark køber kun den elkraft vi behøver fra Norge, såfremt den er billigere end vi selv kan producere den, når det er vindstille.

Har Norge ikke vand i magasinerne, har vi rigelig termisk kapacitet, til at forsyne os selv, når det er vindstille.

Har Norge en sådan termisk reserve, når magasinerne nærmer sig bunden?

Nope! ... I er i stedet afhængige af at importere fra nabolandene. ;o)

  • 9
  • 0

Åbenbart er der forskellige opfattelser af bæredygtig energi, og World Energy Council har nok opfundet sin egen, som afviger noget fra vores CO2 fikserede opfattelse. Desuden tyder noget på at udtrykte intentioner vejer godt til i forhold til faktiske forhold. Organisationen er vist noget af et sammenrend, for hvad gør NGO'er i sådan et organ?

  • 3
  • 11

Så du mener at Danmarks energi produktion er bedre for miljøen end Norges og Sveriges ?

Læs og forstå rapporten. Det er den emnet handler om.

Men hvad angår min mening om hvorvidt Danmarks energiproduktion er bedre for miljøet end den Norske, som producerer ca 10 gange så meget olie, så er svaret klart JA.

Eller er det ikke energiproduktion, men import af f.eks australsk kul, du taler om, så må man jo vurdere om det er import (og afbrænding) af selve kullet, eller import (og forbrug) af den strøm, der genereres på kullet, der bør tælle for det enkelte land.

Og her er det jo påfaldende at i de år hvor den danske eludveksling veksler fra nettoimport til nettoeksport, så stiger de danske kulkraftværkers produktion med stort set samme mængde, mens f.eks. Sverige i disse år også nettoimporterer i store mængder el fra Tyskland og Polen.

Det er jo for nemt at kalde sit lands energisystem "bedre for miljøet", hvis man samtidig ignorerer det kulforbrug der kræves, når man er nødt til at importere.

  • 10
  • 0

Man kan da vist diskuttere hvor faktabaseret det er at give vores borgerlig-liberale regeringer æren for at Danmark står på førstepladsen.

[quote id=759589]

@ Søren Lund

Det var så ikke det jeg skrev. Men det er da bemærkelsesværdigt, at Vesteuropæiske lande tager betydeligt mere hensyn til miljøet end gamle Warszawa pagt lande.

Har Lomborg en pointe, når han siger rige lande har bedre råd til et godt klima? Og vi derfor skal tilstræbe at blive endnu rigere, fordi vi så vil kunne gøre endnu mere for miljøet?

Ovenstående artikel er jo sådan set det levende bevis på det er korrekt.

Derved har miljøet i Østeuropa lidt stor skade af socialismen.

  • 2
  • 10

Har Lomborg en pointe, når han siger rige lande har bedre råd til et godt klima? Og vi derfor skal tilstræbe at blive endnu rigere, fordi vi så vil kunne gøre endnu mere for miljøet?

Det er jo fordi markedet ikke registrerer omkostningerne ved miljøødelæggelser. Omkostningerne optræder som eksterne omkostninger der bæres af samfundet og ikke af forureneren.

Kan dette forhold ikke snart gå op for vidende og kompetente ingeniører?

" Definition of External costs

An external costs occurs when producing or consuming a good or service imposes a cost upon a third party. If there are external costs in consuming a good (negative externalities), the social cost will be greater than the private cost. The existence of external costs can lead to market failure. This is because the free market generally ignores the existence of external costs."

http://www.economicshelp.org/blog/glossary...

Bemærk "market failure". Global warming er et klart eksempel på market failure.

Vesteuropa er nok mere miljøbevidste end de gamle østeuropæiske lande og har også bedre råd til at agere økonomisk rationelt og internalisere dele af de eksterne omkostninger. Det betaler sig i det lange løb, men der er langt igen

Og Lomborg våser. Det er kostbart at ødelægge miljøet og naturgrundlaget. Det er dyrt at være fattig.

  • 11
  • 2

@ Søren Lund

Det var så ikke det jeg skrev. Men det er da bemærkelsesværdigt, at Vesteuropæiske lande tager betydeligt mere hensyn til miljøet end gamle Warszawa pagt lande.

Det var heller ikke det du skrev. Det du skrev var:

"De øverste 8 pladser går til vestligt, liberale lande. De fleste med borgerlig regering. Det stok-konservative skattely-land Schweiz indtager andenpladsen."

Det er altså mere magtpåliggende for dig hvilken farve disse 8 landes aktuelle regeringer har, end hvilke regeringer der har taget initiativ til deres energisystemer.

Tror du måske det er Høyre og Fremskrittspartiet der har stået for udviklingen af vandkraft i Norge, hvor Arbeiderpartiet har siddet på magten i ca 50 år siden 2. verdenskrig?

Tror du måske det er Moderaterne, der har stået for det svenske energisystem, når Socialdemokraterne har siddet på magten i 11 ud af 17 regeringer, siden 1936?

Tror du det er de liberale partier i Danmark der har æren for at vi ligger på 1. pladsen, når der i særlig grad lægges vægt på energiforliget fra 2012, som kun Liberal Alliance ikke ville stemme på, og som Venstre nu bruger med enhver tænkelig undskyldning i forsøg på at få annulleret?

Sverige, som ligger nr 3 på listen, er forresten Socialdemokratisk regeret, under Stefan Löfgren, og har været det siden 2014.

Men vi kan da hurtigt blive enige om at Vesteuropæiske lande tager betydeligt mere hensyn til miljøet end gamle Warszawa pagt lande - herunder Polen, som pt regeres af det koncervative Prawo i Sprawiedliwość (Lov og orden-partiet). Heldigvis da!

  • 12
  • 0

Fordi man siger at man er socialist er det ikke ensbetydende med at man er det.

Du kan da ikke på nogen måde kalde den sovjettiske styreform for socialisme. Kina og Nordkorea er så også socialistiske ? Deres styreformer har jeg en anden benævnelse for.

Du mener måske også at det man ser i USA for tiden er demokrati?

Jeg kender kun et demokrati i verden og det er det system Svejts benytter sig af.

  • 4
  • 8

Har Lomborg en pointe, når han siger rige lande har bedre råd til et godt klima? Og vi derfor skal tilstræbe at blive endnu rigere, fordi vi så vil kunne gøre endnu mere for miljøet?

Lomborg har da mange pointer. Kul- og olielobbyen betaler jo i dyre domme for at få dem fabrikeret.

Men ja, lad os da få sat noget mere skub i udbygningen af VE. Så får vi billigere energi, renere luft og færre miljø- og sundhedsomkostninger, samtidig med at vores vindmølleindustri får en bedre show case, så de kan eksportere noget mere, og dermed gøre Danmark rigere.

Men det var vist ikke helt det der var Lomborgs pointe. Den er vist snarere at vi skal droppe møllerne, og importerer noget mere kul, så Koch-brødrene kan blive rigere.

For når Koch-brødrene bliver rigere, så gør de helt sikkert noget for miljøet ..... hæ hæ .... :o))

  • 12
  • 4

Har Norge en sådan termisk reserve, når magasinerne nærmer sig bunden?

Nope! ... I er i stedet afhængige af at importere fra nabolandene. ;o)

Søren Lund er tydeligvis i sit es. Der er dog behov for et par supplerende noter om bl.a. Norges termiske elproduktion.

Tommelfingerreglen med to tørrår per 10 år er blevet presset lidt her på det sidste, dvs. hvis man kigger på perioden 2000-14. I den periode var vandkraftproduktionen så tilpas (!) lille, at Norge mod sædvane var nødt til at importere mere strøm end man eksporterede. Der var nettoimport i årene 2001, 2003, 2004, 2006 og 2010.

Især 2010 var slem: Vandkraftproduktionen var 'kun' 117 TWh, dvs. 92% af middel for 2000-14 (122 TWh), bruttoelbehovet var derimod 105% af middelbehovet (125 TWh) i samme periode. Nettoimporten løb derfor op i 7,5 TWh mod en middeleksport på 5.7 TWh i perioden.

Der blev der også i 2010 sat rekord, 4.9 TWh, hvad angår den gasbaserede elproduktion. Der kom formentlig mest fra det 420 MW store combined-cycle værk i Kårstø, en industripark i Rogaland, som blev taget i brug i efteråret 2007 (efter mange kontroverser – om rimeligheden af at bygge et kraftværk, der øger Norges drivhusgasudledninger, etc.). Et nyt kraftvarmeværk, 280 MW el og 350 MW varme, som er opført i tilknytning til Mongstad raffinaderiet, gik først i produktion i dec. 2010, så det kom først med i festen efter nytår! Kårstø-anlægget blev enten sat på ’kold reserve’ i oktober 2014 eller dekommissioneret - det er lidt svært at finde ud af.

Der er faktisk en dansk vinkel på Mongstad-kraftværket, som jeg først blev klar over nu: DONG og Statoil ejede 50/50 selskabet, der var bygherre og ejer, og DONG skulle stå for driften af værket. Men det holdt ikke så længe, eftersom DONG afhændede sin halvdel af anlægget på Mongstad til Statoil i juli 2013 som led i sin divestment-plan. Den gasbaserede elproduktion i Norge fortsatte i højt gear i 2011, 4 TWh, men er siden faldet til 2.5-2.6 TWh.

  • 2
  • 0

@Ketil Jacobsen

Interessant at læse om din elbesparelse ved overgang til luft-luft varmepumper. Hvordan ligger det med regnestykket for denne konvertering? Var elselskabet blandet ind med en finansieringsordning eller betalte du det hele selv, upfront?

Hvordan går det med driften? Har du eller har du hørt om andre, som har problemer med vintervejret, fx fygesne? Kan du fortælle andet om dine erfaringer? Tak.

Jeg spørger fordi jeg er ved at samle argumenter for eller måske rettere imod bygning af et nyt 6. vandkraft i Grønland, som i givet fald vil koste 1 milliard kroner, til forsyning af to byer, 3x7 MW og 84 GWh, hvor anlægsprisen vil blive belastet uforholdsmæssigt meget af en 100 km lang transmissionlinje til den største af byerne, med et forbrug på 14-16 GWh til lys/kraft, og ca. lige så meget fjernvarme, som ville kunne erstattes vha. afbrydelige elkedler på fjernvarmeværkerne.

Jeg er af den opfattelse, at det vil være en meget bedre ide, både for elselskabets driftsøkonomi, Grønlands CO2-regnskab og samfundsøkonomien, hvis man kiggede seriøst på mulighederne for at få mere ud af strømmen fra især et af de eksisterende vandkraftanlæg (Buksefjorden, med 3x15 MW, der forsyner Nuuk) ved at konvertere Nuuks mange boliger 'fast elvarme' til luft-luft varmepumper.

Men nogle mener, at fygesne vil være et (stort) problem, og at dybe huller til vand-vand varmepumper vil være en meget bedre ide. Jeg må skam melde, at jeg ikke p.t. ved om brugsvandsinstallationerne i boliger med 'fast elvarme', dvs. elpaneler, er vandbårne eller om de er baseret på elvandvarmere.

  • 0
  • 1

Men nogle mener, at fygesne vil være et (stort) problem, og at dybe huller til vand-vand varmepumper vil være en meget bedre ide

Mads.

Jeg kan ikke forestille mig at luft -luft vil have nogen gang på Grønland. Dertil er udetemperaturerne for lave I forhold til de varmepumper, der kan købes.

Derimod vil vand-vand, med havet som varmekilde kunne være en mulighed.

På det meste af Vestkysten kan der hentes vand på stor dybde, og tæt på byerne.

  • 9
  • 0

40% prisstigning i Norge pga. tørt efterår : http://e24.no/energi/stroem/toerr-hoest-gi... Vandbeholdningen er lidt under middel http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/P... http://wwwdynamic.nordpoolspot.com/marketi... mens den svenske er noget under middel http://wwwdynamic.nordpoolspot.com/marketi...

Har vi nogen kraftværker i mølposen der kan startes om nogle uger og sende el nordpå? Norge har vist et par hundrede MW gasturbiner der kan knirkes igang, men det batter næppe meget.

  • 3
  • 0

"Fygesne" er en problemstilling jeg aldri har hørt om. En setter ytterenheten på en yttervegg som er mest mulig fri for snø (avstand til innerenhet kan strekkes opp til 10-20 meter). I verste fall må en fjerne snø rundt ytterenhet.

Min Mitsubishi Kigame yter opp til 6,3 kW og kostet per desember 2013 ca NOK 19.000 inkludert montering. Jeg fikk NOK 3.000 fra min kommune (Oslo) som støtter varmepumper pga klima/miljø. Med en pris på ca kr 0,82 per kWh (strøm ca 0,2-025,nettleie,moms,avgifter,Grønne sertifikater avgift etc), regner jeg at pumpen er inntjent per desember i år (jeg har da spart NOK 16.000 i lavere strømutgifter på tre år).

Nå om dagen er innerdelen (i stuen), så godt på som lydløs. På virkelig kalde dager støyer den noe, slik at en bør plassere innerdelen lengst mulig fra der en oppholder seg mest og samtidig finne det stedet den er mest effektiv. I tillegg til pumpen har jeg også panelover og en peisovn (ved). Pumpen gir nok varme alene ned til -20 grader, kanskje mer også (det har ikke vært ekstremt kaldt siste tre år). Min bolig er et atriumhus (L-formet,en etasje,netto 90 kvm) bygd i 1965 og dårlig isolert i forhold til dagens standard.¨

Varmepumpen regner jeg med å ha minst ti år til og uten problemer. Jeg har så langt verken hatt problemer med den (5 års garanti) eller service på den.

Jeg skulle gjerne lagt solfangere på taket for å få varmt vann (flatt tak), men det tror jeg ikke jeg får lov til ab borettslaget (vi eier våre boliger sammen). En luft til vann varmepumpe, kunne også ha vært et alternativ, men innkjøpspris, radiatorer,varmtvannsbereder etc vil summere seg opp til en høy pris. Luft til luft er derimot ekstremt lønnsomt. Mine oppvarmingskostnader nå per år er NOK 0,82 x 3500 = NOK 2870. Altså ca null!

Jeg kjenner ingen som ikke har varmepumpe (luft til luft) og den lave kostnaden (i tillegg til lave strømpriser) har nok ført til mye sløsing med strøm slik at strømforbruket ikke har gått ned så mye som en kunne ønske (jeg sløser ikke!).

I Norge bruker vi absolutt mest strøm når det er ekstremt kaldt. Da går virkningsgraden (COP) på pumpene ned mot 1,0 og varmepumper er derfor ikke særlig nyttige til å redusere behovet for effekt i systemet og kapasitet i nettet. Innen 2019 skal vi ha smartmålere som måler strømbruk per time. Da vil vi oppfordres til å fyre med ved når det er spesielt kaldt og ellers la være å sløse med strømmen!

Dersom du har flere spørsmål, så kom igjen!

  • 4
  • 0

"Fygesne" er en problemstilling jeg aldri har hørt om. En setter ytterenheten på en yttervegg som er mest mulig fri for snø (avstand til innerenhet kan strekkes opp til 10-20 meter). I verste fall må en fjerne snø rundt ytterenhet.

På Grønland er netop fygesne et meget stort problem.

Jeg har set masser af eksempler på at ventilationsanlæg har suget den meget finkornede fygesne med ind I anlægget. Enkelte steder har man forsøgt sig med en cyklon på indsugningen, således sneen kan holdes væk fra resten af anlægget, hvor det af gode grunde smelter til vand.

Sne vil med sikkerhed sætte sig I udedelen og derved nedsætte effekt og COP-værdi I det Grønlandske vintervejr.

  • 3
  • 0

Søren Lund er tydeligvis i sit es. Der er dog behov for et par supplerende noter om bl.a. Norges termiske elproduktion.

Tommelfingerreglen med to tørrår per 10 år er blevet presset lidt her på det sidste, dvs. hvis man kigger på perioden 2000-14.

Det skulle nu mere forstås som et eksempel, da Ketill jacobsen selv tog udgangspunkt i det, i sit indlæg, snarere end som en tommelfingerregel.

Jeg tror reelt ikke man kan lave en tommelfingerregel om hvor hyppigt nedbøren varierer over Norge på årsbasis. Uanset om der er faldet få eller mange tørør i de foregående år, er der intet fysisk der forhindrer at de næste tre år i træk kan blive meget tørre, og det kan slet ikke forudsiges.

Nordmændene er ved at øge deres egen forsyningssikkerhed, idet de nu bygger vindmølleparker i stort omfang. Sammen med den vindmøllestrøm Danmark og Sverige eksporterer om vinteren, giver det et værdifuldt tilskud til at holde vandspejlet oppe på magasinerne, på kolde tørre vintre.

Således fungerer vindkraft som en eminent back for vandkraft, i år med ringe tilsig, mens vandkraften virker som en eminent backup for vindkraften, på dage med ringe vind.

  • 12
  • 0

Jeg måler strømforbruket til både inner og ytterdel. Fra kontakt i veggen, via måler til innerdel. Inner og ytterdel er koplet fra fabrikk, så all strøm kommer fra en og samme kontakt. Tidligere forbruk (10.000 kh) var basert på panelovner (3,6 kW) som var styrt av termostat som jeg skrudde ned 5 grader for natten. Forbruket er beregnet ut fra data for strømbruk siste førti år! Da jeg installerte termostat for mange år siden falt forbruket med 3000-5000 kWh (ned til 10.000)! Da slapp jeg å stille inn tre panelovner på samme kurs.

Min ytterdel står nær veggen og viften suger luft fra veggsiden. Den defroster automatisk etter behov. Gamle pumper har kanskje mer problemer med ising etc (fygesne)? På vinteren produseres flere liter kondensvann per døgn.

Min rentabilitetsberegning er kun basert på min pris for pumpen (NOK 16.000) og spart strøm per år (ca 6.500 kWh), pumpens maksimale effekt er irrelevant for denne beregningen.

  • 1
  • 0

Ketil,

Jeg sætter stor pris på dine omhyggelige besvarelser af Flemmings spørgsmål. Jeg bliver også klogere. Tak.

'Fygesne' er 'blowing snow' and as correctly pointed out by Flemming, the snow crystals tend to be very fine when the wind speeds are high. He is concerned about that combination. And maybe rightly so. Blizzards during the winter period can be tough - and long lasting. Og selvfølgelig øges varmebehovet eller komfortkravet fra beboerne i netop sådanne situationer.

Her er et link med meteorologiske data fra Nuuk, formentlig lufthavnen:

https://weatherspark.com/averages/27548/Nu...

Et stykke ned på siden finder du kurver med fraktiler af vindhastigheder, måned-for-måned.

  • 1
  • 0

Jeg vil tro at det er stor forskjell på lufteventiler/ventilatorer og varmepumper med hensyn til snø som blåser. En ytterdel bør plasseres på et lunt sted inntil veggen en halv meter oppe og gjerne inne i et lite "hus" (med tak og åpninger i vegger). Som kjent så har vi både mye snø og vind i Norge, mer noen steder enn andre. Jeg har prøvd å finne problemer med varmepumper uten å finne noe relatert til vind og små snøpartikler. På en moderne varmepumpe avises radiatoren (bak viften) jevnlig og automatisk ved smelting og i tillegg har en varmepumpe ofte et varmeelement i bunn for at ikke smeltevann skal fryse og fylle opp varmepumpen. Unntaksvis kan en ha problem med at smeltevannet ikke renner bort fra pumpen.

Et spørsmål: hvor mye vindmøllestrøm må Danmark eksportere per år? Jeg fant et tall fra 2011 på 36% (3,6 TWh). Norsk årsproduksjon er ca 130 TWh.

Strømmarkedet i Europa er merkelig. På tilbudssiden bestiller landene store nye vind og solcelleparker hvilket gir et stort strømoverskudd (flott synes jeg, mest mulig ny fornybar strøm). På den annen side har vi Nord Pool som sørger for (lav) markedspris på strømmen vi oversvømmes av. Norske vannkraftverk er ikke lykkelig over situasjonen. I et balansert marked ville prisen per kWh vært mye høyere (NOK 0,70 per kWh for eksempel). Eierne i Norge sitter og gråter stille for seg selv, mens dansker (og andre) og vi norske forbrukere jubler over lav strømpris!

  • 2
  • 0

I et balansert marked ville prisen per kWh vært mye høyere (NOK 0,70 per kWh for eksempel)

Lav pris i Norge skyldes jo nok ikke udenlandsk strømeksport - Norge har stadig haft netto-eksport, og er således selv ansvarlig for sin prissætning. At Norge har kunnet eksportere mindre end man plejer er vel ikke udlandets ansvar. Det er en del af vandkraftens egenskaber at prisfølsomheden kan være noget stejl på årsbasis mens den er ret flad på kort basis.

"Må" på norsk plejer at betyde "skal" på dansk, men jeg er ofte i tvivl. Strøm kan ikke skilles ad i ledningen - ofte skal kraftvarmeværkerne producere fjernvarme med strøm som "affald", og det presser prisen.

Danmark lukker ned for nogle (hav)møller i stærk vind (ikke storm her), men jeg har ikke set hvor meget. Når prisen er negativ i Jylland er prisen som regel mere negativ i Tyskland - til gavn for Norge, og Jylland såmænd. Der kan være noget med handelsaftaler eller systemer der gør at tysk strøm handles før dansk i Skagerrak-kablet.

  • 1
  • 0

Ja takk, begge!

Okay ;o)

  • hvor mye vindmøllestrøm har Danmark [lov til] at eksportere per år?

Mig bekendt findes der ingen lovmæssig begrænsning for hvor meget vindmøllestrøm vi må eller skal eksportere, men jeg kan tage fejl. ;o)

  • hvor mye vindmøllestrøm har Danmark [nødt til] at eksportere per år?

Det korte svar er 0 kWh.

Det lidt længere svar:

Vindmøller producerer strøm til en marginalomkostning på typisk 2-4 øre/kWh. Så strømmen kan afsættes mindst denne pris - eventuelt på eksportmarkedet - så producerer møllerne strøm, såfremt vinden blæser.

Får møllen etableringsstøtte (typisk i de første 6-11 år for nye møller), som afregnes pr kWh, så producerer de gerne helt ned til 0 øre/kWh, men får de ikke enten en markedspris + evt. støtte, der kan dække marginalomkostningen, så bliver de stoppet for at spare på levetiden og forlænge serviceintervallerne.

Det sker dog meget få timer om året at prisen er så lav.

Den vindmøllestrøm vi eksporterer til Norge, eksporterer vi derfor ikke fordi vi er nødt til det, men fordi Norge betaler en elpris, der er høj nok til at dække marginalomkostningen.

Og det ville I jo ikke gøre, hvis ikke den eksporterede strøm havde en værdi i Norge, som er høj til at forrente marginalprisen.

Og det har jo netop en værdi, så længe det kan holde vandspejlet oppe i magasinerne og øge jeres forsyningssikkerhed.

Er magasinerne allerede fulde og ingen i Norge mangler billig strøm, så sætter I bare prisen ned. Så holder vi op med at eksportere. ;o)

  • 8
  • 0

Nu da vi er fremme i skoene , så skal vi straffes med forøgede krav. De er lige sat procenter på yderligere nedsættelse af co2 produktionen , da danmark er langt fremme , så skal vi have sat procenten højere end andre lande , der er bagud. Så dermed skal vi have store udgifter på at andre sviner , og ikke gider gøre noget ved problemet. Hvad har man gang i , finder vi os i det ?

  • 1
  • 0

Nordmændene er ved at øge deres egen forsyningssikkerhed, idet de nu bygger vindmølleparker i stort omfang. Sammen med den vindmøllestrøm Danmark og Sverige eksporterer om vinteren, giver det et værdifuldt tilskud til at holde vandspejlet oppe på magasinerne, på kolde tørre vintre.

Jah, den norske vindkraftproduktion er stigende, men dog af overskuelig størrelse: 2.6 TWh i 2015, så vidt har jeg kunnet konstatere, mod 2.2 TWh i 2014, og 900 GWh i 2010. Det skal sammenlignes med, at forbruget til pumpekraft løber op i 1.5-2.3 TWh, at Norges vandkraftproduktion er 50-60 gange større end hver af disse faktorer, der hhv. bidrager til forsyningen og forbruget.

Du tager fejl, hvad angår fortegnet på Norges eludveksling med Sverige. Det er ikke (længere) klippefast, at Norge er nettoimportør i vinterhalvåret fra Sverige, og nettoeksportør om sommeren.

Lad mig minde om, at jeg for nogle måneder siden korrigerede den gængse opfattelse af, at Danmark altid er nettoeksportør til Norge (og Sverige) om vinteren. Vi var nettoeksportører til Norge i 3 halvår i træk, vinter 2009-10, sommer 2010 og vinter 2010-11, nettoimportører fra Norge de næste 3 halvår dvs. sommer 2012-13 til sommer 2013-14 og næsten i balance de næste 3 halvår (vinter 2012-13 til vinter 2014-15). Lige siden har vi været nettoimportører fra Norge hvert halvår.

Danmarks udveksling med Sverige var også anderledes i hele 5 halvår i træk, fra vinteren 2008-09 til vinteren 2010-11, hvor vi stort set fra nettoeksportører, mens vi var nettoimportør i halvårene før og halvårene bagefter. Når man lægger disse to udviklingsspor sammen med udviklingen i nettoudvekslingen med Tyskland, som er skrumpet ind - pga. ’flaskehalse’ hvoraf nogle er 'kunstige' – betyder det, at Danmark er blevet nettoimportør, både i vinter og sommer.

Tilbage til Norge, hvor jeg kun månedsdata, fra ENTSO-E, fra jan. 2010 til sep. 2015, og hvor der mangler tal for udvekslingen med netop Sverige i sommerhalvåret apr.-sep. 2015. Udover Sverige og Danmark er Norge - indtil videre - elektrisk forbundet med Holland, Finland og Rusland. Den dominerende udveksling foregår med SE, DK og NL.

Data fra den nævnte periode viser, at Norges eludveksling tilsyneladende også foregår i ’ryk’, 3 halvår ad gangen. Først var der 3 halvår, hvor der ganske rigtigt er nettoimport, ikke bare fra SE og DK, men også NL i jan-marts 2010, sommer 2010, og vinter 2010-11, med hhv. 2, 5 og 7 TWh i alt. Mest fra Sverige i sommeren 2010, 4 TWh, men også knap 3 TWh fra SE, godt 2 TWh fra DK og knap 2 TWh fra NL i vinteren 2010-11.

Derefter skiftede billedet: De følgende 3 halvår var Norge nettoeksportør, ’big scale’, til alle de 3 nævnte lande, stigende fra godt 5 TWh i sommeren 2011, til knap 9 TWh i vinteren 2011-12 og knap 11 TWh i sommeren 2012. Den store importør var - guess who: Sverige med 1, 4 og 5 TWh i de nævnte halvår.

Derpå skiftede billedet igen: Norge forblev nettoeksportør, men på et lavere niveau, 2-4 TWh, og i vinteren 2012-13 var der faktisk nettoimport fra SE, 1.7 TWh, men nettoeksport til DK, 0.3 TWh og NL 2.7 TWh. Sommeren 2013: Nettoeksport til alle sider, mest til SE 1.7 TWh og 2.2 TWh til NL. Vinteren 2013-14: En meget beskeden nettoimport fra DK, 290 GWh, men nettoeksport til SE, 0.6 TWh, og til NL, 1.7 TWh.

Så skiftede billedet atter: Nettoeksport til alle sider: Mest til SE i sommeren 2014, 3.7 TWh, 2.2 til DK, og 2.7 til NL. Vinteren 2014-15: 2.7 TWh til SE, 0.8 til DK og 2.8 til NL. Som nævnt mangler jeg data fra sommeren 2015 vedr. udvekslingen med SE, men Norge sendte netto 3.4 TWh til DK og 2.9 TWh til NL.

  • 6
  • 0

Du tager fejl, hvad angår fortegnet på Norges eludveksling med Sverige. Det er ikke (længere) klippefast, at Norge er nettoimportør i vinterhalvåret fra Sverige, og nettoeksportør om sommeren.

Mads - det skriver jeg heller ingen steder.

Sagen er at Norge nettoimporterer (ikke nødvendigvis fra Sverige, som også bliver ramt i tørår) om vinteren i tørår, og den sag er sandsynligvis klippefast i mange år endnu.

Det er generelt i tørår de er udfordret på forsyningssikkerheden, men øget vindkraft, ikke bare i Norge, men i HELE norden og de dele af Nordeuropa, som deres kabelforbindelser rækker til, giver et større overskud af strøm om vinteren, som vil være med til at øge Norges (og Sveriges) forsyningssikkerhed om vinteren.

Norge har rigtig nok ikke nogen stor vindkapacitet endnu, men som dine tal viser, så er de startet meget sent, men accelererer til gengæld hurtigt.

Ud af Vestas' annoncerede ordreindtag på foreløbig 5.691 MW i år, er 1.165 MW fra Norge.

https://www.vestas.com/en/investor/announc...

Hvor mange vindmølleordrer Norge har afgivet til andre producenter, har jeg ikke overblik over, men så sent som i forgårs fik Senvion en på 112 MW, og jeg husker at Siemens fik en på 160 MW tidligere i år.

http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables... http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables...

Disse ordrer vil alene komme til at genere 4-5 TWh pr år, og alle være i drift inden 2020!

... og det er som sagt alene hvad jeg selv har opsnappet af indkomne ordrer til to producenter, siden årsskiftet, og langt fra fyldestgørende for hvor mange ordrer hele vindmølleindustrien pt har liggende fra norske ordrer.

Når nordmændene siger de vil installere mere vindkraft, så er det åbenbart noget de mener alvorligt. ;o)

  • 6
  • 0

Jeg spørger fordi jeg er ved at samle argumenter for eller måske rettere imod bygning af et nyt 6. vandkraft i Grønland, som i givet fald vil koste 1 milliard kroner, til forsyning af to byer, 3x7 MW og 84 GWh, hvor anlægsprisen vil blive belastet uforholdsmæssigt meget af en 100 km lang transmissionlinje til den største af byerne ....

Nu foregriber jeg nok begivenhederne ved at kommentere denne korte beskrivelse, frem for at vente til dit samlede overblik er udarbejdet.

Det falder bare i øjnene at du lægger sagen ud som du gør her - for selvfølgelig lyder 1 mia kr da voldsomt for 3x7 MW elkraft - men nu skulle det vel aldrig være sådan at de 100 km kraftlinie, der er inkluderet i denne mia kr, kan bruges til andet end lige at forbinde dette ene kraftværk?

Eksempel: Mitsubishi og Vestas har f.eks. investeret et mindst ligeså stort beløb i den 8 MW vindmølle, der nu står i Østerild og producerer el i sporadisk drift.

Men udover den energi denne ene mølle genererer, inkluderer investeringen jo også det Joint Venture og de faciliteter, der allerede nu masseproducerer møllen, som har øget kommende offshore-parkers kosteffektivitet med 67%, og bl.a. resulteret i de priser du kender fra de seneste udbud på Vesterhav Nord og Syd (47 øre/kWh) og Borssele 1 og 2 (54 øre/kWh).

Det skulle vel aldrig være sådan at der vil kunne tilkobles adskillige ret kosteffektive vandkraftværker langs de 100 km transmissionslinje i Grønland, så den dermed vil kunne levere masser af billig grøn strøm i fremtiden, både til de to byers aktuelle forbrug, men også til en række energiintensive industrier, som også kan kobles til kraftlinjen og skaffe masser af økonomi og arbejdspladser til befolkningen i de to byer?

For hvis det er tilfældet, så er det vel det perspektiv milliarden skal ses i - ikke sandt?

  • 1
  • 0

Dejligt, Søren, at du reagerer på denne del af mit indlæg om varmepumper.

Nej, er det korte svar på dit første spørgsmål: Den nævnte 1 mia. kr. er overslaget på at bygge kraftværket, lægge en HV-ledning, 38 km, til den lille by, Qasigiannguit (1165 indbyggere, den 1. jan. 2015, og 1800 i 1980), og en anden HV-ledning, 117 km til den lidt større by, Aasiaat (3098 indbyggere, mod 3200 i 1980). Der er ingen kunder undervejs, på nær et par bygder, hvor elforbruget er så begrænset, at det slet ikke giver mening at lave en afgrening og en transformatorstation og en forstærkning af elnettet i bygderne. Elforbruget i Qasigiannguit har stået stille i de sidste 10 år, 5 GWh, hvortil kommer 6-7 GWh fjernvarme. I Aasiaat har elforbruget stået stille i de seneste 8 år, 15-16 GWh, hvortil kommer lige så meget fjernvarme.

Nej, er ligeledes det korte svar på dit andet spørgsmål: Der blev i 2005 indledt forhandlinger med den amerikanske aluminiumsgigant, Alcoa, om bygning af to store vandkraftværker og en alu-smelter. Der blev indgået et MOU i 2007 om samarbejde om undersøgelser, analyser, etc. af projektet inkl. modeller for ejerskab og finansiering af investeringerne. Der er eller måske rettere var tale om meget store tal i en grønlandsk sammenhæng: En samlet installeret effekt på over 650MW, 5 TWh/år, 240 km HV-ledninger til alu-smelteren, overslagspris: 5 mia. kr. plus alu-smelteren: 350.000 tons/år, 14-18 mia. kr. Altså 19-23 mia. kr. i alt. Det skønnede samlede arbejdskraftbehov ville variere mellem 2.000 og 5.000 personer i en 5-årig anlægsfase, der ville blive en direkte beskæftigelse på smelteren på godt 400 personer, og afledet beskæftigelse på 300-400. Forhandlingerne mundede ud i et stort ønske om at få den såkaldte storskalalov, så man kunne bruge importeret arbejdskraft i anlægsfasen ’på internationale vilkår’ – for at reducere anlægsomkostningerne. Den lov ville indebære behov for tilpasning af den danske udlændingelovgivning, etc. Der gik politisk fnidder i sagen, både i folketinget og i landstinget, fordi der var udsigt til storimport af kinesisk arbejdskraft og kritikere, inkl. både dansk LO og Grønlands SIK talte om farerne for social dumping, som ville få negativ afsmittende virkning på resten af det grønlandske arbejdsmarked. Mens alt dette gik op i en spids i 2012-13, hvor der også skulle holdes ordinært valg til landstinget slog faldet i råvarepriserne benene væk under projektet. Formelt er MOU’et fortsat i kraft og dermed har Alcoa fortsat fortrinsret til at udnytte de to vandkraftpotentialer, men i realiteten er der mulighed for, at andre kan komme til. Det ene af potentialerne var inde i billedet til at dække en del af energibehovet til den jernmine, Isukasia, som heller ikke blev til noget, af flere årsager formentlig, men bl.a. fordi de kinesiske vækstrater begyndte at falde, hvilket gik ud over stålpriserne.

Dine sammenligninger med, hvad Mitsubishi og Vestas har råd til at have stående oppe i Østerild, uden at de snurrer ret meget, er interessante, men desværre ikke relevante i en grønlandsk sammenhæng. I Grønland har det store konsekvenser, at skiftende landsstyrer /regeringer fortsat lægger mere vægt på ’solidariske principper’ i fastsættelsen af priserne på el end på omkostningsægte priser. Det betyder, at der er flere og flere forbrugere, ikke længere bare i bygderne og de mindste byer, men i praksis i alle byer på nær de 2-3 største, som betaler mindre (og nogle meget mindre) for strømmen end de faktiske omkostninger tilsiger. Til gengæld betaler forbrugerne i de 2-3 største byer mere end de faktiske omkostninger i deres by tilsiger. På trods heraf er det samlede elforbrug i hele Grønland i praksis ikke steget siden 2008. Det har bl.a. betydet, at især det nyeste (taget i brug i 2013) af 4 store vandkraftværker ikke har fået den gode start på livet, som Buksefjordværket, der har forsynet Nuuk siden 1993, fik i kraft af stor og vedholdende stigning i elforbruget, men måske nok lidt for mange tilslutninger af kunder på ’fast elvarme’. Det er vægten (i MWh, ikke kroner) af de sidstnævnte kunder, som jeg gerne ville gøre noget ved med at få dem konverteret til varmepumper. Det vil kunne frigøre strøm til andre kunder, måske en serverpark. Det er jo så moderne...

  • 2
  • 0

Den nævnte 1 mia. kr. er overslaget på at bygge kraftværket, lægge en HV-ledning, 38 km, til den lille by, Qasigiannguit (1165 indbyggere, den 1. jan. 2015, og 1800 i 1980), og en anden HV-ledning, 117 km til den lidt større by, Aasiaat (3098 indbyggere, mod 3200 i 1980).

Mads - tak for det udførlige svar og indblik.

Et par tillægsspørgssmål, som du blot behøver at besvare kort, såfremt det er oplyst:

Er der tale om DC eller AC forbindelser?

Hvor stor el-kapacitet er forbindelserne dimensioneret til?

  • 1
  • 0

En studerende som jeg vejledte omkring 1996 lavede akademiingeniørsafgangsprojekt vedrørende varme i Nuk.Hans far var chefpilot i Grønlandsfly og han tog selv tilbage til GTO i Nuk efter dimission. Jeg husker ikke navnet og årstallet præcist. Projektet beregnede konsekvenserne af at enten bygge mere vandkraft eller også varmepumpe fra havnen i Nuk. Den bundfryser ikke. Nuk havde (har?) et fjernvarmeanlæg som levede af spildvarmen fra elværket(diesel) ,men efter det nye vandkraftsstrøm flød rigeligt, lavede man noget der blev omtalt som elkedler på varmecentralen og tabte så en 30 40 % inden det blev brugt i husene. Hvis ellen skulle bruges direkte blev vi enige om at det burde ske på brugsstedet,men for sportens skyld regnede vi også på en varme pumpe fra havnen. Det så forbløffende godt ud hvis man kørte fjernvarme temperaturen ned og så brugte ren el til at løfte fra fjernvarmetemperatur til badevand.Det der med legionella og lignende var en by i Rusland. Hvis Du møder ham bedes Du hilse.

  • 2
  • 2

Jeg har ikke adgang til det seneste projektmateriale, men jeg kan ikke forestille mig andet end at der er tale om en AC-forbindelse. Formentlig på 60 kV, ligesom på den 50 km lange linje fra det vandkraftværk, Paakitsoq, som siden 2013 har forsynet Ilulissat. der ligger nord for den isfjord, som gør det umuligt at forestille sig, at det anlæg også kunne forsyne Qasigiannguit, som ligger syd for isfjorden.

Indtil videre er der kun et vandkraftværk, som forsyner to byer. Det er Qorlortorsuaq, der forsyner både Narsaq og Qaqortoq i Sydgrønland, som ligger 50-60 km fra begge byer. Jeg kender ikke den nøjagtige længde af de to linjer. Dette anlæg er under udvidelse: Der skal etableres en dæmning til opstemning af smeltevand fra en udløber af Indlandsisen, hvorved der skabes et nyt reservoir, hvorfra vandet skal ledes gennem en ny tunnel til det nuværende reservoir ovenfor kraftværket, der skal have installeret et nyt 3. aggregat, så man kommer op på 3x3,6MW. Produktionen forventes fordoblet fra 30-32 GWh til ca. 64 GWh.

En del af den nye produktion kan muligvis afsættes til det ene eller begge de to mineprojekter i området, dels en multi-mine (uran og REE) på Kvanefjeldet 10 km fra Narsaq, dels en REE-mine på Kringlerne, som tilhører den sydlige del af den såkaldte Ilimaasaq-intrusion, som Kvanefjeldet er den nordlige del af. De to forekomster ligger selvfølgelig på hver sin side af den mægtige Tunulliarfik (Skovfjorden), men OK, den eksisterende fjordkrydsning til Narsaq kan muligvis opgraderes til også at dække minens behov. Kvanefjelds-projektet er længst fremme, men der er igen kommet knas i maskineriet, fordi det australske selskab GME Ltd. (moderselskabet til licensholderen, GME A/S), som led i bestræbelserne på at sikre finansieringen af minens etablering, har solgt 12½ pct. af sine aktier til et kinesisk 'konglomerat', Shenghe Resources. De to (børsnoterede) selskaber er kommet med hver sin forklaring om rækkevidden af en option, hvorefter Shenghe kan udvide sin andel til 60%. En sådan indirekte overdragelse skal godkendes af det grønlandske Råstofdepartement, men GMEL har afvist at sende en kopi af aftalen til det grønlandske Råstofdepartement, fordi man ikke stoler på at aftalens indhold kan holdes indendøre.

  • 0
  • 0

I 1996 var det allerede 5 år siden, at jeg forlod Nuuk. Jeg kender ikke det omtalte afgangsprojekt eller ham der lavede det, og kan heller ikke komme i tanke om, hvem hans far kunne være. Desværre.

Der er ingen fare for ’bundfrysning’ i Nuuk havn, eller de fleste andre havne for den sags skyld. Nuuk har fortsat sit fjernvarmesystem, som oprindeligt var baseret på et antal fjernvarmeværker, med oliefyrede kedler, og separate net. Visse af disse net blev efterhånden koblet sammen, og man begyndte at udnytte restvarmen fra de to store 2-takts motorer på Nordhavnselværket. På et tidspunkt kom der et kommunalt ejet affaldsforbrændingsanlæg til, og man indgik en aftale om køb af varme derfra. Desuden findes der et antal såkaldte blokvarmecentraler, som leverer fjernvarme og brugsvand til en række bebyggelser og store kunder. Jeg ved ikke, hvor mange af disse der med tiden eventuelt er blevet sluttet til det store FV-net, om nogen, men det er jo lidt besværligt og dyrt med en kombination af ledningskasser over jorden og sprængte kanaler i fjeldet.

Vandkraftværket ved Buksefjorden leverer gennem en 55-56 km lang HV-linje, som bl.a. krydser den mægtige Ameralik fjord (med verdens dengang længste fjordkrydsning, 5-6 km) strøm til tre slags kunder: lys/kraft, fast elvarme og afbrydelig elvarme. Desuden er ’intern afsætning’ af strøm til Nukissiorfiit’s* egne FV-værker, som også er ’afbrydelig’. De eksterne afbrydelige elvarmekunder omfatter bl.a. de nævnte blokvarmecentraler og private en-/flerfamilieshuse med egne oliefyr, af forskellig størrelse. Nogle af kedlerne har fået indsat elpatroner, andre har fået opsat elektrokedler, men de har alle beholdt deres oprindelige oliefyrede kapaciteter, fordi disse kunder er de første, som bliver afkoblet, hvis der er problemer med forsyningen fra Buksefjord, af den ene eller anden årsag. Buksefjordværket havde oprindeligt 2x15MW, men blev udvidet med et 3. aggregat i 2008. Et par år senere blev Nordhavnsværket udvidet med en 3. motor (jeg kender ikke kapaciteten). Det var vist på høje tid, fordi successen med fast elvarme betød, at der var risiko for at det gamle NHV ikke kunne dække hele el-behovet til lys/kraft samtidigt med el til alle de mange faste elvarme-kunder – hvis der var udfald på forsyningen fra Buksefjorden.

Jeg ved ikke om der idag foregår overvejelser om ‘varmepumpe fra havnen i Nuuk’, men Nordhavnsværket ligger jo lige der, og har kølevandsindtag, etc.

*) Nukissiorfiit er dem selvstyrede ejede virksomhed, der leverer både el og vand på alle bosteder i Grønland og fjernvarme i de 8-10 byer, som har det system.

  • 2
  • 0

Lige et spørgsmål. Kan hydroværkerne levere hele året eller er der risiko for at frosten stopper dem om vinteren?

  • 1
  • 1

Du mener måske også at det man ser i USA for tiden er demokrati?

Jeg kender kun et demokrati i verden og det er det system Svejts benytter sig af.

Har de ingen spindoktorer i Schweiz? (Spindoktorer er for demokrati hvad doping er for sport.)

Jeg er mest tilbøjelig til at mene der overhovedet ikke er demokrati noget sted i verden, men opmuntret af dit indlæg kiggede jeg lige nærmere på Schweiz, og det ser ud til at det kommer ret tæt på.

  • 1
  • 0

Det er ikke første gang nogen stiller det spørgsmål, som på en måde er forståeligt nok. Men svaret er nej: Reservoirerne er baseret på eksisterende søer, evt. suppleret med en dæmning for at øge kapaciteten, først og fremmest, og give en lille smule mere faldhøjde. Disse søer bundfryser ikke, men der kommer måske 2-3 meter is, afhængigt lokale forhold inkl. hvor varm sommerhalvåret har været og dermed hvor meget varme der er indlejret i vandmagasinet og hvor kold vinterhalvåret bliver, altså hvor meget afkøling der kommer oppefra. Vandet tappes gennem et undersøisk indtag, som er placeret i passende dybde på en passende fjeldside, hvor man sprænger ’bundproppen’ ud som sidste etape af indtags tunnellen, der skal lede vandet frem til turbinerne i den underjordiske kraftstation. I løbet af vinterhalvåret tappes vand og der bliver et hulrum mellem isens underside og vandoverfladen. Isdækket falder mere eller mindre sammen, men der er et ristebygværk, som forhindrer af isflager over en vis størrelse suges med ind i turbinerne.

Ligesom i fx Norge har man ’tørår’, hvor tilstrømningen er mere eller mindre under ’middeltilstrømningen’, som er mere eller mindre godt bestemt som følge af længere eller kortere perioder med registrering af afstrømningen ud af den oprindelige, naturlige sø. Der har tilsyneladende været 1-2 eksempler på, at man på et af værkerne ’er kommet til’ at tappe for langt ned i en vintersæson, som blev efterfulgt af en tør sommer med under middeltilstrømning som følge af under middelnedbør og måske mindre afsmeltning fra små lokale gletsjere inde i afstrømningsområdet. Derved er man ’kommet til at mangle vand’, så vandkraftværket leverede mindre end normalt den følgende vintersæson. Om man klarede kniben ved at afkoble nogle/alle af de afbrydelige elvarmekunder, som slog over på oliekedlerne, hvorefter vandkraftstrømmen gik til at dække elbehovet eller om man også var nødt til at køre med byens dieselværk for at dække hele lys/kraftbehovet, er jeg ikke klar over. Set udefra er det svært at afgøre om der primært har været tale om svigtende nedbør eller om dårlig drift.

Det ligger imidlertid fast, at man i Nukissiorfiit’s 2014-beretning kunne læse om ’manglende vand til vandkraftværket i Sisimiut’, og i 2015-beretningen kunne man læse om ’ændringer i nedbørsmønsteret udgør en meget konkret trussel for Nukissiorfiit, idet vandkraftværkerne og drikkevandsforsyningen er afhængige af nedbørsmængderne.’ Der er bare den hage ved de anførte citater, at de stemmer dårligt overens med to forhold: a) Det pågældende reservoir er meget stort: Reguleringsgraden er 2.5, dvs. man kan gemme 2.5 gange middeltilstrømningen, så der må have været tale om flere år med væsentlig mindre tilstrømning end forventet, b) Der er ikke noget, der tyder på, at nedbøren generelt vil aftage. I hvertfald ikke ifølge en frisk rapport fra DMI ‘Fremtidige klimaforandringer’ for den pågældende region. Der kan man læse følgende i resumeet: “Klimaforandringerne forventes at tiltage frem mod 2100. Det vil medføre højere temperaturer, mere vinternedbør, flere og mere intense ekstreme vejrhændelser samt ikke mindst en vigende mængde havis. En række afledte størrelser som fx perioden med snedække og vækstsæsonens længde påvirkes også. Men den præcise udvikling afhænger især af, hvor store mængder drivhusgasser, der slippes ud i atmosfæren i fremtiden.”

Men DMI vil selvfølgelig gerne have flere projektmidler til at forbedre deres model, og dermed nøjagtigheden af deres forudsigelser. Forståeligt nok, hvis du spørger en gammel hydrolog...

  • 0
  • 0

Demokrati var noget ,der fandtes i Athen fordi der var en rig sølvmine i nærheden,som blev gravet af slaver. Demokrati og menneskerettigheder er ikke det samme. Lige ved siden af lå Sparta som ville kunne have overgået kommu- na- fa- etc ister i modbydelighed . Mens Athen og Sparta kæmpede indbyrdes voksede Rom i vest. Sparta vandt men Rom fik magten. Enhver lighed med England,Tyskland og USA er naturlig. Når der ikke er flere penge i minen er der heller ikke noget demokrati. Schweiz har masser af penge,har boet der 4 år,men Danmark bruger de sidste rester på VE og signaler. Demokrati og fattigdom er uforenelig.

  • 0
  • 6

Jeg har ikke adgang til det seneste projektmateriale, men jeg kan ikke forestille mig andet end at der er tale om en AC-forbindelse. Formentlig på 60 kV, ligesom på den 50 km lange linje fra det vandkraftværk, Paakitsoq, som siden 2013 har forsynet Ilulissat. der ligger nord for den isfjord, som gør det umuligt at forestille sig, at det anlæg også kunne forsyne Qasigiannguit, som ligger syd for isfjorden.

Mads - tak for dit meget uddybende svar til mit første spørgsmål. Det havde ikke behøvet at være så omfattende, men jeg læser med stor interesse.

Det andet spørgsmål om hvor stor el-kapacitet kablet bliver på, fik jeg ikke svar på, men det skyldes måske at det ikke oplyst i det materiale du har?

Når jeg spørger, er det fordi jeg fornemmer at dette projekt handler meget mere om kabelforbindelserne end om det forholdsvis lille vandkraftværk.

Det kunne afsløre lidt af det, hvis du vidste om det var DC-forbindelser, der var tale om. Med DC ville man kunne udnytte en varierende vandeffekt mere effektivt ved variabel omdrejningstal, levere en ensrettet spænding til de to DC-forbindelser, og invertere den tæt ved byernes AC-net, i lighed med måden man forbinder vindmølleparker til nettet på.

I så fald ville kabelforbindelserne være dedikeret til det omtalte vandkraftværk, frem for et større formål.

Vandturbiner er dog ret effektive, også ved faste omdrejningstal, og jeg har ligesom dig svært ved at forestille mig at de ikke bliver AC, da jeg netop tror forbindelsen på sigt skal tjene et væsentligt større formål end at forbinde et 21 MW kraftværk til de to små byer.

Derfor spurgte jeg også til kabelkapaciteten.

Men omvendt, hvis du kan slå fast at forbindelsen er dedikeret (og dimensioneret) alene til dette vandkraftværk, så kan jeg kun give dig ret i at 1 mia kr lyder eksorbitant dyrt - men det er måske bare helt andre omkostningsmæssige proportioner vi skal forholde os til, når der anlægges kraftværker og HV-forbindelser på Grønland, sammenlignet med de fleste andre steder i verden?

  • 1
  • 0

Selvtak, Søren. Det er altid en fornøjelse for mig at skrive lange svar, især til en debattør, som jeg ved værdsætter lidt bonusinfo.

Kabelkapaciteten: Ja, som jeg tidligere har indrømmet, er kun en hydrolog, der er blevet energiplanlægger. De elektrotekniske detaljer må du få fra anden side. Jeg skrev en 60 kV linje, og troede at det var svar på dit spørgsmål. Det er det så ikke, må jeg forstå...

Jeg er ret fast i kødet, hvad angår formålet med den 117 km lange HV-linje. Det er for at få transporteret elektrisk energi og effekt fra vandkraftværket til Aasiaat, over rimeligt fladt terræn på den sydlige side af Diskobugten, hvor linjeføringen kan blive vanskelig, og dyr, fordi der er mange øer/mange små krydsninger af vand, hvor man enten skal op og ned, etc.

Jeg har indtil nu aldrig hørt om, at der skulle være kunder som idag er ukendte, for den bredere offentlighed. Mig bekendt er fx geologien på denne strækning/del af Grønland ret kedelig, hvad angår økonomisk interessante mineraler. Det ville muligvis have gjort en forskel, for energibehovet fra det vandkraftværk, hvis Aasiaat var blevet basehavn for et højere niveau af offshoreboringer og evt. udbygning af kommercielle fund til produktion. Men også denne mulighed er løbet ud i sandet, som følge af resultatet af 8-9 brønde, der blev boret ud for Vestgrønland i 2010 og 2011.

Som allerede nævnt har jeg ikke det nyeste projektinfo. Derfor kan jeg heller ikke sige noget fornuftigt om breakdown på den milliard: Kraftværket, HV-ledningerne til de to byer, opgradering af deres net fra 10 til 20 kV, samt hele afsætningssiden altså elpatroner, elkedler, etc. som skal være på plads for at værket kan komme af med energien og effekten, helst fra Day One, og få indtægter fra dette salg.

Ja, altid er dyrere i Grønland, inklusive øl i butikken, på værtshuse og restauranter... too bad.

  • 0
  • 0

Til Thomas Gade. Det meste av strømpriser i Norge settes av Nord Pool. Nord Pool er et utmerket system som sørger for strøm til rett sted til rett pris, og alle får strøm med utmerket regularitet og forsyningssikkerhet!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten