Danmark investerer 340 milliarder i broer, veje, jernbane og kloakker

Man skriver bare: "dobbelt post"

Så ved folk, at man er kommet til at trykke på en forkert knap, eller at systemet har lavet en fejl, som man ikke kan rette.

Mvh Thomas

Man kan vel vælge 'Rediger' og fjerne teksten - helt eller delvis(?) Men hvorfor dog dét? Det er da en fin kommentar, du har skrevet! :)

b :-)?!?

Hvis man holder sig til klassisk Keynsiansk økonomisk teori, er det god latin at investere i offentlig infrastruktur i lavkonjunktur og undlade at investere i offentlig infrastruktur i højkonjunktur. I praksis skabte offentligt støttet investering i landbruget først i 1980'erne mange arbejdspladser (positivt), men da det begyndende opsving i det private byggeri blev kvalt i stigende lønninger, fordi efterspørgslen efter arbejdskraft oversteg udbuddet (negativt). Det første igen til generelt stigende priser osv. altså inflation. Den 2. oliekrise i 1982 var benzin på bålet (ja undskyld brug af vendingen lige her). International ekspansiv finanspolitik sammen med øget international kapitalbevægelighed førte i Danmark til Kartoffelkuren i 1987, som satte en meget brat stopper for den ekspansive finanspolitik (pengerigelighed) og første til mange års høj arbejdsløshed, faldende priser på boligmarkedet (frem til ca. 1993) og dernæst 8-10 års langsom tilbagevenden til gode tider. Fra 2000 - 2008 blev arbejdsløsheden reduceret til et nærmest umuligt lavt niveau uden at lønningerne eksploderede før ca. 2006. Østarbejdere hjalp til at holde lønninger og dermed priser nede, mens udviklingen i boligpriser desværre ikke blev bremset med f.eks. en midlertidig stramning i realkreditlovgivningen. Dette sidste er den væsentligste årsag til, at Danmark oplevede større fald i boligpriserne og dermed relativt større opbremsning i økonomien end Sverige og Tyskland, som ikke fik de vilde boligprisstigninger. Hvis regeringen 2000 - 2008 havde lavet de store offentlige investering havde vi næsten sikkert fået flere penge ud i samfundet og dermed endnu kraftigere stigninger i boligpriserne osv. altså inflation og efterfølgende endnu større "crash". Faktisk kan man nu bagefter godt beklage, at regeringen i f.eks. 2005 ikke indførte stramning af realkreditten, sådan som realkreditten nu til dels selv har indført med loft på 60% af friværdien for afdragsfri lån. Det havde været næsten uendeligt klogt og visionært. I stedet gik vi i luften som en tegneseriefigur der ikke erkender at klippen er stoppet.

Det blev lidt for langt, men min pointe er, at timing af store offentlige investeringer er afgørende for effekten på samfundsøkonomiens udvikling. Lige nu forekommer jo at være et super god ttidspunkt for offentlige investeringer, men det varer nok ikke ved og så skal "festen" altså boligprisstigningerne bremses. Udfordringen er så, at det er upopulært at stoppe festen, både hos vælgerne og kommunerne der alle kradser penge ind når boligpriserne stiger.

En katastrofe for landet er at have små overfyldte børnehaver og store overfyldte skoler uden lærere. Børn er et vigtigere råstof end broer. Vi kørte forresten fra København til Slesvig og tilbage igen i går. Det gik udmærket. Kunne det betale sig at bygge en bro til Sverige? Kan det betale sig at bygge en bro til Tyskland?

"Vi skal tilbage til 1990’erne før der blev investeret så meget i broer, veje, jernbane og kloakker som nu."

Et det ikke bare en anden måde at sige at Anders Fogh Rasmussen regeringen var en katastrofe for landet ?