Danmark importerer træpiller fra skove så store som Sjælland og Fyn tilsammen

Foto fra Ørsteds import af træpiller. Illustration: Ørsted

Træpiller til de danske kraftværker og fyr kræver årligt et skovareal på størrelse med vores to største øer tilsammen. Nu står også importen af træflis foran et boom.

Af 74

Omtrent 2,5 millioner ton træflis blev i 2016 sejlet til de store kraftværker herhjemme og kørt på lastbiler ud til husejere med træpillefyr.

Danmark er en af verdens største importører af træpiller, og de kommer så godt som alle sammen fra udlandet. De danske skove leverer derimod en del brænde til de danske ovne, men frem for alt træflis til varmeværkerne.

Læs også: Udskældte træpiller undgår afgifter: Kunne have betalt fem energiforlig

Importen af træpiller nåede for to år siden et sådan omfang, at der skulle bruges et areal på cirka en million hektar – et areal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen – til at skove træet. Det viser et estimat, som Hededanmark, tidligere Hedeselskabet, har udarbejdet for Ingeniøren.

Svarer til tredobling af de danske skove

Ifølge estimatet svarer det til, at de danske skove skulle tredobles, hvis de skulle levere træpillerne, frem for at vi importerer dem.

Læs også: Energiprofessor til politikere: Vi har ikke brug for flere biomasse-værker

I sit estimat har divisionsdirektør Steen Riber taget udgangspunkt i Hededanmarks egne opgørelser over produktion og import af træ til afbrænding, da Energistyrelsens officielle statistik ifølge ham er fejlfyldt på det område. Importen af træpiller stammer dog fra seneste udgave af Energistatistikken.

Læs hele Ingeniørens fokus om de danske kraftværkers overgang fra kul til træpiller

Estimatet tager udgangspunkt i hugsten af brænde og træflis per hektar i de danske skove. En lang række forhold, f.eks. klimaet, træsorterne og typen af skovdrift, afgør, hvor meget træ der kan skoves per hektar. Derfor siger estimatet kun, hvor meget skov vi skal bruge i Danmark for at kunne producere træpillerne, ikke hvad der rent faktisk er brugt i udlandet.

Også importen af træpiller står over for et boom

Desuden står Danmark over for et boom i importen af også træflis. Det skyldes, at en række centrale kraftværker er om- eller nybygget til at brænde træflis af. De er taget i brug siden 2016 eller vil blive det i de kommende år.

Alene Hofors Bio4-blok på Amagerværket vil således importere ca. en million ton træflis årligt.

Læs også: »Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«

Steen Riber understreger, at der som udgangspunkt ikke er noget forkert ved at skove træ til afbrænding i forhold til udslippet af drivhusgasser. For det første, påpeger han, sker der fortsat en nettotilvækst i skovene. De lagrer altså stadig mere kulstof, selv om der bliver skovet, hovedsageligt til træflis og gavntræ herhjemme.

For det andet bliver skovene stadig drevet med henblik på at sælge tømmer. Det giver langt højere priser end træ til afbrænding. Træet, der bliver brændt af, kommer derfor hovedsageligt fra udtynding af skovene, hvor grene og mindre træer bliver fældet for at gøre plads til de værdifulde stammer, og fra affaldstræ fra savværkerne.

Klimaregnskabet afhænger helt af udgangspunktet

Ikke desto mindre stiller en række miljøorganisationer og forskere sig yderst skeptiske over for, om det er en god idé, at vi i Danmark brænder træ af fra så stort et areal. Også Klimarådet, der blev nedsat som rådgiver for regeringen, har udtrykt skepsis.

Rådet udgav i maj en rapport om biomasse. Den henviser blandt andet til, at der sagtens kan produceres mere biomasse i verdens skove, end verden efterspørger i dag. Men frem mod 2050 vil efterspørgslen vokse til det dobbelt af, hvad verden kan efterkomme.

Læs også: Biomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme

Det vil skabe et pres for at fælde træer og dermed fjerne den eneste effektive og økologisk forsvarlige møde at lagre kulstof på i dag, nemlig i skovenes vedmasse.

Jette Bredahl Jacobsen, medlem af Klimarådet og professor på Københavns Universitet, forklarer, at hvis en skov får lov at ligge helt urørt hen, holder den før eller siden op med at oplagre mere kulstof. Den opnår en ligevægt, hvor der rådner lige så meget, som der er tilvækst.

Verdens efterspørgsel efter biomasse vil eksplodere

Men det kan tage hundredvis af år. Indtil da vil langt de fleste skove på kloden vokse og udgøre et voksende klimalager, som der i den grad er behov for, hvis temperaturstigningerne skal holdes i ave.

Når man ser på klimaregnskabet for afbrænding af træ, skal man derfor tage udgangspunkt i, om skovene netto optager mere eller mindre kulstof, end de ellers ville have gjort. Hvis blot skovenes nettooptag er minde, end det havde været uden hugsten, kan man argumentere for, at hugsten bidrager til global opvarmning, også selv om der er nettotilvækst i skoven, forklarer Jette Jacobsen.

Læs også: Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug

»Øget efterspørgsel efter biomasse vil føre til, at der er risiko for at reducere skovens stående vedmasse. De regler og kriterier, vi har i dag, sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at der ikke hugges ud over skovenes tilvækst,« siger hun om Klimarådets advarsler.

Rådet har efterlyst, at der kommer skrappere kriterier for at stemple biomassen som bæredygtig.

Hededanmark: Træflis har fået os til at investere mere i skovene

Omvendt argumenterer Steen Riber fra Hededanmark med, at hugsten af træ til brændsel har givet mulighed for at drive skovene anderledes og dermed sikre dem mere vækst end tidligere.

»Nu kan det betale sig at plante ekstra træer og skove dem tidligt til produktion af flis. Vi investerer mere i skovdriften, når vi planter flere træer end tidligere,« siger han.

Steen Riber understreger, at der fortsat er en stor nettotilvækst i de danske skove, og at også de baltiske skove, hvorfra en stor del af importen af træ stammer, bliver drevet miljømæssigt forsvarligt.

Mere om Energi
Spørg Fagfolket: Hvorfor kobler man kritisk infrastruktur op på det offentlige internet?PLUS.Spørg Fagfolket: Hvorfor kobler man kritisk infrastruktur op på det offentlige internet?
Energistyrelsen råber virksomheder op: Masser af penge at hente på elektrificeringPLUS.Energistyrelsen råber virksomheder op: Masser af penge at hente på elektrificering
Ingeniører udvikler hjemmebatteri med stærkstrøm og solceller: Se værket i detaljerPLUS.Ingeniører udvikler hjemmebatteri med stærkstrøm og solceller: Se værket i detaljer
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Elnettet kan ikke følge med: Flere solcelleanlæg i Østdanmark sættes på standby

Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid

Ingeniører udvikler hjemmebatteri med stærkstrøm og solceller: Se værket i detaljer

Australske forskere fjerner PFAS fra vand med magneter

SYNSPUNKT Stop flere målinger af PFAS

Elnettet kan ikke følge med: Flere solcelleanlæg i Østdanmark sættes på standby

Ingeniører udvikler hjemmebatteri med stærkstrøm og solceller: Se værket i detaljer

SYNSPUNKT Hvorfor skal anlægsbranchen ikke bidrage til den globale CO2-reduktion?

SYNSPUNKT Stop flere målinger af PFAS

Rambøll overhalet af egen elnet-analyse: 'Vi taler om voldsomme investeringer'

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man sætter vindmøller op på et landareal med danske vindforhold på størrelse med Fyn og Sjælland, kan man producere mere end hele Danmarks forbrug af energi. Som i at erstatte al olie, kul, træflis, naturgas mm., og så ovenikøbet have noget at miste i den nødvendige lagring af strømmen til vindfattige tider. Der vil være plads til landbrug mellem møllerne, eller for så vidt skov.

Eller endnu mere fornuftig sætte vindmøllerne op i Nordsøen, hvor der er rigeligt med plads.

Også kan man endda finde på en hel del flere uintelligentheder ved at brænde træ af.

  • 17
  • 11

At kontaminerer vort smukke landskab og natur mere end det er i forvejen og med Jules Verne teknologi, er og vil være en sørgelig måde at løse energiproduktionen på. Der er alternative energikilder der ville kunne forsyne os med en minimal udfordring til vores natur, partikelenergi.

Nå, men en debat i dette forum omkring energi kan blive meget følelsesbetonet, så.

  • 5
  • 18

Velvidende om at al træ ikke kan bruges til byggeri, så vil det alt andet lige være mere klimavenligt at binde den opfangede carbon i træet i meget længere tid end 'bare' at brænde det af. Anvendes træet i byggeriet bindes det 50-100 år og evt. længere hvis der arbejdes med en mere cirkulær tilgang. Meget bedre klima effekt end afbrændning - og ved substitution af f.eks. beton er effekten endnu større.

  • 16
  • 3

Forstår ikke al opstandelsen. Det var jo en regeringsbeslutning at Danmark skulle indfri sine CO2 mål ved at plukke af de lavthængende frugter. England gør det samme, men langt fra alle lande har et energisystem, der egner sig lige så godt som kulkraft, til konvertering til fyring med træpiller. Jeg gad f.eks. nok se hvordan man fik proppet træpiller ind i en atomreaktor. Så de der studentikose betragtning om at hvis alla lande gjorde ligesådan, så løb kloden tør for skov, kan man roligt lade gå ind i det ene øre og ud af det andet. Det er jo på niveau med "Hvis og hvis min røv var spids, så kunne jeg skide i en flaske". Ren utopi og nonsens.

  • 9
  • 10

Nu er der virkelig gået trold i træpilledebatten. For lige at bevare kontakten til virkeligheden bør man overveje:

  1. Hvad er alternativet til træpillerne ? Svar: Formentlig fossilt brændsel!
  2. Når lande omkring os ikke bruger "deres kvote" af biomasse, hvad er så hindrende for at Danmark gør det?

Det turde vel være bedre at nogen - f.eks. Danmark - bruger biomassen end at vi i stedet bruger fossilt brændsel??

  • 8
  • 4

Nu fremgår det ikke, hvordan træflis og piller fremkommer. Der bliver nævnt udtynding, og så er det sikkert OK. Er det fældning med afrydning af større arealer er det direkte klimaskadeligt. Der vil gå adskillige år inden den nye opvækst vil give et netto optag af kuldioxid Igen et klimamæssigt fejlskud. Det er katastrofalt hvor lidt omtanke der bliver anvendt.

  • 4
  • 5

Vil reducere behovet.

Men da der længe har været et tilskud til kraftværkerne på 15 øre/kwh ved afbrænding af træpiller, har deres motivation til at reducere indfyringen som funktion af sol+vind været ikke eksisterende.

Hvis indfyringen i disse kedler blev reguleret ordenligt som funktion af sol+vind og vi udbyggede massivt med sol+vind ville vi kunne reducere det årlige brændselsbehov med op i mod 75%

Men næ nej, der skal holdes konstant liv i de store bål: 'For det plejer vi jo'

  • 7
  • 3

Hvorfra ved Bjarne Bo Jensen, at biomassen kommer fra skovafrydninger ? Og at der ikke sker en gentilplantning? For at kunne vurdere situationen skal vide hvordan hugsten er i forhold til tilvæksten.

Myter gavner ikke debatten!

  • 7
  • 2

Hvad er alternativet til træpillerne ? Svar: Formentlig fossilt brændsel!

Afholde sig fra at brænde noget af.

Vi kan importerer noget mere vandkraft og møllestrøm . Vi kan uden problem leverer 25 Twh af de 30 Twh/år el vi bruger fra vores møller og ved certificeret strøm fra udlandet ved sammenfald time for time (produktion/forbrug) og dermed som 100 % fossilfri strøm. Vi har udenlandsforbindelser og produktioner i udlandet som er fossilfri og til overs som kan erstatte strøm produceret ved importeret biomasse i Danmark.

I dag brænder vi noget med 60 Twh brændsler i vores kraftvarmeværker som kan reduceres til 10 - 15 Twh som vi reelt råder over selv i form af biomasse og affald. Og samlet vil løsningen være billigere end importeret biomasse.

Når lande omkring os ikke bruger "deres kvote" af biomasse, hvad er så hindrende for at Danmark gør det?

Der er ingen 'kvoter'! Den biomasse som udtages ekstra reducerer vedmassen i skovene og dermed flyttes co2 til atmosfæren som ikke ville ske hvis ikke der fældes ekstra træ.

  • 8
  • 4

Der er alt for lidt kritisk sans når det angår brugen af VE i Danmark. Afbrænding af biomasse synes jeg kun er ét af stederne hvor det stikker helt af, det kan ikke være VE når vi er oppe i de mængder. Kan også se reklamer på Facebook for en solcelle park på 352.000m2/35,2 Ha i Sønderborg som kan levere "hele" 22MW når solen skinner. Det er jo ingenting i forhold til det store stykke natur man vælger at ødelægge og det svarer til hvad et par vindmøller kunne producere. Der tænkes heller aldrig over vindmøllers eller solcellers livscyklus - hvad de er lavet af og hvordan de skal afskaffes. I dag dækker sol og vind stadig under 10% af vores samlede energi behov, på trods af at vi har forsøgt os frem i 30 år. Det går alt for langsomt og man burde begynde at kigge andre steder hen hvis vi vil have elbiler og grøn varme inden for 40-50 år. Biomasse er jo bare pynt i regeringens rapporter og lign., for at vi kan kalde os grønne - på forsiderne er der selvfølgelig vindmøller.

  • 9
  • 4

Myter gavner ikke debatten!

Nej det gør det ikke!

Og den sejlivede myte om at når skove afdriftes at så plantes der nye træer og skovene vedligeholdes til skoven er velvoksen, hvor er de dokumentationer. Nej de er der ikke.

Når der fældes en skov med 'affaldstræ' som kun egner sig til træpiller i North CArolina så forlanger DONG/Orsted at der plantes nye træer og det gør der sikkert også.

Men så lyder argumentet at det er god forretning for skovejerne at vedligeholde skoven og gøre alle de fornuftige ting efter stammerne er fjernet se https://www.gannett-cdn.com/media/2015/11/...

Når træpille fabrikker laver en kontrakt med en skovejer af et stykke ubrugelig skov til alt andet end træpiller, så fælder træpillefabrikken træet, og planter nyt efter Orsteds anvisning og så bekymrer træpillefabrikken sig ikke mere om det, når Orsteds krav er efterlevet.

Og hvor er så lodsejerens insitament til at tilse at de nye træer virkelig bliver til noget når de bare er plantet i dette morads se https://www.gannett-cdn.com/media/2015/11/...

Det er virkelig en sejlivet myte at skovejeren vedligeholder skoven til den er velvoksen, og uden dokumentation overhovedet.

  • 5
  • 5

Jeg synes det er helt ok, at bruge lokalt spildtræ, men når der importeres og skal bruges, så meget træ, bare for at holde Danmark kørende, så synes jeg det har taget overhånd, og må siges, at være en blindgyde.

Det er også muligt, at Danmark køber det træ på en rimelig bæredygtigvis, men hvem har tillid til, at resten af verden gør det, og at man f.eks .i Rumænien, Polen eller andre steder fælder deres tusindeårige gamle skove med det ene hensyn, at tjene penge her og nu, og dermed ødelægger flere tusinde års biodiversitet.

Lav nogle store kunstige energiøer ud for vestkysten, og byg kæmpe vindmøller, og se så, at få gang i brintsamfundet, og få noget af den energi der bliver lavet, omdannet til brint, som så i stedet kan bruges på kraftværker.

Der bør forskes meget mere i kæmpe elektrolyseværker, og så vil det i sidste ende forhåbentligt også løse vores store lagringsproblem mht. energien.

Stop importen af biomateriale, og brug det hjemmehørende som gødning osv. i stedet.

  • 3
  • 4

Niels Hansen

Verden skovareal vokser. Siden 1982 er der kommet 2,24 millioner km2 mere skov. Eller oversat til artiklens sprog godt 225 gange Sjællands og Fyns areal tilsammen, og det vokser stadig. Der er problemer med skovrydning for at give plads til landbrug, især i troperne, men overodnet vokser verdens skove. Siden 1982 er det globale skovdække øget med 7%. Læs mere her :https://www.nature.com/articles/s41586-018...

Iøvrigt, ca. 94% af de træpiller vi importerer kommer fra certificerede skove.

  • 9
  • 2

Nu skal man jo lige huske at brug af biomasse kun er et overgangsfænomen... Det følger planen i Energinet's analyse frem til 2050...

https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/...

Frem mod 2025 vil en forholdsvis stor andel (omkring 30%) af vores elproduktion blive dækket af biomasse, det samme gælder vores fjernvarme. Mellem 2025 og 2030 vil andelen af biomasse i elproduktionen falde til omkring 10 % og den vil være udfaset i 2050 (bortset fra en backupkapacitet)

Det samme gælder fjernvarmen, hvor udfasningen dog først er planlagt til efter 2035.

Denne løsning er valgt for at vi hurtigst muligt kommer væk fra de fossile brændstoffer. Så ja, vi følger planen og brænder en del biomasse af her i overgangsperioden...

https://energinet.dk/El/Miljoedeklaratione... I 2017 kom 14% af vores elproduktion fra biomasse og 17% fra kul/brunkul. I 2025 skal kul/brunkul være næsten udfaset...

  • 4
  • 2

Fra et klimaperspektiv er det der betyder noget jo ikke om skovAREALET stiger, men om mængden af kulstof der er LAGRET i skovene stiger; og her viser de nyeste tal fra Europakommussionen altså et lidt mere skræmmende billede, end der tegnes af Hededanmark herover:

I en dansk kontekst ser det ganske vist ud til at skovenes evne til at optage kulstof vil stige, men hvis man ser på det totale kulstofoptag i de europæiske skove, ser det ud til at disses evne til at optage kulstof og kulstoflagret i selve skovene vil halveres frem mod 2050.

https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/fil...

  • 1
  • 3

Som bidrager til informationer i artiklen har jeg behov for at uddybe, at det ud fra en klimasynsvinkel, er meget fornuftigt, at importere biomasse til den danske energiforsyning. Der er i Østersøområdet og i Danmark en løbende nettoopsparing af vedmasse, og produktionen af flis samt træpiller, sker i både Danmark og Baltikum bæredygtigt. Vi driver skoven for at producere træ til bygge og møbelindustrien og i den proces har vi ude i skoven behov for at lave udtyndinger og pleje. Derudover er der behov for afsætning af kvaliteter, der ikke kan bruges i træindustrien fordi kvaliteten er for dårlig til brug på et savværk. Den øgede afsætningsmulighed til energi, fører derfor IKKE til reduktion af vedmassen i skovene, tværtimod så medfører den at tilvæksten pr. ha. vil være stigende. Træpiller og flis produceres altså af træ som ikke kan bruges til andet og som medfører at den samlede produktion stiger og det på en biologisk bæredygtig måde. Skov og træer er en genial opfindelse til at lagre solens energi og den bør vi anvende og udnytte. Det er heller ikke forkert at udnytte at der findes lande omkring os hvor de ikke har anvendelse for den mængde af resttræ, de har fra deres træindustrier (savsmuld m.v.) og fra deres udtynding af skovene. Et godt eksempel er Norge hvor man qua undergrund og vandkraft aldrig får et stort indenlandsk forbrug af træ til energi. En million ha. skov lyder af meget, men alene i Skandinavien og Baltikum er der mere end 60 mio. hektar skov og vedmassen i dem stiger, selvom efterspørgslen til energi fra træ og til træindustrierne er stigende. P.S ca. 40 % af den importerede mængde træpiller går til private forbrugere og mindre industrier.

  • 6
  • 1

Problemet med at kalde det en "overgangsløsning" er, de værk der bygges i dag ifølge teknologikataloget vil stå i 25-40 år; afskrivningen er typisk 10-15 år (også for ombygninger). Jeg har meget svært ved at tro på, at de der ejer værkerne vil slukke for dem i 2025 eller 2030. Når de først betalt af er det jo en ren pengemaskine.

Vi kender udfordringen fra i dag. Ny vind er billigere en ny kulkraft, men kulkraftværkerne er bygget og derfor skal vi måle prisen på vind op mod en række anlæg der er færdigbetalte.

Endeligt er det der betyder noget i et klimaperspektiv ikke at vi når en bestemt procentuel udledning på en bestemt dato (fx 2050), men det vi udleder i perioden (da drivhusgasserne jo ophobes i atmosfæren). Man skal altså i stedet rette blikket mod det resterende kulstof budget - med andre ord, hvor meget kan vi tillade os at udlede før vi overskrider de berømte 1,5 - 2 graders mål fra paris. The Guardin har illustreret dette meget kraftfuldt her: https://www.theguardian.com/environment/da...

  • 0
  • 3

Lasse

Årsagen til at kulstofindholdet falder, skyldes at det er "gamle" skove. Efter 2 verdenskrig skete der en massiv tilplantning og en stor del af disse træer har nået skelsår og alder. Det er en naturlig succession. Kigger du længere frem i tiden vil du se at kulstoflagringen stiger igen, når de nye bevoksninger kommer ind i den fase hvor de har stor tilvækst. Træer har masser af tid.

  • 4
  • 0

Problemet med at kalde det en "overgangsløsning" er, de værk der bygges i dag ifølge teknologikataloget vil stå i 25-40 år; afskrivningen er typisk 10-15 år (også for ombygninger). Jeg har meget svært ved at tro på, at de der ejer værkerne vil slukke for dem i 2025 eller 2030. Når de først betalt af er det jo en ren pengemaskine.

Amager blok 4 og Skærbæk virker de næste 30 - 40 år og alene de 2 værker vil lægge belast på 2 mio ton træpiller/flis årligt.

Mht. pengemaskiner så bortfalder el-tilskuddet når de er afskreven

  • 1
  • 2

Problemet med at kalde det en "overgangsløsning" er, de værk der bygges i dag ifølge teknologikataloget vil stå i 25-40 år; afskrivningen er typisk 10-15 år (også for ombygninger). Jeg har meget svært ved at tro på, at de der ejer værkerne vil slukke for dem i 2025 eller 2030. Når de først betalt af er det jo en ren pengemaskine.

Jeg har ret svært ved at se at dem der omlægger til biomasse i dag, ikke ved at de efter planen skal udfases i 2025-2030... Måske forventer de at lige netop de får lov til at køre videre hvis de piver tilstrækkeligt? Det er naturligvis det samme man ser i disse år hvor tilskud også bortfalder, selv om alle har vist det i mange år...

  • 4
  • 1

Claus

Verden skovareal vokser. Siden 1982 er der kommet 2,24 millioner km2 mere skov. Eller oversat til artiklens sprog godt 225 gange Sjællands og Fyns areal tilsammen, og det vokser stadig. Der er problemer med skovrydning for at give plads til landbrug, især i troperne, men overodnet vokser verdens skove. Siden 1982 er det globale skovdække øget med 7%. Læs mere her :https://www.nature.com/articles/s41586-018...

Verdens samlede skovareal er stærkt faldende, som taler for en tilbageholdenhed forretningstiltag som animerer til rovdrift på skove for at lave flis og piller til energi hvor der er andre og bedre løsninger f.eks. varmepumper til fjernvarme, som er reel bæredygtig!

Iøvrigt, ca. 94% af de træpiller vi importerer kommer fra certificerede skove.

OG de certifikater er overholdt når hviderussiske pengemænd afdrifter en dårlige vedligeholdt skov og omsætter træet til piller og planter nye træer og så ellers giver en høstblomst i resten.

  • 1
  • 4

Niels

Alle har ret til deres egne holdninger, men ingen har ret til deres egne alternative fakta. Bidrag konstruktivt, læs den videnskabelige litteratur og vær med til gennem en saglig debat at finde løsninger på klimaforandringer og grøn omstilling.

  • 7
  • 0

Anvendes træet i byggeriet bindes det 50-100 år og evt.

Ja, hvis træet beskyttes med beton eller andet. Men er træet udsat for vind og vejr, skal det have oli eller maling (olie) jævnligt, og så går gevinsten i vasken.

Faktum er, at der findes ingen pålidelig, billig og miljøvenlig energikilde. Ingen. Hvis der gjorde, ville vi allerede bruge den.

Der er kun en løsning på vores miljø- og klimaudfordringer: Vi skal med tiden, og så hurtigt som muligt, være færre mennesker på denne jord. Politisk og ansvarligt kan det kun ske på en måde, at vi føder færre børn. Det vil betyde en meget mindre generation skal forsørge en meget større ældre generation hvilket betyder forringelser for os alle. Det bliver ikke kønt, men det løser klima- og miljøproblemet. Vi ender jo med forringelser alligevel.

  • 0
  • 2

Alle har ret til deres egne holdninger, men ingen har ret til deres egne alternative fakta. Bidrag konstruktivt, læs den videnskabelige litteratur og vær med til gennem en saglig debat at finde løsninger på klimaforandringer og grøn omstilling.

Claus

Jeg glæder mig meget til at du indrømmer at verdens skovareal er faldende og at de certifikater som danske kraftværker skal efterleve kun betinger at der plantes nye træ når skove afdriftes og det giver som sagt grobund for svindel og deraf rovdrift på skove, som sker i rigt mål som flere kritiske artikler og forskningsrapporter bevidner.

  • 1
  • 5

Niels,

Du citerer en 12 år gammel opgørelse fra 2006. Den artikel i Nature (https://www.nature.com/articles/s41586-018...) jeg linkede til er fra 2018 og bygger på sattelitdata fra perioden 1982 til 2017. Sattelitovervågning er gennem årene blevet udviklet til at være en meget præcis metode til at opgøre skovarealer m.m.

Vores nyeste og bedste viden siger at det globale skovdække er steget med ca. 7%, det er der hvor vi står, og der hvor diskussionen starter.

  • 5
  • 0

Du citerer en 12 år gammel opgørelse fra 2006. Den artikel i Nature (https://www.nature.com/articles/s41586-018...) jeg linkede til er fra 2018 og bygger på sattelitdata fra perioden 1982 til 2017. Sattelitovervågning er gennem årene blevet udviklet til at være en meget præcis metode til at opgøre skovarealer m.m.

Vores nyeste og bedste viden siger at det globale skovdække er steget med ca. 7%, det er der hvor vi står, og der hvor diskussionen starter.

Claus

Ærlig talt!

Du refererer til nogle satellitdata/fotografier som jo alt andet lige indeholder hele problemstillingen at der skoves og der trækkes enorme mængder kulstof/vedmasse ud af skoven for at brændes af og der plantes nyt og flere arealer. MEN VEDMASSEN I VERDENS SKOVE REDUCERES

Jeg beklager jeg formulerede mig forkert, retlig skulle det være der drives rovdrift på skovene og vedmasses i verdens skove reduceres massivt herunder under dække af at erstatte fossiler med biomasse.

Se http://www.fao.org/3/a-i4793e.pdf

Citat: Over the past 25 years the carbon stocks in forest biomass have decreased by almost 11.1 Gt, equivalent to a reduction of 442 million tonnes per year or about 1.6 Gt of carbon dioxide. The reduction is mainly driven by carbon stock changes as a result of converting forest

Den samlede akkumulerede kulstofmængde i skovene i 2015 var ca. 300 Gton.

Og mest alarmerende! Den vedmasse der udtages af skovene i f.eks. North Carolina, Hvide Rusland og Rusland osv. denne vedmasse kan 100 % tillægges verdens skoves reduktion af vedmasse, og dermed flyttes der kulstof fra verdens skove til atmosfæren. For verdens skove blev drevet optimalt før energitræ og træpiller og der blev IKKE efterladt noget i skoven som så kunne hentes til træpiller. Alt havde en udnyttelse til papir, spånplader, gavntømmer osv. Der er og var ikke noget overflødigt som kunne udnyttes til energi. Den mængde træ der ender som energitræ er i dag en ekstra udtagning fra træ i verdens skove,

Dine visoner om støtteplantning og bærdygtig omdrift af skove: Sådan foregår det ikke i USA og Østeuropa...

Du har selvfølge lov at have din egen mening men du forholder dig ikke til fakta og de reelle problematiske forhold vedr. den skade det enorme overforbrug af biomasse den Danske/Europæiske energiindustri afføder.

Eller hvis ikke de enorme mængder træ blev brændt af så var den kulstofmængde at finde i verdens skove i stedet for som co2 i atmosfæren.

  • 1
  • 4

Niels

Når du planter ny skov sker der næsten ikke noget de første 20 år, først derefter begynder de at akkumulere carbon. De nye skove der er etableret indeholder derfor endnu kun lidt carbon.

Rydning af skov i troperne til kvægdrift, soya protein, oliepalmer m.m. har intet med vores brug af træ til energi. Det er et alvorligt problem i sig selv, men undlad at blande æbler og pærer sammen.

Skovarealet i både Østeuropa og USA vokser. Der er også i USA stærk fokus på bæredygtighed og gentilplantning når der anvendes træ til energi, se https://static-curis.ku.dk/portal/files/17...

Sidst men ikke mindst; træet i skoven vil altid omsættes til CO2 som bliver optaget af de nye træer der vokser frem. Det sker også selvom du bare lader skoven stå. Men tilvæksten og dermed CO2 optaget er højere i de dyrkede skove. Det er helt naturligt og ganske vist.

  • 8
  • 0

Læs hvad jeg skriver! Jeg påstår ikke at det komme fra afrydninger, men har svært ved at forestille mig at de mængder udelukkende stammer fra udtynding af driftsskov.

  • 0
  • 2

Det er netop en god ide at benytte mere træ i bygninger, broer mv. Selv højhuse bygges nu i træ.

I det fornuftige og bæredygtige skovbrug tyndes ud, for at skaffe konstruktionstræet og denne udtyndingsrest er det perfekte og bæredygtige brændsel, som også bidrager til skovbrugets økonomi.

Der er fortsat store mængder af sådanne bæredygtige trærester på verdensplan. Hvad er der galt i at presse det til piller og transportere det fra varmere himmelstrøg til os i norden, som miljømæssigt fornuftigt kan udnytte det i kraft og varme production - og snart i Power to Liquid, så flytransportenn kan få et bæredygtigt brændsel.

  • 3
  • 0

DK pynter sit Co2 regnskab med "lånte fjer" . Træpiller / flis fra Batikum belaster IKKE vores Co2 regnskab . Den belaster de skovrige lande , så så nok er ret så ligeglade med co2 forbruget

  • 0
  • 4

Steen Riber fra Hededanmark er jo lobbyist og har økonomisk interesse i at DK bruger så meget biomasse som muligt . Har han eks dokumentation for at bla de Baltiske har en tilsvarende genplantingsplan der også her og nu er co2 neutral .

  • 0
  • 4

DK pynter sit Co2 regnskab med "lånte fjer" . Træpiller / flis fra Batikum belaster IKKE vores Co2 regnskab . Den belaster de skovrige lande , så så nok er ret så ligeglade med co2 forbruget

@Flemming Skovbjerg Det er vigtigt at få slået fast at biomasse er næsten CO2-neutralt. Selvfølgelig kommer der CO2 ved forbrændingen, men oftest erstatter biomasse fossilt brændsel. Der pyntes således ikke på noget CO2 regnskab.

  • 2
  • 2

Afgifter på co2 belastende brændsler - JA tak flis / træpille bør kun være back op på sol og vind i det omfang vi ikke kan får VE energi fra udlandet herunder vandkraft el fra Norge. Vi skal se VE produceret EL i sin helhed i EU . Derfor er det nødvendig at udbygge elnettet markant. " I morgen" har vi forhåbenligt også en transportsektor der køre på el og samtidig kan bruges som buffer især i spidsbelastnings perioderne . Det er da i hvet fald det er er behovet hvis vil vil leve op til bla Paris aftalen og samtidig også formindske den lokale partikel forurering

  • 1
  • 3

DK pynter sit Co2 regnskab med "lånte fjer"

@Jakob Storm Rasmussen Med mindre det er affaldstræ så belaster fældede træer med CO2 her og nu . De træer der bliver fældet vil først om 10- 30 år ( eller mere) igen optage de co2 mængder de optager nu !! At vi vælger at bruge flis/ og træpiller er også indirekte medvirkende til at vi politisk ikke får valgt VE løsninger som alt andet lige er co2 neutral også her og nu ! Partikelforureningen er yderligre et argument for at reducere flis / træpille forbruget .

Jeg køber ikke argumentet med at flis / træpille erstatter kul i hvert fald ikke på sigt hvis der er politisk vilje at sikre at flis / træpille kun bruges som back op til VE el .

Er debatten styret ( påvirket) af særinteresser inden for biomasse og modstander af VE - el ?

  • 0
  • 2

Jeg køber ikke argumentet med at flis / træpille erstatter kul i hvert fald ikke på sigt hvis der er politisk vilje at sikre at flis / træpille kun bruges som back op til VE el .

@Flemming Det bliver du nød til. For fakta er at biomasse primært erstatter fossile brændsler. At det så måske ikke er andet en en overgangsløsning på 25-30 år, er en anden sag. Men det er her og nu den eneste løsning der har tilstrækkelig kapacitet.

  • 4
  • 1

Det er da i hvet fald det er er behovet hvis vil vil leve op til bla Paris aftalen og samtidig også formindske den lokale partikel forurering

Flemming - Paris-aftalen er en opfølgning på FN's Koyto protokol fra 1997 og de efterfølgende COP møder.

I protokollen er det stedfæstet, at CO2 fra afbrænding af biomasse, der ville blive absorberet i løbet af 100 år ved genplantning, er CO2 neutral.

Desuden er kravet til nye biomasse-værker en maksimum udledning af partikler på 10 mg/ Nm3 i kontinuerlig måling - bare til sammenligning tillades en Svane-mærket brændeovn at udlede 5-1.000 mg/ Nm3.

  • 2
  • 0

I protokollen er det stedfæstet .... Ja men sker det reelt og om 100 år da har vores masive og tiltagende co2 udleding hævet gennemsnits temp til et nivo hvor i bedste fald har væsentlig mere dramatisk vejr end i dag med de økonomiske konsekvenser det har. Dertil kommer at permafrosten sansynligvis vil tø op med det kæmpe mænger co2 belasting det giver. Det er her og NU vi skal sikre at gennemsnits temp forbliver nogenlunde hvor den er nu ellers går det helt galt

l nye biomasse-værker .... ja nye værker fourener mindre , men hvad med alle de værker der allerede er og alle de private der sviner med træpiller og som du selv nævner brændeovne. Jeg har de seneeste 5 år fyret med træpiller og ved at hverken jeg eller mine naboer selv med optimale pillefyr kan skabe en ren forbrænding hele tiden . mvh en miljøsvin ;o)

Jeg synes vi som et rigt land har en forpligtigelse til at bruge de mest miljøvenlige teknologier og også afprøve nye. Måske der er en ny "Vestas" eventyr der venter hvis vi er innovative og VIL skabe et rene miljø lokal / global .

  • 0
  • 5

Flemming

Læs dette: https://www.altinget.dk/energi/artikel/for...

I en klimamæssig sammenhæng har det meget lille eller ingen betydning at der går 30 år førend alt CO2 fra træet er genoptaget af økosystemerne. Blandt andet fordi at der i urørte skove sker en større frigivelse af CO2 når træerne rådner. En dyrket skov er i balance, der er kun mindre fluktutationer i kulstof og vedmasse.

For hvert kilo kul vi brænder af går der tusinder af år førend det er ude af atmosfæren igen.

  • 6
  • 0

Hej Flemming Du har ret i at jeg har en skovbrugsmæssig interesse, men det betyder også at jeg meget ofte opholder mig i Baltikum og at vi arbejder med forvaltning af de Baltiske skove i praksis og derfor kender jeg til lovgivningen og driften af skovene i de tre Baltiske lande. Det er således at skovlovgivningen er markant mere restriktiv i Baltikum end den f.eks. er i Danmark. Lovgivningen varierer lidt imellem landene, men generelt er der krav om at et skovet areal skal reetableres enten ved naturlig foryngelse eller plantning. Når du ønsker at skove et areal er der også krav til hvor store arealer du må skove og du SKAL have en hugsttilladelse på det konkrete areal. I en del tilfælde arbejder de i Baltikum med naturlig foryngelse og her er der krav om at højden og antal planter efter 3 år skal opfylde faste kriterier og hvis de ikke gør det skal man plante. Andre steder er der krav om der skal plantes og ligeledes med hvilke arter. Man må generelt i Baltikum ikke indføre fremmede arter eller frø fra andre regioner da man satser meget på naturligt tilpassede træarter, som giver en stor sikkerhed og skovsundhed. Med andre ord i alle de tre Baltiske lande har de i den grad styr på det og de har ressourcer til at følge op på hvad der foregår i skovene. Jeg tror mange har en opfattelse af at Baltikum er nogen lande hvor korruption og kaos hersker og hvor folk derfor gør som det passer dem. Det er ikke situationen, det er lande med styr på tingene, korruptionsindeks i den gode halvdel blandt EU landene og systemer der fungerer.

  • 4
  • 0

@Flemming Det bliver du nød til. For fakta er at biomasse primært erstatter fossile brændsler.

Jakob

Du bliver nød til at se fakta i øjnene at fjernvarmebranchen nærmest arrogant fortsætter med at brænde noget af, af en eller anden magelighed som man febrilsk fastholder.

Det er jo en total forfejlet slutning du fremfører.

Et biomassekraftværk som Amager bio4 koster 15 mio kr/Mw og Siemens har lige fremlagt dokumetation http://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi... for at de kan levere varmepumper til under 4 mio. kr/mw der køler havvand.

El markederne flyder i billig strøm som netop via Siemens varmepumpen kan omsættes til fjernvarme og erstatte disse tåbelige biomasseprojekter. Hvorfor gør man så ikke det??

  • 1
  • 2

Niels

Når du planter ny skov sker der næsten ikke noget de første 20 år, først derefter begynder de at akkumulere carbon. De nye skove der er etableret indeholder derfor endnu kun lidt carbon.

Rydning af skov i troperne til kvægdrift, soya protein, oliepalmer m.m. har intet med vores brug af træ til energi. Det er et alvorligt problem i sig selv, men undlad at blande æbler og pærer sammen.

Skovarealet i både Østeuropa og USA vokser. Der er også i USA stærk fokus på bæredygtighed og gentilplantning når der anvendes træ til energi, se https://static-curis.ku.dk/portal/files/17...

Sidst men ikke mindst; træet i skoven vil altid omsættes til CO2 som bliver optaget af de nye træer der vokser frem. Det sker også selvom du bare lader skoven stå. Men tilvæksten og dermed CO2 optaget er højere i de dyrkede skove. Det er helt naturligt og ganske vist.

Claus

Du lever totalt uden for realiteternes verden!

En skov som drives med tømmerproduktion for øje og overskydende træ udtages løbende som udtynding, er bæredygtig og kulstofbalancen er i orden når der produceres energitræ sammen med gavntømmer!!

Men det som sker i North Carolina er store ringe skovearealer som fældes og alt træet omsættes til piller til Avedøreværket og der genplantes i dette moras https://www.gannett-cdn.com/media/2015/11/...

Når 10 - 20 % af skovens vedmasse er tilbage i form af træstykker og grene og ikke mindst rødder så er metanudvikling massiv når træet rådner.

Der plantes nye træer som er 20 - 40 år om at optage den udledte co2 fra Avedøre' skorstene.

OG alle krav til certifikater er overholdt, men det reelle co2- og Metanregnskab er katastrofal de første 10 -20 år efter fældningen.

  • 0
  • 4

Det er netop svaret på hvorfor så mange (alle) af dine projekter er kulsejlet. Økonomi er til stadighed den væsentlige faktor

Det, der her omtales som økonomi (afgifter) opfattes af hedninge, som rene beskyttelsesforanstaltninger for utidssvarende kollektive vandbaserede varmesystemer. VE drevet luft til luft med lokal gasassistance ,når det kniber .kan nok komme ned på samme drivhusniveau. De fritstillede pampere kan lede og fordele gas og el i stedet.

  • 0
  • 3

Niels - Hvorfor er det du er så interesseret i denne gasbackup til den individuelle varmepumpe. Ledningsnettet kan da bare forstærkes og så el-patroner som backup når varmepumpen ikke kan yde nok.

  • 1
  • 3

Se side 8 http://xqw.dk/work/FG21/jul/elektrificerin...

@Niels Ja og ? Det er stadig økonomien der er afgørende. Og når varmepumpen er dyrere end halm eller flis, så vælges der selvfølgelig den billigste løsning. Er det ikke netop det der står i Varmeforsyningslovens formålsparagraf § 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

  • 1
  • 0

@Niels Et såkaldt retorisk spørgsmål. Hvorfor tror du ikke at nogen af dine projekter er blevet realiseret ?

NU er det jo ikke mit projekt men Siemens'.

ET 80 Mw (varme) halmkraftværk i Århus kostede 1,3 mia. og pga. affaldværket i Århus kan det nye kraftværk kun få omkring 5000 timers produktion årligt og varmen koster mere end 237 kr/Mwh, som en Siemens varmepumpe ville kunne yde produktion til ved de priser Siemens fremfører.

  • 0
  • 3

I følge SIemens koster en 150 MW varmepumpe 370 mio. OG den køler havvand ved cop 2,8. Med de nye afgifter er elprisen 557 kr/Mwh ifølge siemens.

Hvis varmepumpen f.eks. i Esbjerg kan få 5000 timers produktion og den afskrives over 20 år Inkl. vedligehold med 6 mio. giver det en varmepris på 237 kr/Mwh.

Man kunne også lavet noget helt andet....

Sende havvand gennem rørene og have vand/vand varmepumper i hvert enkelt hus, måske hybrid varmepumper der kan vælge om de vil køre vand/vand eller luft/vand og altid tage fra den varmeste kilde. Havvandet kan endda varmes op med overskudvarme uden brug af varmepumper de steder.

Javist der bliver nogle beregninger om vandflow i rørene. Om sommeren kan det kolde havvand bruges til køling.

Al snak om varmetab i rørene vil være totalt elimineret. Rørene kan såmænd være UISOLERET og da de jo ikke længere skal kunne holde til 85c. men kun 2-20c så kan de laves af billig plast.

Det vil kunne virke ! Om der er økonomi er en anden snak ! Om fjernvarmemafiaen mentalt kan håndtere at de ikke længere skal lave lunkent vand er en tredie snak !

  • 1
  • 4

Det vil kunne virke ! Om der er økonomi er en anden snak ! Om fjernvarmemafiaen mentalt kan håndtere at de ikke længere skal lave lunkent vand er en tredie snak

@Michael Selvfølgelig kan det virke - en 4-5 år sikkert., hvis du tænker på at genbruge de eksisterende fjernvarmerør. Så er rørene gennemtærede. Økonomien ligger tæt ved lignende projekter med såkaldt ultralavtemperaturfjernvarme. Og det har hidtil ikke kunne betale sig. Alle muligheder bliver naturligvis undersøgt i en meget innovativ fjernvarmebranche !

  • 3
  • 0

Selvfølgelig kan det virke - en 4-5 år sikkert., hvis du tænker på at genbruge de eksisterende fjernvarmerør. Så er rørene gennemtærede. Økonomien ligger tæt ved lignende projekter med såkaldt ultralavtemperaturfjernvarme. Og det har hidtil ikke kunne betale sig. Alle muligheder bliver naturligvis undersøgt i en meget innovativ fjernvarmebranche !

@Jacob Jeg skrev uisoleret og lavet af plast.

Selv ultralav fjernvarme skal varmes op af et eller andet, rørene skal isoleres og der kan ikke tilbyde køling uden nedgravning af flere rør.

Hvis husenes ventilationssystem laves med en varmeflade, så kan denne varme indsugnings vinterluften op med havvandstemperatur. Samme varmeflade kan om sommeren, i bypas-mode, lave køling. Begge dele kun med det energiforbrug der er i pumperne.

Decentrale VP'er der arbejder med 4-8c vand kan opnå ret høj COP.

Men jeg tror dog at 100% individuelle systemer vil blive billigere ved bulk-ordrer på 1.000 stk.

  • 1
  • 2

Men jeg tror dog at 100% individuelle systemer vil blive billigere ved bulk-ordrer på 1.000 stk.

@Michael Præcis. Men allerede i dag er individuelle luft/vand løsninger ofte billigere end individuelle jordvarmeanlæg. Kun ved store centrale varmepumper med bedre virkningsgrader og lavere vedligeholdelsesomkostninger er der en lidt forbedret økonomi end de individuelle løsninger. Der er selvfølgelig lokale forskelle, men også lokale begrænsninger for f.eks. støj fra individuelle varmepumper.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Snart på markedet til private: Fransk varmepumpe bruger lyd til at skabe varme

PLUS.
22 Kommentarer

Nordjyllandsværket lammet i over et halvt år: Årsag til vibrationer er et mysterium

PLUS.
10 Kommentarer

Elnettet kan ikke følge med: Flere solcelleanlæg i Østdanmark sættes på standby

PLUS.
37 Kommentarer