Omtrent 2,5 millioner ton træflis blev i 2016 sejlet til de store kraftværker herhjemme og kørt på lastbiler ud til husejere med træpillefyr.
Danmark er en af verdens største importører af træpiller, og de kommer så godt som alle sammen fra udlandet. De danske skove leverer derimod en del brænde til de danske ovne, men frem for alt træflis til varmeværkerne.
Læs også: Udskældte træpiller undgår afgifter: Kunne have betalt fem energiforlig
Importen af træpiller nåede for to år siden et sådan omfang, at der skulle bruges et areal på cirka en million hektar – et areal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen – til at skove træet. Det viser et estimat, som Hededanmark, tidligere Hedeselskabet, har udarbejdet for Ingeniøren.
Svarer til tredobling af de danske skove
Ifølge estimatet svarer det til, at de danske skove skulle tredobles, hvis de skulle levere træpillerne, frem for at vi importerer dem.
Læs også: Energiprofessor til politikere: Vi har ikke brug for flere biomasse-værker
I sit estimat har divisionsdirektør Steen Riber taget udgangspunkt i Hededanmarks egne opgørelser over produktion og import af træ til afbrænding, da Energistyrelsens officielle statistik ifølge ham er fejlfyldt på det område. Importen af træpiller stammer dog fra seneste udgave af Energistatistikken.
Læs hele Ingeniørens fokus om de danske kraftværkers overgang fra kul til træpiller
Estimatet tager udgangspunkt i hugsten af brænde og træflis per hektar i de danske skove. En lang række forhold, f.eks. klimaet, træsorterne og typen af skovdrift, afgør, hvor meget træ der kan skoves per hektar. Derfor siger estimatet kun, hvor meget skov vi skal bruge i Danmark for at kunne producere træpillerne, ikke hvad der rent faktisk er brugt i udlandet.
Også importen af træpiller står over for et boom
Desuden står Danmark over for et boom i importen af også træflis. Det skyldes, at en række centrale kraftværker er om- eller nybygget til at brænde træflis af. De er taget i brug siden 2016 eller vil blive det i de kommende år.
Alene Hofors Bio4-blok på Amagerværket vil således importere ca. en million ton træflis årligt.
Læs også: »Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«
Steen Riber understreger, at der som udgangspunkt ikke er noget forkert ved at skove træ til afbrænding i forhold til udslippet af drivhusgasser. For det første, påpeger han, sker der fortsat en nettotilvækst i skovene. De lagrer altså stadig mere kulstof, selv om der bliver skovet, hovedsageligt til træflis og gavntræ herhjemme.
For det andet bliver skovene stadig drevet med henblik på at sælge tømmer. Det giver langt højere priser end træ til afbrænding. Træet, der bliver brændt af, kommer derfor hovedsageligt fra udtynding af skovene, hvor grene og mindre træer bliver fældet for at gøre plads til de værdifulde stammer, og fra affaldstræ fra savværkerne.
Klimaregnskabet afhænger helt af udgangspunktet
Ikke desto mindre stiller en række miljøorganisationer og forskere sig yderst skeptiske over for, om det er en god idé, at vi i Danmark brænder træ af fra så stort et areal. Også Klimarådet, der blev nedsat som rådgiver for regeringen, har udtrykt skepsis.
Rådet udgav i maj en rapport om biomasse. Den henviser blandt andet til, at der sagtens kan produceres mere biomasse i verdens skove, end verden efterspørger i dag. Men frem mod 2050 vil efterspørgslen vokse til det dobbelt af, hvad verden kan efterkomme.
Læs også: Biomasse i danske kraftværker leverer ikke altid CO2-neutral el og varme
Det vil skabe et pres for at fælde træer og dermed fjerne den eneste effektive og økologisk forsvarlige møde at lagre kulstof på i dag, nemlig i skovenes vedmasse.
Jette Bredahl Jacobsen, medlem af Klimarådet og professor på Københavns Universitet, forklarer, at hvis en skov får lov at ligge helt urørt hen, holder den før eller siden op med at oplagre mere kulstof. Den opnår en ligevægt, hvor der rådner lige så meget, som der er tilvækst.
Verdens efterspørgsel efter biomasse vil eksplodere
Men det kan tage hundredvis af år. Indtil da vil langt de fleste skove på kloden vokse og udgøre et voksende klimalager, som der i den grad er behov for, hvis temperaturstigningerne skal holdes i ave.
Når man ser på klimaregnskabet for afbrænding af træ, skal man derfor tage udgangspunkt i, om skovene netto optager mere eller mindre kulstof, end de ellers ville have gjort. Hvis blot skovenes nettooptag er minde, end det havde været uden hugsten, kan man argumentere for, at hugsten bidrager til global opvarmning, også selv om der er nettotilvækst i skoven, forklarer Jette Jacobsen.
Læs også: Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug
»Øget efterspørgsel efter biomasse vil føre til, at der er risiko for at reducere skovens stående vedmasse. De regler og kriterier, vi har i dag, sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at der ikke hugges ud over skovenes tilvækst,« siger hun om Klimarådets advarsler.
Rådet har efterlyst, at der kommer skrappere kriterier for at stemple biomassen som bæredygtig.
Hededanmark: Træflis har fået os til at investere mere i skovene
Omvendt argumenterer Steen Riber fra Hededanmark med, at hugsten af træ til brændsel har givet mulighed for at drive skovene anderledes og dermed sikre dem mere vækst end tidligere.
»Nu kan det betale sig at plante ekstra træer og skove dem tidligt til produktion af flis. Vi investerer mere i skovdriften, når vi planter flere træer end tidligere,« siger han.
Steen Riber understreger, at der fortsat er en stor nettotilvækst i de danske skove, og at også de baltiske skove, hvorfra en stor del af importen af træ stammer, bliver drevet miljømæssigt forsvarligt.
