Danmark i kamp mod USA om at skabe støjsvage vindmøller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark i kamp mod USA om at skabe støjsvage vindmøller

Alle de store fabrikanter i vindmøllebranchen har blikket rettet mod vindmøllerne på Tjæreborg Enge, 10 kilometer syd for Esbjerg, når Vestas i dag og i morgen udskifter en af vingerne på en 2 MW stor vindmølle med en forsøgsvinge, der er spækket med avanceret måleudstyr.

De har satset millioner og er fælles i deres higen efter løsningen på et grundlæggende problem.

Det er ikke en helt almindelig operation, men starten på en række detaljerede aerodynamiske målinger, der med tiden skal resultere i billigere og mere støjsvage vindmøller.

»Det bliver helt vildt spændende at se de første data,« siger projektleder Helge Aagaard Madsen, forskningsspecialist på Risø DTU.

»Den gamle rotor bliver taget ned på tirsdag, og så går man i gang med at udskifte en af vingerne med målevingen. Indtil da står vingen i en hal i Jylland,« fortæller Helge Aagaard Madsen.

Også hidtil har det været en kompliceret proces:

»Bare det at fremstille vingen undervejs i LM Glasfibers produktionsproces, hvor vi havde to dage henover en weekend til at få alle de ting ind i vingen, inden den skulle lukkes, har været krævende.

Vingen er jo så stor, at man kan stå oprejst i hovedende, hvor der nærmest er et lille laboratorum,« fortæller Helge Aagaard Madsen.

Danmark først i verden

Det er måske meget passende, at det er i Danmark, hvor vindkraft udgør den største del af det samlede energibehov, at eksperimenterne først udføres. Men amerikanerne planlægger at gøre det samme snart.

For målet er vigtigt: At beregne sig frem til et præcist billede af, hvordan vinden strømmer omkring et tværsnit af en vindmøllevinge.

Beregningerne, der danner grundlag for et design på vingeprofilet, er hidtil blevet udført i vindtunneler, med en helt kontrolleret vind, som har en helt bestemt lav turbulens.

»Men der er stor usikkerhed fra de kontrollerede vindforhold til virkeligheden. Det er en grundlæggende problemstilling, man altid har haft. Sigtet er at gøre hele designprocessen mere pålidelig, med mindre usikkerhed og på den måde nå frem til et billigere design,« forklarer Helge Aagaard Madsen.

Overfladisk set adskiller forsøgsvingen sig ikke fra traditionelle vinger, men den er propfyldt med måleinstrumenter.

Mere end 300 målepunkter vil blive aflæst mellem 30 og 100 gange i sekundet, nogle af dem op til 50.000 gange pr. sekund.

Det eneste synlige spor på vingen er fire små rør, der peger ud fra vingens forkant. De måler vinden, der rammer vingen det pågældende sted. Desuden er vingen udstyret med en række millimeterstore huller, som gør det muligt at måle trykfordelingen.

»Vi måler vinden detaljeret med sensorerne på vingens forkant. De drejer med rundt, så vi kan måle præcis, hvilken turbulens der er i vinden - og sammenligne med vindtunneltestene og måske nå frem til at vindtunneltestene skal gennemføres på en anden måde,« siger Helge Aagaard Madsen.

Ud over Risø og LM er projektdeltagerne Vestas, Siemens og Dong Energy. Og det danske energiforskningsprogram medfinansierer.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er endlig sjov at ALLE vindmølle producenter benytter sammen grundform til deres vinger.
Særlig hvis man kigge på helekopter (staveplade tak) industrien, idet jeg ikke skulle mene at der er den helt store forskæld på en vindmølle's rotor og den på en helekopter, og ser man eks på den ny indkøbte AH101, vil man se at her er formen på de enkelte rotorblade meget ander ledes end traditionel, netop for at minske støjen. men den idé ser ikke ud til at være kommer til vindmøllerne endnu.

  • 0
  • 0

<snip>..idet jeg ikke skulle mene at der er den helt store forskæld på en vindmølle's rotor og den på en helekopter....<snip>

Vel ikke mere end den forskel der er mellem en racerbåd og en supertanker ;-)

Martin.

  • 0
  • 0

der er vel den meget væsentlige forskel i at en vindmølle skal optage kraften fra vinden en helikopter skal afgive kræft for at komme til at flyve

  • 0
  • 0

Kig på fly vinger og se forskellen. En vinge til et kampfly ser anderledes ud end en vinge til et almindeligt passagerfly pga af vind hastigheden hen over vingen. Nu er jeg ikke ekspert i vind og strukturer, men jeg vil tro at en vindmølle vinge på samme måde som en vinge til et passagerfly, er optimeret til at være effektiv ved en lav rotationshastighed og en helikoptervinge er effektiv ved høj hastighed.

Vind siger ikke noget i sig selv, det er turbulens omkring vingen der giver vindstøj. Jeg vil (igen) tro at turbulens er noget man forsøger at undgå når vingen skal være effektiv, så jeg ser spændt frem til hvad de finder ud af, da det ikke er en let opgave tror jeg - vingen er jo allerede designet til at være effektiv.

  • 0
  • 0

I've spent a fair amount of time trying tobuilt really effective small windmills for my back garden. The problem is that there is very little free published material on appropriate aerofoil sections for such low wind speeds. I have books on model aircraft aerofoils as these are the only wings - except for windmill ones - which have to work at such very low air speeds.
I'm fascinated by the issue of noise from commercial windturbines. I first came into contact with them from living in Denmark at the end of the 80s, and have yet to hear any noise from one. Small windturbines for household or slightly larger use yes, the huge turbines we're discussing here never (OK I'm hearing inpaired and wear hearing aids but still... And I've really tried).

By the way, I should say that the difference between helicopter blades and wind turbine blades is much greater than the supertanker/racing boat suggestion. A better relationship is between a cycle and a formula one racing car! They have barely anything in common.

Venlig hilsen

David Walland

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten