Danmark har over 1.000 forurenede grunde, og ingen rydder op
På et græsningsareal ved Tommerup Stationsby på Fyn ligger en gammel losseplads. Fra den siver der betydelige mængder af forurening, bl.a. tungmetal og benzin, ud i den lokale å, Brændholtafløbet.
Undersøgelser af vandløbet i både 1992, 1994 og 1998 har vist, at det terrænnære grundvand er kraftigt forurenet med bl.a. kulbrinter, og i 2014 nåede DTU og Miljøstyrelsen til en lignende konklusion.
Alligevel ligger den nedlagte losseplads urørt hen. Brændholtafløbet er i dag lige så forurenet, som det har været i årtier – og også alle andre steder i landet ligger forurenede grunde urensede hen.
»Mig bekendt er der overhovedet ikke foretaget oprensninger af tidligere lossepladser eller nogle større, yderligere undersøgelser af udsivningerne de seneste tre-fire år,« siger miljøprofessor Poul L. Bjerg fra DTU, der i 2014 udførte den første kortlægning af gamle lossepladser.
Den viste, at 660 af dem udgør en potentiel trussel mod lokale vandløb. Fynske Brændholtafløbet er en af de få åer, hvor vi ved, at truslen er konkret, og alligevel er den ikke renset op. Miljøprofessoren offentliggjorde for nylig også fundet af store mængder kræftfremkaldende vinylklorid i Grindsted Å.
Læs også: DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted
»Problemet har indtil nu været, at medier og politikere vil køre det her som enkeltsager. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi måske har 100 store forureninger, som regionerne ikke kan håndtere, og at Grindsted er en af dem,« siger Poul L. Bjerg.
De mange små forureninger kan ifølge geolog Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening sagtens være farligere end de store og profilerede sager som Grindsted.
»Når vi ser, hvor megen forurening der ligger derude, er det forbavsende, at vi stadig har rent grundvand,« siger han.
Lossepladserne er kun én type af forurenede grunde. Andre forureninger stammer fra industri og de steder, hvor landmænd tidligere blandede pesticider. Ved disse pesticidpladser blev der sidste år opdaget et problem med et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, som tidligere blev brugt på roemarker. Nedbrydningsproduktet er siden målt i vandet fra hundredvis af vandværker.
Disse grunde forurener også vandløb, påpeger en anden DTU-professor, Hans-Jørgen Albrechtsen:
»Vi gør en stor indsats for at regulere brugen af pesticider for at beskytte drikkevandet, men glemmer, at der ligger punktkilder, som kan være væsentlige bidragydere til forureningen,« siger han.
Læs også: ‘Abeleg’ på sjette år om lossepladser og giftgrunde
Regionerne er ved at kortlægge, hvilke grunde der kan sende kemikalier ud i vandløb og søer. Foreløbig er de nået igennem 2.700 ud af 3.300 grunde. På omkring 900 grunde kan forureningen være problematisk for vandmiljø og natur, og det tal ventes at vokse til over 1.000, når kortlægningen er færdig.
Når vi ser, hvor megen forurening der ligger derude, er det forbavsende, at vi stadig har rent grundvand.
--Walter Brüsch, geolog, Danmarks Naturfredningsforening
Og det er altså alene de grunde, som truer vandmiljøet i vores søer og åer. Hertil kommer trusler mod grundvandet.
Det er regionerne, der har opgaven med at rydde op i den forurenede jord. Tilsammen har de 420 mio. kr. årligt til formålet, og det er alt for lidt, mener de.
Lossepladserne blev kortlagt, efter at Ingeniøren i 2012 udarbejdede en oversigt på baggrund af registre hos de enkelte regioner. Allerede dengang forudså professor og miljøretsekspert Peter Pagh fra Københavns Universitet »en abeleg« om at sende ansvaret for oprydningen videre. I dag konstaterer han, at der kommer en lind strøm af nye kortlægninger, mens ingen tager ansvar for rent faktisk at begynde oprydningen:
»I stedet for at gøre noget ved de grunde, hvor vi ved, at der er et problem, bliver vi ved med at lede efter nye problemer,« siger han.
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, reagerede hurtigt, da Ingeniøren i slutningen af januar fortalte om de nye fund i Grindsted. Hun foreslog at oprette en såkaldt renjordsfond på en mia. kr. til at rydde op i de store forureninger. Så kan regionerne koncentrere sig om de små.
»Det er ganske rigtigt en abeleg, og ministeren lader, som om aben sidder hos regionerne. Men oprydningen koster flere penge, end staten bevilger til regionerne, og derfor kan regionerne ikke løse opgaven, før staten giver dem de nødvendige ressourcer,« skriver hun til Ingeniøren.
Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har i sine svar til medier og Folketinget henvist til, at staten og regionerne næste år skal forhandle om det fremtidige budget til at rydde op i de forurenede grunde.
