Danmark har droppet kontrol: Østrig og Schweiz sikrer stadig mod løsrevet gods
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark har droppet kontrol: Østrig og Schweiz sikrer stadig mod løsrevet gods

Illustration: A/S Storebælt

Danmark havde frem til 2011 i alt tre kontrolanlæg opstillet ved Storebælt og Øresund, der sikrede, at togenes last holdt sig på plads, inden de kørte ud på broerne. Anlæggene blev imidlertid nedlagt, da myndighederne vurderede, at det sikkerhedsmæssige udbytte var for lavt.

Efter dødsulykken på Storebælt i denne måned kritiserede DSB’s tidligere sikkerhedschef, Thomas Albøg Olsen, beslutningen om at droppe profilkontrollen, som potentielt kan forhindre lignende ulykker i fremtiden.

Læs også: Sikkerhedskontrol ved Storebæltsbroen blev droppet i 2011

De tre anlæg nåede tilsammen at stoppe fem tog med større genstande, der havde bevæget sig uden for togets profil.

Men risikoen for ulykker ved at fjerne anlæggene blev vurderet til kun at stige med 0,5 procent, hvilket ligger under acceptkriteriet på 1 procent. Anlæggene havde desuden mange fejlmeldinger, og det var vanskeligt at finde leverandører til at opgradere anlægget. Desuden, har Sund & Bælt påpeget over for Ingeniøren, benytter ingen af vores nabolande den slags profilkontrol.

Læs også: Kontrolanlæg stoppede fem tog med løsrevet gods, inden de blev nedlagt

Ikke i nabolande

Det er også korrekt. Hverken Tyskland, Sverige eller Norge foretager profilkontrol af godstog før broer eller tunneller, viser risikovurderingen bag beslutningen om at droppe de danske anlæg, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Det gør til gengæld to andre europæiske lande, nemlig Schweiz og Østrig.

»Østrig har 40 målecentre fordelt på jernbanenettet, ikke kun foran tunneller. Der måles på afsporing, varmløbere, støj, radioaktivitet, profil m.m.,« viser risikovurderingen, som Banedanmark har udarbejdet.

I Schweiz findes der to anlæg, der kontrollerer togets profil. Schweiz har 100 kontrolanlæg, men langt de fleste måler kun varme aksler, hvilket også måles i Danmark.

»Der findes dog også 14 anlæg til kontrol af akseltryk, 7 anlæg til kontrol af kemikalier og 2 anlæg til kontrol af profil og antenneplaceringer,« lyder det i risikovurderingen.

Læs også: Togspecialist til myndigheder efter dødsulykke: Installer nødbremseløsning

Ingen sikkerhedskrav om profilkontrol

I Danmark stod der indtil 2011 et profilkontrolanlæg på hver side af Storebælt – i Forlev på Sjælland og Hjulby på Fyn – og et ved Øresundsbroen. De bestod af fotosensorer, der kunne registrere profiloverskridelser ned til 25 millimeter. Ved overskridelser sendte anlæggene en alarm til sikringsanlægget, der stopstillede indkørselssignalet før broen.

Ved Storebælt og Øresund har man beholdt vognkontrolanlæg, som kontrollerer temperaturen på togenes akselkasser og hjulringe. De internationale TSI-krav til jernbanesikkerhed stiller krav om disse såkaldte varmløbsdetektorer ved tunneller, som kan standse tog med varme hjul og lejer, der kan være til fare for bremseevnen. TSI udgør minimumskravene for jernbanesikkerheden og stiller vel at mærke ikke krav om profilkontrol.

»Således er der hverken krav om profilkontrol eller afsporingsdetektorer,« noterer Banedanmark.

Ser velvilligt på øget sikkerhed

Trafikstyrelsen har som sikkerhedsmyndighed godkendt beslutning om at nedlægge profilkontrollen, men det er sket efter ønske fra Sund & Bælt og Banedanmark. Ingeniøren har spurgt, om ulykken har givet myndighederne anledning til at overveje at genindføre profilkontrollen ved Storebælt eller Øresund.

Trafikstyrelsen oplyser, at man her vil se velvilligt på ønsker om tiltag, der kan styrke sikkerheden ved broerne.

»Sikkerhedsmæssige tiltag, herunder konstruktioner, er jernbaneinfrastrukturforvalterens ansvar. Såfremt Banedanmark ønsker at etablere sikkerhedsmæssige tiltag med henblik på at øge sikkerheden, så vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen altid se velvilligt på dette,« skriver pressechef Kim Voigt Østrøm til Ingeniøren.

Læs også: DTU-professor: Vindmålere på Storebælt viser ikke den reelle vindhastighed

Sund & Bælt oplyser, at selskabet først vil tage stilling til behovet for at styrke sikkerheden, når årsagerne til ulykken er klarlagt.

»Sund & Bælt vil undersøge alle muligheder for at styrke sikkerheden, men afventer Havarikommissionens undersøgelser og konklusioner,« skriver kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg nørder lidt med Discovery serien "Railway Alaska" og der har jeg set at de har et system på godstogene, så der lyder en alarm i førerhuset hvis der er løst gods på toget. Det har blandt andet været en kædetamp der var kommet løs og blev trukket efter toget.
Hvordan virker det?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten