Danmark har over 1.000 forurenede grunde, og ingen rydder op
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danmark har over 1.000 forurenede grunde, og ingen rydder op

Illustration: Scanpix

På et græsningsareal ved Tommerup Stationsby på Fyn ligger en gammel losseplads. Fra den siver der betydelige mængder af forurening, bl.a. tungmetal og benzin, ud i den lokale å, Brændholtafløbet.

Undersøgelser af vandløbet i både 1992, 1994 og 1998 har vist, at det terrænnære grundvand er kraftigt forurenet med bl.a. kulbrinter, og i 2014 nåede DTU og Miljøstyrelsen til en lignende konklusion.

Alligevel ligger den nedlagte losse­plads urørt hen. Brændholtafløbet er i dag lige så forurenet, som det har været i årtier – og også alle andre steder i landet ligger forurenede grunde urensede hen.

»Mig bekendt er der overhovedet ikke foretaget oprensninger af tidligere lossepladser eller nogle større, yderligere undersøgelser af udsivningerne de seneste tre-fire år,« siger miljøprofessor Poul L. Bjerg fra DTU, der i 2014 udførte den første kortlægning af gamle lossepladser.

Den viste, at 660 af dem udgør en potentiel trussel mod lokale vandløb. Fynske Brændholtafløbet er en af de få åer, hvor vi ved, at truslen er konkret, og alligevel er den ikke renset op. Miljøprofessoren offentliggjorde for nylig også fundet af store mængder kræftfremkaldende vinylklorid i Grindsted Å.

Læs også: DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted

»Problemet har indtil nu været, at medier og politikere vil køre det her som enkeltsager. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi måske har 100 store forureninger, som regionerne ikke kan håndtere, og at Grindsted er en af dem,« siger Poul L. Bjerg.

De mange små forureninger kan ifølge geolog Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening sagtens være farligere end de store og profilerede sager som Grindsted.

»Når vi ser, hvor megen forurening der ligger derude, er det forbavsende, at vi stadig har rent grundvand,« siger han.

Lossepladserne er kun én type af forurenede grunde. Andre forureninger stammer fra industri og de steder, hvor landmænd tidligere blandede pesticider. Ved disse pesticidpladser blev der sidste år opdaget et problem med et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, som tidligere blev brugt på roemarker. Nedbrydningsproduktet er siden målt i vandet fra hundredvis af vandværker.

Disse grunde forurener også vandløb, påpeger en anden DTU-professor, Hans-Jørgen Albrechtsen:

»Vi gør en stor indsats for at regulere brugen af pesticider for at beskytte drikkevandet, men glemmer, at der ligger punktkilder, som kan være væsentlige bidragydere til forureningen,« siger han.

Læs også: ‘Abeleg’ på sjette år om lossepladser og giftgrunde

Regionerne er ved at kortlægge, hvilke grunde der kan sende kemikalier ud i vandløb og søer. Foreløbig er de nået igennem 2.700 ud af 3.300 grunde. På omkring 900 grunde kan forureningen være problematisk for vandmiljø og natur, og det tal ventes at vokse til over 1.000, når kortlægningen er færdig.

Når vi ser, hvor megen forurening der ligger derude, er det forbavsende, at vi stadig har rent grundvand.Walter Brüsch, geolog, Danmarks Naturfredningsforening

Og det er altså alene de grunde, som truer vandmiljøet i vores søer og åer. Hertil kommer trusler mod grundvandet.

Det er regionerne, der har opgaven med at rydde op i den forurenede jord. Tilsammen har de 420 mio. kr. årligt til formålet, og det er alt for lidt, mener de.

Lossepladserne blev kortlagt, efter at Ingeniøren i 2012 udarbejdede en oversigt på baggrund af registre hos de enkelte regioner. Allerede dengang forudså professor og miljøretsekspert Peter Pagh fra Københavns Universitet »en abeleg« om at sende ansvaret for oprydningen videre. I dag konstaterer han, at der kommer en lind strøm af nye kortlægninger, mens ingen tager ansvar for rent faktisk at begynde oprydningen:

»I stedet for at gøre noget ved de grunde, hvor vi ved, at der er et problem, bliver vi ved med at lede efter nye problemer,« siger han.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, reagerede hurtigt, da Ingeniøren i slutningen af januar fortalte om de nye fund i Grindsted. Hun foreslog at oprette en såkaldt renjordsfond på en mia. kr. til at rydde op i de store forureninger. Så kan regionerne koncentrere sig om de små.

»Det er ganske rigtigt en abeleg, og ministeren lader, som om aben sidder hos regionerne. Men oprydningen koster flere penge, end staten bevilger til regionerne, og derfor kan regionerne ikke løse opgaven, før staten giver dem de nødvendige ressourcer,« skriver hun til Ingeniøren.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har i sine svar til medier og Folketinget henvist til, at staten og regionerne næste år skal forhandle om det fremtidige budget til at rydde op i de forurenede grunde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når geolog Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening er forbavset over, at vi stadig har rent grundvand, kan det jo også have noget at gøre med, at DN er ret useriøs i deres omgang med begrebet "forurenede grunde."

I dag er der jo snart ikke et eneste grundstykke i byer eller i bebyggede områder der ikke får påklistret en eller anden kategori "forurening." En udvikling ikke mindst DN har stået fadder til.

En af grundene til at der stadig mangler de nødvendige politiske beslutninger om de giftgrunde der må og skal ryddes op i, er vel nok den overeksponering af sagen som DN har hidset folk som flest op til, hvorfor politikerne med rette tøver for ikke at få sat en endeløs udgiftsmølle i gang.

DN finder jo, at ethvert spor af teknisk civilisation i en jordklump er "forurening" og skal bortskaffes på miljørigtig måde for dyre penge, uanset det reelle behov.

Så måske skal vi bare glæde os over at vi har rent vand i hanerne, selv om det forbavser DN.

  • 4
  • 7

fravær af en (reel) miljøminister - som i den grad viser regeringens prioriteter på det område?

At skyde skylden på DN, virker imho en anelse søgt.

Mht “rent vand i hanerne” går det også hastigt ned ad bakke med stadig flere boringer, der må lukkes eller fortyndes ned på acceptabelt niveau.

Det er netop holdninger som din Bertel, der (med)fører til den glidebane, der har bragt os, hvor vi er nu. Der er mange af de rigtigt forurenede grunde - f.eks. Østre Gasværk, der er så store og så slemme, at man ikke “tør” lave en reel undersøgelse, da man frygter, at resultatet er så slemt, at der vil komme et folkekrav om oprensning.

Det er rigtigt, at mange små V2 kortlagte grunde ikke udgør reelle problemer, men da de små sager ofte er mere økonomisk overskuelige, er der dem, man fokuserer på, og tager skyklapperne på i forhold til rigtigt slemme.

Mvh Flemming

  • 4
  • 2

fravær af en (reel) miljøminister - som i den grad viser regeringens prioriteter på det område?

Ikke at jeg på nogen måde vil forsvare kreationisten, men i det store hele er det jo et område som er blevet lige lemfældigt behandlet af stort set alle regeringer det sidste halve århundrede.

Meget af det jo desværre bundet op på at miljøpolitik er en del af det almindelige kasseregnskab, hvortil den til en hver tid siddende regering som regel har andre kæpheste at pleje.

  • 5
  • 0

Hver gang der foreligger nogle store, komplicerede og alvorlige forureningssager stikker DN piben ind.
Men er der enkeltsager med en fødevareproducents brug af et pesticid , der er fundet spor af i en boring, så kommer DN buldrende frem. Der kan man være med, fordi opbakningen fra visse politiske partier er momentan.
Men at lave det store og tunge tovtræk, - det magter DN ikke!

  • 2
  • 5

”Ingeniøren” citerer mig i dagens artikel om ”abeleg” omkring forurenede grunde og lossepladser for en udtalelser omkring regionernes muligheder for at håndtere store forureningssager. Desværre er citatet ude af kontekst i dagens avis, så her kommer min egen version af udtalelsen.

Regionerne kan fagligt håndtere de ”store” forureningssager, men med de nuværende økonomiske ressourcer er det meget vanskeligt efter min mening. Sagerne løber op i mange millioner og vil dræne midler fra en region i en årrække, så den samlede indsat skævvrides. Sagerne støjer og fjerner fokus hos politikere og i pressen for den målrettede indsats med at kortlægge, undersøge og oprense forurenede grunde, som fungerer fint i de fem danske regionerne.

Grindstedsagen er et af en del eksempler på en stor sag med påvirkning af grundvand, overfladevand, indeklima eller jordkvalitet. Opgaven med at løse sådan en sag kræver ekstra penge til området. Der har være flere forslag om at skabe en særlig pulje med midler til formålet. Umiddelbart lyder det som en god ide.

Spørgsmålet er så, hvilke sager der skal omfattes af en sådan pulje, hvis den blev etableret. Der har været meget fokus på listen over ”store” sager, som blev udarbejdet for en del år siden (http://mst.dk/affald-jord/jordforurening/f...). Listen indeholdt oprindeligt sager, som havde en forventet omkostning på mere end 10 mill. kr. Jeg mener dog ikke, at denne udvælgelse altid er den rette, da store omkostninger ikke er lig med høj risiko. Listen har en historie helt tilbage fra amternes tid, og regionerne var stadig var ved at finde deres egne ben på det tidspunkt, hvor listen blev lavet første gang. Listen er løbende opdateret, men er aldrig blevet systematisk vurderet i forhold til risiko. Der er sket meget siden da, så de økonomiske vurderinger trænger måske også til en opdatering.

Der er derfor behov for en national, prioriteret liste over ”store” forureninger, som tager udgangspunkt i risikoen og vurderer omkostningerne. Det er min vurdering, at regionerne har indsigten til at udarbejde en sådan liste. Udvælgelsen af sager til listen bør foregå i samarbejde mellem alle regioner og Miljøstyrelsen. Det ville være oplagt, at sådan en liste blev en del af grundlaget for genforhandlingen af midler til jordforureningsområdet i 2019.

En af mine andre pointer er, at der har været urimelig meget fokus på Høfde 42 og Kærgaard Plantage i medierne. Man kan få det indtryk via pressen, at blot de to sager er løst, er der ikke andre problemer på området. Dette er ikke korrekt, da vi i Danmark har en meget lang liste af forurenede grunde, som skal håndteres. Håndtering forstås fra pressens side og er i dagens artikel i Ingeniøren lig med oprensning. Dette er ikke korrekt!

En fornuftig håndtering af forurenede grunde omfatter kortlægning, undersøgelser og risikovurdering. Hvis sagen ikke giver anledning til en risiko, hvor den ligger, skal der ikke foretages et indgreb. Hvis sagen giver anledning til en reel risiko for miljø eller mennesker, skal der findes den bedste måde af afværge forureningen på.

Derfor giv regionerne arbejdsro ved at etablere en pulje, som er dedikeret stor forureningssager. Lad være at sætte ingen oprydning lig ingen handling, som ”Ingeniøren” gør i dag. Systematisk kortlægning, undersøgelser og risikovurdering er forudsætning for, at vi i den sidste ende renser de rigtige grunde op.

  • 4
  • 0

Når der ikke bliver gjort noget, så er min tese, at det er en politisk dødssejler. Ingen interesserer sig for dagsordenen. Det handler langt mere om hjemmehjælp og kræftbehandling og lærernes arbejdstid.

Vi er et par stykker, der har lavet dette borgerforslag for netop at få de 80-100 største forureninger på dagsordenen i Folketinget. Selvom vi har flere tusinde bekendte, som vi har adresseret, så gider folk ikke bruge de 2 minutter det tager, at skrive under. Det er ganske enkelt ikke vigtig nok for den enkelte dansker.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-f...

  • 2
  • 0