Du kan lave lige så meget gain i din antenne som du lyster, men feltet må ikke overstige hvad du kunne opnå med en rundstrålende antenne.

Ja, korrekt - det var det jeg prøvede at udtrykke, men det blev lidt for kortfattet.

Man kan måle sendeeffekten i W; men intensiteten af en elektromagnetisk bølge måles i W/m2. Hvis du tilfører 10 W til en antenne, får man naturligvis også 10 W ud minus evt. tab, og det uanset om antennen er rundstrålende eller en retningsantenne.

Alle de standarder som referere til udstrålingsbegrænsninger, tager udgangspunkt i EIRP dvs. isotropisk udstråling. Hvis en antenne har en gain i en bestemt retning skal den medregnes, men selvfølgelig kun i den retning forstærkningen sker.

Jeg mindes ikke nogen regler, der foreskriver en maksimal intensitet i en given afstand, og det vil formodentlig også være næsten umuligt at verificere, så mon ikke reglerne er giver ud fra sendeeffekten

Det ligger vil i kravet til ERP/EIRP.

Du kan lave lige så meget gain i din antenne som du lyster, men feltet må ikke overstige hvad du kunne opnå med en rundstrålende antenne.

Enig - Uanset antenneforstærkning, må der kun forladen den godkendte effekt i antennes retning.

Jeg kan se, at du har ændret dit oprindelige svar, som jeg citerede, men fjern lige "i antennens retning", for det er stadig noget vrøvl.

Så hvis du har 52dB antenna gain, skal du reducere dit transmitterede signal tilsvarende (så det der forlader den retningsbestemte antenne ikke overskrider grænseværdien på 1W), ellers overtræder du reglerne.</p>
<p>Så, desværre - igen - et eksempel på grov vildledende fejlinformation.

Og dit svar er så til gengæld noget vrøvl ud fra en enhedsbetragtning ;-)

Man kan måle sendeeffekten i W; men intensiteten af en elektromagnetisk bølge måles i W/m2. Hvis du tilfører 10 W til en antenne, får man naturligvis også 10 W ud minus evt. tab, og det uanset om antennen er rundstrålende eller en retningsantenne. Alt andet vil være et brud på energibevarelsen. Hvis en antenne har et gain på 52 dB, betyder det altså ikke, at sendeeffekten er blevet 158.500 gange større; men at intensiteten på modtagestedet er 158.500 gange større, end hvis man sendte fra en rundstrålende antenne. Til gengæld er der så andre steder, hvor intensiteten er tilsvarende mindre, så den totale effekt i en kugleskal i en vis afstand stadig er 10 W.

Jeg mindes ikke nogen regler, der foreskriver en maksimal intensitet i en given afstand, og det vil formodentlig også være næsten umuligt at verificere, så mon ikke reglerne er giver ud fra sendeeffekten uanset antennegain? For radioamatører har man gjort det endnu lettere og bare specificeret maksimal tilført DC-effekt til udgangstrinnet, hvilket er lettere at måle end sendeeffekten, og energibevarelsen forhindrer, at man sender med mere. I praksis er det betydelig mindre.

Enig

Tilladelsen er max 1W - og selv om man bruger en antenne med 52dB "gain",

Okay, jeg kan da godt komme med lidt ekspertviden. De 82dBm EIRP er "tilsyneladende effekt". Tilladelsen er max 1W - og selv om man bruger en antenne med 52dB "gain", så det bliver 82dBm EIRP - så er det altså stadig kun 1W der sendes afsted - blot i en meget bestemt retning.

Jeg fatter ikke at der ikke er flere ingeniører der forstår at 60 GHz WiFi er et farligere våben ... 5G/IOT WiFi (USA) maks tilladt effekt er 158 kW (EIRP) ved 60 GHz

Det er fordi påstanden om at man skulle benytte 158 kW ved 60 GHz til IoT er udtryk for en fuldstændig vrangforestilling, og total mangel på teknisk forståelse. Derfor går ingeniører ikke ind i en sådan debat.

Det svarer til at påstå, at man vil tillade nye biler at køre 158.000 km/t på landevej. Da alle godt kan se, at den påstand ikke er rigtig, diskuteres den ikke, og de fleste kan enes om at afsenderen af budskabet nok ikke har forstået fysikkens love.

Desværre er det anderledes med radioteknologi og effekt. De fleste mennesker ved godt, at en vandkoger bruger 1.000 Watt, og at 158 vandkogere på samme tid, er en enorm effekt. Men om den effekt kan sendes ud i luften som radiobølger, og om nogen kan finde på det, eller om det overhovedet giver mening, kræver specialviden som ikke mange har.

Og derfor kan denne form for misinformation fortsætte i årevis. Det skaber bekymring og forargelse hos den almindelige forbruger, og hovedrysten fra ingeniører som god kan se, at afsenderen ikke forstår fysikkens love.

Hvad formålet med at viderebringe sådan misinformation er, kan man kun gætte på, men du får ingen ingeniør til at stille op til nogen form for hverken teknisk forklaring eller debat, når udgangspunktet er så langt ved siden af sandheden. Misinformationen er formodentlig næppe plantet for at får en forklaring, men for at skabe angst, frygt og ustabilitet.

Alle teleselskaber holder sig til ICNIRP's guidelines for effekt, som ligger her: https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPrfgdl2020.pdf

Igen interessant at læse alle kommentarerne og ingen interesserer sig for sundheden.

Med 5G WiFi kommer et licensfrit frekvensbånd i spil. Facebook Terragraph har såmænd allerede sat 60 GHz ISP net op i store dele af verdenen, i al ubemærkethed i øvrigt.

Jeg har lavet en film for at informere om hvorfor 5G/IoT 60 GHz og sundhed er et ganske overset emne. Og om hvorfor 5G/IoT 60 GHz WiFi i USA frit kan bruges som et regulært våben, fordi effekt grænseamplituden i USA er på 82 dBm (altså svarende til 158 mikrobølge ovne)

Se videoen her:https://youtu.be/MF7DHV7ROsY

Jeg fatter ikke at der ikke er flere ingeniører der forstår at 60 GHz WiFi er et farligere våben end militærets ADS systemer (Active Denial System)

• 5G/IOT WiFi (USA) maks tilladt effekt er 158 kW (EIRP) ved 60 GHz
• Militærets ADS bruger 95 GHz og 'kun' en effekt på 100 kW

Og så er 60 GHz endda en frekvens der ressonerer med iltmolekylerne. Det er vel ikke noget der gør sagen bedre for os mennesker og vores sundhed?

Har vi en ny "jord-stik" sag?

1. Hvis der slet ikke gives lov til private LTE net i Danmark er det : "Jordsstik forbudt".

2. Hvis der gives lov til private LTE net i et andet frekvensområde: "Særligt dansk jordstik som ikke passer til andres"

3. Hvis Danske virksomheder får lov til at bruge LTE 48: "Jordstik som passer med alle andres".

I løsning 2) skal man forestille sig, at ethvert udenlandsk skib som skal styre kraner med 5G først skal have et abonnement hos det/de danske teleselskaber som har licensen. Men det er ikke nok, for de private LTE net er normalt ikke forbundet til noget (netop fordi man gerne vil isolerer dem fra alt andet, så kranen ikke pludselig styres af en bumset teen-ager i langbortistan).

Og vi taler heller ikke om slicing, da det vil betyde at man ikke nødvendigvis får adgang til det fulde spektrum. Så det bliver virkelig et "jordstik" som slet ikke kan give jordforbindelse, uanset hvordan men vender og drejer det. Man kan end ikke klippe "jordstikket" af, fordi "jordledningen" i kablet følger andre transmissionsregler.

Seriøst. Alt teleudstyr skifter altså selv frekvens.

Hvis man i Danmark vælger at licensbelægge LTE bånd 48, vil det kræve en aftale mellem hvert enkelt bruger og det/de teleselskaber som har licensen, før båndet kan bruges.

En almindelig mobiltelefon kan vel bruge over 100 forskellige frekvenser på 4-6 forskellige frekvensbånd.

Danmark ikke vil bruge de samme frekvenser som i resten af verden

Så du siger man slipper for at "skifte frekvens" - fordi der kun er ÉN frekvens??

Seriøst. Alt teleudstyr skifter altså selv frekvens. En almindelig mobiltelefon kan vel bruge over 100 forskellige frekvenser på 4-6 forskellige frekvensbånd.

Større private virksomheder kunne være interesseret i teknologien, men kun på egne lukkede netværk.

Et eksempel på en god businesscase: Når et skib skal lastes eller losses sker det med kraner på havnekajen. De styres fra kaj og fra skib med udstyr som i dag er forskelligt fra havn til havn. I Holland er man ved at bygge havneområder, hvor kranerne i fremtiden styres med 5G lokalt på havnen. 5G nettet driver havnen selv og bruges kun til det formål. Fiudusen er, at når man gør det på en standardiseret måde, kan skibene montere 5G udstyr (hvis de ikke allerede har det), og dermed få en dedikeret, real-time hurtig, og sikker forbindelse til kranen, uden at man skal skifte SIM kort, WiFi kanaler eller have flere forskellige slags udstyr ombord.

Og ikke alene det. Når skibet sejler til næste havn, kan man bruge samme udstyr, samme frekvens, og samme standard. Det giver en væsentlig hurtigere proces, og et langt mere sikkert og smidigt system.

Forudsætter selvfølgelig at alle lande er enige om at afsætte de samme frekvensressourcer til formålet, og det er derfor det er så vigtigt at Danmark ikke går enegang i forhold til private 5G net.

Det vil så igen betyde at alle PC'ere bliver udstyret med 5G. Interessante perspektiver.

Så kommer der et licensfrit område, vil der sandsynligvis komme WIFI lignende løsninger på 5G.

Det vil så igen betyde at alle PC'ere bliver udstyret med 5G. Interessante perspektiver.

Du har ret. Der er dog to ting mere du glemmer.

Vi har en masse industri og forskning som "skal køre videre". Hvis vi pludselig har nået "endestationen", hvordan holder vi så det igang?

Præcis det samme skete for fladskærme (TV). De blev RET gode, bedre end de fleste kan se fra sofaen. Huha, så prøvede man på at overtale folk til, at man skulle have 3D film. Det gik ikke. Så skulle man da have BUEDE skærme. Gik heller ikke. Nu laver man bare gode kvalitets-skærme til fornuftige priser. Og det er vi glade for.

Jeg har stadigvæk svært ved at se business case for 5G.

• Større private virksomheder kunne være interesseret i teknologien, men kun på egne lukkede netværk.
• Som forbruger er jeg ikke interesseret i at kunne stream full HD på min smartphone på farten og jeg vil hvertfald ikke betale mere for min mobildata.
• Med øget hastigheder, får vi øget energiforbrug der dræner mobilen for energi
• IOT skal ikke bruge 5G, der er ikke behov for at sende meget data og kun engang imellem.
• Det er besværlig med alle de antenner og så fungere de dårligt når man smutter om et hjørne eller et træ står i vejen eller hvis det regner voldsomt....
• Nogle folk er endda bange for 5G og jeg husker stadig den voldsomme diskussion vi havde på min børns skole da et teleselskab ville sætte en antenne op på taget af skolen - det lykkedes aldrig at få den antenne op.

Måske er business casen at få snablen ned i statskassen? Jeg tager sikkert fejl og der er sikkert noget jeg har overset, men hvad er det?

Tak for opklaring :)

Jeg synes iøvrigt at private 5G netværk lyder fantastisk, for vi har ikke mange "fri" frekvensbånd tilbage.

Men - ingen er jo interesseret i det. Staten ser frekvenser som en pengemaskine. Man sælger luft til milliarder. Det er fantastisk. Teleselskaberne skal have pengene ind igen. Så de er nødt til at malke kunder.

Årsagen til at det "trækker ud" er vel, at der ikke er noget reelt behov.

Der sker INTET ved at vente med at bruge frekvenserne. De rådner jo ikke.

Teleselskaberne glæder sig udelukkende til at øge priserne på abonnementerne. Face it.

Men den logik er gal. Hvis kunderne ikke får adgang til at drive egne 5G løsninger, vælger man andre løsninger. Hensynet til at undgå bindinger til et teleselskab vejer i de fleste produktionsvirksomheder tungere end hensynet til at købe teknologi.

Årsagen til at det "trækker ud" er vel, at der ikke er noget reelt behov.

Der sker INTET ved at vente med at bruge frekvenserne. De rådner jo ikke.

Teleselskaberne glæder sig udelukkende til at øge priserne på abonnementerne. Face it.

Årsagen til at 5G auktionen trække ud er måske også, at der stadig mangler en meget vigtig beslutning om de såkaldte private LTE net, dvs. 5G i ulicenseret frekvensområde.

I en række EU lande har man besluttet et holde en del af de nye 5G frekvenser åbne for private anvendelser. Det bruges f.eks. i fabrikshaller til robotstyring, på havnekajer så skibe kan styre kraner i land, eller til lukkede net inden for sikkerhed og overvågning.

"Privat LTE" betyder i den sammenhæng, at alle, både private virksomheder, teleselskaber og offentlige myndigheder kan benytter frekvenserne uden at der skal betales licens (men derimod eventuelt et beskedent administrationsgebyr). Det betyder derimod ikke, at private virksomheder skal til at konkurrere med teleselskaberne om dækning - anvendelsen er "privat" dvs. begrænset til den enkelte virksomhed.

Energistyrelsen skulle have taget beslutningen i starten af året, efter at en høring i december 2019 viste et massivt behov. Nu, mere end et halvt år efter venter vi stadig på afgørelsen. Og før den foreligger kan man ikke starte en frekvensauktion.

I en række lande er man allerede begyndt at bruge de ulicenserede LTE frekvenser, og her ligger man langt foran Danmark.

Danske virksomheder er tvunget til at holde igen, så længe man ikke ved om der skal involveres et teleselskab og en licensbelagt frekvens i løsningen. Og endnu værre: Om løsningen af den grund ikke kan bruges når den eksporteres, industrirobotten flyttes eller skibet anløber en udenlandsk havn.

Prognoserne siger, at 50% af omsætningen på 5G kommer fra industrielle anvendelser, så det er kritisk, at vi i Danmark allerede starter med at blive mere end to år forsinket i forhold til vores nærmeste EU lande.

Læs mere om private LTE og 5G net her: https://www.athonet.com/private-lte/

På den side kan man også finde links til hvordan man ansøger om adgang til ulicenseret brug i bl.a.: England, USA, Sverige, Finland, Frankrig, Tyskland, Japan og Holland.