Grønlands selvstyre har fuld råderet over sin undergrund og kan frit tillade prøveboringer i fiskenes yngleområder. Men det er Danmark, der har ansvaret for de sikkerheds- og miljømæssige konsekvenser på havet, hvis det går galt.
Det fastslår den radikale miljøordfører, Johs. Poulsen. Derfor vil han sammen med Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov og miljøudvalgets formand Ida Auken, SF, rejse sagen over for regeringen og opfordre den til at påtage sig dét ansvar.
Opfordringen kommer efter, at miljøminister Karen Ellemann for nylig på et møde med de arktiske miljøministre i Illulisat i Diskobugten gjorde det klart, at offshore olieboringer i Arktis ikke var hendes område. Råstofudvinding på havets bund hører under Råstofdirektoratet, forklarede hun de arktiske miljøministre, der på mødet bad om et pusterum, indtil de blev præsenteret for teknologiske løsninger på et blow-out (eksplosionsagtigt olieudslip) i Arktis.
Anledningen var det grønlandske råstofdirektorats planer om at tillade offshore-prøveboringer.
I stedet fik det skotske olieselskab, Cairn Energy, der aldrig før har prøvet at bore offshore, i mandags tilladelse fra Grønlands råstofdirektorat til at prøvebore i Baffin-bugten, 300 km fra øen Disko, der er fiskeyngleplads. Det har skabt uro i de de arktiske lande. Eksempelvis har Canada krævet at deltage i prøveboringerne med en observatør.
Ifølge Aqqaluk Lynge, grønlandsk formand for ICC, Inuit Circumpolar Council, har Råstofdirektoratet ingen demokratiske forpligtelser, hvilket gør det umuligt for den almindelige grønlænder at forstå konsekvenserne.
Han mener, at den danske regering faktisk kan gøre noget. For selv om selvstyret har overtaget råstofudvinding, har Danmark ansvaret for de sikkerheds- og miljømæssige risici til havs. Det er den radikale Johs. Poulsen enig i:
»Det internationale havmiljø er dansk ansvar. Alt hvad der vedrører sikkerhed, vil Danmark blive involveret i, hvis der skulle ske noget. Det er værd at undersøge, hvad vi i den forbindelse kan gøre. Det kan jeg ikke se, at miljøministeren og resten af regeringen kan undslå sig for,« siger han.
At Grønland ikke har noget, der svarer til de danske VVM'er, gør det i Johs. Poulsens øjne til et selvstændigt problem at få en samlet miljøvurdering, der også inddrager befolkningen i debatten.
»Regeringen må tage ansvar for at sikre, at der er betryggende vilkår for at give tilladelsen til at prøvebore. Gør den det ikke af egen drift, vil vi rejse det over for regeringen,« lover Johs. Poulsen.
Det vil SF's miljøordfører, Ida Auken også:
»På baggrund af Aqqaluk Lynges udtalelser til ing.dk vil jeg nu rejse sagen over for miljøministeren. Det er uacceptabelt, at en instans kan tillade prøveboringer i Arktis uden demokratisk kontrol,« siger hun og tilføjer:
»Det er uansvarligt, at den danske miljøminister kaster ansvaret fra sig. Da hun kom hjem fra mødet, var hendes melding jo den modsatte, at hun var stolt over at miljøministrene tog ansvar for det arktiske miljø.«
Også Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, er bekymret:
»I lyset af BP's blow-out i Den mexicanske Golf må vi sikre miljøet, når der gives udvindingstilladelser. Allerede i dag vil jeg bede om en redegørelse fra miljøministeren. Hun må tage kontakt til sin grønlandske kollega og få at vide, hvad der præcis foregår, og hvilke undersøgelser, der ligger til grund for at give den tilladelse,« siger Mette Gjerskov.
Men hvis Danmark blander sig i grønlandske forhold, gør vi os til dommer over det grønlandske demokrati, påpeger Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen.
»Hvis vi mener selvstyret alvorligt, skal grønlænderne selv træffe afgørelser, så længe de ikke bryder internationale aftaler,« siger han, men tilføjer:
»Når det er sagt, synes jeg personligt, at det er meget beklageligt, at den grønlandske regering ikke lytter til de øvrige lande i Arktis og får undersøgt teknologi og miljøkonsekvenserne af at bore i Arktis til bunds.«
