Danmark gør klar til at tilpasse sig klimaforandringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark gør klar til at tilpasse sig klimaforandringer

Fremover skal ingeniører tage højde for klimaforandringerne med for eksempel større kloakfundamenter, der kan modstå højere grundvandstand og tørke. Det bliver en af konsekvenserne i den første danske strategi for tilpasning til klimaforandringer.

Efter snart to års arbejde er regeringen på vej med en strategi for klimatilpasning, der rækker cirka ti år frem. En tværministeriel embedsmandsgruppe med deltagere fra otte ministerier finpudser i disse dage en rapport om, hvordan erhvervsliv, myndigheder og borgere undgår dyre skader, når klimaforandringer skyller ind over landet.

»For at komme på forkant med udviklingen kan det blive relevant med ny lovgivning eller at tilpasse eksisterende lovgivning,« fortæller fuldmægtig Ditte Holse fra Miljøstyrelsen. Hun er en af koordinatorerne for arbejdet.

Hårdt brug for strategi

Fremover skal ingeniører tage højde for klimaforandringerne med for eksempel større kloakfundamenter, der kan modstå højere grundvandstand og tørke. Det bliver en af konsekvenserne i den første danske strategi for tilpasning til klimaforandringer.

Det er på tide med en strategi for klimatilpasninger, mener analysechef Henrik Garver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

»Både bygherrer og ingeniører ved jo godt, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde, men i dag er der ikke taget hensyn til forandringerne i mange projekter. For det er svært at vælge en lidt dyrere løsning i dag på grund af noget, som måske først sker om 20 år. En strategi og ændret lovgivning vil tvinge flere til at tage det langsigtede valg.«

Oversvømmelser og tørke

Fremover skal ingeniører tage højde for klimaforandringerne med for eksempel større kloakfundamenter, der kan modstå højere grundvandstand og tørke. Det bliver en af konsekvenserne i den første danske strategi for tilpasning til klimaforandringer.

Hidtil er klimaforandringer kun kommet med i beregningerne på store anlægsprojekter som Storebæltsbroen, enkelte motorvejsbyggerier og metroen i København, men fremover skal alle, der bor eller bygger på de 40 procent af kystlinjen, der er bebygget, også til at tage den stigende vandstand og det stigende grundvandsspejl med i overvejelserne.

Vandstanden i havene omkring Danmark vil stige med 50 centimeter frem mod 2100, og havet vil derfor æde store dele af kysten i Vestjylland og på Nordsjælland, hvis man ikke investerer mere i kystsikring.

Vandmængderne giver ikke kun oversvømmede kældre men kan også betyde opdrifts- og stabilitetsproblemer for huse i kystnære eller lavtligområder. Og oven i vandproblemerne skal bygningsingeniører og entreprenører også tage hensyn til den øgede risiko for sætningsskader, fordi Danmark i fremtiden vil blive ramt af flere tørkeperioder.

Opgiv land

Fremover skal ingeniører tage højde for klimaforandringerne med for eksempel større kloakfundamenter, der kan modstå højere grundvandstand og tørke. Det bliver en af konsekvenserne i den første danske strategi for tilpasning til klimaforandringer.

Kraftigere nedbør er allerede indregnet i anbefalingerne om kloakdimensionering fra IDAs spildevandskomite. Men fremtidens større regnmængder kan ikke klares med større kloakker. Byplanlæggere skal til at finde områder, der uden de store problemer kan oversvømmes, når regnen skyller ned.

Et Danmarkskort, hvor der er taget hensyn til havvandstigningen viser imidlertid, at politikerne skal til at beslutte, hvilke områder, man vil beskytte mod vandmængderne.

Svær politisk prioritering

Fremover skal ingeniører tage højde for klimaforandringerne med for eksempel større kloakfundamenter, der kan modstå højere grundvandstand og tørke. Det bliver en af konsekvenserne i den første danske strategi for tilpasning til klimaforandringer.

Og der er endnu ikke meget hjælp at hente fra cost-benefitanalyser, konkluderer Niras, der har undersøgt området for regeringens arbejdsgruppe.

»Det materiale, der er tilgængeligt i dag, (kan) bruges til at identificere områder, hvor klimatilpasningstiltag forekommer relevante, men det er utilstrækkeligt til at vurdere tiltagenes samfundsøkonomiske værdi,« skriver Niras i rapporten.

Så politikerne kommer til at afveje den fremtidige risiko mod dagens ekstraudgifter for at imødegå risikoen, siger Henrik Garver fra FRI.

»Vi kan ikke holde alle områder tørre. Så politikerne står over for en vanskelig prioritering.«

Miljøministeriet kan endnu ikke fortælle, præcist hvornår rapporten bliver offentliggjort.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først