Danmark godkender nyt søkabel til Norge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark godkender nyt søkabel til Norge

Et nyt elkabel, kaldet Skagerak 4, skal forbedre udvekslingen af strøm mellem Danmark og Norge og lette indfasningen af især vindmøllestrømmen.

Forbindelsen ventes af koste i alt 2,8 milliarder kroner, hvoraf den danske andel bliver 1,5 milliarder kroner, oplyste Klima- og Energiministeriet i en pressemeddelelse torsdag morgen.

»Med kablet til Norge kan vi købe vandkraft hos nordmændene, når der er vindstille i Danmark og sælge vindenergi til nordmændene, når det blæser meget hos os. Skagerrak 4 er reelt en udvidelse af elmotorvejen til Norge fra 3 til 4 spor,« siger klima- og energiminister Lykke Friis (V), der netop har godkendt projektet fra dansk side.

Der er i dag tre elforbindelser mellem Danmark og Norge med en samlet kapacitet på 1.000 MW. Med Skagerrak 4 øges kapaciteten til 1.700 MW.

Kablet bliver ca. 240 km lang og vil bestå af to stationsanlæg. Det ene placeres i Kristianssand i Norge samt et i Tjele i Danmark, hvor Energinet.dk allerede ejer de arealer, der er nødvendige for at udbygge stationen.

Landkablet på den norske side bliver cirka 12 km langt og på dansk side cirka. 90 km langt. Søkablet forventes at blive cirka 140 km langt.

»Forbindelsen er en vigtig brik i omstillingen af det danske elsystem, hvor vi skal have integreret mere og mere vedvarende energi, og den vil samtidig styrke konkurrencen på elmarkederne,« siger eldivisionsdirektør i Energinet.dk, Torben Glar Nielsen.

Skagerak 4 forventes i drift i 2014 under forudsætning af de nødvendige lokale myndighedstilladelser. I Norge skal godkendelsen gennem tre instanser, før projektet endeligt kan godkendes, oplyser det norske Statnett til ing.dk.

Den norske systemoperatør har netop fået tilladelse fra Vassdrags- og Energidirektoratet, men afventer nu endelig godkendelse i Olie- og Energidepartementet. Hvornår det sker, vides ikke.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Klima- og energiministeriet
Statnetts side om projektet
Pressemeddelelse fra Energinet.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lægger man nu endnu et (HVDC?) landkabel mellem Tjele og ilandføringsstedet?

Var det ikke smartere at lave en station lidt tættere på ilandføringsstedet og forbinde den til Ålborg med 400 kV?

Det er næppe det sidste kabel vi skal bygge til Norge, hvis man har tænkt sig at forlade sig på vindkraft fremover.

  • 0
  • 0

Der er et par ting mod dit forslag.

For det første er der i forvejen tre kabler til Norge, som alle ender i Tjele, så lade det fjerde ende her giver god mening.

Højspændingsnettet i nordvestjylland er ikke stærkt nok til at bære energien

Det vil i dagens Danmark være meger svært at få lov til at lave 400 kV luftledninger og 400 kV kabler over længere strækninger giver problemer bl.a. med reaktiv effekt og større effekttab

Det eneste rigtige til overførsel af energi over lange strækninger er via DC. F.eks er der kun et tab på 3% på DCforbindelsen mellem Norge og Holland

  • 0
  • 0

Hvorfor taler I om 400 kV???
Til info har Energinet har indkøbt et 500 kV jævnstrømskabel til Skagerrak 4 strækningen.
Godt nok skriver Energinet 400 kV jævnstrøm alle steder, bl.a. i deres VVM-anmeldelse af 10. februar 2011 sendt til 4 nordjyske kommuner, på baggrund af hvilken disse kommuner har lavet deres kommuneplantillæg.
På trods af det kan man finde alle steder på nettet, at ABB og Prysmian har vundet ordre på et 500 kV kabel, og Stattnet Norge bryster sig af, at et nyt 500 kV HVDC kabel skal benyttes på strækningen. Deres nyhedsbreve er dateret hhv. d. 1. og 2. og 15. februar 2011.
Lidt underligt, at Energinet kun omtaler et 400 kV kabel i VVM-anmeldelsen imens alle andre omtaler et 500 kV kabel - alle informationer dateret februar 2011.

  • 0
  • 0

Energinet skriver 500kV her :
http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJE...
og på Ing :
http://ing.dk/artikel/116462-nyt-kabel-til...
Det er ved 1430 A, altså 715 MW. De 700MW har vist været fastlagt hele tiden, så spænding og strøm har måske været til forhandling med kabelproducenten.
Om det er 400 eller 500 kV betyder næppe noget for os udenfor, men måske i VVM'en som jeg ikke kan se ?

De eneste steder jeg kan se Energinet skrive noget om 400kV, er tilslutningen til AC i Tjele.

  • 0
  • 0

Her er VVM-anmeldelsen

Nu har jeg "skimmet" det, og det eneste sted der direkte står 400kV kabel er i Grontmijs rapport fra 2009 pdf-side 18 (+gentagelser), som sikkert var før kablets dimensioner var fastlagt - det ville give 700MW/400kV= 1750 A.
Da magnetfelter er proportionale med strømmen, vil den højere spænding give lavere strøm og dermed lavere magnetfelt.
http://en.wikipedia.org/wiki/Magnetic_fiel...
Omvendt kan operatørerne hæve strømmen til de 1750A * 500kV = 875 MW og stadig overholde miljøgodkendelsen (men kablet holder næppe i længden så).

De andre steder der står noget om 400kV, er Aggersunds kabellægning af Skagerrak 1-3, eller Tjele. Desuden står det på tegningen af kabelgravningsprofilen side 3, som man nok ikke skal tage bogstaveligt.
Altså ikke noget nyt eller underligt.
Er man urolig for magnetfelter, står der på pdf-side 34 og 77 at DC kun giver statiske felter som ikke påvirker miljøet.

Jeg tror de andre her i tråden taler om AC luftledninger, ikke DC kabler.
Måske er der fordel i at forbinde Tjele med Studstrupværket ved Aarhus og få et stærkere net ? Især når Anholt kobles på i 2014.

Ligeledes står der i deres anlægsrapport 2010/11: https://projects.energinet.dk/Anlaegsrappo...

Energinets project-side har ikke noget direkte link udefra for SK4, men SK4-siden viser ikke noget om spænding.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten