Danmark giver 20 millioner til ny havaffaldsfond
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danmark giver 20 millioner til ny havaffaldsfond

Mærsk deltager lige nu i organisationen Ocean Cleanups pilotprojekt i Stilleavet, hvor man tester teknologien til et flydesystem, der skal opsamle 50 procent af plasten i verdens største plastiksupper. Illustration: Erwin Zwart / The Ocean Cleanup

Danmark har afsat 20 millioner kroner i Finansloven for 2019 til støtte til en helt ny fond under Verdensbanken, der skal bekæmpe affald til havs. Det fortalte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) tirsdag på en såkaldt kickoff-konference i det nye danske initiativ Ocean Plastic Forum.

På konferencen vil de foreløbig 18 partnere (danske virksomheder og organisationer) pulje viden og teknologi i bestræbelserne på at finde løsninger, der beskytter verdens have mod plast.

Affaldsfonden, der får støtte fra en række andre lande, skal bekæmpe havaffald gennem en styrket international indsats mod plastaffald især i udviklingslandene.

»Fonden bliver annonceret senere, men vi har fra dansk side været meget tilfredse med, at der kommer fokus på plastikforurening i verdenshavene i forbindelse med verdensbankens nye fond,« sagde Ulla Tørnæs.

Læs også: Miljøminister vil ensrette sortering af plastaffald

Siden 1950’erne er den globale plastikproduktion øget 200 gange, så der i dag produceres godt 325 millioner ton plastik om året. Skønsmæssigt ender 8-10 millioner ton årligt i havene, og plastikken udgør cirka 80 procent af det globale havaffald. Men regner vi fremad, ventes den globale plastproduktion i 2050 at nå 1,2 milliarder ton plastik om året; altså næsten fire gange så meget som i dag.

»Når produktionen af plastik øges så meget, er der udsigt til, at problemet med plastaffald i havene bliver større, hvis vi ikke gør noget,« forklarede Ulla Tørnæs på konferencen.

Skal motivere udviklingslandene

Danmarks bidrag retter sig mod tre områder: styrke regulering, nye forretningsmuligheder og bidrage helt generelt til at mindske plastikaffald.

For det første skal fonden i samarbejde med lokale myndigheder skabe regulering, der motiverer befolkningen til genanvendelse af plastikken frem for at smide den i naturen og havet.

For det andet skal fonden støtte nye forretningsmodeller, så plastikken ikke bliver til affald, men bliver genanvendt til andre formål.

»Og endelig skal fonden støtte innovative løsninger, der mindsker forbruget af plastik – ikke mindst når det kommer til indpakning, hvor der også er rigtig store gevinster at hente også i udviklingslande,« sagde Ulla Tørnæs og tilføjede:

»Der er behov for handling. Der er behov for at rydde op i den plast, der allerede er ledt ud i havene, og behov for stærkt globalt samarbejde for at sikre, at plastik bliver genbrugt, og ikke havner i verdenshavene.«

Plastforureningen fra floder

På tirsdagens konference fortalte flere virksomheder om deres arbejde og gode og dårlige erfaringer inden for håndtering af plastaffald fra havet og floder, blandt andet hvordan svingende kvalitet af havaffald umuliggør en effektiv anvendelse med den nuværende teknologi.

Læs også: Flydende hollandsk park skal stoppe plastforurening i Nordsøen

Det er god timing, at konferencen holdes netop nu, påpeger Ulla Tørnæs, for onsdag præsenterer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) Danmarks nye plastikhandlingsplan, der skal sikre, at Danmark selv når målet om 50 genanvendelse af plast i 2025.

Flere oplægsholdere nævnte også problemet med, at otte floder i Asien og to floder i Afrika står for næsten al plastforureningen i verdenshavene, for man har ikke systemer, der kan håndtere affaldet eller genanvende det – og i stedet leder man det ud i den store flod eller tilstødende floder, så affaldet driver væk og senere ender i havet.

Cirkulær økonomi gælder også for os

Den internationale organisation ISWA, International Solid Waste Association, med hjemsted i Malmø, arbejder for at fremme og udvikle bæredygtig og professionel affaldshåndtering verden over. Organisationens ekspert Gunilla Carlsson deltog også på kickoff-konferencen.

Læs også: DTU Miljø: God og dårlig plast bør skilles ad i hjemmet

»Det absolut vigtigste er at samarbejde med beslutningstagerne og give dem den nødvendige viden, så de forstår problemet. Det handler ikke bare om at materialeoptimere brugen af plastik under selve produktionen, men også om at se på produktet, når det ender som affald, så det kan genanvendes,« forklarede hun til Ingeniøren.

Gunilla Carlsson nævnte også vigtigheden af, at forbrugerne selv får megen viden og opmærksom omkring cirkulær økonomi, fordi selve produktet som affald har stor betydning for plastforureningen i dag – i vores verden heldigvis ikke som havaffald – men som spild.

»Vi skal forbrugere også være klar over, at vi selv er med til at skabe problemet, fordi vi køber nye varer. Så vi bør som forbrugere stille krav om, at produkternes materialer kan genanvendes. Det tænker de færreste nok på, når de i dag køber nye varer f.eks. på nettet fra Kina. Men vi har som forbrugere stor magt, og bør tænke i produkter, der holder i mange år,« sagde hun.

Læs også: Mærsk støtter dyr plastoprydning i Stillehavet: Forkert løsning, mener ekspert

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For nogle aar siden var vi paa ferie i Peru. Ved en af de smaa floder som senere blev til Amazon saa jeg adskillige plast vandflasker flyde forbi.
Vores guide sagde at de lokale ikke var sa dumme at de brugte penge paa at koebe vand, naar de havde rent vand i vandhanerne, det var turisterne der forurenede.
Den eneste loesning jeg kan se - for jeg tror ikke paa at turisterne vil opfoere sig bedre i fremtiden- er at laegge pant paa plastic flasker, hvis turisten ikke gider arbejdet med at gaa tilbage til en forretning for at fa sin pant tilbage, er der med garanti boern som vil goere det.

  • 4
  • 0

Kineserne bygger som gale så de burde også have råd til at bygge nogle affaldsfyrede kraftværker langs disse floder!
Det burde være mere praktisk at lægge flydespærringer ud og opsamle affaldet og brænde det fremfor at have disse flydespærringer drivende rundt på verdenshavene?
Hvis det drejer sig om så store mængder burde der være nok at tage af, og der er naturligvis heller intet i vejen for at modtage affald fra landsiden.
Det er ikke nogen optimal løsning men det burde man kunne gøre indtil der dukkede bedre muligheder op!
Så kunne man også bidrage med lidt dansk affaldsteknologi, hvis det altså ikke er gået nedenom og hjem efter Amager Bakke, så kunne vi da få lidt ud af de millioner som regeringen har tænkt sig at hælde i havet!

  • 0
  • 0