Danmark går glip af forsøg med kæmpemøller

Illustration: LM

Danmark har kun en enkelt, overfyldt prøvestation, som vindmøllerproducenter og elselskaber kan benytte, hvis de vil teste nye vindmøller.

Pladsmanglen på prøvecentret, der ved Hovsøre i Lemvig, har gjort, at både Siemens og Vestas været nødt til at opstille prøvemøller i udlandet. Samtidig er vi gået glip af flere udenlandske forsøgsmøller på grund af pladsmangel.

»Forsøgene med møller skal være placeret nærheden af virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger, og derfor er det jo klart, at vi ikke kan tiltrække eller fastholde firmaer uden testområder i Danmark,« siger direktør Jan Hyllenberg fra Vindmølleindustrien.

Et tværministerielt udvalg er nu på opfordring fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i gang med at undersøge, hvor i landet et nyt testområde på mellem fem og seks kvadratkilometer kan ligge. Til efteråret skal forslaget behandles i Folketinget.

Nye testcentre for vindmøller på op til 250 meter bør placeres langs Vesterhavet højst 20-25 kilometer fra kysten, hvor vindforholdene er optimale, mener Jan Hylleberg.

Endnu er det for tidligt at gætte på, hvornår et testcenter kan være klar, men frem mod 2020 er planen, at der skal være 20 nye testpladser, lyder det fra Jan Hyllenberg.

Troels Lund Poulsen har i sin pressemeddelelse forsøgt at lægge op til et bredt forlig i Folketinget om et nyt testcenter. Det er Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov med på.

»Det er da glædeligt, at ministeren endelig er vågnet op og kan se, at de vindmøller ikke er så dum en idé. Han har jo ikke vist den fornødne handlekraft, vilje og evne til at finde pladser til møller i Danmark. Men det er vigtigt at få et testcenter, så vi skal gerne hjælpe ham med at tage den her kamp,« siger hun til Berlingske Business.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har vi ikke en ubeboet ø, der med fordel kunne bruges til formålet?

  • 0
  • 0

Som jeg se det må vi for at kunne passe på miljøet på langt sigt må vi opgiv noget. Hvordan skal man kunne forbedre møller hvis man ikke kan teste dem. Om det så gå lidt ud over miljø lige nu og her, blive det nok bedre på langt sigt. Så jeg skulle bare vi skal få lavet nogle testcenter, også selv om det skal gøres ved lov.

  • 0
  • 0

Da vi i den lokale turistforening spurgte frafaldne turister om hvorfor de ikke kom mere, svarede en del, at det var fordi det smukke landskab var blevet skæmmet af vindmøller....

Medaljen har altså en bagside.

MVH Jan

  • 0
  • 0

Måske en ubeboet ø, der med fordel kunne huse tykhudede regeringsmedlemmer.. Danmarks eksport kendetegnes netop ved grøn energiteknologi, som regeringsmedlemmer synes at skulle lægge en hindring i vejen for. I betragtning af hvor meget vi uddanner, udforsker og skaber af ny grøn energiteknologi er det skammeligt at se bestræbelserne hindrede. Ved at samle visse regeringsmedlemmer på en 'ubeboet' ø kan vi få et nyt turistmål: De kan, -iklædt bjørneskind og køller, blive vist frem som et eksempel på dårlige ledere.

  • 0
  • 0

Da vi i den lokale turistforening spurgte frafaldne turister om hvorfor de ikke kom mere, svarede en del, at det var fordi det smukke landskab var blevet skæmmet af vindmøller....

Medaljen har altså en bagside.

MVH Jan

Og ved blåvands hug er turisterne utilfredse med at men ikke kan se møllerne på horns rev!

Der er også en forside :-)

  • 0
  • 0

Har vi ikke en ubeboet ø, der med fordel kunne bruges til formålet?

Hvad med at komme igang med at lave den Ø - som en KEMA atol og vise verden, hvordan man kan udjævne vindkraften - og hvad med at bygge den i forlængelse af Femern forbindelsen. Personligt finder jeg møllerne smukkere end de animationer jeg har set af den grimme bro.

http://ing.dk/debat/113829

  • 0
  • 0

[quote]Da vi i den lokale turistforening spurgte frafaldne turister om hvorfor de ikke kom mere, svarede en del, at det var fordi det smukke landskab var blevet skæmmet af vindmøller....

Medaljen har altså en bagside.

MVH Jan

Og ved blåvands hug er turisterne utilfredse med at men ikke kan se møllerne på horns rev!

Der er også en forside :-)[/quote]

... og hvor mange er det lige, der har stået oppe på skrænterne ud for Blåvandshuk og efterspurgt synet af en stribe massivt subsidierede vindmøller ude i kimingen. Bort set fra nogle vindmølle-ejere, der har stået og optalt seddelbundterne fra deres statstilskud ??

I tiden tilbage hvor Green Peace miljø-floppede med aktionen mod dybvands-sænkningen af Brent Spar Shell, ytrede jeg at vindmølleromantikken var en af fremtidens miljø-flop. Og desuden en kommende landskabsforurenings problematik.

Sådan ytrer jeg stadig. Men selv de værste skævere kan imidlertid være godt for noget: Dem der i denne tid investerer i de pragtfulde landskaber fra J.Th.Lundbye, Chr. Købke, P.C.Skovgaard, Eckersberg, for ikke at tale om Niels Strøbek, vil godt nok score kassen, når der om lidt ikke er et stykke ubrudt horisont tilbage at skue i landskabet.

Steen G !! :-(

  • 0
  • 0

... og hvor mange er det lige, der har stået oppe på skrænterne ud for Blåvandshuk og efterspurgt synet af en stribe massivt subsidierede vindmøller ude i kimingen.

http://www.capewind.org/article77.htm

Se videoerne nederst.

Jeg har en fornemmelse at vindmøllernes indvirkning på turismen samlet set er et stort nul. Jeg vil meget gerne ændre mening såfremt nogen fremlægger tal der viser at områder hvor der er opført vindmølleparker har oplevet større % år-til-år fald i overnatninger end sammenlignlige områder, hvor der ikke er opført vindmølleparker. Indtil da er det rent spekulation og jeg foreslår at vi ikke bruger det til ENDNU et stridsspørgsmål imellem pro og anti mølle-debatten

  • 0
  • 0

Hvis det er ikke muligt at opstille møller nogle steder, hvordan kan vi så tillade os at leve på den måde vi gør? Men selvfølgelige skal vi da bare havde det sjovt og leve livet og så kan børn og børnebørn passe sig selv og klare ”deres” egen problemer. Synes det er et problem at stort set alle mennesker råber efter miljørigtige ting, men så snart det komme i nærheden af dem selv så … Fra mit synspunkt er vi alle nød til at opgiv en lille del af vores nuværende liv, for at kunne beholde størstedel af det i fremtiden. Det er sådan set os selv der stå bare det hele, så hvem skal afhjælpe problemet os !!

  • 0
  • 0
  • de skjuler intet, forureningen er stort set præcist det, man ser. Her står konsekvenserne af vore handlinger for en gangs skyld klart og utvetydigt foran os og opfordrer til stillingtagen.

Dette er naturligvis i provokerende modsætning til det "moderne" svedjebrug, man så smukt betegner som teknologisamfundet. Her opbruges alle ressourcer i rekord-tempo, men fremtiden undergraves så diskret at ingen er tvunget til at opdage det før skidtet kollapser under vore fødder. Smart. Især hvis man er gammel nok.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten