Danmark fyrer med biomasse fra beskyttet natur i Estland og Letland

Estland har lempet skovdriftlovgivning i de seneste år. I de sidste ti år er 22 procent af landets fældningslicenserne givet i Natura 2000-områder. Illustration: Karl Adami & Lauri Kulpsoo / Estonian Fund for Nature

I Estland er hugstvolumen for fældede træer tredoblet de seneste ti år, og i Letland er hugstvolumen på sit højeste i 20 år.

De estiske og lettiske træpiller kommer dog blandt andet fra beskyttede Natura-2000 områder, og den voksende skovdriftsindustri i de to lande er drevet af blandt andet dansk efterspørgsel på træpiller til at fyre med CO2-neutral biomasse.

Det fremgår af en rapport om den estiske og lettiske træpille-industri, som Den Estiske Naturfond udgav i december sidste år.

Særligt i Estland er den hurtigtvoksende træpille-industri og de seneste års lempelser af skovdrift-lovgivningen med til at lægge pres på landets natur:

»De gamle skove og vigtige naturområder i Estland for beskyttede arter er i tilbagegang, idet antallet af ynglefugle i skovene falder med 50.000 par hvert år,« står der i rapporten, hvoraf det også fremgår, at 14 procent af de gamle lettiske skove ikke længere kan betegnes som gamle skove på grund af blandt andet de seneste ti års intensiverede skovdrift.

Danmark er en af de største kunder

Ifølge rapporten importerer Danmark, Holland og Storbritannien størstedelen af Estlands og Letlands træpille-eksport.

»Der er klare beviser for, at den øgede intensitet af skovhugst i hvert fald delvist er drevet af efterspørgslen på biomasse til opvarmning og energi. I betragtning af, at halvdelen af Estlands og Letlands eksport af træpiller i 2019 gik til Danmark, Holland og England, bidrager brug af ’grøn energi’ i disse tre lande direkte til den intensiverede skovhugst i de to baltiske lande,« fremgår det af rapporten.

Skov, der er udpeget som Natura 2000-områder, kræver ifølge EU’s miljølovgivning, at et medlemsland beskytter sårbare arter og naturtyper i området. Dog har lempelser i Estlands skovdriftslovgivning gjort det muligt at fælde træer i Natura 2000-områder.

Fra 2009 til 2019 udstedte den estiske regering fældningslicenser til 82.411 hektarer i estiske Natura 2000-områder. Det svarer til 22 procent af hele landets Natura 2000-areal.

Lempelserne af Estlands skovdriftslovgivning i 2015 har blandt andet gjort, at skovdriftsindustrien må benytte sig af såkaldt ’renafdrift’ i Natura 2000-områder, hvilket betyder, at skovdriftsindustrien må fælde hele arealer af skov på én gang. Ifølge rapporten udgør renafdrift nu 95 procent af al træfældning i Estland.

»Når først en skov er blevet fældet, tager det mange årtier, hvis ikke århundreder, før den kan vokse frem igen i tilstrækkeligt omfang til at genvinde sit oprindelige niveau af biodiversitet og økosystemproduktivitet. De vidererækkende konsekvenser af storstilede renafdrift bør også tages med i betragtning ud over stigningen i hugstvolumen,« står der i rapporten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Egentlig er kommentare overflødige, men jeg undres over den blindhed mennesker udviser overfor ødelæggelser af den natur vi ikke alene er skabt af, men også er afhængig af, overhovedet finder sted, på alle planer, i haven, i skoven, af havet og luften!

  • 56
  • 9

Når først en skov er blevet fældet, tager det mange årtier, hvis ikke århundreder, før den kan vokse frem igen i tilstrækkeligt omfang til at genvinde sit oprindelige niveau af biodiversitet og økosystemproduktivitet.

Selvom det på papiret er CO2-neutralt at fyre med biomasse (da træet optager CO2 når det vokser), udleder afbrændingen CO2 på et tidspunkt, hvor vi har behov for at reducere udledningen. Klimaet påvirkes, fordi der frigives store mængder af CO2, når træ brænder. Mere CO2 betyder øget drivhuseffekt og global opvarmning.

Med det store omfang, der drives skovhugst i bl.a. Estland og Letland, bør vi også stille spørgsmål til om disse lande overholder Parisaftalen.

Usikkerhed om CO2-regnskab for lande uden for Parisaftalen Mange af de lande Danmark importerer træ fra fører et helt tilsvarende klimaregnskab, så CO2-balancen er indregnet i eksportlandets klimaregnskab.

Metoden med at indregne træets CO2-udledning allerede ved fældningen sikrer, at alt fældet træ kommer med i regnskabet. ”Svindelproblemet” er, at ikke alle lande er forpligtet til at føre et klimaregnskab eller et klimaregnskab med lignende detaljeringsgrad. Sker import fra de lande, kan der opstå usikkerhed om CO2-aftrykket medregnes på globalt plan.

https://www.skovforeningen.dk/nyhed/danmar...

  • 31
  • 6

At benytte en kilde af denne type vil svare til kun at høre på Nependes eller Danmarks Naturfredningsforening. Man må formode at Ing.dk kommer med en opfølgning med flere kilder ?

  • 23
  • 33

Biomasse ville vi skulle bruge, såfremt al vores afbrænding blev styret som funktion af sol/vind i elsystemet og altid skete med samtidig elproduktion og/eller varmepumpe drift ?

Er det tale om en reduktion på 75% eller er det et større/mindre tal ?

  • 7
  • 2

at pisse i bukserne for at holde varmen.......det er helt fint hvis vi brugte vore egen skove til energiformål....men....men ..uha uha det går ikke, for de skal henlægges som naturparker til gavn for naturen.....stå ej til søs lad andre stå...må være mottoet for den vurdering.

  • 27
  • 16

Lad os nu få ensrettet afgifterne for alle energiformer, og i disse afgifter indregne effekt på klima og miljø. Det giver jo ingen mening, at biomasse (træ) slipper med 0% i afgift, når strøm fra vind og sol afgiftbelægges, som var det luften i softice.

Er der forresten nogen, der kan linke til en meningsfuld og opdateret sammenligning af afgifter på energiformer i DK?

  • 34
  • 8

Renafdrift - eller bare fældning af hele skove er en katastrofal metode set i CO2 sammenhæng - MEN er det nu også det, som sker. Hvis billedet taler sandt, så viser det en skov i omdrift - noget er nyplantet, noget er i første vækst, noget er i udtynding og anden vækst og noget er fældet. Hele tiden en rullende erstatning og med resulterende bæredygtige træbrændsler samt gavn tømmer.

Det er helt iorden at DK importerer egentlig bæredygtigt brændsel, men der skal være hold i mere end bæredygtighed på den enkelte parcel, for måske foregår der en piratskovhugst på andre parceller til opfyldelse af lokale behov - behov som nu ikke kan opfyldes fra de bæredygtige områder.

Hvad skal DK benytte træet til? Principielt kun til en ting - back-up af elsystemet fra kraftvarmeværker og ikke til simpel varmeproduktion. Man kunne arbejde med en afgift på ren varmeproduktion og ingen afgift på kraftvarmeværker med en elvirkningsgrad over 30%, hvor afgiften løbende aftrappes fra 20% elvirkningsgrad til 30%.

  • 16
  • 9

Hvis billedet taler sandt, så viser det en skov i omdrift - noget er nyplantet, noget er i første vækst, noget er i udtynding og anden vækst og noget er fældet.

Er vi enige om, at hvis billedet taler sandt, er de fældede arealer alt for store til, at der er tale om bæredygtig omdrift?

Nu er det ganske vist et billede til en artikel, der skal understrege et problem med for stor skovhugst, men hvis billedet er repræsentativt, ser det i min (ikke forstkyndige) optik ret så forkert ud - ud fra den (simple) præmis, at det tager mindst 30 år at opnå "modne" træer, hvorfor højest en 30'tedel må være helt fældet - eller?

  • 11
  • 4

@JR Det er da vist en forurenings afgift på NOx, har intet med CO2 at gøre.

Ja, der er NOx-afgifter på træbrændsler, ca 5 kr per kg. Men der er stærkt behov for ensretning af afgifter på både klimagasser, direkte natureffekter og luftforurening med sundheds- og natureffekter. Uanset anlægsstørrelse og uanset oprindelsesland.

Som det fremgår af https://www.skat.dk/skat.aspx?oID=1946599&... : "Afgiftspligten...er yderligere begrænset af anlæggets størrelse....

...Eksempel Udledning af kvælstofoxider ved forbrænding af biomasse er omfattet af afgiften, i det omfang kvælstofoxiderne kommer fra anlæg med indfyret effekt på over 1000 kW. Fritaget er således blandt andet udledningen af kvælstofoxider fra brændeovne i almindelige husholdninger."

LEX brændeovn, igen igen.

  • 5
  • 6

Citat fra en af vores eksperter på området fra KU: "Ja, det er et partsindlæg, der i høj grad baserer sig på andenhåndsberetninger fra lokale aviser og dagblade.

Det er måske en pointe - men: et citat fra en ikke navngiven kilde er ikke meget værd sorry - vi må lige have navn på, hvis det indlæg skal tages alvorligt.

Og hvis samme ekspert har en mere videnskabelig tilgang til data på området, burde disse data nok følge med udtalelsen om partsindlæg - og hvilken part repræsenterer denne ikke navngivne ekspert?

  • 11
  • 5

To ting: Det er fint at agitere for, at skovdrift skal være reguleret, som i Danmark. Altså nej til rovdrift på Verdens skove.

Men: Det er totalt "Molbo" at kræve, at det er aftageren af træ og flis, der har skylden for et lands skovpolitik! Det er 100 % landets egne politikere og myndigheder, der bestemmer, hvor og hvor meget skov, der må fældes. Men vi kan - som de klogeste i Verden - råde og vejlede, men ikke kræve.

Tilsvarende: Vi har i mange år drevet rovdrift på udvinding af olie og gas. Vi har f.eks. solgt naturgas til Sverige og Tyskland. Med artiklens logik skulle Sverige og Tyskland have sagt "nej tak" til vores eksport, fordi den bevirkede, at reserverne hurtigt blev opbrugt (som det er sket).

  • 17
  • 15

Vor CO2-vanvid kender ingen skrupler. Ligegyldig, hvilke miljøskader der forvoldes i udlandet, er det fint for os, at vi bliver klimaneutrale.

  • 9
  • 6

Nogle har skrevet, at vi skal stoppe import af biomasse (træ, flis og træpiller). Hvorfor det? Der er mange lande, der har enormt store skovarealer (Rusland, Sverige, Finland, Canada ...), og som kan levere "bæredygtigt" brændsel til lande, der har mindre, - som Danmark.

Præcis som vi har gjort med olie og kul i årtier. Da vi brugte mest, var importen 12 mio ton kul om året. Olie-importen er stadig stor. Er det umoralsk? Om Biomasse og CO2, se: reo.dk/?p=304

  • 15
  • 9

Med din holdning er det så helt legalt for mig f.eks. at købe produkter lavet af elfenben - det er jo ikke mig, der skyder elefanten - - -

fint ex. Jeg tænkte selv på et tøj og tekstiler, der miljø-, og sundhedsmæssigt produceres med hovedet under armen i den 3. verden. Der tales en del herom, men hvor meget sker der? Langt imellem miljømærket tøj i butikkerne. Måske fordi man fortsat venter på, at disse lande helt, helt af sig selv skal stramme op derpå? Og de, der interesserer sig mest for tøj, er - med enkelte undtagelser - blæste i låget?

  • 6
  • 4

Så vidt jeg kan se, blev jeg navngivet i Niels-Peters indlæg

Og hvis samme ekspert har en mere videnskabelig tilgang til data på området, burde disse data nok følge med udtalelsen om partsindlæg - og hvilken part repræsenterer denne ikke navngivne ekspert?

Så vidt jeg kan se, blev jeg navngivet i Niels-Peters indlæg. Jeg repræsenterer i øvrigt ikke nogen part, blot et universitet.

  • 3
  • 4

Skove som ikke drives forstmæssigt med henblik på at frembringe træ, vil ikke producere optimalt og dermed opsamle størst mulige mængder CO2. Når en skov i en årrække er drevet med passende udtynding, vil træerne have en størrelse, så det er på tide at fælde dem og starte forfra. Og så får man en såkaldt 'renafdrift', hvor alle træer fældes. Under forudsætning af at arealerne genplantes, er det en naturlig proces. Ved en omdrift på ca. 50 år vil der årligt være 2 % af arealet, som renafdrives - ved 100 år 1 %. Nogle skove kan forynges ved selvsåning. Så tynder man kraftigt ud efter et år med stor frøsætning, så der bliver lys, vand og næring nok til at nye planter kan spire frem - det kan de ikke i en lukket bevoksning. Ved selvsåning vil de gamle træer blive fældet i takt med at de nye vokser til, hvilket har den fordel, at arealet stort set er skovdækket hele tiden, men det er ikke alle træarter man kan dyrke på den måde. Når træer når deres optimale alder, vil kun en lille del af udbyttet efter fældning blive til flis. Det ville være en meget dårlig forretning, idet stammerne på det tidspunkt har den bedste størrelse til opskæring til tømmer - og altså anvendelse som gavntræ, som giver langt højere indtægt end anvendelse til flis, som derfor produceres af udtyndingstræ - og det afskær, der naturligt forekommer ved opskæring Savsmuld fra opskæringen bliver til træpiller, hvilket er en rigtig god udnyttelse i forhold til tidligere, hvor det enten blev komposteret eller blot lagt i bunker til naturlig omsætning - og reelt spildt. Fisk og træ har en del tilfælles: Af begge bliver kun ca. det halve udnyttet til det primære formål, hvilket så også viser, at halvdelen er spild og må anvendes til sekundære formål - som minkfoder eller flis!

Et andet forhold er, at de baltiske lande ved murens fald havde en meget stor beholdning af uudnyttet træ i skovene, fordi der i mange år ikke var hugget, det som rationel skovdrift ville medføre. Der har derfor været en stor opsparing af 'overmodne' bevoksninger, som i høj grad trængte til optimal pasning.

Det er iøvrigt en misforståelse, at der ikke kan være natur i skove i normal drift. De menneskelige forstyrrelser i form af udtynding sker med 5 - 10 års mellemrum og imellem disse har naturen fred. Biodiversiteten er naturligvis begrænset i ensartede beplantninger med kun én træart, men det forhold kan man jo vælge at ændre i forbindelse med driften, hvis man vil. Og man kan lave huller i skoven, så der er plads til frie arealer med urter mv. til gavn for såvel insekter som fugle og pattedyr. Det er en langt mere effektiv vej til mere biodiversitet - altså aktiv skovdrift med to formål: Skovdrift og biodiversitet. Jeg vil påstå, at en sådan aktiv drift langt hurtigere vil øge biodiversiteten end man opnår med 'urørt skov' - og så vil man samtidig kunne få gavntræ, så ikke alt skal importeres fra lande, som vi efterfølgende kritiserer for ikke at drive deres skove, som vi synes de skal.

Problemet med den manglende biodiversitet er jo primært, at vi er for mange mennesker, og at vi prioriterer vores egne behov før naturens. Når vi nu tager større hensyn til biodiversiteten, skyldes det alene, at vi er blevet for rige og kan dække vores behov ved blot at købe høsten fra såvel skov- som landbrug andre steder i verden, hvor man endnu ikke er så rige, at man har råd til at lade sine jorde ligge udyrkede hen.

  • 25
  • 6

Naturligvis er Danmark medskyldig i rovdrift i andre lande, på præcis samme måde som USA holder live i verdens produktion af narkotika - De leverer et markede!

@ Michael

Det er ikke sandheden, hverken du eller artiklens reference rutter med.

Estland er på størrelse med Danmark, men godt halvdelen af landet er dækket af skov. Samtidig er skovdriften i landet underlagt væsentligt strengere krav end i Danmark, og i mere end et halvt århundrede har Estland haft en konstant skovtilvækst både målt i areal og vedmasse. De estiske skove vokser i øjeblikket med cirka 16 millioner kubikmeter årligt, mens der kun fældes cirka 11-12 millioner kubikmeter. Det betyder en årlig tilvækst på 3-5 millioner kubikmeter.

Desuden har Estland et veludviklet netværk af beskyttede skovområder og naturparker, som udgør omkring 25 procent af det totale skovareal. Heraf er mere end halvdelen udlagt til urørt skov, hvilket sat i forhold til de danske skove, svarer til over halvdelen af det danske skovareal eller ca. 3 gange størrelsen af de danske statsskove.

  • 16
  • 7

@Knud Larsen - jeg er sådan set enig med dig og foretrækker også, at kravet skulle være minimum 40% for afgiftsfrit brændsel. Det kan vi så ikke opnå ved mindre biomasse kraftvarmeværker rundt omkring i DK. Det kræver kraftværker i størrelsesordner som Esbjergværket og opefter - men argumentationen kunne da udmærket være, at en brændselsafgift på biomasse skulle være helt implementeret for varmeværker og kraftvarmeværker med netto elvirkningsgrader under 20% og aftrappes frem til afgiftsfri biomasse for kraftvarmeværker med nettoelvirkningsgrad over 40%.

Den køber jeg.

  • 1
  • 3

men argumentationen kunne da udmærket være, at en brændselsafgift på biomasse skulle være helt implementeret for varmeværker og kraftvarmeværker med netto elvirkningsgrader under 20% og aftrappes frem til afgiftsfri biomasse for kraftvarmeværker med nettoelvirkningsgrad over 40%.

Hvis værkerne skal tænde og slukke som vinden blæser så vil elvirkningsgaden være lav. Men spildvarmen fra optænding til fuld skrald, hvor elvirksningsgraden er høj, er der jo stadigt, det samme er spildvarmen under nedlukning.

Men til at starte med så kunne vi i stedet for at lukke vores affaldsforbrændnigner og andre kedler ned, så kan disse tilpasses til at klare biomasse, hvormed vi kan lukke ned for de bålsteder hvor der ikke er elproduktion.

Jeg kunne da godt forestille mig;

At jeg i stedet for at køre 15 Mwh brænde hjem til mig selv, så afleverede jeg det hos Jakob som kviterede med at levere mig 5 Mwh backupstrøm når sol+vind ikke gav så meget.

De resterende 10Mwh kan han så sælge som lunkent vand, så der er penge til kedlen.

Dermed ville mine 15Mwh årlige brændemængde måske kunne strækkes til 2 år og sammen med VE dække hele mit behov for både lys og varme (jeg skal selvfølgelig have en VP)

Og med fleksforbrug vil der også blive til rigtigt mange km i en elbil uden der bliver strøm mangel ved længerevarende vindstille.

  • 7
  • 3

@Bjarke:

"Ja, der er NOx-afgifter på træbrændsler, ca 5 kr per kg"

Hør er afgiften på 5 kroners af giften på 1kg træ eller er det for 1kg NOx ?

Afgiften 5,2 kr er per kg NOx.

Og mangler man penge til intelligente omlægninger, så værkerne kan afbrænde dansk træ i en overgangsperiode, så kunne man indledningsvist vel få 20 mio. kr/år i NOx-afgifter på brændeovnene. Det er da også penge. Og bagefter se på lignende afgifter mht. CO2, SO2 og hvad der ellers måtte simre af relevante stoffer ud af de borgernære skorstene.

Baseret på: .Per kg træ udvikles nok 1-2 g NOx ca. i forbindelse med forbrænding. Brændeovnene tilsammen udleder 4452 t/år, jf. DCE, 2018, https://dce2.au.dk/pub/SR369.pdf. 16 % af den samlede NOx fra stationære anlæg i DK

  • 4
  • 8

@ JR Det ser ikke ud til, at andelen af skovarealer ud af samlet landareal i Estland er steget de seneste ti år i nedenstående opgørelse (link til FAO med data er fra heholdsvis 1997, 2007 og 2017) - tværtimod. Det er den samlede nettoudledning af CO2-ækvivalenter for arealanvendelsen til gengæld- steget altså.

@John

Mit indlæg baserede sig på oplysninger fra NEPCon og KU i 2019. Men FAO's tal svinger ganske rigtigt omkring 51-53% over de sidste 2 årtier.

Men helt generelt er det sådan at de sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %


De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %


De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %


(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)

  • 13
  • 0

"Klimaloven. Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990" Man reducerer da ikke udledningen af CO2 ved at brænde træ af. Der vælter da stadig enorme mængder op i atmosfæren. Hvem er det de prøver at snyde? Det er naivt at tro at man kan bremse drivhuseffekten på den måde.

  • 11
  • 3

“Men: Det er totalt "Molbo" at kræve, at det er aftageren af træ og flis, der har skylden for et lands skovpolitik! Det er 100 % landets egne politikere og myndigheder, der bestemmer, hvor og hvor meget skov, der må fældes. Men vi kan - som de klogeste i Verden - råde og vejlede, men ikke kræve. Tilsvarende: Vi har i mange år drevet rovdrift på udvinding af olie og gas. Vi har f.eks. solgt naturgas til Sverige og Tyskland. Med artiklens logik skulle Sverige og Tyskland have sagt "nej tak" til vores eksport, fordi den bevirkede, at reserverne hurtigt blev opbrugt (som det er sket).”

Hvad hvis Baltiske lande politikere er korrupte? Så du mener det er ok at dreve rovdrift på verdens skove?? Hvor længe tror du de kommer til at holde, er det utømmelig reserve? Tror næppe.

  • 5
  • 6

Det må være fastslået, at der ikke drives rovdrift på skove der er i hastig vækst

Jeg vil lige starte med, at vi ikke er uenige, hvad angår importeret træ. Danmark gør faktisk noget for at sikre sig, at det er produceret forsvarligt.

Men jeg er også nødt til at tage Renata i forsvar:

Så vidt jeg kan se svarede hun på et indlæg, der hævdede, at man skulle lægge det fulde ansvar over på det land, en vare kommer fra, og at det aldrig kunne være modtagerlandets ansvar.

Jeg håber da, at vi alle er enige om, at det ikke er sådan, vi ønsker at agere i 2021. Det er jo den sikre vej til at eksportere et problem til et fattigere land. Pludselig behøver vi ikke tænke på, om vi har skabt børnearbejde eller forurening ved at købe varen.

Der er kun een vej frem. og det er at modtagerlandet for en vare påtager sig et medansvar for, at varen er produceret under forsvarlige vilkår.

  • 12
  • 0

Hvordan kan det være at I importere fra de små lande, som Estland, Letland og Litauen så? Hvorfor ikke fra Sverige, Finland, Canada eller Rusland?

@ Renata

Importen fra Sverig og Finland er da f.eks. større end fra Estland. Og tilsvarende også mere fra USA eller Canada. Så hvad mener du egentlig ? Men det kan da godt være at Sverige kunne levere mere. Over 60% af landet er jo dækket af skov, hvilket svarer til ca 50 gange Danmarks skovareal

  • 10
  • 2

Preferred by Nature (tidligere NepCon) som er 3. parts auditør på det meste certificerede og importerede biomasse til energi ser anderledes på situationen i de Baltiske lande, https://preferredbynature.org/da/newsroom/...

Selvfølgelig gøre de det... De er godt i gang at forvandle Baltiske landes gamle naturlige urørte skove med all den rig biodiversitet skove indebærer til-produktionsskove, nøjagtig som i Danmark. Vi forbander den dag jeres skovdrift sat fod i vores land. “Om NEPCon Siden starten for 25 år siden, er NEPCon vokset til en global organisation, der arbejder i over 100 lande med fokus på bæredygtig skov- og landbrugsforvalting, herunder også produkter som biomasse.”

  • 5
  • 9

Selvfølgelig gøre de det... De er godt i gang at forvandle Baltiske landes gamle naturlige urørte skove med all den rig biodiversitet skove indebærer til-produktionsskove, nøjagtig som i Danmark. Vi forbander den dag jeres skovdrift sat fod i vores land

@ Ranata

Nu er vi altså flere som har tilknytning til Baltikum. F.eks. Letland, som jeg har set ikke opfører sig som du beskriver. For andre kunne det måske være interessant med en førstehåndsberetning. http://www.skovdyrkerne.dk/om-os/laes-arti...

  • 9
  • 5

Et andet forhold er, at de baltiske lande ved murens fald havde en meget stor beholdning af uudnyttet træ i skovene, fordi der i mange år ikke var hugget, det som rationel skovdrift ville medføre. Der har derfor været en stor opsparing af 'overmodne' bevoksninger, som i høj grad trængte til optimal pasning.

Naturen har det bedst når den går sine egne vejer... Menneskers behov for at kontrolere naturen- smadrer den. Perfekt eksempel er Danmark. Disse “overmodne bevoksninger” og urørte skove førte til, at vi har utrolig rig natur/ biodiversitet i de Baltiske lande, som Danmark kan kigge med stor misundelse... Jeres skovdrift model som bliver nu brugt i Baltiske lande nu smadrer også liv der.

  • 7
  • 11

Nu er vi altså flere som har tilknytning til Baltikum. F.eks. Letland, som jeg har set ikke opfører sig som du beskriver. For andre kunne det måske være interessant med en førstehåndsberetning. http://www.skovdyrkerne.dk/om-os/laes-arti...

Har du spurgt hvad lokal befolkning mener? Det er jo rovdrift og folk er rasende. De hele foregår bag folks ryggen. Det kan godt være at der er demokrati i Danmark, men langtfra i Baltiske lande. Folkets skove, hvor de plejer at samler bær og svampe bliver forvandlet til træflis. Uhørt!

  • 9
  • 8

Finn Langgaard #28

Det er en fin fremstilling af moderne skovbrug, men jeg vil lægge nogle dimentioner mere til renafdriften:

Økonomi: Den primære grund til at man laver renafdrift er, at man har maskiner til det. (Fra et rent ingeniørmæssig synspunkt helt fantastiske maskiner). De er dyre i indkøb og dyre i drift. For at få økonomi i en sådan maskine må den bruge ca. 40 sek. på at fælde et træ. Bruger man 1 min. er det en underskudsforretning. Derfor er man nød til at tage skoven fra en ende af og lave en renafdrift. Faktisk er der enkelte i Sverige, der laver samme arbejde med en hest og en motersav. De er dyrere, men kan "plukke" enkelttræer, så man hele tiden har højskov. I den totale økonomi undgår man så den forholdsvis dyre genplantning, så rent faktisk er det ikke økonomien, men mere manglen på folk og heste, der er hindringen.

Kulstoflagring: I vores tempererede egne med løv- og nåleskov er en betydelig del af kulstoffet bundet i jorden eller morlaget. Ved renafdrift oxideres en betydelig del af dette humus-/morlag. Dette er ikke med i kulstofregnskabet. (I det hele taget er (gen-)opbygningen af humus overraskende fraværende i vores CO2-reduktioner, taget i betragtning at vi kan løse ca. halvdelen af verdens CO2-reduktionen i atmosfæren på denne måde.)

Helt grundlæggende er jeg enig i at træ i det lange perspektiv er CO2-neutral, men lige nu er det en meget akademisk betragtning, da vi har brug for at slukke flest mulige bål for at undgå mere CO2 i atsmofæren. Så derfor skal vi lige nu bruge så lidt træ så muligt, og gemme det som kulstof i skovene. (Selvfølgelig skal vi bruge diverse former for resttræ, men kun det, og ikke skove med flis som formål). Så kan vi om nogle årtier begynde at bruge træ som et af de lagremedier af energi, vi får brug for.

Vi har i Danmark erstattet kul med træ fordi vi havde muligheden. Men hvis alle lande erstatter kul med træ, går der ikke lang tid, før kloden er træløs. Træ er og bliver en begrænset ressourse, vi skal bruge med omtanke.

  • 16
  • 2

Har du spurgt hvad lokal befolkning mener? Det er jo rovdrift og folk er rasende. De hele foregår bag folks ryggen. Det kan godt være at der er demokrati i Danmark, men langtfra i Baltiske lande. Folkets skove, hvor de plejer at samler bær og svampe bliver forvandlet til træflis. Uhørt!

@ Renata

Faktisk ja ! I Jegava sydvest for Riga. Selvom der var var nogen "spændinger" mellem lokale og tilflyttede russere, så var der enighed om demokratiet. Og der var ikke en eneste der havde en opfattelse af rovdrift på skove. Måske er det lige som i Danmark - dem der råber højest er dem der er længst væk ?

  • 5
  • 9

Derfor er man nød til at tage skoven fra en ende af og lave en renafdrift.

@ Flemmimg

Hviket man jo på billedet kan se ikke sker. Der tages udvalgte delområder, og lades bræmmer og faunapassager stå. Og afdrift og tynding forberedes ved manuelt at nedskære opvækst som birk, asp og enebær med mere. Det køres ud til flishugst sammen med grene og toppe fra skovning. Der er desuden i f.eks. Letland regler for f.eks. alder på gran, andel for eg osv. osv.

Helt grundlæggende er jeg enig i at træ i det lange perspektiv er CO2-neutral, men lige nu er det en meget akademisk betragtning, da vi har brug for at slukke flest mulige bål for at undgå mere CO2 i atsmofæren.

Enig. Pointen er også at det primært er fossile brændsler der erstattes.

Så derfor skal vi lige nu bruge så lidt træ så muligt, og gemme det som kulstof i skovene. (Selvfølgelig skal vi bruge diverse former for resttræ, men kun det, og ikke skove med flis som formål). Så kan vi om nogle årtier begynde at bruge træ som et af de lagremedier af energi, vi får brug for.

Kulstof fra træ er primært under væksten hentet/lånt fra luftens CO2. Hvis træets kulstof bliver anvendt til f.eks. huse eller ikke fældet, er kulstoffet fjernet i mange årtier fra atmosfæren. Og kan være med til at reducere andre CO2 belastende byggematerialer. Restprodukterne skal bruges til energifremstilling.

Vi har i Danmark erstattet kul med træ fordi vi havde muligheden. Men hvis alle lande erstatter kul med træ, går der ikke lang tid, før kloden er træløs. Træ er og bliver en begrænset ressourse, vi skal bruge med omtanke.

Igen enig. Hele verden kan ikke gøre som Danmark.

  • 4
  • 5

Artiklens indhold giver ikke en reel mulighed for at vurdere, hvorvidt de baltiske skove drives bæredygtigt. Hverken landenes samlede skovarealer (inkl. evt. ændringer deraf), eller de fældede og fornyede parcellers gennemsnitsalder fremgår, og det er heller ikke oplyst, hvorvidt hensigten med fældning og fornyelse overvejende er produktion af gavn-/energitræ, indgreb overfor div. typer misvækst og/eller imødegåelse af risici for ukontrollable naturbrande (som også påvirker biodiversiteten og kan føre til problematisk sværtning af iskapperne). Især set under en klima-vinkel burde hovedparten måske også have været fældet og fornyet for længst, fordi netto-kulstofoptaget næsten var gået i stå og metan-emissionen vokset mærkbart?

Der er heller ingen holdepunkter for at formode, at det valgte og måske behændigt beskårne(?) foto er typisk for de relevante større baltiske skovområder.

Og hvis størrelsen af den danske import af træpiller anses for at være problematisk, hvorfor så ikke problematisere, at rammebetingelserne for termsik bioenergi har været så dårlige, at der primært er bygget midlertidige og derfor capex-lette bio-kraftvarmeværker, der kun kan benytte dyre udenlandske træpiller, fremfor mere tidsvarende anlæg til effektiv energiudnyttelse af store - pt i stedet miljøbelastende - danske restproduktstrømme?

Det, der står mest klart, er Ing.dks vanlige negative tilgang til især termisk bioenergi og den forargende/"avis-(og vindmølle-?)sælgende hensigt. Sådan journalistik har ikke noget at gøre i et "mediehus", som de fleste læsere - af en række gode grunde - forbinder med IDA, og at noget lignende nu også kan forekomme skjult for også IDAs medlemmer bag mediehusets nye "pro-mediers" ekstrabetalingsmure er helt ude i hampen.

Vores IDA-formandskab vælger formentlig fortsat at se artiklernes indhold som en konsekvens af urørlig journalistisk frihed, men jo nok kun så længe mediehuset skriver i tråd med formandsskabets/enhedslistens opfattelser? Der ses således stort på, at journalistik af f.eks. den her givne karakter kan være unødigt generende for mange af IDAs medlemmer.

Måske burde det undersøges, hvorvidt journalistforbundet kunne være interesset i at overtage et mediehus, der - med skæv og overfladisk journalistik - driver forretning på at problematisere en del af jurnalistforbundets medlemmers arbejdsområder?

  • 6
  • 6

@Jakob

Billedet er altså et klassisk eksempel på renafdrift. Man tager en "blok" ud og fjerner alt. I procesen smadres økosystemet og jorden efterlade som er kraterlandskab. På billedet ser det ud som om at de nye planter er plantet med en maskine: De dobbelte rækker af hjulspor tyder på det. Det kan kun lade sig gøre hvis man har fjernet en stor del af rødderne; der er ingen synlige stubbe. Så uanset at det er den måde man driver skoven på idag er det altså ikke ikke specielt CO2-venlig fordi man ilter næsten alt kulstof i jorden væk.

  • 7
  • 2

Tænk hvad man kunne opnå i samfundsøkonomisk og miljø gevinst, om man holdt op med at lægge kosttung og tabsplaget fjernvarmenet og i stedet investerede i vindmøller + solceller og derved bidrog med at flytte samfundet ind i fremtiden, som skal opbygges omkring el energi.

@Magnus

Tænk hvis du ville prøve at lave samfundsøkonomiske beregninger. Du har jo tidligere erkendt aldrig at have gennemført sådanne beregninger. Og en gang til så er det jo sådan at ved kollektive anlæg SKAL der laves samfundsøkonomiske beregninger, mens det ved individuelle anlæg ALDRIG bliver gjort.

  • 4
  • 5

Helt uenig - aftageren skaber markedet - uden marked ingen (mis)brug af ressourcer.

Et klassisk eksempel på udbud og efterspørgsel; "Det er den andens skyld" 😢

Vi ser det mange andre steder;

  1. Landbruget, som klandres for alverdens ting, men vi vandrer troligt hen til køledisken og putter i kurven.
  2. Gadebander som staten bruger massive midler til at bekæmpe; De driver forretninger med narko, som oplandet køber nærmest uhindret. Ingen kunder - ingen bander.
  3. Arbejdsmarkedet ønsker højt kvalificerede medarbejdere for at drive en god forretning til glæde for landet; De højt kvalificerede medarbejdere kommer ofte langvejs fra, med en påvirkning på trafikken, som så ofte kritiseres - af de højere kvalificerede.
  4. o.s.v.

Alle parter har næppe ret meget at lade den anden part høre.

  • 8
  • 2

@Flemming Rasmussen:

Er vi enige om, at hvis billedet taler sandt, er de fældede arealer alt for store til, at der er tale om bæredygtig omdrift?

Billedet taler helt sikkert sandt om at der er tale om omdrift, ikke rydning, som var Niels-Peters pointe.

Hvor mange procent af Letlands skovareal, der fældes årligt, kan billedet ikke fortælle, for det kræver at du også kan se alt det udenom billedet, og lur mig om ikke de har fundet det indenfor billedet mere interessant for rapporten end det udenom.

Jeg tilslutter mig Jakob Rasmussens og Niclas Scott Bentsens kommentarer om at rapporten er, om ikke usand, så et partsindlæg, som ikke bør stå alene.

Jeg synes eksempelvis det er påfaldende at Den Estiske Naturfond, udgiver en rapport om at Danmark fyrer med ubæredygtigt træ fra Letland, når Estland selv afsætter MERE træ til Danmark end Letland, selvom Estlands skovareal er MINDRE.

Danmark er forresten heller ikke den størtse aftager af træ fra Letland. Det er derimod Estland! https://drive.google.com/file/d/18Pd2Rbbiw...

https://www.futuremetrics.info/global-trad...

Ikke at det i sig selv beviser noget, men disse forhold burde i det mindste udløse kritisk forbeholdenhed hos ing.dk, for i hvilket omfang Den Estiske Naturfond er baseret på rene naturinteresser, eller er fedtet ind i Estlands handelsøkonomiske interesser, for Esterne har jo tydeligvis ikke intet imod at vi får træ fra Letland, når bare det har været forbi Estlands kasseapperat undervejs.

  • 6
  • 2

Og her er en for Danmarks energimix i går: https://windeurope.org/about-wind/daily-wi...

Selvom det kun er dagens energimix i Danmark fra i går, er det et meget godt eksempel på, at vi i Danmark fortsat er meget afhængig af afbrænding af fossile brændsler som kul, gas, biomasse og affald. De fleste er vel enige om, at det ikke er en klimavenlig og bæredygtig fremtidig løsning, men spørgsmålet er, hvordan vi omlægger til en mere CO2-fri energiforsyning? Man skal også huske vi ikke energimæssigt er en ø, men er gensidigt afhængige af netforbindelser til udlandet (og deres energimix).

  • 5
  • 2

Og her er en for Danmarks energimix i går: https://windeurope.org/about-wind/daily-wi...

Selvom det kun er dagens energimix i Danmark fra i går, er det et meget godt eksempel på, at vi i Danmark fortsat er meget afhængig af afbrænding af fossile brændsler som kul, gas, biomasse og affald. De fleste er vel enige om, at det ikke er en klimavenlig og bæredygtig fremtidig løsning, men spørgsmålet er, hvordan vi omlægger til en mere CO2-fri energiforsyning? Man skal også huske vi ikke energimæssigt er en ø, men er gensidigt afhængige af netforbindelser til udlandet (og deres energimix).

@John Mogensen

Biomasse er da ikke et fossilt brændsel.

Velvalgte organiske restprodukter anvendt i velvalgte anlæg kan være/gøres -ikke blot CO2 neutrale men CO2 ækv.-negative af hele tre kombinerbare årsager: 1) Undgåelse af stærke klimagasser fra alternativ nedbrydning i det fri, 2) produktion og deponering af biokoks, og 3) separation og deponering af CO2 fra røgen. "2" kan endda være selvforstærkende i de tilfælde, hvor deponeringen af biokoksen medfører et mere frugtbart og derfor endnu mere kulstofholdigt dyrkningslag.

  • 8
  • 1

Helt kort: Biomasse, der ikke kan forbrændes (gylle, slagteriaffald) anvendes generelt bedst til fremstilling af biogas. Brændbart, der ikke kan anvendes til produktion (gavntræ), udnyttes bedst til produktion af el og varme (backup til sol og vind). Træ og flis fra reguleret skovdrift (som i Danmark) er ca. 95 % CO2-neutralt, når det bruges i kraftvarmeværker. Lidt mindre end 95 %, hvis det importeres (længere transport). Træ, flis og træpiller fra lande, der IKKE har reguleret skovdrift, skal vi enten undgå - eller pålægge så stor afgift, at det ikke kan betale sig (pisk eller gulerod). Det er forklaret lidt grundigere på reo.dk/?p=304.

  • 5
  • 0

Ok. Hvis det er så smukt og dejligt hvor kommer denne artikel fra?..... Har du overhoved læst den ? Der kan du læse hvad befolkning mener om skovdrift/ rovdrift.

@ Renata

Akkurat som jeg skrev i indlæg nr. 4, og andre også efterfølgende har gjort opmærksom på, så er rapporten et partsindlæg, som ikke kan stå alene. Hvis Ing.dk er et seriøst medie, så vil der komme en opfølgning, hvor andre kilder også kommer frem.

  • 7
  • 4

Som f.eks. denne: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenerg...

Hvor der står at: Denne analyse viser, at brug af biomasse til energi samlet set i mange tilfælde er en fordel for klimaet, f.eks. når restprodukter erstatter fossile brændsler. I andre tilfælde, f.eks. hvis større træer fældes til energiproduktion og ikke genplantes, kan det bidrage mere til klimaforandringer, end hvis man havde brugt kul.

Hvor er det heldigt at I (fjernvarmebranchen) kun brænder de kviste af, som I går og finder i skovbunden....

  • 5
  • 2

Prøv at tjekke priserne på tømmer. Skovejerne kan godt regne. Stammer bliver solgt til bygnings- , møbel- eller papirindustrien for der gives en bedre pris.

@Jakob

Ja de kan godt regne.

De stammer der kan lave 1 stol ryger i den store fræser, da savværkerne ikke giver synderligt penge for stammer der kræver for meget arbejde for et lavt tømmer udbytte.

Og det giver heller ikke altid mening for skovejere at bruge for lang tid på at sortere stammer i forskellige bunker.

Derfor vil det for nolge skovejere være nemt, bekvemt og profitabelt kun at lave flis, da personale og maskintid reduceres.

Ude i de sjællandske skove, ser jeg en del bunker af fældede træer med alt fra små til ret store stammer der ligger og tørrer inden flismaskinen kommer forbi. Disse bunker ligger ofte lige ved siden af et total ryddet område.

Det kan selvfølgelig godt være at de har et fromt ønske om at plante varieret skov, i stedet for de mange bøgestammer der nu ligger i bunken til flis.

Alt dette er fint nok med mig, man skal bare ikke lade sig forgøjle til naivt at tro på at alt dansk biomasse udelukkende er småt udtyndnings træ og top grene.

  • 5
  • 5

Alt dette er fint nok med mig, man skal bare ikke lade sig forgøjle til naivt at tro på at alt dansk biomasse udelukkende er småt udtyndnings træ og top grene.

@ Michael

Kort svar - nej. Skovejeren søger, som idgangspunkt, altid af optimere produktion og indtjening. Det er et faktum at stammer har en højere pris end flis. Selvfølgelig vil der være stammer der flises, men det er oftest stammer med skader, råd eller lignende. Prøv at kigge nærmere på de stakke du nævner, næste gang du er i skoven.

  • 7
  • 4

Prøv at kigge nærmere på de stakke du nævner, næste gang du er i skoven.

@Jakob.

Hvilket er årsagen til jeg skrev det med stammer der kun kan bruges til 1 stol.

Dem er der en del af. Selv stammer der kan give 2 meters 4x4 stolper i kerneved findes i de bunker, men det kan ikke svare sig økonomisk at flytte 10 stammer for kun at få en enkelt 2 meters stolpe ud af hver ved savværket.

Men man kan jo altid kikke på de stubbe der står tilbage, og se om der skulle være nogle med meget stor diameter som ikke kan genkendes i bunken.

Ganske jævnligt vil svaret være ja; Små og mellem træer er lagt ned for at komme til de helt store. Men der vil også jævnligt kunne svares nej, fordi hele området er lavet til flis.

Skovejeren søger, som idgangspunkt, altid af optimere produktion og indtjening.

Jeg er enig i hvad de ideologiske udgangspunkt er.

Men skulle lommeregneren finde ud af at område fældning til flis giver lige det ejeren har brug for i det aktuelle år, så ryger det hele i hakkemaskinen.

  • 5
  • 3

Tænk hvis du ville prøve at lave samfundsøkonomiske beregninger.

Jakob

Jeg har aldrig ( gud ske lov og tak for det ) lagt navn til fjernvarme projektforslag, idet deres lødighed er i stil med dette eksempel: Afsluttende eksamen,,, censor spørger revisoreleven," hvor meget er to + to " eleven svarer kækt " fire ",,, " NEJ,, NEJ,,NEJ " svaret skal være,,, Direktør du betaler min gage, sig frit frem fra leveren, hvor meget du ønsker at to + to skal blive. Samvittighedsfulde eleven udbryder to + to er da fire,,, " OBSTERNASIG " du er hermed dumpet / fyret!!!

Jakob om du åbnede link: https://windeurope.org/about-wind/daily-wi... Så kan du se at enkefrue Jensen kunne opvarme sit hus med ren el og billige letstyrelige el-radiatorer og kunne tilmed slippe for kosttung vandbåren varmeinstalation i huset, om man havde ladet være med at øde penge i stil med 100-300 tusind pr. bruger og i stedet havde investeret pengene i solceller og vind.

Forstå dog nu vi skriver 2021, at flytte kunder over på kul som var dit bedste bud i en anden tråd og nu at gå på rov i baltiske skove er simpelthen ikke godt nok, man har jo teknologien til at gøre det så meget billigere og bedre.

  • 6
  • 3

Jeg har aldrig ( gud ske lov og tak for det ) lagt navn til fjernvarme projektforslag, idet deres lødighed er i stil med dette eksempel: Afsluttende eksamen,,, censor spørger revisoreleven," hvor meget er to + to " eleven svarer kækt " fire ",,, " NEJ,, NEJ,,NEJ " svaret skal være,,, Direktør du betaler min gage, sig frit frem fra leveren, hvor meget du ønsker at to + to skal blive. Samvittighedsfulde eleven udbryder to + to er da fire,,, " OBSTERNASIG " du er hermed dumpet / fyret!!!

@Magnus

Jeg kan godt se, at du har et problem, hvis det er den slags eksamener du er vandt til. Men samfundsøkonomiske analyser benyttes altså må mange områder (ikke kun fjernvarme). Hvis du til stadighed påstår at "du ved bedre" uden at kunne angive hvorfor, så kommer du til at fremstå useriøs.

Jakob om du åbnede link: https://windeurope.org/about-wind/daily-wi... Så kan du se at enkefrue Jensen kunne opvarme sit hus med ren el og billige letstyrelige el-radiatorer og kunne tilmed slippe for kosttung vandbåren varmeinstalation i huset, om man havde ladet være med at øde penge i stil med 100-300 tusind pr. bruger og i stedet havde investeret pengene i solceller og vind.

Forstå dog nu vi skriver 2021, at flytte kunder over på kul som var dit bedste bud i en anden tråd og nu at gå på rov i baltiske skove er simpelthen ikke godt nok, man har jo teknologien til at gøre det så meget billigere og bedre.

Miljø og økonomi indgår altid i samfundsøkonomiske analyser. Vi har i et par andre tråde set andre debattører komme med konkret eksempler på privatøkonomien for dem ved varmepumpe kontra fjernvarme. Det er ret tæt mange steder, og generelt ligger den samlede omkostning tæt ved den gennemsnitlige fjernvarmepris i Danmark. Hvis du ikke kan huske de 2 eksempler fra tidligere tråde, så kan du f.eks. også se Bolius' beregninger her https://www.bolius.dk/det-koster-de-forske...

Hvad der er mest hensigtsmæssigt (og billigst for kunden) afhænger altså af de samfundsøkonomiske beregninger og de lokale forhold. Så det nytter ikke noget, at du kommer med dine sædvanlige generaliserende indlæg.

  • 3
  • 5

Nøgleordet er "og ikke genplantes".

Og netop i Estland siger lovgivningen at hugstområder skal være forynget senest fem år efter skovning, enten ved plantning eller ved naturlig foryngelse. I mange skovområder i Estland kommer den naturlige foryngelse meget hurtigt efter skovning fra småplanter, der allerede findes på arealet eller fra frø i skovbunden.

Plantning er dog meget almindelig. Skovejere kan få tilskud af staten til at plante efter skovning, og der er derfor en god økonomisk grund til at plante. I 2018 regnes der med at der blev plantet over 30 millioner træer i Estland.

Myndighederne foretager kontrol af, at skovede områder forynges, som loven foreskriver. Deres tal fra 7.863 kontrolbesøg i 2018 viser, at 95 procent af de skovede arealer forynges, som loven foreskriver, mens der var problemer på de sidste 5 procent. Antager vi at disse tal er bare tilnærmelsevis rigtige, så fremstår Den Estiske Naturfond som meget uroværdig, og Ing.dk's artikel som decideret dårlig journalistik.

  • 3
  • 7

I am a close follower of the Estonian forestry saga for several years, a matter very close to my heart as an Estonian. For years we have been trying to get the foreign media to report on what is going on with our forests and so I read through this article, and the comments. And some of you I feel have got the wrong idea, or maybe don't want to admit that what is going on is quite atrocious...so let me clarify.

If you look at the forest as just a field of trees from a financial standpoint, then yes, accute replanting should suffice. But it is not about just trees, its about forest as an ecosystem and home to other species, protected species. Wolves, bears, plants, fungi, birds....not to mention the old forest's ability to tie Co2. What is more, the trees replanted are usually coniferous monocultures, leaving them vulnerable to bark beetle infestations. The seed trees left out are standing in the middle of the field, open to storms and often fall down within a year, because there are no other trees to protect it.

As for the official state numbers, they are being doctored. What we count as "forest" is often area with trees as young as 5-15 years, with the height of less than 1.5 metres. There are areas with just thick bushy undergrowth that are considered forest according to the official papers - all so that we could present a positive number to the world and an image of plenty of regrowth. You are also forgetting that trees take 80 years to mature, so all the fields planted now will not be ripe in my lifetime.

In actuality we have been overfelling. This article is not bad journalism, it is not presenting the wrong facts, however it is not going much in depth into the government level corruption and mistreatment that is happening nationwide in Estonia with forests and people trying to save it.

  • 10
  • 5

@ Mari Liis

Personal preferences are not relevant. Modern teknologi uses satelitte suvillance and registration of forest areas. I find it hard to belive that "they are being doctored" ? since data is not stored in Estonia.

  • 3
  • 6

@ Mari Liis

Personal preferences are not relevant. Modern teknologi uses satelitte suvillance and registration of forest areas. I find it hard to belive that "they are being doctored" ? since data is not stored in Estonia.

Det er vel ikke usandsynligt, at meget unge tilplantede skove tæller som skov i statistikken.

Der er typisk en række krav til størrelse og udstrækning, før man i almindelighed vil opfatte et område med træer som en skov. Mindre arealer danner i mange tilfælde ikke basis for en skov på længere sigt, når der ikke er tilstrækkelig beskyttelse mod udtørring fra vejr og vind, da træerne så ikke vil kunne udvikles. Ligeledes vil den flora og fauna, som hører hjemme i en skov, heller ikke indfinde sig. I skovlovs-sammenhænge har man ofte ikke betragtet arealer typisk under ½ hektar eller under 20 meter brede for at være en skov. Landskabeligt kan en skov godt være mindre end ½ hektar og så virke som et synbart element i landskabet. Mange skove kan godt virke biologisk velfungerende under ½ hektar, hvis altså skoven ligger beskyttet i landskabet, men såfremt skoven står på et fladt areal, vil den givetvis skulle være nogle hektar stor for at få et biologisk sammenhængende karakter. Matrikulært findes der træbevoksede områder under 0,1 hektar, som er defineret som skov. Og så er det den sproglige vinkel, hvor en skov opfattes som større end en lund, men hvor stort det er, det står hen i det uvisse. Uden for Danmark kan nævnes, at FN´s Føde- og Landbrugsorganisation (FAO) bruger følgende definition på skov: Et areal på mindst 0,5 hektar, som er bevokset med træer, der kan blive over 5 meter, og hvor kronen af træerne dækker mindst 10 procent af arealet. De 10 procent kronedække er især relevante for, at man kan karakterisere et åbent savannelandskab med få spredte store træer som skov for eksempel i Afrika.

https://naturstyrelsen.dk/om-os/kontakt/fa...

  • 5
  • 1

Nothing to do with personal preferences, this data is visible and documented. I am part of the group that fights against clear cutting and there are documents but they are in Estonian and I don't know how to share them here.

As an Estonian I also see the destruction firsthand. There are supposed to be local meetings that involve the local people living in and around the forests, but usually the meetings are not announced more than a day in advance and when people complain they haven't been able to have a say, meetings aren't rescheduled and the forest is cut down in the middle of the night in secrecy. This is widely documented, both in Estonian media and just anecdotally, but again it is in Estonian and I have a feeling you wouldn't want to take my word for it anyway.

  • 9
  • 4

JR er på 18 timer i døgnet for at forsvare fjernvarmens gøren og laden i et og alt.

Hvad end han får i løn, så er det for lidt for den ubetingede loyalitet.

Som en Secret Service bodyguard, der uden den mindste tøven agerer levende skjold for kugle og granatsplinter

  • 8
  • 9

Rigtig dejligt at se at andre også har lagt mærke til dette fynske fænomen.

@ Mads, Ebbe, Hans Henrik, Magnus etc.

Det undrer mig at flere har tid til at finde stavefejl, men ikke at fakta tjekke artiklens oplysninger. Hvis i har noget konkret at bidrage med til artiklens indhold, så er vi da sikkert flere, som gerne vil høre om det ?

  • 6
  • 5

Jeg sætter stor pris på JRs mange og gode bidrag til debatten, og synes, at både personangreb og lignende uinteressant pladder, derimod med fordel kunne undværes.

Man risikerer let at blive hudflettet, når man efterlyser relevant statistik/facts frem for bare hovedløst at lade sig rive med af følelsesbetonede fremstød fra NGO-ere og derpå ukritisk baseret journalistik. Så det er prisværdigt, at nogen gør det alligevel.

Dermed har jeg ikke selv ment noget om, hvad der er op og ned vedr. de baltiske skove, selvom jeg pt. hælder til at tro(!), at meget mere - især klimamæssigt set - burde have været fældet og fornyet for længst. Hvis nogen kan fremlægge troværdig statistik eller lignende, der f.eks. viser, at skovene for ofte fældes og genplantes (eller måske endda ikke genplantes) medens træerne stadig er i god og sund vækst (ca. = rovdrift) tager jeg fejl, men kan nogen så det?

For resten mener jeg dels, at vi endnu hellere skulle komme ordentlig igang med at energiudnytte det store omfang af pt. i stedet unødigt miljøbelastende danske organiske restproduktstrømme, og dels at de - overordnet set - begrænsede bio-ressourcer burde udnyttes mere effektivt end f.eks. blot/overvejende til produktion af lavværdige varme.

  • 5
  • 4

JR er på 18 timer i døgnet for at forsvare fjernvarmens gøren og laden i et og alt.

Ebbe Tranberg - Hvis du absolut skal forsøge at analysere andres adfærd, kunne du så ikke i det mindste gøre det ordentligt?

Jakob Rasmussen har skrevet 20 kommentarer på 51 timer, her i tråden, inden du skrev ovenstående. Det er 8 kommentarer i døgnet.

Det er muligt du selv bruger 18 timer på at skriver 8 kommentarer, men det kan du næppe projicere over på Jakob Rasmussen.

Jakob Rasmussen forsvarer ikke fjernvarmens gøren og laden, men han ved en hel del mere end de fleste om denne gren af energiforsyningen, og beriger mange af os med sin viden, så kunne du ikke bare stikke piben, indtil du selv har noget at berige os med?

  • 8
  • 5

frimærker eller kontinenter. For det første skal man prøve at holde målene lidt adskilt. Vi skal have nedbragt vores klimagasudledning og vi skal have øget vores biodiversitet. Men de 2 mål går ikke nødvendigvis hånd i hånd. Stopper vi skovning og import af træ, får vi maksimal naturskov og biodiversitet, men træ i byggeri, møbelindustri og andre steder erstattes af andet, der har stort og større co2-aftryk. I Danmark er 11 % af arealet skov, og det stiger med ca. 3000 ha/år. I EU er 43 % skov og det er steget med 11 mio. ha (svarende til 6 %) fra 1990 til 2010. https://www.trae.dk/leksikon/danmarks-skov... https://www.europarl.europa.eu/factsheets/... I Danmark bevares skoven godt og vel - det samme sker i EU, Men i hvilken skala bør man opgøre skovenes CO2-balance? I min have - hvor jeg fælder 1 træ om året. I en skov, en kommune, et land eller en verdensdel? Det dyrkede areal i Danmark 3,1 mio. ha - nemlig 2,7 mio. landbrug og 0,47 mio. ha skov. Så i den større sammenhæng er det måske OK, at vi importerer noget træ - og eksporterer nogle landbrugsvarer? Eller planter en masse skov og nedsætter eksporten af fødevarer? Skove og græsmarken har stort set samme CO2-optag. Det er sollys, der reducerer CO2, og når plantedækket er optimalt, sker der optimal CO2-omsætning. Hvis lageret af træ - i skove, bygninger og møbler - i verden er konstant, er "træ" i verden CO2-neutralt. Hvis man tilplanter græsmarker med skov, sker der en CO2-reduktion lige så længe skovens vedindhold stiger. Derfor svarer udvidelse af skovarealerne til en reduktion af atmosfærens CO2-indhold i en længere årrække. Men når "vi" køber soya, er vi med til at fælde skov - og dermed reducere verdens oplagrede CO2.

  • 5
  • 0

Peter! - Tak for opbakningen! - Men det med CO2-neutralitet er så svært, at selv klimarådet ikke helt forstår det. - Så det hjælper nok kun lidt, at vi er nogle få her, der forstår det! Men håbet er lyserødt - eller måske lysegrønt?

  • 5
  • 3

Så prøver jeg at stille spørgsmålet på en anden måde.

Foretrækker du at afbrænde fossilt brændstof, der tilfører atmosfæren endnu mere CO2? Eller foretrækker du at afbrænde biomasse, der indgår i jordoverfladens kredsløb?

Jeg sidder nu og tænker over, om hvad jeg monstro nogen steder skulle have skrevet noget der kunne genere et sådant spørgsmål.

Fandt Ikke noget jeg selv lige kunne komme i tanke om, så hvorfor spørger du?

Jeg svarer gerne, når du har forklaret mig hvilken relevans du mener svaret kan have for det: At simpel afbrænding er en energimæssig fallit erklæring.

  • 2
  • 4

Så prøver jeg at stille spørgsmålet på en anden måde.

Foretrækker du at afbrænde fossilt brændstof, der tilfører atmosfæren endnu mere CO2? Eller foretrækker du at afbrænde biomasse, der indgår i jordoverfladens kredsløb?

Så prøver jeg også på en anden måde:

Eftersom simpel afbrænding er en energimæssig fallit erklæring, så skal vi selvfølgelig ikke tænde op for simpel afbrænding.

Dermed er det komplet irrelevant hvad det er vi ikke brænder af i de bål vi ikke tænder.

  • 2
  • 5

Jeg svarer gerne, når du har forklaret mig hvilken relevans du mener svaret kan have for det: At simpel afbrænding er en energimæssig fallit erklæring.

Hej Michael.

Jeg prøver igen. Vi er enige om, at bål skal undgåes. Så langt, så godt. Det der irriterer mig er, at du sidestiller bål på fossilt brændstof med bål fra biomasse.

Kan vi blive enige om, at bål fra fossilt brændstof tilfører CO2. Bål fra biomasse tilfører ikke mere CO2.

Ovenstående må du meget gerne svare på,

Mvh Bjørn

  • 4
  • 3

Michael og Bjørn: I snakker forbi hinanden! Det, som Bjørn forklarer, og som Michael ikke tror på, er forklaret ret kort og med simpel fysisk/kemisk basis på: reo.dk/?p=304 Må jeg foreslå, at I læser forklaringen og vender tilbage. - Jeg vil gerne uddybe, hvis nødvendigt.

PS. Jeg underviste i dette emne i en årrække på DTU.

  • 4
  • 2

If you look at the forest as just a field of trees from a financial standpoint, then yes, accute replanting should suffice. But it is not about just trees, its about forest as an ecosystem and home to other species, protected species. Wolves, bears, plants, fungi, birds....not to mention the old forest's ability to tie Co2.

Jeg lytter til Mari Liis kommentar, og anerkender at hensynet til biodiversitet er et emne, der skal tages seriøst, og det er da helt sikkert noget vi skal være obs på, når vi importerer træ.

Om de lettiske skove drives ulovligt ift Natura 2000 osv, kan jeg ikke afgøre, men jeg tvivler.

Med hensyn til CO2, så er det korrekt at gammel skov er godt til at binde CO2, men til gengæld knapt så godt til at optage CO2.

Skovbrug med tømmerproduktion, hvoraf det meste af tømmeret langtidskonserveres i bygninger og andre langtidsholdbare træprodukter, og affaldet bruges til at fortrænge fossil energi, er langt mere effektivt til at binde og optage CO2, såfremt det drives bæredygtigt.

Noget af det bedste vi kunne gøre, rent CO2-mæssigt, er faktisk at bruge mere tømmer og mindre beton og tegl til at bygge huse af, og så selvfølgelig udnytte affaldstræet derfra til brændsler i stedet for fossile brændsler.

Her til lands, kunne vi have mindst ligeså meget skov som Letland, men vi har jo for længst ryddet det meste ad hensyn til landbruget, og selvom de danske skove er i støt fremgang, har vi stadig kun 1/4 så meget skovareal pr landareal som Letland, og som det ses på luftfoto, så driver vi skovene på omtrent samme måde som Letland, med undtagelse af de ganske få arealer af fredet skov, som vi bruger til skovture og kondiløb.

Så hvis det er kritisabelt at vi importerer træ fra Letland, hvis skovareal også er stigende, kunne man jo argumentere for at det er endnu mere kritisabelt at vi ikke straks nedlægger halvdelen af vores landbrug og planter skov i stedet.

Alligevel har både ulve og vildsvin valgt at genindvandre til Danmark, efter at have været væk fra den danske natur i 200 år, og de genudsatte bævere trives fint, selvom de har været væk i over 2000 år, og de foretrækker faktisk produktionsskovene frem for de fredede skove, hvor det vrimler med kondiløbere og motionscyklister.

Debatten omkring biomasse, har det desværre med at løbe af sporet. Det er et følelsesladet emne, og mange har desværre fået den opfattelse, gennem fordrejede debatter og clickbaits, at biomasse som energikilde er værre end selv kul.

Opfattelsen ville da også være berettiget i det tilfælde man laver en skov om til træpiller, uden genplantning, og med kortsigtet profit som eneste hensyn.

Men det er jo nu engang ikke den virkelighed, vi taler om med dansk energiforsyning, og når man dykker ned i tallene om lettisk tømmerproduktion og eksport af træpiller, så er det heller ikke den virkelighed.

Som det fremgik af mit link fra tidligere, så importerer Danmark 1,38 mio tons træpiller fra Letland, halvdelen via Estland, og det udgør ca 70% af Letlands samlede eksport på 1,96 mio tons, så hvis man vil ramme Letland's skovbrug pga træpiller, så er det jo nærliggende at forsøge at påvirke Danmark på samvittigheden.

MEN! - Letlands samlede tømmerproduktion, var 11 mio m3 i 2015.

Hvis vi antager 500 kg træ pr m3, bliver der altså produceret 5,5 mio tons gavntræ udover de 1,96 mio tons træpiller, og hvis gavntræet er 5 gange så meget værd som det affaldstræ, der går til træpillerne, så udgør træpillerne altså kun omkring 7% af den samlede omsætning, hvoraf 4% er eksporten til Danmark (direkte eller via Estland).

Hvis ikke Danmark eller andre aftog træpillerne, så ville Letland formodentlig have et kæmpe overskud af affaldstræ fra deres tømmerproduktion, som enten vil blive lagt ud til forrådnelse eller brændt af uden at udnytte energien, mens der så ville blive afbrændt en tilsvarende større mængde kul.

Hvorom alting er, så kan vi kan næppe ændre på omfanget af Letlands tømmerproduktion, så længe det kun er affaldet, vi aftager.

Vi kan MÅSKE stille et stille et minimalt krav til kontrol og bæredygtighed, så længe vi aftager disse 4% af omsætningen, hvilket jeg da også formoder vi gør, men vi har næppe noget som helst at skulle have sagt, hvis vi ikke aftager noget.

Just my five cents!

  • 12
  • 2

Michael og Bjørn: I snakker forbi hinanden! Det, som Bjørn forklarer, og som Michael ikke tror på,

@Holger, hvad mener du jeg ikke tror på ?

Jeg prøver igen. Vi er enige om, at bål skal undgåes.

@Bjørn, jeg skriver ikke at bål skal undgås.

Jeg skriver at simple bål er en energimæssig faliterklæring og derfor ikke skal tændes.

Det der irriterer mig er, at du sidestiller bål på fossilt brændstof med bål fra biomasse.

Jeg forstår ikke at du insisterer på at debatere kulstofkredsløbet omkring et bål der ikke bliver tændt?

Jeg skriver om energi effektivitet(Joule), og om at simpel afbrænding er en energimæssig fallit erklæring. Det er det, uanset hvad man skulle finde på at brænde af ved simpel afbrænding.

  • 3
  • 5

Jeg skriver at simple bål er en energimæssig faliterklæring

Det er sikkert rigtigt. Eller også er det ikke rigtigt. Jeg kan ikke se, hvordan jeg og andre overhovedet kan tage stilling til dit udsagn uden at vide, hvad du mener med begrebet "simpelt bål".

Jeg kender i hvert fald ikke nogen vedtaget definition på begrebet "simpelt bål", og du har ikke ulejliget dig med selv at forklare, hvad begrebet efter din mening dækker over.

  • 4
  • 0

MEN! - Letlands samlede tømmerproduktion, var 11 mio m3 i 2015.

Hvis vi antager 500 kg træ pr m3, bliver der altså produceret 5,5 mio tons gavntræ udover de 1,96 mio tons træpiller, og hvis gavntræet er 5 gange så meget værd som det affaldstræ, der går til træpillerne, så udgør træpillerne altså kun omkring 7% af den samlede omsætning, hvoraf 4% er eksporten til Danmark (direkte eller via Estland).

Mere præcist:

Letlands samlede træproduktion, var 13,3 mio m3 i 2019.

Heraf blev 17,7% eksporteret brændselstræ.

Det andet link siger at Letland importerede 0,29 mio og eksporterede 1,96 mio tons træpiller, så nettoeksporten var altså 1,67 mio tons. Vægtfylden må således svare til ca 0,7 tons/m3, så den samlede træproduktion udgjorde ca 9,5 mio tons.

Af de 1,38 mio tons træpiller Danmark importerede fra Letland (direkte og via Estland), kom 1,18 mio tons, svarende til 12,4% af træproduktionen, fra de lettiske skove.

Hvis den øvrige træproduktion er 5 gange så meget værd som det affaldstræ, der blev eksporteret som brændselstræ, så udgør træpillerne altså kun omkring 4,1% af den samlede omsætning, hvoraf 2,9% er eksport til Danmark (direkte og via Estland).

https://www.liaa.gov.lv/en/trade/industrie...

Der er flere data i linket, som er interessante for denne debat.

Herunder at "Over the last 80 years, the forested area has doubled while standing volume has increased 3.8 times, reaching 679 million cubic metres".

Det demonstrerer jo ret overbevisende hvordan skovet areal både binder og optager langt mere CO2 end gammel skov, selv når vi ser bort fra det tømmer, der bindes i langtidsholdbare træprodukter.

Ud af de 679 mio m3, fælles årligt 13,3 mio årligt til træproduktion, svarende til 2,0%, hvilket svarer til en 50 års produktionscyklus.

Det er vel hvad man må kalde sund skovdrift, hvilket da også er ekstremt vigtigt for Letland at opretholde, da træproduktionen udgør 20% af Letlands eksport.

Eksporten af træpiller, udgør dog kun ca 0,8% af Letlands samlede eksport, så det ville jo være indlysende dumt at dyrke rovdrift på Letlands vigtigste eksportindustri, for at vride lidt mere profit ud af de 0,8%.

Eksporten af brændselstræ udgør 0,34% af Letlands samlede træmasse, og 0,24% går altså til Danmark.

  • 7
  • 0

As for the official state numbers, they are being doctored. What we count as "forest" is often area with trees as young as 5-15 years, with the height of less than 1.5 metres.

Mari Liis - It is easy to claim that numbers are cooked, but without at least an example of factual data to support the claim, it's not very credible.

But yes, with a 50 years production cycle, which actually indicates a very healthy forestry, you will of course often find trees younger than 15 years old, of which many of them are less that 1,5 metres tall.

If you look at the forest as just a field of trees from a financial standpoint, then yes, accute replanting should suffice. But it is not about just trees, its about forest as an ecosystem and home to other species, protected species. Wolves, bears, plants, fungi, birds....

Again, we both agree that biodiversity is a subject of highest importance, and both importers and exporters should be extremely aware of it.

There are two ways to run a 50 year production cycle:

[A] Fell and replant one tree within a square of 50 trees every year.

[B] Fell and replant a square of 1 ha of woodland every year and leave 49 other squares untouched for another 49 years.

With [A], you will barely see the difference on the forest, but you will have forestry going on in every part of the forest, every year, and the forest will likely be a lot more attractive for human recreation, dog walking, sports etc.

With [B], you will have 50 squares with 1 year incremental different ages of trees, which is of cours doesn't make the forest looking organically shaped - BUT - 98% of the forest will be untouched and attractive for other human activity for 49 years!

Wolfes, bears and most other wild animals don't care about what the forest looks like, but they are not happy to share their territory with human activity, so you can make your guess which method they prefer.

So when the report shows a lot of pictures of squares, that has been freshly felled and replanted, it may not match the romantic experience of a natural forest, but it actually shows most respectful way of forestry relative to biodiversity.

....not to mention the old forest's ability to tie Co2.

Old forest is able to tie CO2, but not very able to absorb CO2.

As described in my previous comments, and convincingly demonstrated by the data, healthy production forestry is actually able to both absorb and tie significantly more CO2 than old forest.

  • 5
  • 1

Michael: Du "ævler" om bål, der skal undgås! - Hvis du virkelig mener "bål", så er vi nede i Sct.Hansbål, grillbål, stearinlys, m.v. Ja, hvis vi er idealister og glemmer, hvad der er stort og småt, så drop bare bålene! Det, vi debatterer (burde debattere), er udnyttelse af biomasse, her træ, flis og træpiller, på kraftværker for at lave varme og el. Og det er vel ikke denne anvendelse, du kalder bål og vil stoppe, for så er vi uenige! Det er dette, der er forklaret grundigt på reo.dk/?P=304

PS. Jeg blander mig slet ikke i de baltiske landes skovpolitik. Det må de selv styre! Men jeg er stolt over vores egen måde at udnytte skovene på!

  • 8
  • 2

Ud af de 679 mio m3, fælles årligt 13,3 mio årligt til træproduktion, svarende til 2,0%, hvilket svarer til en 50 års produktionscyklus.

Det er vel hvad man må kalde sund skovdrift, hvilket da også er ekstremt vigtigt for Letland at opretholde, da træproduktionen udgør 20% af Letlands eksport.

De 50 år kan man så kun opnå ved hensynsløs renafdrift i al skov, indregnet også det som skulle være beskyttet Natura 2000-områder.

Mit nye hus der er på tegnbættet, kommer næppe at figurere i de 20%, da jeg finder at kvaliteten af ung tømmer er så elendig, at det stort set kun egner sig til osb og spånplader. Valget er så faldet på beton, skillevægge om de ikke er i beton, så stålregler og gipsplader. Vinduerne i plast eller komposit, facader i kanalplader polycarbonat, eller eventuelt noget glasfiber: https://www.zierer.de/

Jeg mangler så at finde lægter til facaden i plast, glasfiber eller komposit, nogen der har godt bud på hvor det kan købes ?

  • 1
  • 6

MT - søg på Z-rigler

Karsten

Det som jeg har set heroppe, så er Z-rigler monteret med beslag i stål ind på betonmuren. Jeg havde håbet, at finde noget, så jeg kunne slippe for kuldebro igennem isoleringen.

Noget i plast, komposit eller glasfiber er det som jeg leder efter, er det ikke på markedet, så må jeg igang med at støbe det i glasfiber, muligvis kan man finde noget plast der har styrken og kan termoformes til beslag.

  • 0
  • 4

De 50 år kan man så kun opnå ved hensynsløs renafdrift i al skov, indregnet også det som skulle være beskyttet Natura 2000-områder.

Hvorfor dog det?

Jeg beskrev 2 metoder for 50 års produktionscykler:

[A] Fell and replant one tree within a square of 50 trees every year.

[B] Fell and replant a square of 1 ha of woodland every year and leave 49 other squares untouched for another 49 years.

Metode A involverer slet ikke rendrift. Metode B envolvere rendrift af 2% af skovarealet hvert år.

Ingen af delene er "hensynsløs" rendrift, og ingen siger at de to metoder ikke kan kombineres i en eller anden fordeling, alt efter hvor meget areal man ønsker at holde helt fri for rendrift.

Natura 2000 betyder desuden heller ikke at der ikke må drives rendrift. Det betyder bare at skovbrugeren skal anmelde det senest 4 uger inden det sker, og myndighederne kan så forhindre det, hvis det forventes at kunne få konsekvenser for de arter eller naturtyper, der er beskyttet under Natura 2000, i det pågældende område.

http://www.skovdyrkerne.dk/dyrkningsinfo/s...

Mit nye hus der er på tegnbættet, kommer næppe at figurere i de 20%, da jeg finder at kvaliteten af ung tømmer er så elendig, at det stort set kun egner sig til osb og spånplader. Valget er så faldet på beton, skillevægge om de ikke er i beton, så stålregler og gipsplader. Vinduerne i plast eller komposit, facader i kanalplader polycarbonat, eller eventuelt noget glasfiber: https://www.zierer.de/

Det er da nok også en både økonomisk og langtidsholdbar løsning - for dig - men jo ikke den mest holdbare for klimaet.

50 år gammelt tømmer er ikke ungt tømmer, og hvis din erfaring siger at det kun egner sig til osb og spånplader, er det nok det forkerte sted du køber træ.

  • 5
  • 0

Det er da nok også en både økonomisk og langtidsholdbar løsning - for dig - men jo ikke den mest holdbare for klimaet.

Jeg er udmærket klar over cements store CO2 aftryk, trøster mig dog ved, at denne bygning har 1900 år på bagen og i forskel til mit beskedne hus, ingen armering i tag og mure: https://da.wikipedia.org/wiki/Pantheon

Tunge konstruktionen sikrer at huset skal klare 7-8 mdr. uden opvarming, trods der er fyringssæson hele året heroppe. Sommerhalvåret har vores elforsyning problemer med manglende hydro/regn og sparsomt med vind og kører på dieselgeneratorer. Vinterhalvåret er der masser af regn og vind og det sikrer rigeligt med VE, så i min optik samarbejder betonhuset i forhold til elforsynigen og klimaet, samt skovene i baltikum kan stå og optage CO2 i fred for min skyld.

Også er tanken at bruge Islandsk stenuld som isolering, samme som mit nuværende hus, stenuld fremstillet med bæredygtig grøn el: https://steinull.is/mineral-fiber-insulation/

  • 1
  • 4

Så du mener at vi bør brænde skovene af, så de ikke ligger og rådner, og danner metan? Gad vide hvorfor der så er så mange andre der mener at vi bør plante mere skov?

  • 3
  • 4

Så du mener at vi bør brænde skovene af, så de ikke ligger og rådner, og danner metan? Gad vide hvorfor der så er så mange andre der mener at vi bør plante mere skov?

@ Ruben

Det er altid nemmest hvis du i kommentarer skriver hvad du kommenterer på. Men for øvrigt har Danmark en national skovrejsningsplan, og vi er noget foran målet. På de sidste ca 20 år er vedmassen steget med ca. 75%, så næsten 15% af Danmarks areal i dag er dækket af skov https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM...

  • 3
  • 6

"""Så du mener at vi bør brænde skovene af, så de ikke ligger og rådner, og danner metan? Gad vide hvorfor der så er så mange andre der mener at vi bør plante mere skov?"""

@ Ruben Der er ingen fornuftig grund til at tolke Jakob Rasmussens indlæg nr. 43 på den måde. Vi skal blot energiudnytte RESTPRODUKTERNE fra skove, der primært fældes og fornys for produktion af gavntræ og ikke før skovene (dvs. de ældste dele) har nået deres klimaoptimale alder.

Den "klimaoptimale" alder er typisk yngre end hidtil, hvor det for skovejeren økonomisk optimale har været opnåelse af maksimal årsgennemsnitlig vedtilvækst over en træ-livscyklus, - tillagt nogle år, fordi skovarbejde og nye planter koster penge.

Aftagende netto kulstofindbinding og voksende emission af metan vil "omvendt" medføre, at den urørte skov med tiden bliver en klimabelastning og dette især, hvis klimabelastningen fra fremstilling af mere klimabelastende alternativer til den mistede gavntræ medregnes. Dertil kommer voksende risici for hurtig/pludselig kulstoffrigivelse som følge af sygdomsangreb, stormfald og ukontrollable brande. Især hvis produktion af gavntræ prioriteres er "renafdrift" vejen frem, bl.a. fordi frit stående store træer medfører mange og store grene og tilsvarende knaster.

Skovrejsning er især en god idé på arealer, der af en eller anden grund ikke kan/ønskes anvendt til dyrkning af fodder/fødevarer. Specielt tænker jeg, at der grund til at overveje dyrkning af hurtigtvoksende energiskov/-afgrøder på nogle at de danske lavbundsarealer, der nu tages ud af landbrugsmæssig drift. Både dannet og efterladt rodmateriale og reduceret udvikling af metan (sumpgas) vil kompensere for og måske endda mere end opveje(?) den øgede oxidation af jordbundens organisk materiale som følge af energiafgrødens fugtoptagende virkning. Både derved og ved mere fuldstændig og exergetisk effektive udnyttelse af indenlandske organiske restprodukter ville der kunne blive mere biomasse til andre lande fra de baltiske skove og vi kunne spare noget valutta til de forholdsvis dyre træpiller.

Især visse politikere tænker dog hellere i restriktioner end i produktive retninger, og der er da slet slet ingen grund til at tænke i nye ombyggede brændselsfleksible og fleksibelt biokoks- og biobrændstof producerende biokraftvarmeværker, selvom den aktuelle rigelige og billige back up fra allerede afskrevne fossile kraftvarmeværker snart forsvinder. Kombinantionen af alternativt fornøden: a) fluktuerende kapacitet, b) el-til-el-lagring, c) ekstra eltransmission, d) miljøvenlig disponering af organiske restprodukter, e) kulstoflagring baseret på energiforbrugende separation og lagring af CO2, og f) endnu mere fluktuerende kapacitet til dækning af tab er selvfølgelig langt billigere???

Det sidste er naturligvis sarkastisk ment og i hvert fald synes jeg, at nogen snarrest burde regne på, hvordan vi bedst og billigst etablerer f.eks. de næste 2 -3 GW behovstilpasset(!) VE elproduktion.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten