Danmark fortynder sig ud af pesticidproblemet - er det tid til at rense vandet?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark fortynder sig ud af pesticidproblemet - er det tid til at rense vandet?

Efter de første fund af DMS i drikkevandsboringer tidligere i år blev DMS i al hast 1. juli sat på listen med stoffer, som forsyningsselskaber skal tjekke for i alle boringer mindst hvert 3. år gennem den lovpligtige boringskontrol. Illustration: Hanne Kokkegård

Når forsyningsselskaber i dag finder stofferne dimethylsulfamid (DMS) desphenylchloridazon og triazoler i vandboringer, lukker de boringen, hvis forureningen er voldsom. I de fleste tilfælde fortynder de sig dog ud af problemet ved at blande vandet med andet vand uden pesticidrester, så koncentrationen ryger under grænseværdien.

Men den metode er i længden uhensigtsmæssig og også umoralsk, selv om vandkvaliteten er okay. I stedet bør man erkende, at rensning af drikkevandet er den rigtige vej frem, mener Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø:

»Man kan spørge sig selv, om det er rimeligt, at man i stedet for at have en mindre mængde beskidt vand, som man renser, så i dag sørger for, at alt vandet er beskidt, men bare meget mindre beskidt?«.

Hans melding kommer samtidig med, at oppositionen torsdag har kaldt miljø- og fødevareministeren i samråd for at høre, hvad ministeren vil gøre for at beskytte danskernes grundvand mod stoffer som DMS.

Og hans holdning støttes af brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi, hvis medlemmer lever af at sælge vandværker og vandteknologier.

»Efterhånden som man ser fortidens synder melde sig gennem stadig flere opdagede forureninger, er det ikke vejen frem at lukke boringer og finde nye. I dag vælger man en løsning med at fortynde sig ud af problemet, så man smører problemet ud over alle forbrugere. Vi synes, at Danmark bør gøre op med gamle dogmer om, at vi ikke skal rense vandet. For vi er måske kommet til et punkt, hvor vi bør gøre det,« siger Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi.

Vi drikker gammelt vand

Både Jørn Jespersen og Hans-Jørgen Albrechtsen mener, at det er fornuftigt, at politikerne diskuterer, hvordan man kan beskytte grundvandet. F.eks. gennem sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder nær vandboringer, de såkaldte BNBO’ere.

»Vi på linje med Danva (drikkevands- og spildevandsselskabernes interesseorganisation, red.). Vi synes, at man skal udvide antallet af prøver, som man tager, så man finder problemerne meget tidligt. Og vi synes, at det er meget fornuftigt, at man får lavet beskyttelsesområder, så man beskytter drikkevandsressourcen i størst mulig grad,« siger Jørn Jespersen.

Læs også: Omfattende pesticidforurening af Københavns drikkevand

I iveren for at sikre børn og børnebørn rent drikkevand i fremtiden må man dog ikke glemme nutidens problemer, pointerer DTU-professoren.

»Uanset, om vi fik truffet vidtgående, men rigtige beslutninger, som f.eks. at der fra i dag aldrig mere ville komme nogen pesticider ud på markerne, som ville kunne true grundvandet, så vil det vand, som vi pumper op i dag, stadig være 30-50 eller helt op til 100 år gammelt. Så de pesticider, som er blevet brugt indtil nu og som har potentiale for at sive ned, vil genere os de næste 30-40-50 år,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Spørgsmålet er så, hvad vi gør i mellemtiden? Og der er rensning oplagt. For når politikerne taler om, at det er udansk at rense drikkevandet, skal man huske, Danmark allerede renser for blandt andet metan, sulfid, jern, mangan, arsen, ammonium, nikkel og sommetider også pesticider – gennem fysiske, kemiske og mikrobielle processer. Derfor er skridtet til at udvide rensningen ikke så stor, mener han.

»Jeg synes faktisk, at det er lidt hult, at både forsyningerne og myndighederne siger, at det er rent kildevand, der kommer ud af hanerne. Det er rent, men det er ikke urenset. Og jeg tror, at man vil stå sig meget stærkere ved at sige, at vi anvender teknologier til at sikre, at det vand, der kommer ud af hanen, er sikkert,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Er rensning en glidebane?

Et af argumenterne for ikke at rense drikkevandet er, at det kunne øge problemet med forurening, fordi man så bare ville give los og øge forureningen, fordi man bare kunne rense sig ud af problemet.

Men hverken DTU-professoren eller Dansk Miljøteknologi vil anerkende det argument.

»Jeg synes ikke, at argumentationen om, at det bliver en glidebane, holder. Jeg har sikkerhedsseler i min bil, airbag og ABS-bremser, men fordi jeg har de tre ting i min bil, begynder jeg jo ikke at køre råddent. Så det med at lægge flere sikkerhedssystemer på for at øge sikkerheden, gør jo ikke, at vi begynder at tage yderligere risici. Jeg tror ikke, at nogen har interesse i at ville forurene vores grundvand,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Finder mere forurening fordi man leder

Når man i dag finder flere stoffer end tidligere skyldes det, at forsyningsselskaberne er begyndt at analysere vandet for det. Teknologien har været til stede længe, men man har bare sat kikkerten for det blinde øje, forklarer Hans-Jørgen Albrechtsen.

Det er forsyningsselskaberne selv, der har startet på at lede efter stofferne. Og i den forbindelse burde nogen havde røde ører, mener professoren.

Læs også: Pesticidfund i drikkevandsboringer breder sig som ringe i vandet

»Det er bekymrende, at myndighederne, som har godkendt stofferne, faktisk ikke har været i stand til at vurdere, at stofferne ville udgøre en trussel mod grundvandet, og heller ikke har set på, om stofferne var problematiske. Man har sovet i timen,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Bevar tilliden – og roen

Både han og Jørn Jespersen taler om vigtigheden af at bevare tilliden, men også roen hos forbrugerne:

»Det afgørende for os er den faglige stolthed, der ligger i, at virksomhederne ved, at de kan levere vandsystemer, der leverer rent vand til forbrugeren. Vi er i Danmark med rette meget stolte over, at vi har en drikkevandsforsyning, der er baseret på grundvand, og at det er rent, når det kommer ud til forbrugerne. Og dér er pesticiderne og håndteringen med fortynding en bombe under det rene drikkevand,« mener Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi.

Læs også: Vandbranchen efter ’tilfældigt’ pesticidfund: Miljøstyrelsen bør tage teten

»Jeg synes også, at det er vigtigt at sige, at selv om vi sommetider drikker vand, der er tæt på grænseværdien af et stof, så drikker vi også juice eller mælk, hvor mængden af stoffet må ligge langt over græseværdien i vand. Og der har man vurderet sundhedsmæssigt, at det ikke er farligt. Så man skal også huske ikke at blive hysterisk omkring det,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Sidste efterår nedsatte ministeren en arbejdsgruppe med myndigheder, forskere og organisationer, der sammen taler om, hvad man skal gøre for at beskytte grundvandet. Dansk Miljøteknologi sidder ikke med i den gruppe, men vil forsøge at blive en del af den.

Man vil altid være bagud med at opdage og rense for giftstoffer.
Det er et stort kemisk eksperiment på hele befolkningen, at blive med at tilføre giftstoffer til store arealer, og derefter at bruge grundvandet op som drikkevand.

Det ansvarlige ville være at holde helt op med at forurene vores eget drikkevand, med unødige giftstoffer, sådan helt generelt.
Det er ikke vores pligt at brødføde 20 gange vores egen befolkning med billig mad af middelmådig kvalitet.

Måske kunne man endda benytte lejligheden til at producerer fødevare af højere kvalitet?

  • 28
  • 2

Jamen så ignorér pesticidhandlingsplan, kemi i beboede områder(inklusive den kemi der bruges i byggematerialer og vedligehold). Automatreaktionen skal i sand Stalinistisk stil gå ud over mindretal, særligt de selvstændige og selvejende.

De midler der bruges i Landbruget idag, har helt andre godkendelsesprocedurer bag sig end dem der findes. Derfor har vi Pesticidhandlingsplan.
Der hvor der bruges og har været brugt meget høje doser er i havebruget, hvor der for længst er strammet op. Havebruget har dog en begrænset udbredelse.
Byggematerialer og tilsætninger, har kun i begrænset omfang, været undersøgt for påvirkninger af miljøet.

Ok! Luk da endelig landbruget i København. Byg plankeværket højere, så trænger virkeligheden ikke ind og skaber endnu en miljøbombe. Landbruget kan så få skylden for at vandet hentes i en radius op til 50 km. Da vandet under almindelig landbrugsjord trods alt er renere.

  • 1
  • 16

Højst besynderligt svar.
Jeg mener ikke, at der er nogen der taler om at lade stå til med brugen af kemikalier i byggematerialer og vedligehold.
Jeg forstår heller ikke, hvorfor Stalin skal inddrages i denne debat.
Myndighedsgodkendelser hviler næsten udelukkende på undersøgelser finansieret af kemikalieindustrien, og de er mildest talt ikke uvildige!!
Alle andre industrier er blevet pålagt at rydde op efter sig (bortset fra nogle kemivirksomheder der har fremstillet gifte til anvendelse i landbruget f.eks. Cheminova), men landbruget får lov at fortsætte sin forurening.

  • 8
  • 2

Nu blev der faktisk brugt ordet hysteri i artiklen, så lad mig tage tråden op.
Skulle vi ikke begynde at regulere den luft vi indånder efter samme principper som grundvandet ? Det vil sige, kan der spores skadelige stoffer, skal aktiviteten stoppes, hvad enten det er produktion eller transport. Rensning eller fortynding kan ikke accepteres, det ansporer bare til mere forurening. Vi har jo ikke råd til at udføre det kemiske eksperiment på befolkningen osv...

  • 1
  • 1

Man renser allerede for nogle stoffer.

Det seneste fund i København var fra Hvidovre og Dragør
https://ing.dk/artikel/omfattende-pesticid...

Det drejede sig om stoffet DMS som bruges som svampemiddel i frugt og bær avl, og i træmaling og træbeskyttelse. Mit umiddelbare indtryk af Hvidovre og Dragør er at der er betydelig mindre erhvervsaktivitet inden for produktion af frugt og bær, end der er anvendelse af f.eks træmaling.

Skal man igang med at forbyde den slags midler omkring boringer bør det omfatte aktivstofferne generelt inklusive svampemidler i byggematerialer, maling, rengøringsmidler, etc etc. Dertil kommer at kommuner, lufthavne, jernbane, vejvæsen jo også skal stoppe med brug af midlerne omkring boringer. Mange steder i udlandet (Sverige, Tyskland f.eks) ser man også områder hvor der skiltes med "vandbeskyttelsesområde" som ydermere også lægger begrænsninger på transport af "farligt gods". Sådanne områder kunne godt udpeges.

Spørgsmålet er for alvorlig til pr automatik kun at skyde på landbruget, selvom landbruget også er en del af sagen. Dog næppe i sagen fra København.

Alternativet er jo at bynære vandværk får lov at rense vandet for giftstoffer hvilket jo også kan være ganske fornuftigt.

  • 2
  • 1

Automatreaktionen skal i sand Stalinistisk stil gå ud over mindretal, særligt de selvstændige og selvejende.

Skarpt og sjovt formuleret! men spøg tilside; du argumentere (som jeg læser det) bare for frihed til at konkurer i markedet.

Menneskets store bedrift i evolutionen, og årsagen til vores enorme udbredelse og succes, er netop at vi kan arbejde sammen og agere som en helhed.
Et frit og lige marked, med ansvarlighed for fællesskabet, er en af de bedre model vi har fundet på, til at udbrede dette.
Men hvis du argumenterer for frihed, uden lighed (retten for de små) og ansvarlighed, argumentere du for at vi skal klatre ned at den evolutionære stige igen. Det er jeg meget imod! :)

  • 4
  • 0

@Simon Rigét
At uddrage en sætning, uden at skele til resten!
Er det i orden at klandre landbruget for noget der ikke kommer fra landbruget?
Er pesticidhandlingsplanen ligegyldig? Mange midler der bruges i landbruget er udfasede netop fordi de havde nogle risici, en hel del er forbudte i Danmark. Er det uansvarligt?

  • 2
  • 2

Er pesticidhandlingsplanen ligegyldig? Mange midler der bruges i landbruget er udfasede netop fordi de havde nogle risici, en hel del er forbudte i Danmark. Er det uansvarligt?

Det er selvfølgelig "heldigt" for landbruget, at det denne gang med meget stor sandsynlighed ikke kan føres tilbage til dem - MEN: Vi kan ikke se bort fra, at landbruget bærer på en del af fortidens synder, og at de f.eks. er meget utilbøjelige til at diskutere Roundup, selvom det næppe er så uskyldigt, som Monsanto gerne vil gøre det.

Simon har dog en pointe - og den er ikke kun i forhold til landbruget - det er absolut høje tid, vi tager meget mere alvorligt fat på at forbyde kemikalier i vores natur. Husk at vandinvindingerne kun eer nået ca. 1/4 ned i listen af anvendte kemiske stoffer - resten testes der simpelthen ikke for! Dog er den 1/4 selvfølgelig ikke tilfældigt valgt - men ud fra et sandsynlighedsprincip.

Og det var et rent tilfælde, at man testede for DMS hos Trefor (så vidt jeg "har hørt" noget med: "tag tre betal for to" ved at analyse institut).

Det bliver "spændende" at se, hvad er findes, når hele listen er analyseret for.

mvh Flemming

PS: Jeg tror på Simons nederste linje i hans første indlæg:

Måske kunne man endda benytte lejligheden til at producerer fødevare af højere kvalitet?


og tror endda på, at det vil kunne betale sig - højere kg priser for bedre varer end nutidens ekstremt industrialiserede landbrug.

  • 5
  • 1

Rens drikkevandet der hvor det er nødvendigt OG fortsæt bestræbelserne mod farlig nedsivning af skadelige stoffer. Drikkevandet bliver nok lidt 'fladt', hvis kalken forsvinder, men smagen vil aldrig blive som i syd europa og København (i 60'erne smagte det afskyeligt).

  • 1
  • 0