Danmark får røffel for at sylte automatiske nødopkald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark får røffel for at sylte automatiske nødopkald

Danmark tøver med at indføre et nyt system, som kan redde liv i trafikken.

I dag må en bevidstløs bilist, der er skredet ud på en øde landevej, vente på, at en tilfældig trafikant kommer forbi og skaffer hjælp. Det vil et automatisk nødkaldssystem i bilen, Ecall, gøre op med. Det kan selv kalde alarmcentralen op i tilfælde af en ulykke.

Men bortset fra at de nødvendige frekvenser er afsat til formålet, er Ecall, der allerede for to år siden burde have fået grønt lys fra Færdselsstyrelsen, ikke kommet ud af stedet.

For selv om teknologien er til stede, og industrien blevet enig om fælles EU-standarder, frygter Danmark og fem andre lande, at det bliver for dyrt.

Danmark har i lighed med Frankrig, Irland, Letland, Malta og Storbritannien nægtet at forpligte sig til at indføre de automatiske nødopkald, og derfor er der intet sket. Og nu er EU-Kommissionen ved at miste tålmodigheden.

EU-kommissær til Danmark: Så er det nu

Senest har Viviane Reding, der er kommissær for informationssamfund og medier, sendt en "sidste opfordring" til landene om frivilligt og i en ruf at indføre Ecall. Hvis ikke, truer brevet, bliver de tvunget. For kommissionen mener, at Ecall vil redde 2.500 europæeres liv - hvert år.

Ind fra sidelinjen kommer nu mobilbranchen og gør Viviane Redings ord til sine. Længe før Danmark har brancheorganisationen GSMA netop underskrevet en hensigtserklæring, hvor organisationen lover, at dens medlemmer vil implementere Ecall over hele Europa.

Røflen fra Bruxelles kommer bag på kontorchef i Færdselsstyrelsen, Ib Rasmussen:

»Det tegner et forkert billede af Danmark, som jeg er ked af,« siger han.

Men hvorfor vil Danmark ikke forpligte sig på at indføre Ecall-systemet?

»Vi ville først have styr på, hvad det koster at indrette nødtjeneste-systemet, så det kan modtage e-calls fra bilerne. Det ser ud til, at de 10 millioner kroner, der allerede er bevilget til projektet på finansloven, vil række langt,« siger Ib Rasmussen.

1.000 kroner per bil

Bevillingen skal ikke bruges til at få nødopkaldene ind i bilerne. Det tegner sig for en ekstraudgift på rundt regnet 1.000 kroner til skønsmæssigt 100.000 nye biler årligt.

Ud over at redde liv medfører Ecall, at bilerne bliver udstyret med teknologi, dvs. en lokationsenhed, kommunikation og noget processorpower. Det betyder, at mange af de andre nye ITS-applikationer, til eksempel hastighedsinformation og vejtold, får adgang ind til bilen.

Lidt nærmere det beløb, som det vil koste samfundet at redde mellem 10 og 30 menneskeliv årligt, regner Ib Rasmussen med at være nået efter 16. september, hvor en arbejdsgruppe med Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet og Videnskabsministeriet skal mødes.

Ib Rasmussen afviser, at Ecall nogensinde vil blive tvang:

»I Danmark vil vi ikke kræve det indført. Vi vil fortsat satse på frivillighed,« siger Ib Rasmussen.

Fakta:

Ecall, Emergency-call, er en computer på størrelse med en bilradio, monteret i bilen. Den alarmerer 112-centralen, når bilens airbag udløses.

Via sensorer og et GPS-signal får centralen præcise oplysninger om bilens position, farve og mærke, tidspunkt for ulykken, og hvor alvorlig den er.

Samtidigt etableres en telefonforbindelse, så personalet på alarmcentralen har mulighed for at kommunikere med personer i bilen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"... medfører Ecall, at bilerne bliver udstyret med teknologi, dvs. en lokationsenhed"
Vil det sige at vi SKAL køre rundt med en GPS-tracker i bilen, så en gøren og laden i princippet kan kortlægges af myndigheder og hackere?

  • 0
  • 0

Mon ikke fru Reding skulle starte med de store lande først?
F.eks. har Tyskland ingen offentlig infrastruktur til et sådant system.
Eksempelvis leverer BMW denne service som option, men nødkaldet går til BMW's central, ikke de offentlige nødkaldscentraler.
De 2500 liv der omtales kan jeg kun være skeptisk overfor. Hvor mange uheld er af den slags hvor bilen ligger gemt et sted? De fleste uheld sker vel hvor der er trafik, eller?

Det er nærmere ønsket om at få opbygget en infrastruktur der kan understøtte roadpricing og andre tiltag i "the War on Terror" der ligger bag.

Bent.

  • 0
  • 0

Ud over at redde liv medfører Ecall, at bilerne bliver udstyret med teknologi, dvs. en lokationsenhed, kommunikation og noget processorpower. Det betyder, at mange af de andre nye ITS-applikationer, til eksempel hastighedsinformation og vejtold, får adgang ind til bilen.

Hvem er det der ligger mere i det ind af bagdøren? Beskrivelsen her http://ec.europa.eu/information_society/do... ligger ikke op til øget overvågning. Eller?

  • 0
  • 0

Hvorfor skal Danmark have det. Her i Finland har ikke nogen snakket om sådan noget. (heller ikke i Sverige hvad jeg har hört). Men det kan jo väre at man införer det i smug her. Finland er lidt af et östland. Vi HAR jo hört till Rusland mellem 1809 og 1917. Vi stemte jo heller ikke om euron. Men det var heldigvis. Når vi fik euro var ca 75% av finnerne mod men kun efter godt eet år så var sifrerne omvendte!

  • 0
  • 0

Ja,sådan er det,men når man har dårlig samvittighed kan man jo bare fravælge systemet.

Det er vist en fri fortolkning af artiklen. I følge Ib Andersen vil det aldrig blive tvungen (pt.), men han kan jo ikke svare for sin efterfølger.

Grundideen er da god nok, men er det investering for bilisternes skyld, eller er det for at indføre en yderligere afpresning af bilisterne. Måske var det bedre hvis man brugte de mange penge til at betale for tvungen førstehjælpskurser til bilejerne. Jeg tror, det vil kunne redde flere liv på landsplan end de 2500, der tales om på europæisk plan?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten