Danmark falder bagud på 7 ud af 11 teknologiske områder

Illustration: ATV

Det kan være hårdt at komme igennem ATV’s nye rapport “Verdens førende Tech-Regioner - Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv”.

Her gik mange af os måske og troede, at Danmark er godt med på den teknologiske udvikling, og så viser det sig, at selv på de områder, vi traditionelt har satset på - og brystet os af - klima-, vand-, medicinsk og farmaceutisk teknologi, kan vi ikke følge med, når det gælder publiceret forskning og patenter, hvis vi sammenlignes med de førende regioner i verden.

Endnu værre står det til på nogle af de teknologier, der forventes at få stigende betydning for udviklingen af de fleste øvrige teknologiområder, herunder robotteknologi, kunstig intelligens og digitale og datatransmitterende teknologier.

Patentkortet. Kortet bygger på de 10.000 nyeste og mest citerede patenter inden for 11 strategiske områder. Dermed udpeges de regioner i verden, hvor patentaktiviteten, inden for Danmarks strategiske teknologiområder tilsammen, er størst. Illustration: ATV

Rapporten tegner et billede af et land, der har holdt fast i et niveau, som vi troede var tilstrækkeligt, men, hvor vi må se os kørt bagud af regioner andre steder i verden, som satser meget mere på at vinde teknologikapløbet. Helt konkret viser det sig blandt andet ved, at Danmark kun har øget sin patentaktivitet halvt så meget som resten af verden over de sidste 20 år.

DTU's rektor Anders Bjarklev, der også har overtaget rollen som præsident for ATV, blev lettere chokeret, da han først så resultaterne:

»Det er meget bekymrende læsning. Det kan godt være at vi som et af verdens rigeste lande har en masse ambitioner om at være med helt fremme teknologisk, og dermed sikre mulighed for velstand og velfærd. Men vi må bare konstatere, at der er mange lande, som kører langt hurtigere end os,« siger han.
Men det hele er ikke kun negativt. På tre områder har danske forskningsinstitutioner og teknologivirksomheder stadig godt fat. Det gælder, ikke overraskende især vindteknologi, men også bio-, fødevare- og lydteknologi.

Der mangler en strategi

Christian Ketels fra Harvard Business School er en af verdens fremmeste eksperter i innovative klynger og innovationspolitik, og han stod sidste år i spidsen for det internationale ekspertpanel, der reviderede Danmarks innovationssystem. Han ser ikke konklusionerne i rapporten helt så negativt, som de måske fremstår:

»Hvis vi kigger lidt tættere på tallene, så gør Danmark det relativt godt inden for en række teknologiområder. Men for at kunne forstå Danmarks fremtidige position, er det vigtigt at se på om teknologiområderne matcher de områder, vi har udpeget som vigtige for Danmarks konkurrence - de passer måske meget godt for lyd- og vindteknologi, men mindre godt for for det brede farmaceutiske område. Vi skal også forstå, hvilken strategi der skal gælde for generelle teknologier som robotter og AI, der i sig selv er vigtige, fordi de skaber grundlag for innovation.« siger han og understreger, at Danmark stadig er et lille land, og at vi ikke kan være gode til det hele.

»Jeg ser ikke resultaterne som et tegn på, at vi har fejlet eller ikke er kommet nogen vegne. Det gode spørgsmål skal derfor være, om Danmark teknologisk og innovationsmæssigt er der, hvor vi gerne vil være?« siger Christian Ketels og peger på, at antallet af patenter og videnskabelige publikationer blot er én måde at betragte landets teknologiske niveau på.

En anden måde vil være at kigge på virksomhedernes innovationskraft, og der mener han at Danmark står rimelig godt internationalt:

»Vores vurdering tidligere var, at Danmark ligger omkring top-10, set på verdensplan, hvilket ikke er så dårligt. Udfordringen fremover vil være, at der er begyndt at ske en geografisk koncentration af innovation, som betyder, at den danske innovationsstrategi skal have mere fokus på at kigge ud over landets grænser,« forklarer han.

Det vi tjener penge på i dag, blev patenteret for år tilbage

Novozymes har altid ligget højt på listen over virksomheder, der udtager patenter. Alligevel er Claus Crone Fuglsang, der er direktør med ansvar for forskning og teknologi, bekymret for den generelle tendens som ATV-rapporten viser:

»Det vi som virksomheder tjener penge på i dag, er jo det, vi har patenteret i årene forinden. Så selv om det ser ud som om Danmark er godt med på nogle enkelte områder, så viser analysen desværre, at kløften mellem Danmark og resten af verden bare vil blive større og større, hvis man fremskriver den trend, der er set i årene frem til nu,« siger han og understreger, at fokus alene på antal patenter giver en risiko for, at andre elementer af virksomhedernes forskningsindsats ikke kommer tilstrækkeligt frem:

»Man skal huske på, at der er masser af patenter, som aldrig bliver udnyttet, hvis de ikke kan kobles til en efterspørgsel fra markedet,« siger han, men roser rapporten for at tage fat i et virkeligt vigtig emne og påpege nogle interessante problemstillinger.

Der hvor Danmark udviser styrkepositioner, er vi det meste båret frem af få store virksomheder:

»Hvis vi for eksempel ikke have en virksomhed som Novozymes, så ville vi ryge langt ned i fire kategorier i opgørelsen over patentaktivitet. Alt i alt mener jeg ikke, at vi er helt kørt bagud som land, men data i rapporten viser, at vi har et fundamentalt problem,« siger han.

Der er brug for en opdateret strategi

Hvad skal der så gøres, kunne det nemme spørgsmål så være.

Fra ATV lyder det blandt andet, at Danmark skal skærpe sit teknologiske fokus, formulere en ambitiøs strategi for teknologi og globalisering og investere i fremtidens teknologier.

Claus Crone Fuglsang er heller ikke i tvivl:

»Vi bliver nødt til at indse, at vi ikke kan blive ved med at udsulte STEM-forskningen. Det er stærkt bekymrende, at vi stadig ligger og roder omkring de tre procent af BNP når alt medregnes, herunder de private fonde og virksomhedernes store bidrag. Det er som om, at samfundet ikke har købt præmissen om, at det her er vigtigt for Danmarks fremtid,« siger han og understreger, at der simpelthen er forskning, som ikke er de private virksomheders opgave at løfte, men som skaber fundamentet for virksomhedernes videre forskning og forretning, som vi alle som samfund har gavn af.

Christian Ketels stiller spørgsmålstegn ved, om det giver mening at have fokus på 11 teknologiske områder, som dem ATV-rapporten fremhæver:

»I stedet kunne man spørge sig selv om, hvilken værdi Danmark tilføjer den globale trend inden for et område? Hvad er vores strategi, og hvordan kan vi samarbejde bedre internationalt?«

For Anders Bjarklev er der en klar sammenhæng mellem styrkeområder og den politiske prioritering af forskning og udvikling på universiteterne og uddannelsesinstitutionerne. Her hæfter han sig ved, at vi relativt fortsat bruger langt færre midler end de lande, vi konkurrerer med. Eller værre endnu; andelen af forskningsmidler til STEM-videnskab er slet ikke øget de senere år:

»Vi håber, at vi med rapporten kan råbe politikerne op og få dem til at indse, at det er nødvendigt at investerer mere i forskning og udvikling, så vi kan få det grundlag, som vores land skal leve af i fremtiden,« siger han.

ATV-rapporten bliver præsenteret i sin fulde længde på ATV’s årsmøde tirsdag d. 18. august.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en fin artikel kollega Bjørn har skrevet. Jeg synes ikke mindst, at bemærkningerne fra vores mand ved Harvard er interessante.

Derudover noterer jeg, at der er udvalgt 11 områder, hvor vi er i konkurrence med 30 regioner, og inden for 4 ligger vi over gennemsnittet. Er det det ikke meget godt, når vi er konkurrence med så mange? Er det realistisk at forvente en højere andel? Hvor mange over middel placeringer har de konkurrende regioner mon?

  • 9
  • 0

Hvad er "ATV" og "STEM" akronymer for ? Der er ingen forklaring i artiklen overhoved. Der er også en anden TBF nemlig BNP og der gætter jeg på det er Brutto National Produkt der menes.

*TBF : Tre Bogstav Forkortelse

  • 4
  • 3

Hvis man har 4 over middel og 7 under middel så ligger man i den tunge ende! I gennemsnit vil alle deltagerne ligge med 5,5 over og 5,5 under. Så hvis man bare vil være nogenlunde med er det mindste man kan være tilfreds med 5,5.

Men nu skal man også huske på at det er 11 områder Danmark har defineret som prioritet. Så de 11 områder er dem hvor vi gør en ekstra indsats. Derfor bør Danmark tilstræbe at ligge i den bedre halvdel på alle områder. Og gerne så højt som muligt på alle 11.

De 117 områder Danmark har valgt fra kan man så vælge at sige det er ok at ligge under middel - medmindre de enkelte aktører på området gerne vil være mere end middelmådige.

Kunne være interessant at interviewe nogle af vores professorer og førende virksomheder på områderne og høre hvad de selv synes.

“Ikke så ringe endda” er i øvrigt et underspillet udtryk der betyder noget i retning af “fremragende “ eller “bare super fantastisk kanon fedt” afhængig af hvor man kommer fra. Det kan man sige om de 4 områder der klarer sig godt, men de 7 andre må kræve lidt selvransagelse. Er der nogen i Barcelona der er tilfredse med at de scorede 2 mål mod Bayern?

  • 10
  • 0

Skulle der monstro gemme sig en snert af manglende politisk interesse for at fremme rigets teknologiske udvikling, til fordel for Arnes pension og andre mere stemmeskabendde temaer ?

  • 5
  • 4

Skulle der monstro gemme sig en snert af manglende politisk interesse for at fremme rigets teknologiske udvikling, til fordel for Arnes pension og andre mere stemmeskabendde temaer ?

Nej.

  • 1
  • 2

Vil fra ATV's (Akademiet for de Tekniske Videnskaber:)) side understøtte @Jesper Hansens udmærkede svar til min gode X-kollega Jens R med et af de citater Charlotte Rønhof (formand for ATV's Science & Engineering komite) gav til Børsen i forbindelse med et interview om rapporten: "Det svarer til, at du selv vælger din yndlingsdisciplin, men dumper". De 11 teknologier er udvalgt med et skarpt blik på de "styrkepositioner" Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse arbejder med. Hør i øvrigt interview med formanden for Erhvervsfremmebestyrelsen, Jakob Riis, om netop denne sammenhæng i P1 orientering 18/8 https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/ori...

  • 1
  • 0

Når virksomheder flytter produktion til udlandet, flytter produktudviklingsafdeling og dermed forskning med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten