Venstre-regeringen er i gang med et historisk opgør med dansk klimapolitik, som vil betyde, at CO2-udslippet for første gang i årtier stiger markant.
Regeringens og Energistyrelsens egne tal viser, at 2025-planen og Landbrugspakken sammen øger udslippet af drivhusgasser med godt fire millioner ton i 2020. Det svarer til knap 10 pct., og en så stor stigning er ikke set siden 1990.
Regeringen sætter klimaindsatsen i bakgear, netop som over 50 lande har ratificeret sidste års klimaaftale fra Paris. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, i dag formand for den grønne tænketank Concito, kalder det for et ‘optimalt tåbeligt tidspunkt’ at skifte kurs på:
»Netop nu har resten af verden endelig fundet ud af, at det er den vej, de også skal gå. Så skal vi ikke stoppe,« siger hun og tilføjer, at det både har taget tid og kostet penge at opbygge fortællingen om vores grønne omstilling.
Ifølge Connie Hedegaard, som var konservativ klima- og energiminister fra 2004 til 2009, burde det ikke være muligt at snakke om, hvad vi skal leve af frem mod 2025, uden klima integreret i debatten.
Et knæk opad
Initiativer fra tidligere regeringer betyder, at udledningen af drivhusgasser vil være lavere i 2020 end i 2015. Men i årene frem mod 2020 vil de stige og give en ellers nedadgående kurve et knæk opad.
Denne konsekvens af 2025-planen fremgår af et svar til Alternativets klimaordfører, Christian Poll. Han ser den øgede udledning som et brud med skiftende regeringers klimapolitik:
»Det kommer ikke bag på mig, at 2025-planen har en klimaeffekt, men jeg er chokeret over, at den er 9 procent. Det er uacceptabelt midt i en klimakrise,« siger han.
Klimakrisen er der
Og klimakrise har vi, understreger professor Katherine Richardson. Hun var formand for den forrige regerings klimakommission og sidder i det nuværende klimaråd.
»Vi har set hårrejsende observationer i år, hvor temperaturen er steget mere og isen smeltet hurtigere end forudset,« siger hun og efterlyser en plan for at nå frem til målet om, at Danmark skal gøre sig fri af fossile brændsler i 2050. Et mål, regeringen lover, den fortsat står bag.
»Men hvordan kan en stigning i CO2-udslippet være en ansvarlig og omkostningseffektiv måde at leve op til vores forpligtelser på?« spørger klimaprofessoren.
Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) henviser til, at langt størstedelen af det stigende udslip sker i kraftværker og andre virksomheder, der er forpligtede til at købe ekstra CO2-kvoter, når de øger deres udslip. Derfor holdes udslippet neutralt på europæisk plan.
‘Kvotehandelssystemet skal sikre en omkostningseffektiv reduktionsindsats på tværs af EU, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringens klimapolitik,’ skriver han i en e-mail til Ingeniøren.
Der er for mange kvoter
Ifølge formanden for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, har det dog meget lange udsigter, før CO2-kvoterne får virkning:
»Der er desværre et meget stort overskud, så den samlede mængde af kvoter ligger væsentligt over CO2-udslippet i EU. Derfor vil systemet i lang tid fremover ikke lægge loft over udledningerne.«
Ifølge Lars Chr. Lilleholt er der ‘ingen tvivl om, at kvotesystemet har behov for at blive reformeret’. Han oplister dernæst de initiativer, som leder i den retning.
Men det rykker ikke ved, at der er stor risiko for, at overskuddet af kvoter ikke forsvinder på denne side af 2030, fastslår Peter Birch Sørensen:
»Derfor vil et øget CO2-udslip i Danmark ikke medføre en tilsvarende sænkning andre steder.«
Klimarådet: Forkert udregning
Øget elforbrug, som følger den sløjfede PSO-afgift, er den væsentligste årsag til det øgede udslip. Klimarådet mener endda, at regeringen regner forkert, så udslippet i virkeligheden stiger dobbelt så meget, som de officielle tal viser.
Regeringens plan fører kun til en meget lille stigning i udslippet fra trafik, landbrug og bygninger. Men her kræver EU, at vi reducerer med yderligere 19 procentpoint mellem 2020 og 2030, og det forholder planerne sig ikke til.
Lars Chr. Lilleholt påpeger, at Danmark ‘kun lige er startet på forhandlinger med de øvrige EU-lande om kommissionens forslag’, og at der ‘er behov for uddybning og yderligere teknisk afklaring af forslagenes elementer’.
