Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

Venstre-regeringen er i gang med et historisk opgør med dansk klimapolitik, som vil betyde, at CO2-udslippet for første gang i årtier stiger markant.

Regeringens og Energistyrelsens egne tal viser, at 2025-planen og Landbrugspakken sammen øger udslippet af drivhusgasser med godt fire millioner ton i 2020. Det svarer til knap 10 pct., og en så stor stigning er ikke set siden 1990.

Regeringen sætter klimaindsatsen i bakgear, netop som over 50 lande har ratificeret sidste års klima­aftale fra Paris. Tidligere klima­kommissær Connie Hedegaard, i dag formand for den grønne tænketank Concito, kalder det for et ‘optimalt tåbeligt tidspunkt’ at skifte kurs på:

»Netop nu har resten af verden endelig fundet ud af, at det er den vej, de også skal gå. Så skal vi ikke stoppe,« siger hun og tilføjer, at det både har taget tid og kostet penge at opbygge fortællingen om vores grønne omstilling.

Ifølge Connie Hedegaard, som var konservativ klima- og energiminister fra 2004 til 2009, burde det ikke være muligt at snakke om, hvad vi skal leve af frem mod 2025, uden klima integreret i debatten.

Et knæk opad

Initiativer fra tidligere regeringer betyder, at udledningen af drivhusgasser vil være lavere i 2020 end i 2015. Men i årene frem mod 2020 vil de stige og give en ellers nedadgående kurve et knæk opad.

Denne konsekvens af 2025-planen fremgår af et svar til Alternativets klimaordfører, Christian Poll. Han ser den øgede udledning som et brud med skiftende regeringers klimapolitik:

»Det kommer ikke bag på mig, at 2025-planen har en klimaeffekt, men jeg er chokeret over, at den er 9 procent. Det er uacceptabelt midt i en klimakrise,« siger han.

Klimakrisen er der

Og klimakrise har vi, understreger professor Katherine Richardson. Hun var formand for den forrige regerings klimakommission og sidder i det nuværende klimaråd.

»Vi har set hårrejsende observationer i år, hvor temperaturen er steget mere og isen smeltet hurtigere end forudset,« siger hun og efterlyser en plan for at nå frem til målet om, at Danmark skal gøre sig fri af fossile brændsler i 2050. Et mål, regeringen lover, den fortsat står bag.

»Men hvordan kan en stigning i CO2-udslippet være en ansvarlig og omkostningseffektiv måde at leve op til vores forpligtelser på?« spørger klimaprofessoren.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) henviser til, at langt størstedelen af det stigende udslip sker i kraftværker og andre virksomheder, der er forpligtede til at købe ekstra CO2-kvoter, når de øger deres udslip. Derfor holdes udslippet neutralt på europæisk plan.

‘Kvotehandelssystemet skal sikre en omkostningseffektiv reduktions­indsats på tværs af EU, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringens klimapolitik,’ skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Der er for mange kvoter

Ifølge formanden for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, har det dog meget lange udsigter, før CO2-kvoterne får virkning:

»Der er desværre et meget stort overskud, så den samlede mængde af kvoter ligger væsentligt over CO2-udslippet i EU. Derfor vil systemet i lang tid fremover ikke lægge loft over udledningerne.«

Ifølge Lars Chr. Lilleholt er der ‘ingen tvivl om, at kvotesystemet har behov for at blive reformeret’. Han oplister dernæst de initiativer, som leder i den retning.

Men det rykker ikke ved, at der er stor risiko for, at overskuddet af kvoter ikke forsvinder på denne side af 2030, fastslår Peter Birch Sørensen:

»Derfor vil et øget CO2-udslip i Danmark ikke medføre en tilsvarende sænkning andre steder.«

Klimarådet: Forkert udregning

Øget elforbrug, som følger den sløjfede PSO-afgift, er den væsentligste årsag til det øgede udslip. Klimarådet mener endda, at regeringen regner forkert, så udslippet i virkeligheden stiger dobbelt så meget, som de officielle tal viser.

Regeringens plan fører kun til en meget lille stigning i udslippet fra trafik, landbrug og bygninger. Men her kræver EU, at vi reducerer med yderligere 19 procentpoint mellem 2020 og 2030, og det forholder planerne sig ikke til.

Lars Chr. Lilleholt påpeger, at Danmark ‘kun lige er startet på forhandlinger med de øvrige EU-lande om kommissionens forslag’, og at der ‘er behov for uddybning og yderligere teknisk afklaring af forslagenes elementer’.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At være den bedste i klassen medfører den ulempe, at man ikke kan tillade sig, at slække på præstationerne og komme på niveau med de øvrige uden at få reprimander.

  • 8
  • 36

Men hvad er formålet med at slække på præstationerne?

Det er fuldstændigt tåbeligt at tro at vores BNP vil stige fordi vi fjerner afgifter på el. Regeringen har igen lavet et fantastisk regnestykke uden hold i virkeligheden

  • 45
  • 7

Det er ikke det fjerneste overraskende at denne regering foretager de valg de gør, for det er hvad de har gjort fra det øjeblik de "blå" blev enige om at Venstre skulle "lede" landet ! De har skåret på alt der høre vores eneste reelle fremtid til, uddannelse og forskning, det eneste råstof vi har i DK ! De fleste love de har gennemført, har været på baggrund af ekstremt få utilpassede og kriminelle, og alle lovene har været "baglæns" tænkning, altså at straffe utilpassetheden i stedet for at undersøge hvorfor denne utilpassethed eksisterer og løse den udfordring, NÆ nej hellere fastholde de utilpassede i situationen, og fylde fængslerne, for det giver arbejde til lavtlønnede betjente ! Straffer også Psykisk syge som er blevet fejlagtigt udskrevet, grundet manglende plads/kapacitet, og som i dybeste frustration utilsigtet begår kriminelle handlinger, hvilket føre til genindlæggelser, og andre så fejlagtigt udskrives, med sansynlighed for samme resultat, hvordan er det at de tåber i folketinget IKKE er i stand til at se deres håbløse fejlbeslutninger ! Begge situationer er blevet undersøgt af justitsministeriet og fundet at have negativ effekt ! Man fastholder at bruge 300 mill på at redde op til 12 personer fra kræft årligt ! Man øger konkurrenceniveauet i skolerne til trods for at det vides at være en individødelæggende måde at løfte opgaven på ! Søren Pind's masseovervågning, er at kriminalisere enhver DK borger, for at få ram på de ekstremt få kriminelle, der ikke formår at finde alternative krypterede kommunikationsformer, altså de aller mindste fisk i dammen ! Jeg har så vildt mange eksempler på at "elfenbenstårnet" folketinget i allerhøjeste grad trænger til en tæt på total tåbeudrensning ! Vi har desværre selv skylden, for vi har selv stemt på de narrehatte, undskyld mit sprogbrug, men fuck hvor køre dette show ad R... til !

  • 52
  • 9

"At være den bedste i klassen medfører den ulempe, at man ikke kan tillade sig, at slække på præstationerne og komme på niveau med de øvrige uden at få reprimander."

Typisk regeringsargument. Paul Sehstedt har læst på lektien. Hvorfor skal vi gå i spidsen selvom vi kan? Hør Løkke tale om "rettidig omhu" i forhold til fremtidige genereationer og se hvad han faktisk gør. Hvis interesser repræsenterer han?

Her er ikke tale om reprimander men om egeninteresse. Er det i vores egeninteresse at øge CO2 udslippet? Reduktion af CO2 udslippet kræver revision af de teknologiske metoder. Hvis ikke vi udnytter den forretningsmulighed der ligger i en global omlægning til bæredygtige teknologier skader vi os selv på lang sigt til fordel for kortsigtede profitmuligheder for anden klasses og traditionelle industrier der hellere vil konkurrere på lønreduktioner og ret til gratis forurening end på innovation og på at møde markedets efterspørgsel på nytænkning.

  • 34
  • 6

hvor køre dette show ad R... til !

Sådan må det vel være, når udbredte politiske holdninger, upåagtet kan være i strid med den viden vi har.

Det er meget spændende at se hvor danskerne (og mange andre vestlige lande, ikke mindst USA) vil hen med den virkelighedsforståelse. Måske kan det skyldes at protest stemmerne, stille og roligt, er blevet til flertallet, uden at befolkningen har opdaget det?

  • 12
  • 0

Hvad har landbrug med fossilt carbon at gøre? Dette regnskabsfifleri har intet med reduktionsmål for fossilt carbon. EU har også ændret sig, så de der har det højeste skattetryk også skal reducere mest. Desuden håner EU de lande der nåede meget inden 2005. Det har udviklet sig til et middel til at undertrykke netop Norden.

  • 9
  • 28

Det er på tide vi gør op med at Danmark skal være førende indenfor lav carbondioxid udledning. Det koster befolkningen enorme mængder penge.

En amerikaner udleder 2,3 gange så meget carbondioxid som en Dansker.

Der er vidst plads til forbedringer derovre.

5 millioner mennesker som er til grin for deres egen velstand, og som har været det i årtier.

Lad de andre trækket læsset lidt,for en stund. Nu har den danske befolkning været dukse i alt den tid hvor det var rigtigt dyrt at være miljø venlig. Nu hvor det er knap så dyrt, ser vi så andre nationer komme med.

  • 10
  • 35

Du har ret i, at landbrugspakken ikke har noget med fossilt kulstof at gøre. Dens merudledning på små 400.000 tons årligt i 2020 kommer fra afdampningen af methan og lattergas. Derfor burde der retteligt stå CO2-ækvivalenter i artiklen, men det lyder så skrækkeligt, at jeg har taget mig frihed forsimple det hele til CO2 ;-)

Magnus

  • 29
  • 2

Det har taget tid og kostet penge at bygge fortællingen op.

Ja! Og Connie Hedegaard har nok i fortællingen.

At ofre den, selv om indholdet ikke altid har svaret til fortællingen, det er dumt, i følge Connie Hedegaard, som fra begyndelsen havde nok i fortællingen. https://www.information.dk/comment/23753#c...

Fx huskede hun omhyggeligt at glemme at tælle om skibsflådens bidrag til CO2-emissionerne i opgørelsen over danskens gennemsnitlige ditto, selv om samme flådes bidrag til den hellige økonomisk vækst, den nationalt økonomiske omsætning, i den grad både ihærdigt og nidkjært var talt med.

Det kunne man nemlig gøre i overensstemmelse med den internationale protokol, der var skruet sammen med det formål at muliggøre fortællingerne på trods af indholdet!

I en hvis forstand er det konstruktivt at den danske regering har slagtet fortællingen. Det gør det lettere at forholde sig til virkeligheden, som er at regeringen nok har ret i, at det ikke lader sig gøre at redde finanssektoren og landbruget, hvis vi også skal redde jordens klima.

Jeg mener, at man skal redde klimaet og at det er uforeneligt med den pengeøkonomi, som vi tyranniseres af nu.

  • 8
  • 3

Korrekt.

At vi stemmer på dem og ikke på andre ordentlige mennesker, med visioner, handlekraft og demokratisk sindelag skyldes, at det at komme ind i et parti og derved blive opstillet og have en realistisk mulighed for rent faktisk at blive valgt til noget, er et spørgsmål om at kunne omgås personligheder, jeg vil være tilbøjelig til, at karakterisere, som stærkt psykopati-lignende-personligheder, med en bedrevidende holdning til, hvordan andre mennesker skal kostes rundt.

Partipolitikken og aggresiv topstyring af medlemmer med politiske ambitioner modvirker, at ordentlige mennesker kaster sig ind i det.

  • 12
  • 2

Inden der var nogen, der kendte til det postfaktuelle, tog Venstre forskud på glæderne. Tilbage i slutningen af 1800-tallet, brillerede en rigsdagsmand med det, der senere skulle blive Venstres styrende princip i al debet og regeringsførelse: Hvis det er fakta, så benægter A fakta". Så når nu Lilleholdt stritter imod de klimaforandringer, der sker lige uden for hans vinduer, så er han blot i pagt med én af partiets ældste traditioner.

  • 7
  • 4

Lad de andre trækket læsset lidt,for en stund. Nu har den danske befolkning været dukse i alt den tid hvor det var rigtigt dyrt at være miljø venlig. Nu hvor det er knap så dyrt, ser vi så andre nationer komme med.

Der er en 1:1 sammenhæng mellem det forspring vi har på CO2-reduktion, og det forspring vi har på teknologi til klimareduktion (60-70 mia kr eksport om året!).

Det samme hører man fra landbruget; nemlig at hvis man slagter selve landbruget, så ryger den lukrative industri for "fødeproduktions- og forarbejdningsudstyr" - en eksport i samme kategori som eksport af energiteknologi.

Man kan tilsyneladende ikke både blæse og have mel i munden, i denne situation oversat til at køre på fossil teknologi (leveret af udenlandske leverandører) og opflaske en levedygtig industri for løsninger, som vi ikke selv anvender.

Og det er dét Connie Hedegaard m.fl. mener, når de taler om "fortællingen om vores grønne omstilling".

  • 7
  • 2

Det koster befolkningen enorme mængder penge.

Lars.

Det er ihvertfald det der fremføres. Endda så ofte at det har fået karakter af sandhed.

Lars, hvor er det vi I Danmark er særligt ramt på det punkt?

  • finansloven. ? hvor og hvilke beløb. ?
  • el-prisen. ? el-pris inkl. PSO ?
  • varmeprisen. ? uden afgifter. ?
  • andet ?

Hvor er det vi belastses særligt I forhold til vore nabolande, øvrige lande I Europa etc. ?

Og hvad er alternativet. ?

  • 11
  • 5

Heldigvis, er der stadig mange på overførselsindkomst i Danmark. Dermed store muligheder for besparelser, til skattelettelser til de rigeste i landet.

/Sarcasm

  • 6
  • 5

Forøvrigt forstår jeg slet, slet ikke, at mennesker der har børn, i deres vildeste fantasi kan finde på at stemme borgerligt, hvis de ønsker det bedste for deres børn og børnebørn!!! - Hvilken Verden forestiller de sig, en borgerlig forbrugspolitik vil efterlade til dem???

  • 17
  • 6

Den grønne fortælling i Connie Hedegaards version har flere andre lig i lasten, der i omfang er på størrelse med klimavirkningerne af den nuværende regerings planer eller en del større. Jeg kan ikke lade være med at se fornuften i den metode, Danmarks Statistik (sammen med andre landes statistiske kontorer) anvender i opbygningen af grønne nationalregnskaber. Således hedder det i DST-Analysen 'Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013' (november 2015) på side 9: "Grønt nationalregnskab opgør alle udslip forbundet med danske økonomiske aktiviteter OG BIOMASSE."

Resultat: For 2013 skal der oveni den af energistyrelsen viste udslipsmængde af CO2-ækvivalenter på 53,7 mio. tons lægges 35,9 mio. tons som udslip fra 'international transport m.v'. og 15,3 mio. tons som udslip fra 'biomasse anvendt som brændsel'. Man kan også nøjes med at se på de fire (!) mio. tons som er udslip fra biomasse-afbrænding i husholdningerne - for at se at de fire ekstra mio. tons fra regeringens skæverter kan måle sig med andre, næsten kriminelle undladelser af, at beregne de faktiske udslip. Oplyst enevælde? Skønt ville det være. Her handler det om anti-oplysning eller det en journalist har kaldt for 'Mørkelygten', der oplyser med halve vinde. Hvem tør først blinke med øjnene? Og dernæst fortælle sandheden om, at CO2-neutraliteten i Danmark og dens byer ligger langt ude i fremtiden. Hvis den overhovedet kan opnås - biomasse-afbrænding giver umiddelbart en større CO2-gæld!

  • 3
  • 0

Jeg er vant til "tommelned" tilkendegivelser. Nogle gange flere ned end op. ;-) Lige præcis her vil jeg, sikkert andre også, være virkelig glad for argumenterede afvisninger!!!

Hvori består det borgerlige fremtidshåb? - Jeg, personligt, kan slet ikke finde det! Men, I har jo også børn, som I, angiveligt, ønsker den bedste fremtid? Hvori, den borgerlige politik, finder I den fortrøstningsfuldhed for jeres børn/børnebørn måtte behøve? Er det i de borgerlige partiers partiprogrammer I finder mulighederne? Hvis det, så hvor? - Jeg er, åbenbart, blind! Vis mig vejen!

  • 3
  • 7

Undskyld at jeg har bil.

Undskyld at jeg flyver på ferie.

Undskyld at jeg en gang imellem tager et bad som varer mere end to minutter, og jeg går i bad hver dag.

Undskyld at jeg bruger unødvendige ting som deodorant, fint tøj og min kone bruger makeup.

Undskyld at jeg har 21 grader i stuen om vinteren.

Undskyld at jeg spiser bøffer engang imellem.

Undskyld at jeg bor i byen, og ikkehar et lille selvforsørgende økologisk husmandssted på landet.

Undskyld at jeg godt kan lide det moderne liv, med mobiltelefon, fladskærmsfjernsyn og rødvin om lørdagen.

Jeg ville ønske jeg som så mange frelste sjæle blot kunne give regeringen skylden for det hele.

  • 12
  • 14

Undskyld at jeg har bil.

Et ærligt ment "undskyld" betyder noget!

Bent! Dine "undskyld" er betydningsløse. Faktisk nedværdigende! Du mener dem ikke! Du mener dem sarkastisk! Du flyver fandeme på ferie, uanset fucking hvad! Det samme med rumtemperaturen og hvad har vi!

Bent Johansen! Ud fra dit skriftmål, skulle man tro, du er en imbecil nar. Indret dit sprog efter det forum du frekventerer!

  • 6
  • 12

»Vi har set hårrejsende observationer i år, hvor temperaturen er steget mere og isen smeltet hurtigere end forudset,« Ja, enhver varm rekord et eller andet sted er et tydeligt tegn på det, og så alligevel smeltede den arktiske is ikke til et nyt minimum, og den har genvundet sin udbredelse med forbavsende hast. Hvad er det så tegn på? Eller en hundekold nat, er det tegn på at klimaet bliver koldt. Kunne disse alarmister ikke begynde at skelne mellem vejr og middelværdi af vejr kaldet klima.

  • 8
  • 6

Hvad har dine undskyldninger med artiklen eller ovenstående kommentarer at gøre?

Jovist, der er nogle typer, der har noget imod de aktiviteter du undskylder for, men den politik der skulle sikre en fortsat reduktion i DKs CO2-udledning ville ikke forhindre dig i nogen af dem.

Og den politik der skal træde i stedet for iflg 2025-planen vil dårligt gøre noget af det lettere, eller lette din "samvittighed".

Er det personligt for dig, at Venstre-regeringens politik bliver kritiseret?

  • 3
  • 6

Alarmister!

Man kunne også kalde dem climateers, eller dommedagsprofeter. Jehovas vidner er jo helt holdt op med deres dommedagsprofetier, de er blevet udkonkurreret godt og grundigt af den klimatiske apokalypse. Problemet er bare, at denne apokalypse ikke synes eller føles på nogen måde. Hidtidige forudsigelser, som kan tjekkes, har ikke holdt.

  • 2
  • 8

Jeg ville ønske jeg som så mange frelste sjæle blot kunne give regeringen skylden for det hel

Hvilke "frelste sjæle" tænker du på, Bent? - Det må være rart, at have nogen (andre end politikere) at give skylden!

  • 2
  • 2

.......er du så ikke John....dum altså....for på trods af du udnævner højre orienterede politikere som dumme så har jeg endnu ikke set dig på opstillingslister som folketingskandidat. Det må jo være som at tage bolcher fra børn for en ekspert som dig at overbevise befolkningen om at du er en guds gave til dem og de derfor selvfølgeligt bør stemme dig ind. Du spilder dine sande evner her, med at deltage i rygklapperkoret hvor ingen af deltagerne har brugbare løsninger.....og hvis de skulle have sådanne så holder de dem godt skjulte :)

  • 4
  • 8

......duksetitlen vender tilbage.......når det engang sker. For så kan vi igen få energitunge virksomheder tilbage, elle få dem som stadigt er her til at blive Men som det er nu er der lange udsigter til at det sker og dukse titlen kan generhverves.

For som det er nu skal man finde nye energifri indtægts beskæftigelser til folk uden uddannelser.

Deres arbejdspladser er jo den største eksport artikel for tiden, til stor frustration for det segment, der beskyldes for ikke at ville arbejde, men som ingen politiker reelt interesserer sig for, andet som stemmekvæg.

  • 1
  • 5

......duksetitlen vender tilbage.......når det engang sker. For så kan vi igen få energitunge virksomheder tilbage, elle få dem som stadigt er her til at blive Men som det er nu er der lange udsigter til at det sker og dukse titlen kan generhverves.

Hvilken kirke skal man tro på for at blive ved med at tro på den løgn om høje energipriser i Danmark? Og ja, undersøgelsen er fra 2000, men siden da er vores pris på elektricitet faldet markant, især for de energitunge virksomheder...

https://www.kfst.dk/~/media/KFST/Publikati... CITAT:"Kapitel 1 Konklusioner og resumé Undersøgelsen viser, at virksomhedernes energiomkostninger stort set svarer til omkostningsniveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med – men med forskelle fra energiprodukt til energiprodukt. Elektricitet er billigere end i udlandet, mens naturgas og olieprodukter er dyrere. Samlet viser beregningerne, at de danske energipriser i gennemsnit ligger lige under priserne i udlandet – niveauet i Danmark er ca. 2 pct. lavere end i udlandet. De mindste danske virksomheder får energien billigere end i andre lande, mens de store virksomheder har nogenlunde lige så høje energiomkostninger."

Og hvordan skulle atomkraft nogen sinde kunne nedsætte vores CO2-udslip markant, når 66 % af vores elektricitet allerede kommer fra VE? Fokuser på transportsektoren i stedet, det er der der er meget at hente...

  • 5
  • 1

Og hvordan skulle atomkraft nogen sinde kunne nedsætte vores CO2-udslip markant, når 66 % af vores elektricitet allerede kommer fra VE? Fokuser på transportsektoren i stedet, det er der der er meget at hente...

Rettelse, det var i 2014.. I 2015 var vi oppe på 71 %...

http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil... CITAT: "Brændselssammentsætningen af én kWh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2015 af 19 pct. kul og brunkul, 6 pct. naturgas, 58 pct. vind, vand og sol, 13 pct. affald, biomasse og biogas, 0 pct. olie og 4 pct. atomkraft."

  • 4
  • 0

Undskyld at jeg har bil.

Undskyld at jeg flyver på ferie.

Undskyld at jeg en gang imellem tager et bad som varer mere end to minutter, og jeg går i bad hver dag.

Undskyld at jeg bruger unødvendige ting som deodorant, fint tøj og min kone bruger makeup.

Undskyld at jeg har 21 grader i stuen om vinteren.

Undskyld at jeg spiser bøffer engang imellem.

Undskyld at jeg bor i byen, og ikkehar et lille selvforsørgende økologisk husmandssted på landet.

Undskyld at jeg godt kan lide det moderne liv, med mobiltelefon, fladskærmsfjernsyn og rødvin om lørdagen.

Jeg ville ønske jeg som så mange frelste sjæle blot kunne give regeringen skylden for det hele.

Som så mange tiltag man selv kan gøre, så er der flere der kun kan gøres af regeringen.

De kunne gøre det lettere for dig at købe en elbil, eller at sørge for at strøm fra vedvarende energi er billig til varmepumper, så du kan holde 21 grader om vinteren.

De kunne sørge for at vindmølle- og solpanelindustrien stimuleres, eller ihvertfald ikke bremses af flip-flop lovgivning, så du kan bruge strøm til dine underholdningsapparater som du lyster med god samvittighed. Også når du bor i lejlighed i byen, og ikke har nogen kontrol over dine energikilder.

Hvis der kommer miljøvenlige måder at lave bøffer på eller at flyve på ferie på, så skal regeringen selvfølgelig, helt grundlæggende ikke stille sig i vejen for sådanne teknologier ved at fordyre dem gennem afgifter (fordi vi gerne vil købe/bruge dem) eller gennem åndssvagt, kortsigtet lovgivningsrod, eller ved at fjerne forskningskroner til at opfinde sådanne teknologier gennem innovationsfonden og MUDP.

Jeg forudsiger at kommende lagringsteknologi for vedvarende energi også bliver underlagt afgifter og lovgivning, fordi batterier og varmelagre er "dumme og grimme".

2025 planen fører til et højere absolut kvantum af CO2 udledning.

Det er nøjagtigt det samme, som når du går på slankekur: Hvis du spiser sundt et par dage, så føler du dig fortjent til en lagkage som belønning, fordi i dit hoved, så spiser du jo sundt, ja sundere end nogle andre, men du tager altså på igen. Det er ren indbildning at fortælle dig selv disse ting.

Ja, det er regeringens skyld, når den bilder sig selv ind, at det er tid til lagkage.

  • 9
  • 1

Som så mange tiltag man selv kan gøre, så er der flere der kun kan gøres af regeringen.

De kunne gøre det lettere for dig at købe en elbil, eller at sørge for at strøm fra vedvarende energi er billig til varmepumper, så du kan holde 21 grader om vinteren.

Netop. Og samtidig burde Hr. Bent holde op med at fylde debatterne med latterlige politiske partsindlæg - den nuværende regering kan bare ikke fordrage kollektiv (jernbane-)transport!

PS! Jeg nøjes ikke med kun at drikke rødvin om lørdagen :o)

  • 1
  • 3

De kunne sørge for at vindmølle- og solpanelindustrien stimuleres, eller ihvertfald ikke bremses af flip-flop lovgivning, så du kan bruge strøm til dine underholdningsapparater som du lyster med god samvittighed. Også når du bor i lejlighed i byen, og ikke har nogen kontrol over dine energikilder.

Jamen mere vind og sol det hjælper jo ingenting. I store træk når man korrigerer for den mindre el-produktion siden 2000 så brændes der stort set det samme af i landet kraft- og varmeværker for at yde landet el og fjernvarme.

Energistatistik for 2014 se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... se side 13 og 16.

Det eneste som hjælper noget er at man skifter kul og gas ud med biomasse, som ser pænere ud når co2-regnskabet skal opgøres.

Men i det store og hele hvis man bare havde nøjes med at skifte kul og naturgas med biomasse så havde man opnået det samme.

  • 1
  • 7

Jamen mere vind og sol det hjælper jo ingenting. I store træk når man korrigerer for den mindre el-produktion siden 2000 så brændes der stort set det samme af i landet kraft- og varmeværker for at yde landet el og fjernvarme.

Selvfølgelig hjælper det da, hvis du lige kigger lidt nærmere på tallene. Det hjælper faktisk ret voldsomt.

Kig på side 11, hvor antallet af centrale anlæg til elproduktion falder kraftigt, mens mængden af vindkraft stiger kraftigt.

Trenden siger jo her, at sådanne anlæg er helt fortrængt pga. vindkraft i 2025-2030, hvis altså ikke regeringen stopper det.

På side 12 ser du at elproduktionen via kulkraft er faldet næsten 67% over 20 år, elproduktionen via olie er faldet 88%.

Vedvarende energi, hvor vindkraft har den største portion, er den eneste produktionsform, der trender opad.

  • 4
  • 0

Kig på side 11, hvor antallet af centrale anlæg til elproduktion falder kraftigt, mens mængden af vindkraft stiger kraftigt.

Det hjælper da ikke når kraftværkernes brændselsforbrug er det samme eller stigende. Der er da ikke meget ved at værkerne godt nok producerer mindre strøm fordi møllerne leverer strømmen. Men det er vel ikke et succeskriterie at der laves mindre strøm fra værkerne hvis der bruges den samme kul-mængde som før der blev opstillet møller. Eller det er måske i orden at brændselsforbruget det er det samme som før møllerne, bare brændsler ikke bliver til strøm. Men miljøbelastningen er jo den samme, som før møllerne. Men så har man så skiftet kullene ud med træ. Men så kunne man jo bare have nøjes med det og ikke opstillet møllerne.

  • 1
  • 5

Det hjælper da ikke når kraftværkernes brændselsforbrug er det samme eller stigende.

Hvis du først læser side 17, og efterfølgende læser energifordelingen af vedvarende energi side 7, så har vind den største andel, når man ikke kigger på, hvad energien skal bruges til.

Men nu prioriteres vind jo til el, så det har primært fortrængt kul til elproduktion, som du kan læse på side 13. Der vil dog være en god bid at tage her, når flere elbiler trænger frem.

Til kraftvarmeproduktion, har øvrig vedvarende energi fortrængt kul her på side 17. Solenergi får et voksende indhug, selvom det ikke er stort i 2014, men det er dog stadig voksende.

hvis der bruges den samme kul-mængde som før der blev opstillet møller.

Kul er faldet 58% siden 1990 iflg. side 21.

Men miljøbelastningen er jo den samme, som før møllerne.

På side 38 står der, at CO2 udledningen fra det samlede energiforbrug er faldet 28.9% siden 1990, og det skyldes bl.a. halveret kulforbrug, som jo skyldes en stor stigning i vedvarende energi fra side 21.

Så det kan altså ikke være rigtigt.

Men så har man så skiftet kullene ud med træ. Men så kunne man jo bare have nøjes med det og ikke opstillet møllerne.

Det tror jeg ikke havde virket. Træ er steget 100% siden 1990, men vindmøllerne har en større andel end træ idag, og er den der stiger hurtigst af alle andele af vedvarende energi, hvis man ikke kigger på, hvad energien bruges til.

Det står på side 7.

  • 6
  • 0

Hvis du først læser side 17, og efterfølgende læser energifordelingen af vedvarende energi side 7, så har vind den største andel, når man ikke kigger på, hvad energien skal bruges til.

Men nu prioriteres vind jo til el, så det har primært fortrængt kul til elproduktion, som du kan læse på side 13. Der vil dog være en god bid at tage her, når flere elbiler trænger frem.

Til kraftvarmeproduktion, har øvrig vedvarende energi fortrængt kul her på side 17. Solenergi får et voksende indhug, selvom det ikke er stort i 2014, men det er dog stadig voksende.

MAn bør se på hvor meget strøm producerer kraftvarnmeværkerne uden møllestrømmen og hvor mange brændsler bruger de, og der er ikke sket nogen reduktion i brændselsforbrugt selv om møllerne leverer næsten halvdelen af el-behovet. Altså der skovles den samme mængde brændsel ind i værkerne.

På side 38 står der, at CO2 udledningen fra det samlede energiforbrug er faldet 28.9% siden 1990, og det skyldes bl.a. halveret kulforbrug, som jo skyldes en stor stigning i vedvarende energi fra side 21.

Så det kan altså ikke være rigtigt.

Jamen det er jo fordi man han skiftet kul ud med træ i værkerne, at co2-redutionen er faldende. Men pointe er bare hvis man havde sparet de enorme investeringer i møllerne så havde oplevet den samme co2-reduktion ved at skifte kul ud med træ, fordi man bruger de samme brændselsmængder i værkerne som før udbygningen med møller.

  • 1
  • 8

MAn bør se på hvor meget strøm producerer kraftvarnmeværkerne uden møllestrømmen og hvor mange brændsler bruger de, og der er ikke sket nogen reduktion i brændselsforbrugt selv om møllerne leverer næsten halvdelen af el-behovet. Altså der skovles den samme mængde brændsel ind i værkerne.

Ifølge side 12 med elproduktion fordelt efter anvendt brændsel, så ligger produktionen af el via vind på 47000 TJ, dvs. omkring 41% af elproduktionen i 2014.

Elproduktion via kul er faldet 66% mellem 1990 og 2014. Det må jo tilskrives, at møllerne har taget fat i mellemtiden. Da kul ligger på godt 39000 TJ, eller omkring 34% af elproduktionen, er der en del mere at få fat i vha. flere møller og solpaneler.

Jamen det er jo fordi man han skiftet kul ud med træ i værkerne, at co2-redutionen er faldende. Men pointe er bare hvis man havde sparet de enorme investeringer i møllerne så havde oplevet den samme co2-reduktion ved at skifte kul ud med træ, fordi man bruger de samme brændselsmængder i værkerne som før udbygningen med møller.

Udbygningen til biomasse er stagneret siden 2010 iflg. side 13 og side 17, altså både for el og varme, mens vind og sol er vokset videre for el, mens sol er begyndt lige så stille at tage fat for varme.

Selvom biomasse totalt er stagneret, så er CO2 udledningen faldet til 37.7 mio ton i 2014 fra 50 mio ton i 2010.

Nu fyrer vi jo også mindre, ifht. den grimme vinter, vi havde i 2010, men det bærer ikke forklaringen på at CO2 niveauet fortsat falder til trods for konstant biomasseforbrug.

Det skal forklares gennem en fortsat fortrængning af kul, som man også kan se på side 38, primært gennem vindenergi.

  • 4
  • 0

Ifølge side 12 med elproduktion fordelt efter anvendt brændsel, så ligger produktionen af el via vind på 47000 TJ, dvs. omkring 41% af elproduktionen i 2014.

Elproduktion via kul er faldet 66% mellem 1990 og 2014. Det må jo tilskrives, at møllerne har taget fat i mellemtiden. Da kul ligger på godt 39000 TJ, eller omkring 34% af elproduktionen, er der en del mere at få fat i vha. flere møller og solpaneler.

Når det nu er kraftvarme som virker i Danmark så er der 3 forhold som der skal ses på, og det er. Hvor meget fjernvarme afsættes i boligerne med fjernvarme i enden af røret ude ved brugeren og det er det samme for 2000 og 2014.

Så er der det samlede brændselsforbrug som afsættes ind i kraftværkerne som både yder strøm og fjernvarme. Og endelig er der den strømmængde som sanlet produceres af kraftværkerne og møllerne.

Og det er desværre en trist udvikling. Det eneste som har trukket co2 udledningen ned er omlægningen til træ som brændsel.

  • 0
  • 9

se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

I 2000 produceres (Brutto) 130 Pj el og i 2014, 116 Pj.

I 2000 produceres 94 Pj fjernvarme og i 2014 95 Pj.

Samlet brændselsforbrug i 2000 til fjernvarme- og el-produktionen (277 + 73) 350 Pj og i 2014 (211+82) 293 Pj. (tabellerne findes på side 13 og 17).

I brandslerne for de 2 år er medregnet vindmølleproduktion med 15 Pj for 2000 og 47 Pj for 2014.

Men når der korrigeres for at der er produceret 14 Pj mindre strøm i 2014 som ville kræve 35 Pj brændsler i kraftværker med en virkningsgrad på 40 % så har den store mølleudbygning ikke givet den ønskede reduktion i brændselsforbruget.

Fjernvarmeproduktionen fra sol var i 2014, 5 promille af den samlede tilførte energi til fjernvarmenettet.

  • 0
  • 4

Når det nu er kraftvarme som virker i Danmark

Proportionelt er det egentligt transportsektoren med 34% af det endelige energiforbrug (side 22), der tager den største energimængde.

36% af bruttoenergiforbruget er olie, hvor iflg. side 20, dog 22% mindre end i 1990, det på trods af at transportbehovet er steget 22% i samme periode.

Det skyldes formentligt mere effektive transpormidler. Med fremkomsten af elbiler kan vi over en årrække kontant reducere CO2 udledningen, ligesom vi har gjort det ved at fortrænge kul til el og varmeproduktion.

Her er det åbenlyst at bruge sol og vindenergi til at levere strøm til elbilerne, enten direkte eller gennem midlertidig batterilagring, og det er noget vi allerede har lidt kapacitet til, og det er derfor forbrugere direkte kunne skifte til en elbil nu, hvis altså ikke regeringen stillede sig i vejen.

Hvor meget fjernvarme afsættes i boligerne med fjernvarme i enden af røret ude ved brugeren og det er det samme for 2000 og 2014.

Energien afsat i boliger pr. m2 mellem 1990 og 2014 er faldet 19%, iflg. side 36. Det kan tilskrives bedre isolering, fjernelse af oliefyr og mere effektiv fjernvarme. Det holdes i ave af, at vi opvarmer større arealer.

Derfor er den afsatte fjernvarme den samme.

Og det er desværre en trist udvikling.

Mangler der en sætning her, eller?

Det eneste som har trukket co2 udledningen ned er omlægningen til træ som brændsel.

Da biomasse som før nævnt har været konstant siden 2010, mens vind og sol stadig stiger, så kan træ ikke tilskrives CO2 reduktionen efter 2010. Det er altså fordi, vi bruger mindre kul, som følge af flere installationer af sol og vind.

Det ville være glædeligt med en nyere rapport, så vi kan se den begyndende effekt af indførslen af elbiler, større solvarmeanlæg, flere varmepumper og den ret store stigning i solcelleanlæg der er kommet her i 2015.

Jeg er også glad for at lokale landsbyer heromkring er igang med at investere i større solvarmesystemer, bl.a. et 17 MW system, der gerne skulle give byen en varmebesparelse på omkring 1 million kroner årligt og vil erstatte 12000 kubikmeter biomasse, og man regner med at fjerne 60 tons CO2 udledning årligt ad den vej.

Besparelserne kommer, da selvom anlægget vil producere 25% af den totale varme, så er vedligeholdelsesomkostningerne kun 10% af totalen, dvs. lavere omkostninger end de andre anlæg.

http://www.vesthimmerlandsavis.dk/index.ph...

Det er skam en dejlig udvikling! God søndag.

  • 1
  • 0

Regeringen er kommet med et udspil til finansloven, der vil øge CO2-udledningerne kraftigt. Det kan næppe komme bag på nogen, det ligger fuldt i tråd med regeringens hidtidige politik på klimaområdet.

Men det er en mindretalsregering. Det virkeligt afgørende er, om de kan få støttepartierne med på deres politik. Hvis de kan det, har vi åbenbart et flertal i Folketinget, der ikke har noget imod at nedprioritere klimaindsatsen. Så må man gøre op med sig selv om man har stemt på det rigtige parti.

  • 8
  • 1

Energien afsat i boliger pr. m2 mellem 1990 og 2014 er faldet 19%, iflg. side 36. Det kan tilskrives bedre isolering, fjernelse af oliefyr og mere effektiv fjernvarme. Det holdes i ave af, at vi opvarmer større arealer.

Det giver jo ikke nogen mening at isolere bygningerne når tabet i fjernvarmenettet er uændret. I 2014 afsættes 95.789 Tj fjernvarme i bygningerne og tabet i nettet er 24.092 Tj. Hertil er der tab ved produktion på kraftværket.

Da biomasse som før nævnt har været konstant siden 2010, mens vind og sol stadig stiger, så kan træ ikke tilskrives CO2 reduktionen efter 2010. Det er altså fordi, vi bruger mindre kul, som følge af flere installationer af sol og vind.

Nej der er sket en eksplosiv stigning i biomasseforbruget til fjernvarme og el. I 2000 bruges 21.462 Tj og i 2014 bruges 55.393 Tj alene til fjernvarme se side 17. Eller tæt på en 3 dobling af forbruget.

  • 0
  • 5

Nej der er sket en eksplosiv stigning i biomasseforbruget til fjernvarme og el. I 2000 bruges 21.462 Tj og i 2014 bruges 55.393 Tj alene til fjernvarme se side 17. Eller tæt på en 3 dobling af forbruget.

Dte var så ikke korrekt! De tal var den forholdmæssige fordeling af brændsesforbruget når der anvendes kraftvarme.

De korrekte tal skulle være at der i 2000 bruges 20.112 Tj brændsler og i 2014 bruges 40.199 Tj brændsler. Altså en fordobling af biomasse forbruget.

  • 0
  • 2

Energien afsat i boliger pr. m2 mellem 1990 og 2014 er faldet 19%, iflg. side 36. Det kan tilskrives bedre isolering, fjernelse af oliefyr og mere effektiv fjernvarme. Det holdes i ave af, at vi opvarmer større arealer.

Det giver jo ikke nogen mening at isolere bygningerne når tabet i fjernvarmenettet er uændret. I 2014 afsættes 95.789 Tj fjernvarme i bygningerne og tabet i nettet er 24.092 Tj. Hertil er der tab ved produktion på kraftværket.

@Niels Hansen Som altid har du ikke styr på dine forudsætninger. I perioden har ca 20.000 boliger pr år fået fjernvarme. Vel stort set svarende til at 3-400.000 flere danske har fået fjernvarme. Ledningsnettet er blevet udvidet tilsvarende. At ledningstabet ikke er fulgt med tilsvarende kan naturligvis tilskrives bedre materialer og bedre styring af ledningsnettene.

  • 4
  • 0

Der er tilsyneladende grund til at minde debattørerne om, at Klimarådet i nov. 2015 udgav et ’arbejdspapir’ med titlen ’Den danske klimaindsats i internationalt perspektiv’. Den korte version fremgår af det ledsagende faktaark, hvorfra følgende citater er hentet:

”Klimarådet har sammenlignet den danske udledningsreduktion med ti sammenlignelige, vestlige lande. Danmark har fra 1990 til 2012 reduceret sin drivhusgasudledning med 25 pct. Hvis man rangerer landene efter det bidrag til reduktionen, der dækker omstilling af økonomien, og dermed renser for effekten af økonomisk vækst, ligger Danmark på en fjerdeplads ud af analysens 11 lande.”

"De bedste lande i analysen er Storbritannien og Sverige. Storbritannien er et af de lande, som har oplevet den største forskydning af økonomien fra industrierhverv til serviceerhverv, særligt inden for den finansielle sektor. Det gør, at økonomien udleder mindre i forhold til sin størrelse. Derudover oplevede Storbritannien i 1990’erne det såkaldte dash-for-gas, hvor en stor del af landets kulfyrede kraftværker blev erstattet med gasfyrede værker, som udleder mindre CO2. Sverige har i stor stil udfaset olie til opvarmning og i industrien og erstattet det med biomasse og varmepumper. I Danmark har vi siden 1990 reduceret vores brug af kul til fordel for vedvarende energi, men ca. 40 procent af vores el- og fjernvarmeproduktion er stadig baseret på kul."

”En lav økonomisk vækst er en del af årsagen til, at Danmark har formået at reducere sin drivhusgasudledning så meget, som det har været tilfældet. Den økonomiske vækst har været mindre i Danmark end i de fleste af analysens øvrige lande. Den danske vækst i BNP har fra 1990 til 2012 været 1,5 pct. i gennemsnit om året, mens den fx i Sverige har været 2,0 pct.”

”Danmark klarer sig bedre, hvis fokus er på den faktiske reduktion af drivhusgasudledningen fra 1990 til 2012. Men andenpladsen er altså i høj grad en konsekvens af en lav økonomisk vækst.”

Siger det bare...

  • 7
  • 0

Som altid har du ikke styr på dine forudsætninger. I perioden har ca 20.000 boliger pr år fået fjernvarme. Vel stort set svarende til at 3-400.000 flere danske har fået fjernvarme. Ledningsnettet er blevet udvidet tilsvarende. At ledningstabet ikke er fulgt med tilsvarende kan naturligvis tilskrives bedre materialer og bedre styring af ledningsnettene.

Jeg forstår ikke helt! Der kobles flere og flere brugere på og fjernvarmenettet udbredes, og alle boliger reducerer varmeforbruget så der altså leveres det samme ved brugerne samlet set, men tabet for hvert leveret MWh er det samme som for 14 år siden. Det er da netop ikke nogen succes.

  • 0
  • 7

Jeg forstår ikke helt! Der kobles flere og flere brugere på og fjernvarmenettet udbredes, og alle boliger reducerer varmeforbruget så der altså leveres det samme ved brugerne samlet set, men tabet for hvert leveret MWh er det samme som for 14 år siden. Det er da netop ikke nogen succes.

@Niels Hansen Nej, selvfølgelig forstår du ikke. Det ville jo ikke passe ind i din tankegang. Men du skrev jo netop selv at det samlede tab var uændret i TJ. Det relative tab er dermed år for år blevet mindre, når der hvert år er kommer mange flere nye fjernvarmekunder til.

  • 8
  • 0

Nej, selvfølgelig forstår du ikke. Det ville jo ikke passe ind i din tankegang. Men du skrev jo netop selv at det samlede tab var uændret i TJ. Det relative tab er dermed år for år blevet mindre, når der hvert år er kommer mange flere nye fjernvarmekunder til.

Ja de eksisterende varmebrugere reducerer deres forbrug og så kobles flere brugere på som så aftager denne sparede varmemængde og der afsættes herefter lige meget varme som for 14 år siden, og der tabes så stadig lige så meget varme i nettet. Det man måske kunne glædes over er at tabet pr. husstand nu r mindsket. Men tabet pr. leveret varmemængde er det samme, som må være det som det handler om, som ikke er udtalt positiv.

  • 0
  • 9

Klimarådets eksperter har lavet en såkaldt de-komponering af komponenterne i udviklingen i CO2-udledningerne. Hvordan det foregår, kan jeg ikke finde ud af.

Jeg har i stedet kigget i mit faste holdepunkt, den offentligt tilgængelige del af IEA-database, som netop er blevet forøget med data fra 2014. Jeg har lavet visse sammenligninger mellem Storbritannien og Danmark.

Følgende billede tegner sig:

Fra 1990 til 2007 lå bruttoenergiforbruget pr. indb. i Storbritannien meget stabilt på ca. 3,8 toe. Det samme gjaldt Danmark, hvor vi lå næsten lige så stabilt på 3,5-3,6 toe. Men vores CO2-udledning var hele vejen højere, bl.a. fordi kul spillede/spiller en større rolle end gas i elforsyningen. Vi gik vi fra 10 ton pr. indb. i 1990 til 13,6 ton i 1996, hvorefter udledningerne faldt støt til 9,5 ton i 2000. Derpå var der lidt stilstand, lidt over/under 10 ton frem til 2007, hvor vi lå på 9,5 ton. Briternes CO2-udledning/indb. faldt fra knap 10 ton i 1990 8,8 ton i 1997, og dette niveau holdt sig de næste 10 år, dvs. til 2007. Danmarks BNP/indb. var i 2000 24% højere end Storbritannien, 40.000 USD mod 33.000 USD (angivet i 2010-USD, korrigeret for købekraftforskelle- the IEA-way).

I begge lande indtraf der et vendepunkt i 2007 (Lehman Brothers, you know...). Det år toppede BNP/indb. i begge lande og faldt med 6-7% i de næste to år. Fra 2009 gik det lidt opad igen, og briterne kom i 2014 tilbage på 2009-nivauet for BNP, mens vi i 2014 lå 5% under 2009-niveuaet.

Hvordan så med bruttoenergiforbruget? Jah, det faldt i begge lande, i Storbritannien til 2,78 toe i 2014, svarende til 27% mindre end i 2000. I Danmark faldt det lidt mindre, til 2,87 toe i 2014, eller 21% ift. 2000.

Og BNP? I 2014 lå briternes BNP/indb. 16% over 2000-niveauet, i Danmark lå vi kun 4% over vort niveau i 2000.

Og CO2? Vores CO2-udledning/indb. var 36% lavere i 2014 end i 2000, mens briternes var 29% lavere.

Med andre ord: I 2014 var hver brites bruttoenergiforbrug 3% lavere end hver danskers, CO2-udledningen 3% højere, mens vort BNP/indb. kun var 11% højere.

Så briterne skar lidt mere ned på energiforbruget end vi gjorde, de fik lidt mindre fald i CO2-udledningerne, men de indsnævrede vort forspring på BNP.

Jeg er tilbøjelig til at give Klimarådet ret: Den svagere økonomiske vækst i Danmark spiller en rolle – oveni de forskellige reduktionstiltag - for faldet i Danmarks CO2-udledninger sammenlignet med andre lande, ihverfald Storbritannien.

  • 4
  • 0

Så når du kører 15% længere i din bil, og har flere passagerer med, uden at bruge mere brændstof, så er det ikke positivt ? Fantastisk form for logik, at du har.

Men problemet er jo at brændselforbruget eksploderer når der opstilles flere og flere møller sammen med at der lægges flere fjernvarmerør ud.

I 2000 producerede kraftværkerne 166 Pj el hvorfra der var mulighed for fjernvarme.

I 2014 producerede kraftværkerne 98 Pj el, hvorfra der var mulighed for fjernvarme.

Så der er altså mindre reel spildvarme fra el-produktionen til rådighed til fjernvarme og der må brændes brændsler som kun yder varme fra fjernvarmeværket.

Så din effektive bil kører altså ikke længere men meget kortere på det forbrugte brændstof, fordi i stedet for at køre frihjul ned at bakken (reel spildvarme) må der til stadighed fyldes brændstof på fordi det hele tiden går opad (omsætte brændsler som kun yder varme)..

  • 1
  • 4

Men problemet er jo at brændselforbruget eksploderer når der opstilles flere og flere møller sammen med at der lægges flere fjernvarmerør ud.

@Niels Hansen Kan du huske hvad du selv skrev for en dags tid siden "Samlet brændselsforbrug i 2000 til fjernvarme- og el-produktionen (277 + 73) 350 Pj og i 2014 (211+82) 293 Pj. (tabellerne findes på side 13 og 17)." Kan du blive enig med dig selv med hvad du mener ?

  • 2
  • 0

Kan du huske hvad du selv skrev for en dags tid siden "Samlet brændselsforbrug i 2000 til fjernvarme- og el-produktionen (277 + 73) 350 Pj og i 2014 (211+82) 293 Pj. (tabellerne findes på side 13 og 17)." Kan du blive enig med dig selv med hvad du mener ?

I 2000 produceres 166 Pj el og i 2014, 98 Pj el fra danske kraftværker. Hvorfor skal der så bruges så forholdsvis meget brændsel i 2014. Eller det er jo et uforholdsmæssigt alt alt for stort brændselsforbrug i forhold til den brugbare el der produceres.

  • 0
  • 3

Ja brændselsforbruget er eksploderet til den el som produceres, som på ingen måde står mål med den varme som så godt nok afsættes i boligmassen.

Og ikke nok med det så yder værkerne ikke den optimale el-produktion af brændsler.

Nej Niels - du skrev jo selv "Samlet brændselsforbrug i 2000 til fjernvarme- og el-produktionen (277 + 73) 350 Pj og i 2014 (211+82) 293 Pj. (tabellerne findes på side 13 og 17)." Og her er brændselsforbruget jo ikke "eksploderet" - tværtimod. Vi har jo lige fået slået fast at omkring 15 % flere husstande har fået fjernvarme i perioden, og du har jo skrevet at det er sket uden at brændselsforbruget altså er steget. Eller vil du benægte hvad du selv skrev ?

  • 2
  • 0

Strømproduktionen er faldet, og der er ikke spildvarme til fjernvarme og derfor er brændselsforbruget hvor brændsler brændes af for ene og alene at blive til varme, det er eksploderet.

Nej Niels - vi tager lige en gang til hvad du selv skrev: "Samlet brændselsforbrug i 2000 til fjernvarme- og el-produktionen (277 + 73) 350 Pj og i 2014 (211+82) 293 Pj. (tabellerne findes på side 13 og 17)."

Og her er brændselsforbruget jo ikke "eksploderet" - tværtimod. Vi har jo lige fået slået fast at omkring 15 % flere husstande har fået fjernvarme i perioden, og du har jo skrevet at det er sket uden at brændselsforbruget altså er steget. Eller vil du benægte hvad du selv skrev ?

  • 2
  • 0

Og her er brændselsforbruget jo ikke "eksploderet" - tværtimod.

2000 producere mølleren næsten igen ting og kraftværkerne producerede strøm og fjernvarmen aftog spildvarme fra denne el-produktion.

2014 producerer møllerne næsten halvdelen af strømforbruget og brændselsforbruget til el-produktionen burde styrtdykke. Men det gør den bare ikke fordi nu er der ingen spildvarme til fjernvarme og brændselsforbruget til fjernvarme eksploderer.

Selv om det samlede brændselsforbrug el og varme falder så er det alarmerende.

  • 0
  • 3

2014 producerer møllerne næsten halvdelen af strømforbruget og brændselsforbruget til el-produktionen burde styrtdykke. Men det gør den bare ikke fordi nu er der ingen spildvarme til fjernvarme og brændselsforbruget til fjernvarme eksploderer.

Nej Niels - vi tager lige for 3. gang hvad du selv skrev: "Samlet brændselsforbrug i 2000 til fjernvarme- og el-produktionen (277 + 73) 350 Pj og i 2014 (211+82) 293 Pj. (tabellerne findes på side 13 og 17)." Mener du at en stigning fra 73 PJ til 82 PJ er at brændselsforbruget til fjernvarme eksploderer. Når det nu er fastlagt at det opvarmede antal boliger med fjernvarme er steget mere end tilsvarende ? Hvis det virkelig er din opfattelse, så skal jeg nok lade være med at spørge en 4. gang. Men vil du benægte hvad du selv skrev ?

  • 1
  • 0

Er der i disse tal korrigeret for import/eksport samt klimaudsving?

Godt set. De anvendte tal er som nævnt fra IEA's database, og er de faktiske tal uden klimakorrektion og muligvis heller ikke korrektion for eludveksling. Jeg har endvidere anvendt BP's CO2-data, da de var hurtigere/nemmere at få puttet ind i regnearket. Det betyder sikkert lidt på decimalerne, men det rykker ikke på det store billede, som er: Der er flere, og større 'hakker' på de danske kurver, både for bruttoenergiforbrug og for CO2-udledninger, end på de britiske, som generelt forløber 'rundere'. Jeg går ud fra, at det netop skyldes, at indflydelsen fra kolde/lune vintre er mindre mærkbar end hos os. Det samme gælder større/mindre fossilt brændselsforbrug (med tilhørende CO2-udledninger) til eludveksling, som er mere mærkbart hos os end på den anden side af Vesterhavet.

  • 1
  • 0

Næh. Ikke når det er el fra kraftvarme.

Det er ikke rimelig at nu ombygges Amagerværket til biomasse fra kul, og værkets evne til at producere strøm halveres, i forhold til da det virkede ved kul. Yderligere vil det i mange situationer nedlukke el-produktionen når der ikke kan afsættes strøm men der er behov for fjernvarme.

Udviklingen i el-produktionen fra 2000 til 2014 er i høj grad udtryk for denne udvikling hvor brændslerne mere og mere omsættes ved ene og alene at brændes af for at yde fjernvarme.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten