Danmark får sit første bofællesskab for kunstig intelligens

Kontorfællesskabet Univate på KU's Søndre Campus på Islands Brygge vil danne de fysiske rammer om Alexandra Instituttets nye center for kunstig intelligens. Her kan virksomheder fra alle brancher sparre med hinanden om produkter og løsninger inden for kunstig intelligens. Illustration: KU

Kontorpladser, en IoT-platform, en maskinlæringsplatform og adgang til en række kompetencer inden for kunstig intelligens.

Det er den pakke, som skal lokke beboere til et nyåbnet bo- og kontorfællesskab for kunstig intelligens – også kaldet AI, artificial intelligence – som Alexandra Instituttet netop har åbnet på Søndre Campus, der er Københavns Universitets nye faciliteter ved Islands Brygge.

Et powercenter for kunstig intelligens er den betegnelse, Alexandra Instituttet selv hæfter på centret, der har fået navnet Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens (DCAKI). Det er ifølge instituttet selv det første tilbud af sin art i Danmark, og det er især henvendt til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at arbejde med Big Data og machine learning, men som måske ikke har ressourcerne eller økonomien til at ansætte sig til de nødvendige kompetencer.

»Det bliver et center, hvor vi arbejder horisontalt med den samme metode. For uanset om du arbejder med sundhed eller forsikring, er algoritmen den samme. Vi ved, at AI kommer til at flytte brancher og arbejdsroller, at det kommer til at konvergere og konsolidere forretningsområder, og derfor giver det mening at samle forskellige virksomheder under samme tag, hvor selve schweizerkniven – altså selve metoden – er fællesnævneren,« forklarer Flemming Adsersen, daglig leder af DCAKI.

Mere end bare et kontorfællesskab

Han fortæller, at man i første omgang går efter ti lejere. Der er underskrevet en aftale med den første lejer, som flytter ind på den anden side af sommerferien. Ifølge Flemming Adsersen er der tale om en virksomhed, der ønsker at udvikle en kommerciel plug-and-play AI-platform, som man kan sælge til virksomheder.

Foruden én eller flere kontorpladser får centrets lejere adgang til Alexandra Instituttets afprøvede IoT- og maskinlæringsplatforme og et AI-helpdesk. Derudover forventes det, at man som virksomheder tilkøber ekstra AI-ydelser fra instituttets konsulenter, påpeger Flemming Adsersen for en god ordens skyld:

»Det er ikke bare et kontorfælleskab. Det er også forretningsudvikling. Så vi forventer noget samhandel med instituttet.«

Virksomheder er ikke sultne nok

Kunstig intelligens er et af flere buzzwords, der er opstået, efter at Industri 4.0 og den fjerde industrielle revolution er blevet mainstream-begreber.

Det er muligvis også et af de mest diffuse 4.0-begreber, fordi kunstig intelligens kan anvendes inden for mange forskellige discipliner. Men når det stadig kniber lidt med de konkrete brugercases, handler det ikke kun om en diffus teknologi, men også manglende vovelyst, oplever Flemming Adsersen.

»Som jeg oplever det, er den væsentligste barriere, at man som virksomhed ikke er sulten nok – man er ikke villig til at tage risikoen. Jeg får mange opkald i øjeblikket, fordi folk har fået en god idé, men det viser sig tit svært at føre ud i livet, fordi virksomhederne ikke ved, hvordan de skal gribe det an. Mange af dem har simpelthen ikke modet til at slå det her brød op. Og det er derfor, vi har etableret det her center,« siger han.

Bytter mælk ud med data

Videndeling er med andre ord et helt centralt – og ikke specielt overraskende – nøgleord for DCAKI.

Ifølge Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet, har instituttet været meget inspireret af 1800-tallets andelsbevægelse, der i høj grad har været med til at forme dansk erhvervs- og kulturliv. Nu, i det 21. århundrede, bytter man bare mælken ud med data.

»I Danmark har vi en forståelse for, at skal man bygge ting op, sker det ofte i et konsortium af små virksomheder, og det er endnu mere interessant nu i disse datatider. For hvis jeg sidder og arbejder med opsamling af sko-data, og du ligger inde med data om bukser, så ligger det jo lige for, at man snakker sammen,« som Anders Kofod-Petersen udtrykker det.

Tre år til at komme med en løsning

Centret vil især fokusere på at udbygge AI-løsninger til områderne beskæftigelse, bæredygtigt byggeri og trafik, herunder gøre det langt lettere end i dag at udveksle data på tværs af virksomheder og organisationer. Målet er inden for de næste tre år at komme med et bud på, hvordan AI kan skabe værdi inden for de tre områder.

»AI kan grundlæggende bruges til to ting: Man kan optimere processer, man kender i forvejen, eller man kan bruge AI til at gå nye veje på tværs af brancher, produkter og processer og udvikle nogle nye løsninger. Og det er mest sidstnævnte, vi fokuserer på,« siger Flemming Adsersen.

Læs mere om DCAKI her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Buzzword 'kunstig intelligens', er et dødt mantra, og mainstream-begreber er ofte folke-psykoser. 'KI', befinder sig intellektuelt set, helt nede på bunden, af overtroens mørkekammer, Intelligens er et evigt princip, der altid har været, og intelligens kan aldrig nogensinde kan blive kunstig. Forståelsen af 'Intelligens' kan medvirke til forståelsen af bevidsthed, og man kan endda programmere bevidstheds-funktioner.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten