Danmark får sin egen bid af MAX IV
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark får sin egen bid af MAX IV

Den nye svenske synkrotron MAX IV i Lund i Skåne vil blive udstyret med en dansk beamlinje. Det vil gøre det muligt for danske forskere og virksomheder at få direkte adgang til den avancerede røntgenfacilitet, hvis nabo bliver neutronstrålings­faciliteten European Spallation Source (ESS), som Danmark og Sverige sammen er værtslande for.

ESS og MAX IV vil gøre Lund og hele øresundsregionen til et af Europas vigtigste centre for materialeforskning og studier af den molekylære struktur for bioteknologiske og farmaceutiske produkter.

Mens ESS tidligst vil stå færdig i 2020, vil MAX IV blive indviet i sommeren 2016. Den danske beamlinje, Danmax, vil være klar i 2019.

Illustration: Ingeniøren

MAX IV er en synkrotron, hvor elektroner i en lagerring med en omkreds af 528 meter cirkulerer med en energi på 3 gigaelektrovolt. I denne lagerring kan man 19 steder få adgang til hård røntgenstråling i energiområdet fra nogle få kiloelektronvolt til ca. 35 keV. Anlægget omfatter også en mindre ring med en omkreds på 96 meter og en energi på 1,5 GeV, hvor der kan dannes blød røntgenstråling.

MAX IV overlegen

Røntgenstrålingen opstår, når elektronerne med magneter i såkaldte undulatorer udsættes for en slalombevægelse, hvorved de afgiver elektromagnetisk energi i form af røntgenstråling.

Lagerringens størrelse sætter grænsen for energien for elektroner og dermed også for energien (eller bølgelængden) af den frigivne røntgenstråling.

MAX IV, der koster 2,5 mia. kr. at bygge, tilhører klassen af synkrotroner lige under de allerstørste som det fælleseuropæiske anlæg, European Synchrotron Radiation Facility, i Grenoble, hvor lagerringen har en omkreds på 844 meter, og elektronerne har en energi på 6 GeV.

Der findes 3 GeV-synkrotroner i andre europæiske lande, men MAX IV vil være disse overlegen, da elektronerne har en mere ideel og ensartet bane i lagerringen. Det betyder, at de i undulatorerne vil lave en mere koncentreret form for røntgenstråling, der ikke spreder sig så meget ud til siden som i lignende anlæg.

Den ideelle bane er opnået ved et helt nyt design for de magneter, der afbøjer elektroner rundt i synkrotronen. Målinger, der tager timer at gennemføre på andre synkrotroner, kan på MAX IV udføres i løbet af minutter.

»MAX IV vil være verdens bedste synkrotron af sin størrelse, når den står færdig. Forskere fra hele verden vil komme forbi for at udnytte den,« siger professor Henning Friis Poulsen fra DTU Fysik.

Han har stået i spidsen for et projekt for seks danske universiteter og omkring 20 virksomheder, der har arbejdet for, at Danmark får sin egen facilitet ved MAX IV i form af en såkaldt beamlinje.

Det vil koste omkring 110 mio. kr. at bygge Danmax-beamlinjen, hvoraf de 80 mio. kr. finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet, universiteterne og nogle af de danske regioner, og 25 mio. kr. finansieres af MAX IV.

To målestationer

Danmax får to målestationer, hvoraf den ene skal bruges til billeddannelse, den anden til diffraktions­målinger. Henning Friis Poulsen forklarer, at imaging, som det hedder på moderne dansk, eksempelvis kan bruges til at studere udmattelse i kompositmaterialer, der indgår i vindmøllevinger – med henblik på at kunne producere endnu længere vinger. En anden anvendelse kan være studier af grænsefladen mellem elektrolyt og elektrode i en brændselscelle.

Det vil også være muligt at bruge målestationen til at udvikle nye teknikker, der kan anvendes i dedikerede instrumenter, til måling af urenheder i fødevarer eller til at studere, hvilke former for implantater der vil være bedst i forbindelse med tænder og knogler.

Diffraktionsmålestationen vil bl.a. kunne bruges til at finde den atomare opbygning af molekyler eller eksempelvis at studere den kemiske proces, der finder sted ved opladning og afladning af batterier.

Mange danske forskere og virksomheder bruger allerede i dag de mindre synkrotroner, der findes ved det nuværende MAX-anlæg i Lund, og Henning Friis Poulsen forventer, at det nye anlæg vil få endnu større efterspørgsel. Mange af analysemetoderne, der skal benyttes ved MAX IV, vil være de samme, som skal anvendes ved analyse af data fra ESS.

Vigtigt med hurtig adgang

Alfons Molenbroek, leder af fysisk analytisk afdeling hos Haldor Topsøe, har ofte fremhævet, at mange af de nuværende anlæg inden for røntgenstråling og neutronstråling i Europa ikke er i stand til at hjælpe industrien på kort sigt. De er slet ikke markedsorienterede, mener han. Det bekræfter forskningsingeniør Carsten Gundlach, der er tilknyttet Imaging Portalen ved DTU.

»Det tager mindst fire måneder at finde tid på et europæisk anlæg,« siger han. Her kan en dansk beamlinje få stor betydning:

»Det vil gøre det lettere at imødekomme behov for hurtig adgang til virksomheder, som har et akut ‘brandslukningsproblem’.«

Når Danmax kommer i drift, vil de danske universiteter bemande beamlinjen med fire-fem personer, så forskere og virksomheder kan udnytte beamlinjen bedst muligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu nævner artiklen at det tager lang tid at få adgang til andre steder for at lave eksperimenter.

Hvis det virkelig er et så stort problem, så skal diverse virksomheder da være så velkomne til at sende deres projekter til Australien. Her har vi masser af plads på vores forskellige beam linjer, og vil udlejer tid til nærmest ingen penge (normalt omkring 500 - 1000 kr i timen, hvilket er sindssygt billigt)

Pt har vi i øvrigt også verdensrekorden for mindste stråle diameter, så indtil max iv er færdig, så er vi de hurtigste..

  • 3
  • 1

Nu nævner artiklen at det tager lang tid at få adgang til andre steder for at lave eksperimenter.

Hvis det virkelig er et så stort problem, så skal diverse virksomheder da være så velkomne til at sende deres projekter til Australien. Her har vi masser af plads på vores forskellige beam linjer, og vil udlejer tid til nærmest ingen penge (normalt omkring 500 - 1000 kr i timen, hvilket er sindssygt billigt)

Pt har vi i øvrigt også verdensrekorden for mindste stråle diameter, så indtil max iv er færdig, så er vi de hurtigste..

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten