Danmark er klar til at sende biogas ud i naturgasnettet

Allerede i år kan danske virksomheder måske købe et bevis på, at den gas, de modtager via deres ledninger, ikke stammer fra Nordsøen, men er afdunstet fra gylle fra de 27 millioner svin, vi hvert år producerer herhjemme.

Energinet.dk har netop udsendt sin årlige forsyningssikkerhedsplan for det danske naturgas, og den går dybt ind i, hvordan biogas kan komme ud til de danske naturgaskunder.

»Jeg håber, at det kommer til at ske i slutningen i af 2010,« siger infrastrukturchef Søren Juel Hansen, Energinet.dk.

CO2 skal renses ud af biogassen

Biogas indeholder ud over methan cirka en tredjedel CO2, som skal renses ud af gassen, inden den kan komme ind i naturgasledninger. Desuden skal der formentlig tilsættes højpotent propan for at bringe brændværdien op på siden af Nordsøens naturgas. Det koster i alt 1,09 krone per kubikmeter biomethan, viser beregninger fra Dansk Gasteknisk Center.

»Vi ved, at man kan opgradere biogas. Det gør man i Sverige og i Tyskland. Men det er klart, at nogle skal sige, at der er økonomi i det, før det sker,« forklarer Søren Juel Hansen.

»Vi gør alt for at understøtte det, og vi er klar med en markedsmodel, tre måneder efter at de første aktører i gasbranchen har fortalt os, at de er klar med opgraderingsanlæg,« tilføjer han.

Biogasproduktionen skal femdobles

Al dansk biogas bliver i dag brændt af på kraftvarmeværker, hvor det ikke er nødvendigt at fjerne CO2. Regeringen har med sin Grøn Vækst-plan fra sidste år besluttet, at der skal produceres biogas af halvdelen af den danske gylle inden 2020. Det vil næsten femdoble biogasproduktionen, så den kommer op på 10 procent af dagens naturgasforbrug, skriver Energinet.dk i sin nye plan.

Allerede i dag må nogle kraftvarmeværker bortkøle en del af varmen om sommeren i stedet for at udnytte den. Det skyldes, at biogas produceres i en nogenlunde jævn strøm året rundt, mens kraftvarmeværkerne har størst behov for at køre med deres motorer om vinteren.

Det problem bliver værre, forudser Energinet.dk, fordi en stor del af den danske gylle findes i områder i Jylland, hvor der ikke er kraftvarmeværker i nærheden. Det gælder ifølge Søren Juel Hansen især i Sønderjylland.

Desuden klager nogle biogasanlæg over, at de kun har én kunde, det lokale kraftvarmeværk, hvilket giver dem et dårligt udgangspunkt for at forhandle priser og vilkår.

Kunderne klar til at betale ekstra for miljørigtig gas

Ifølge Søren Juel Hansen er Energinet.dk's opgave at hjælpe de producenter, som kan se en forretning i at sælge biogas på naturgasnettet, selv om det i første omgang giver over en krones ekstra omkostninger.

»Det er meget svært at svare på, hvor stor en del af biogassen, som vil blive sendt ud i naturgasnettet, men jeg tror, at det vil være en betydelig andel. Der er et oplagt potentiale i de områder, hvor der ikke er kraftvarme,« siger Søren Juel Hansen.

Han tilføjer, at det ikke er tilstrækkeligt at se på omkostningerne ved at sende biogas ud i naturgasnettet. Nogle af de store gasforbrugere er nemlig villige til at betale mere for grøn energi.

»Man skal også se på biogassens værdi og dermed betalingsvilligheden for de alternative kundesegmenter i gassystemet,« siger Søren Juel Hansen.

I første omgang forventes biogassen ikke at blive sendt fysisk ud på transmissionsnettet, som udgør rygraden i det danske naturgasnet. Den vil kun komme ud i de lokale distributionsnet. Alligevel vil biogassen kunne handles kommercielt i hele landet ved hjælp af enten et certifikat-system, som kendes fra grøn strøm, eller erklæringer fra køber og sælger.

Dokumentation

Energinet.dk's nyhed om forsyningssikkerhedsplan for naturgas

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ligesom certificeret (grøn) strøm ikke nødvendigvis er mere miljøvenlig end almindelig dansk strøm, så er certificeret (grøn) gas heller ikke nødvendigvis så.

På et marked med et "underskud" af en vare, så vil en efterspørgsel via et certifikatsystem om køb af et grønt produkt ikke nødvendigvis være miljøvenligt. Det vigtige er, om man som virksomheder og borger er med til at udbygge produktionen af grøn strøm (investere i grøn elproduktion) eller grøn gas, i stedet for bare at opkøbe al den grønne energi, som DSB f.eks. gjorde. Det gør hverken fra eller til. DSB skulle i stedet have investeret i nye vindmøller eller lignende.

Mvh.

  • 0
  • 0

Det bliver rigtigt sjovt at se udregningen fra Energinet.dk på hvor meget CO2 der spares og hvor stor tilbagebetalingstiden er for endnu et af disse projekter:-). Forudsætningen for at det hænger sammen er nok at den danske svineproduktion øges med 500% de næste 5 år..ha ha. Men heldigvis har man så fundet frem til at der er nogle store gaskunder der vil betale for dette cirkus.

Det er jo trods alt "GRØN" energi

  • 0
  • 0

Allerførst må det være et fåtal, der vil betale ekstra. Som fmd. for et biogasfyret kraftvarmeværk har jeg aldrig mødt den her nævnte forbruger, nej prisen skal være lav - punktum slut. Selv kommuner vil ikke være med på miljørigtig energi, ikke engang til lav pris. Så er der udbygningen af biogasanlæg, der er gået helt i stå. Ingen vil finansiere, driften belastes af stærkt øgede miljøkrav, elafregningspriserne er steget men omkostningerne mere. Og så er der endelig opgraderingen af biogassen til naturgasnettet, en omkostning der gør biogassen alt for dyr at fremstille modsat direkte brug i kraftvarmeværket - kilde biogaseksperten Tafdrup fra Energistyrelsen.

Og hele den overordnede strategi skyldes udelukkende hensynet til vindkraftplanen, og det bliver totalt set hamrende dyrt og ulogisk.

  • 0
  • 0

Ligesom certificeret (grøn) strøm ikke nødvendigvis er mere miljøvenlig end almindelig dansk strøm, så er certificeret (grøn) gas heller ikke nødvendigvis så.

På et marked med et "underskud" af en vare, så vil en efterspørgsel via et certifikatsystem om køb af et grønt produkt ikke nødvendigvis være miljøvenligt. Det vigtige er, om man som virksomheder og borger er med til at udbygge produktionen af grøn strøm (investere i grøn elproduktion) eller grøn gas, i stedet for bare at opkøbe al den grønne energi, som DSB f.eks. gjorde. Det gør hverken fra eller til. DSB skulle i stedet have investeret i nye vindmøller eller lignende.

Mvh.

Det var også min første tanke, men af artiklen får jeg det indtryk at gasrensningen er finansieret af grøn gas certifikatierne og så er der mere rimelighed i møllen.

Jeg vil dog mene at det stadig ville være en langt bedre ide at udfase naturgassen til private fyr og reservere den til kraftværkerne. Så kræver den heller ikke oprensnin.

  • 0
  • 0

Det skyldes, at biogas produceres i en nogenlunde jævn strøm året rundt, mens kraftvarmeværkerne har størst behov for at køre med deres motorer om vinteren.

Kan biogas ikke lagres på samme måde som naturgas, i salthorste?

  • 0
  • 0

I artiklen henvises der til at nogle danske kraftvarmeværker må bortkøle en del af varmen fordi de ikke kan afsætte denne. Jeg er sikker på at det er et fåtal men vil i givet fald gerne høre hvilke?

Det er en sandhed med modifikationer - I Jylland er der faktisk et stort net af decentrale kraftvarmeværker - som meget belejligt har installeret gasmotoranlæg i dag, og som med små justeringer vil kunne anvende biogas i stedet for naturgas - det kræver ikke oprensning eller opgradering - og kræver kun en gasledning til biogasanlægget. Det koster ifølge tal jeg har set minde end 0,1 kr. pr. m3 gas - altså under 1/10 af prisen for opgraderingen.

Hvile i sig selv princippet sikrer varmeforbrugerne mod overpriser - og situationen for biogasanlæggene?? Jeg ville ikke forvente at en udvidelse af kundegrundlaget ved at komme på et gasdistributionsnet vil betyde høj afregningspris - distributionstillæg samt oprensning/opgradering skal også finansieres.

I relation til køling af overskudsvarme så er der ved at være en god vurdering af gaspotentialerne for mange jyske kommuner. I en kommune som Sønderborg, der henvises til i artiklen, ved jeg at hvis man udnytter ca. 80% af biogaspotentialet - altså betydeligt mere end de 50% regeringen ligger op til i Grøn Vækst - så kan biogassen dække ca. 10-12% af varmegrundlaget i hele Kommunen - hvilket udfra en almindelig betragtgning af varighedskurverne for varmeproduktionen IKKE vil give anledning til køling overhovedet.

Så biogas i naturgasnettet - det bør kun være en mulighed, hvis det ikke kan lade sig gøre at udnytte biogassen direkte på nærliggende kraftvarmeanlæg og/eller større virksomheder.

  • 0
  • 0

[quote]Det skyldes, at biogas produceres i en nogenlunde jævn strøm året rundt, mens kraftvarmeværkerne har størst behov for at køre med deres motorer om vinteren.

Kan biogas ikke lagres på samme måde som naturgas, i salthorste?[/quote]

Det kræver så enten at den bliver oprenset eller der lukkes til de private gasforbrugere. Salthorstene er en del af naturgasnettet.

  • 0
  • 0

I artiklen henvises der til at nogle danske kraftvarmeværker må bortkøle en del af varmen fordi de ikke kan afsætte denne. Jeg er sikker på at det er et fåtal men vil i givet fald gerne høre hvilke?

Hashøj Kraftvarmeforsyning som jeg er fmd. for bortleder en betydelig mængde varme, en varme som vores kommune netop har sagt nej til, idet COWI anbefalede opgradering, hvilket slet ikke er et kriterie for værket. Sådan planlægges i 2010.

Hele manøvren handler ikke om hverken effektivitet, miljø eller værksøkonomi. Det handler om, at biogasproducenter ser et indtjeningspotentiale på bekostning af kraftvarmeforbrugerne, altså et mål der er helt i strid med lovgivningen om hvile-i-sig selv, alene af den grund er processen forkert.

Men enig i at vi skal være så effektive så mulig med vores biomasse, som bekendt max. kan udgøre 20% af vores forbrug. Det burde kommuner og ingeniører(COWI) også tænke på.

  • 0
  • 0

[quote]I artiklen henvises der til at nogle danske kraftvarmeværker må bortkøle en del af varmen fordi de ikke kan afsætte denne. Jeg er sikker på at det er et fåtal men vil i givet fald gerne høre hvilke?

Hashøj Kraftvarmeforsyning som jeg er fmd. for bortleder en betydelig mængde varme, en varme som vores kommune netop har sagt nej til, idet COWI anbefalede opgradering, hvilket slet ikke er et kriterie for værket. Sådan planlægges i 2010.[/quote]

Bortleder? Hvortil? Er der ikke en landmand i nærheden der vil dyrke landets tidligste kartofler/jordbær i et drivhus der tilfældigvis ligger der, hvor I bortleder varmen til?

  • 0
  • 0

Bortleder? Hvortil

Bortleder til nødkøler, der smider varmen direkte ud i den fri luft. Og vi har forsøgt og har vores lokale foderstofforretning(Danish Agro) der får tørret korn via biogaskraftvarme. Dette tog dog over 10 år at få dem med grundet vores særlige refusionsregler.

Men ellers kunne vi have leveret til Slagelse by, men COWI lavede et meget fejlagtigt notat, som kommunen besluttede sig ud fra. Efter denne runde er det så umuligt at finde ny afsætning, derfor fortsætter vi med stigende styrke at smide varmen væk, effektivitet år 2010 med offentlig accept. Økonomisk vil en stignede mængde biogas kun være til gavn for kraftvarmeværket, men det er jo tåbeligt at smide den sparsomme biomasseenergi væk, og så endda med vilje.

Jo videnssamfundet kunne godt trænge til en ordentlig opstramning.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Det skyldes, at biogas produceres i en nogenlunde jævn strøm året rundt, mens kraftvarmeværkerne har størst behov for at køre med deres motorer om vinteren.

Kan biogas ikke lagres på samme måde som naturgas, i salthorste?[/quote]

Det kræver så enten at den bliver oprenset eller der lukkes til de private gasforbrugere. Salthorstene er en del af naturgasnettet.[/quote]

Det behøves vel ikke opbevares i de samme lagre som naturgassen, men i nogle tilsvarende.

Det vigtigste er at biogas er en fysisk vare; den kan gemmes. Spørgsmålet er vel mere om det kan gøres så billigt at det kan betale sig.

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote]Det skyldes, at biogas produceres i en nogenlunde jævn strøm året rundt, mens kraftvarmeværkerne har størst behov for at køre med deres motorer om vinteren.

Kan biogas ikke lagres på samme måde som naturgas, i salthorste?[/quote]

Det kræver så enten at den bliver oprenset eller der lukkes til de private gasforbrugere. Salthorstene er en del af naturgasnettet.[/quote]

Det behøves vel ikke opbevares i de samme lagre som naturgassen, men i nogle tilsvarende.

Det vigtigste er at biogas er en fysisk vare; den kan gemmes. Spørgsmålet er vel mere om det kan gøres så billigt at det kan betale sig.[/quote]

Der findes ikke velegnede salthorste ret mange steder. Så det ville kræve et parallelt gasnet, der skal føre gassen fra produktionsstedet til salthorstene. Så virker lokal lagering mere økonomisk.

  • 0
  • 0

Produktion af biogas kræver ikke bare gylle, men også andet organisk materiale, som f.eks. slagteaffald. I dag foregår slagtning af grise for en stor dels vedkommende i Tyskland ved hjælp af billig polsk arbejdskraft.

Måske kommer vi en dag til at mangle slagteaffald til biogasproduktion og må importere det fra Tyskland - bare et muligt problem?

Iøvrigt lagres naturgas ikke nødvendigvis i salthorste. I Thorup ved Viborg er det rigtigt nok, at naturgassen lagres i kaverner i en salthorst, men i Stenlille er der også et naturgaslager, hvor gassen lagres i porøs sandsten. Bare lige for at få tingene på plads...

mvhS www.sparenergiogpenge.dk

  • 0
  • 0

SAlthorste eller sandsten…Fakta er, at med mindre vi bygger centrale biogasanlæg (og trasporterer gyllen) eller kobler anlæggene på distributionssystemet, så er naturlige lagre for naturgas kun for de meget få anlæg.

Hvor meget slagteriaffald (eller alternativer) der kræves kan Thomas nok svare på, så vi kan se om det bliver et reelt problem for biogassens udbygning.

  • 0
  • 0

Meget enig i råstofbetragtningen, biogasproduktion på ren gylle er en meget tvivlsom forretning. Derfor vil alle biogasanlæg været nødt til at have en samlet plan. I denne plan vil der også være hensyn til lokale kraftvarmeværker, der ikke kan nøjes med at aftage biogas en gang imellem, når biogasproducenten synes det. Så ryger hele økonomien på gulvet.

Vedrørende lagring eksternt er det jo ikke et for biogasanlægget must udover nogle få dage.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten