Danmark er Europas største importør af træpiller - halmen rådner på markerne
Rundt omkring i det danske landskab står bunker af halm svøbt ind i plast og glaner på markerne. Dér bliver mange af dem stående, helt frem til foråret, hvor de begynder at rådne.
Landmændene har bjærget halmen for at sælge den til de danske kraftværker, men efter en usædvanlig god høst kan kraftværkerne ikke aftage al halmen.
Derimod køber kraftværkerne stadigt flere træpiller, som bliver sejlet hertil på skibe fra først og fremmest de baltiske skove og fyret ind i ovnene som en klimavenlig erstatning for kul.
Danmark er Europas største importør af træpiller. I 2008 købte vi næsten en million ton. De blev fyret i private pillefyr og kraftværkernes kulovne.
En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at afbrændingen af halm i el- og varmeforsyningen vil falde fra de 1,4 millioner ton i år til 800.000 ton om ti år. Afbrændingen af træ fordobles derimod allerede i løbet af syv år.
Træ fra kæmpeareal
Den foreløbige konklusion på en analyse, som elselskabernes organisation, Dansk Energi, har sat i gang, lyder på, at den største vækst i den danske produktion af vedvarende energi de næste ti år kommer fra biomasse. Vi vil, forudser elselskaberne, bruge, hvad der svarer til 3,5 millioner ton tørt træ ekstra frem mod 2020.
Langt hovedparten, måske 80 procent, vil blive sejlet hertil som træpiller fra udenlandske skove, vurderer chefkonsulent Jesper Koch, når han bliver afkrævet et bud.
Alene kraftværkerne vil således tre- til firedoble Danmarks import af træpiller. Skal de produceres bæredygtigt, vil de blive hentet fra skove med et areal næsten lige så stort som Sjællands.
Halm-formand: Vil vi eller ej?
Formanden for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, siger ligeud, at det har han det 'ad helvede til' med. Han påpeger, at yderligere 2,4 millioner ton halm fra de danske marker kan udnyttes til energi.
»Skal vi bjærge det CO2-neutrale brændsel herhjemme, eller skal jeg sige til mine medlemmer: 'Hold op med det pjat. Vi vil hellere fyre med piller eller flis fra et andet land',« spørger han.
De vigtigste årsager til, at kraftværkerne foretrækker træpiller, er, at de er enklere at håndtere end halm, og at de kan pulveriseres ligesom kul og blæses ind i de samme kedler. Halm kræver derimod større investeringer i kraftværkerne eller kan kun brændes sammen med kul i begrænset omfang.
»Ved mindre investeringer kan vi komme op på 100 procent træpiller i vores kulfyrede værker i dag,« siger Peter Markussen, chef for strategiafdelingen i Dong Energy Power.
Halmen er, tilføjer Jesper Koch fra Dansk Energi, langt sværere at have med at gøre. Blandt andet giver den askebelægninger og korrosion i kedlerne, og det er langt mere omkostningsfuldt at rense røgen for NOx.
»Desuden er der et internationalt marked for træpiller, som giver relativt stabile priser,« fremhæver han.
Grøn fis i en hornlygte?
Ifølge Jesper Koch vil kraftværkerne dog sikre sig udstyr, der ikke kun kan fyre med træpiller. Og det er der god grund til, mener bioenergi-professor Claus Felby, Københavns Universitet.
»Det bliver svært at skaffe så mange træpiller. Efterspørgslen bliver i hvert fald så stor, at det bliver meget dyrt,« siger han.
Derfor skal vi ifølge professoren have gang i en dansk produktion af træ til energisektoren. I dag kan det ikke betale sig for kraftværkerne at satse på dansk biomasse.
»Vi skal have ændret en grøn fis i en hornlygte til grøn vækst,« siger Claus Feldby med henvisning til regeringens Grøn Vækst-plan fra sidste år.
Claus Feldby mener ikke, at der er miljø- eller klimaproblemer forbundet med at importere træ fra nogle af verdens største skove.
»Men set i et nationalt perspektiv i forhold til vores klima- og energimål er det ikke en holdbar situation. Det bliver en meget dyr løsning på længere sigt, men vi kan ikke bede kraftværkerne om at løse klimaproblemerne,« siger han.
En molbohistorie
Claus Felby påpeger ligesom seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Aarhus Universitet, at Danmark selv umiddelbart kan levere to tredjedele af den biomasse, som vi ifølge Dansk Energi har brug for, uden at det går ud over landbrugsproduktionen. Det kan ske ved blandt andet at hente mere flis fra skovene og dyrke energiafgrøder som pil.
»Økonomisk er det fornuftigt, at de danske kraftværker udnytter markedskræfterne og her og nu køber træpiller, som umiddelbart kan fyres ind i deres anlæg. Men naturvidenskabeligt er det en molbohistorie at bruge energi på at tørre træ og presse det til træpiller for at sejle dem hertil og findele dem igen i kraftværkerne,« siger Uffe Jørgensen.
Han mener, at der er behov for, at landbruget og energisektoren går sammen om at optimere råvarerne.
»Men lige nu er udviklingen er gået fuldstændig i stå,« siger seniorforskeren.
Regeringen har ellers stillet tilskud i udsigt til at omlægge marker til energiafgrøder, der kan levere en tredjedel af den biomasse, som kraftværkerne efterspørger, inden 2020.
Afhængig af usikre skov-lande
Halmleverandørerne lobbyer nu for, at tilskuddene til at fyre med halm eller brygge bioethanol af den stiger, mens den danske skovindustri arbejder for større tilskud til at fyre med flis, som vi modsat træpiller kan producere herhjemme.
I december sendte Hededanmark og De Danske Skovdyrkerforeninger et fælles brev til fire ministre, hvori de plæderer for, at de decentrale kraftvarmeværker skal have lov til at fyre med biomasse, også selv om de så ikke producerer strøm som i dag.
»Vi skal passe på med ikke gøre os afhængige af en træpilleproduktion, som er næsten lige så usikker som nogle af de lande, vi kan købe naturgas af,« mener divisionsdirektør Steen V. Riber, Hededanmark.
Han tilføjer, at de lande, som vi i dag importerer fra, selv kan få brug for at fyre med deres træ.
»Det virker ikke særlig logisk at tage et stykke træ og slå det i stykker, varme det op, presse det til en pille, derefter køre det til et kulkraftværk, hvor det bliver slået i stykker igen. Logikken kan komme, hvis vi bruger overskudsvarme fra kraftværkerne til at tørre vores egen flis, så vi får træsmuldsfabrikker lige foran vores kraftværker,« siger Steen V. Riber.
»Når vi har potentialet, kan vi lige så godt begynde at udnytte det, for vi kan ikke fra den ene dag til den anden øge produktionen af træflis med ret mange procent. Det kræver en lang periode at få det i gang,« forklarer han.
Fakta: Den mest udbredte energi-biomasse
Halm bidrog med ca. 1,4 millioner ton til energiproduktionen i 2009. Der var ca. 2,4 millioner ton yderligere på markerne.
Halm kan være dyrt at bjærge, tørre og opbevare, og det er besværligt at fyre med i de eksisterende kraftværker. Dong Energy kan således højst benytte 15 procent halm i sine kulkraftværker. Det skyldes cementindustriens krav til restproduktet fra svovlrensningen
Halm kan lettere forbrændes til ren varmeproduktion.
Halm har større potentiale til produktion af biobenzin og andre produkter, der erstatter olie, ifølge professor Claus Felby.
Træflis fremstilles ofte af de barkholdige yderdele af træstammer. Herhjemme kan produktionen øges ved at benytte mindre grene og energiafgrøder som pil.
Træflis kan pga. vandindholdet ikke umiddelbart erstatte kul i kraftværkerne.
Træflis er ligesom halm enklere at udnytte i en varmekedel.
Træpiller var traditionelt et restprodukt fremstillet af savsmuld fra savværker og møbelindustri. Savsmuldet opvarmes og presses, hvorefter træets indhold af lignin binder det samme.
Træpiller fremstilles i stigende grad af hele træer, efterhånden som efterspørgslen er steget,
Træpiller er velegnede som erstatning for kul i kraftværkerne. Energiindholdet er dog mindre, både i forhold til rumfang og vægt.
