Danmark er Europas fjerdestørste udleder af NOx
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark er Europas fjerdestørste udleder af NOx

Danmark har det fjerde højeste udslip af NOx'er pr. indbygger i Europa, nemlig 34 kg om året. Det viser en ny opgørelse fra den norske miljøorganisation Framtiden i våre hender.

De eneste lande over os på listen er Norge med 42 kg per indbygger, Island med 38 kg og Spanien med 35 kg.

De lande, som udleder færrest kvælstofoxider, er Rumænien med 14 kg, Schweiz med 12 kg og Ukraine med 11 kg.

Til gengæld viser opgørelsen, at Danmark har skåret udslippet ned med 32 procent fra 1990 til 2005, hvilket giver en 14. plads i Europa.

På samme tid skar Norge kun ned med syv procent, og i lande som Portugal og Spanien steg udslippet med helt op til 22 procent. Tyskland halverede derimod udslippet af NOx'er.

Norges dårlige tal skyldes ifølge miljøorganisationen især den store flåde af fiskefartøjer og færger samt det voksende forbrug af fossil gas, der bruges til at hente olie op fra felterne i Nordsøen.

NOx-udslip giver sur nedbør, fiskedød og vegetationsskader, ligesom NOx'er med til at danne ozon, der blandt andet kan være skyld i luftvejslidelser.

Dokumentation

Notat fra Framtiden i våre hender

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først