Når energipolitikerne i de kommende måneder skal forhandle om et nyt energiforlig, bør de forholde sig til de store mængder biomasse i form af afgiftsfrie træpiller, brænde og træflis, der har fyldt kraftværker, ovne og fyr siden årtusindskiftet.
Det mener en række eksperter og aktører, Ingeniøren har talt med.
I 2016 udgjorde biomasse 55 pct. af den vedvarende energi, som forsyner danske forbrugere, og biomassen har dermed erstattet en god portion kul og olie samt reduceret den danske CO2-udledning.
Dansk energipolitik fastlægges i brede og langsigtede forlig. Det seneste blev indgået i 2012 og indeholdt initiativer frem til 2020. Derfor har VLAK-regeringen nu varslet sit udspil til et nyt energiforlig her først i det nye år. Ingeniøren følger debatten om og arbejdet med at fastlægge de næste ti års energipolitik, der skal forhandles i de kommende måneder. Følg med påEnergiforlig 2018
Til gengæld har den billige biomasse bremset for udbygningen med varmepumper i fjernvarmen og hos private, hvilket ifølge de fleste eksperter er en vigtig brik i en klog elektrificering af energiforsyningen.
Konkurrence fra varmepumper
Én af de eksperter, som kalder til handling i de kommende energiforhandlinger, er energianalytiker og partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe:
»For ti år siden var omlægning fra kul til biomasse en klog beslutning, fordi det var et billigt klimavirkemiddel. I dag er elpriserne faldet, og vind og sol er blevet så meget billigere, at biomassekraftvarme får alvorlig konkurrence fra varmepumper,« siger han.
Hans Henrik Lindboe mener derfor, politikerne bør modernisere rammerne i el- og varmesektoren, så man kan få udskiftet vores biomassekraftvarme med en kombination af vind, sol og varmepumper:
»Vores biomasseforbrug bør efter min vurdering toppe omkring 2020,« påpeger han.
Fri for energiafgift
Når biomassen har gået sin sejrsgang, hænger det sammen med, at den er billig, fordi den ikke som andre brændsler er pålagt energiafgift.
For de store kulfyrede kraftvarmeværker fik konvertering fra kul til biomasse for alvor et boost, efter at nye regler i energiforliget i 2012 havde givet centrale kraftvarmeproducenter og fjernvarmeselskaber med behov for grøn fjernvarme en mulighed for at dele den afgiftsmæssige fordel ved biomasse.
Blandt andre regeringens egen energikommission har problematiseret den massive brug af biomasse, fordi det er en knap ressource, og peger på, at integration mellem sektorerne, herunder varmepumper hos private og i fjernvarmen, er den samfundsøkonomisk rigtige vej.
Samme konklusion når Klimarådet til i sin hovedrapport fra 2016, hvor man anbefalede at bremse den igangværende vækst i biomasseforbruget, fordi det samfundsøkonomisk er dyrere end at producere varme med varmepumper.
Anbefaler sidste skridt
Dengang foreslog rådet at gøre varmepumperne konkurrencedygtige gennem en målrettet sænkning af afgiften på el til opvarmning. Forslaget er delvist blevet fulgt, men rådet anbefaler nu det sidste skridt:
»Vi anbefaler, at politikerne hurtigst muligt gør den samlede lempelse af elvarmeafgiften på 25 øre pr. kWh fra Erhvervspakken permanent. Det vil i stort omfang få åbnet for varmepumperne dér, hvor de bedst kan betale sig for samfundet,« siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.
Han tilføjer, at rådet netop er gået i gang med en mere dybtgående analyse af biomassens rolle i energisystemet på langt sigt. Her vil man også kigge på det meget omdiskuterede spørgsmål om biomassens bæredygtighed og CO2-neutralitet:
»Det er markant, at vi på så kort tid er blevet meget afhængige af importeret biomasse. Det er bl.a. derfor, vi tager emnet op igen,« siger han.
Brug for signal om klart sporskifte
Også energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet – som blandt andet står bag IDAs energiplaner, hvor elektrificering i form af varmepumper i fjernvarmen er et centralt element – mener, at politikerne må signalere et klart sporskifte:
»Biomasse er bedre end kul i kraftværkerne, men den nuværende udbygning kan ikke på lang sigt rummes inden for bæredygtig anvendelse af biomassen. Samtidig kommer den til at stå i vejen for den samfundsøkonomisk optimale løsning, som er at integrere de stigende mængder grøn strøm via varmepumper. Derfor er det på tide at indrette afgifterne, så det også bliver selskabsøkonomisk fordelagtigt at investere i varmepumper til fjernvarmen,« siger han.
Han henviser til en by som Aalborg, der gerne vil droppe kullene på Nordjyllandsværket, men som kan blive nødt til at konvertere værket til biomasse, hvis det er det billigste rent selskabsøkonomisk.
Energipolitikerne skal under alle omstændigheder forholde sig til biomassekraftværkerne, når det oprindelige tilskud på 15 øre pr. kWh til strømproduktion fra biomasse udløber i 2019 på grund af EU-krav.
