Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde

Når energipolitikerne i de kommende måneder skal forhandle om et nyt energiforlig, bør de forholde sig til de store mængder biomasse i form af afgiftsfrie træpiller, brænde og træflis, der har fyldt kraftværker, ovne og fyr siden årtusindskiftet.

Det mener en række eksperter og aktører, Ingeniøren har talt med.

I 2016 udgjorde biomasse 55 pct. af den vedvarende energi, som forsyner danske forbrugere, og biomassen har dermed erstattet en god portion kul og olie samt reduceret den danske CO2-udledning.

Illustration: MI Grafik

Til gengæld har den billige biomasse bremset for udbygningen med varmepumper i fjernvarmen og hos private, hvilket ifølge de fleste eksperter er en vigtig brik i en klog elektrificering af energiforsyningen.

Konkurrence fra varmepumper

Én af de eksperter, som kalder til handling i de kommende energiforhandlinger, er energianalytiker og partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe:

»For ti år siden var omlægning fra kul til biomasse en klog beslutning, fordi det var et billigt klimavirkemiddel. I dag er elpriserne faldet, og vind og sol er blevet så meget billigere, at biomassekraftvarme får alvorlig konkurrence fra varmepumper,« siger han.

Hans Henrik Lindboe mener derfor, politikerne bør modernisere rammerne i el- og varmesektoren, så man kan få udskiftet vores biomassekraftvarme med en kombination af vind, sol og varmepumper:

»Vores biomasseforbrug bør efter min vurdering toppe omkring 2020,« påpeger han.

Fri for energiafgift

Når biomassen har gået sin sejrsgang, hænger det sammen med, at den er billig, fordi den ikke som andre brændsler er pålagt energiafgift.

For de store kulfyrede kraftvarme­værker fik konvertering fra kul til biomasse for alvor et boost, efter at nye regler i energiforliget i 2012 havde givet centrale kraftvarmeproducenter og fjernvarmeselskaber med behov for grøn fjernvarme en mulighed for at dele den afgiftsmæssige fordel ved biomasse.

Siden 2000 er forbruget af biomasse mere end fordoblet, primært båret af et øget forbrug af skovflis, træpiller og brænde. I perioden 2000 til 2016 er stigningen således på henholdsvis 567%, 754%, og 102%. Illustration: MI Grafik

Blandt andre regeringens egen energikommission har problematiseret den massive brug af biomasse, fordi det er en knap ressource, og peger på, at integration mellem sektorerne, herunder varmepumper hos private og i fjernvarmen, er den samfundsøkonomisk rigtige vej.

Samme konklusion når Klima­rådet til i sin hovedrapport fra 2016, hvor man anbefalede at bremse den igangværende vækst i biomasseforbruget, fordi det samfundsøkonomisk er dyrere end at producere varme med varmepumper.

Anbefaler sidste skridt

Dengang foreslog rådet at gøre varmepumperne konkurrencedygtige gennem en målrettet sænkning af afgiften på el til opvarmning. Forslaget er delvist blevet fulgt, men rådet anbefaler nu det sidste skridt:

»Vi anbefaler, at politikerne hurtigst muligt gør den samlede lempelse af elvarmeafgiften på 25 øre pr. kWh fra Erhvervspakken permanent. Det vil i stort omfang få åbnet for varmepumperne dér, hvor de bedst kan betale sig for samfundet,« siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.

Han tilføjer, at rådet netop er gået i gang med en mere dybtgående analyse af biomassens rolle i energisystemet på langt sigt. Her vil man også kigge på det meget omdiskuterede spørgsmål om biomassens bæredygtighed og CO2-neutralitet:

»Det er markant, at vi på så kort tid er blevet meget afhængige af importeret biomasse. Det er bl.a. derfor, vi tager emnet op igen,« siger han.

Brug for signal om klart sporskifte

Også energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet – som blandt andet står bag IDAs energiplaner, hvor elektrificering i form af varmepumper i fjernvarmen er et centralt element – mener, at politikerne må signalere et klart sporskifte:

»Biomasse er bedre end kul i kraftværkerne, men den nuværende udbygning kan ikke på lang sigt rummes inden for bæredygtig anvendelse af biomassen. Samtidig kommer den til at stå i vejen for den samfundsøkonomisk optimale løsning, som er at integrere de stigende mængder grøn strøm via varmepumper. Derfor er det på tide at indrette afgifterne, så det også bliver selskabsøkonomisk fordelagtigt at investere i varmepumper til fjernvarmen,« siger han.

Han henviser til en by som Aalborg, der gerne vil droppe kullene på Nordjyllandsværket, men som kan blive nødt til at konvertere værket til biomasse, hvis det er det billigste rent selskabsøkonomisk.

Energipolitikerne skal under alle omstændigheder forholde sig til biomassekraftværkerne, når det oprindelige tilskud på 15 øre pr. kWh til strømproduktion fra biomasse udløber i 2019 på grund af EU-krav.

Med fare for at ryge ind i den vanlige diskussion om brændeovne og pillefyr, har jeg et spørgsmål vedr. vores nuværende el-net: Kan det bære et øget forbrug til varmepumper?

Tager jeg min egen lille landsby med knapt 50 husstande som udgangspunkt, har vel 3-4 jordvarme, 3-4 luftvarme, mens resten fordeler sig mellem oliefyr og pillefyr, og tæt på alle har brændeovne, her ikke som hyggeovne, men reelt supplement til opvarmningen.
Det er ikke længe siden min genbo landbrugsejendom fik opsat ny stor kornsilo med tilhørende tørringsanlæg, hvorfor ny transformator med en ekstra 3x163A gruppe måtte opsættes ved min ejendom, samt tilhørende nedgravning og lægning af kabel til samme.

Hvis samtlige husstande i mit område gik over til ren el-baseret opvarmning, nu med diverse varmepumper, ville nuværende forsyningsnet så uden videre kunne bære dette, eller skal vi ud i nye omkostningstunge kabellægninger og transformatorer?

Det er fint nok med flotte tal på virkningsgraden, f.eks. på jordvarme, omvendt ved jeg også, at flere husejere har fået sig nogle gevaldige el-regninger i forårsmånederne, hvor der ikke er meget guf at hente i jorden. Et pillefyrsanlæg som mit eget kører med 70 grader fremløb, så hvis temperaturen sænkes til 50 grader el. lavere fra en varmepumpe, kan jeg da starte med at opsætte det dobbelte antal radiatorer, og installation af gulvvarme er ikke et issue her:-(
Det vil selvflg. lette lidt på den ellers rene luft i området, dog dagligt gennemkørt af 20-30 store diesellastbiler med hænger, og et tilsvarende antal landbrugsmaskiner, såhh.

  • 17
  • 1

Nogle gange kører disse diskussioner af sporet, fordi der er et skisma mellem hvad man gør lige nu og hvor man gerne vil ende på lang sigt.

Der er nogle der gerne vil investere i deres hus nu her for at komme over i en langsigtet, mere komfortabel løsning (f.eks. varmepumpe + gulvvarme), mens der er andre der ikke vil, afhængig af alder, økonomisk situation og husets beliggenhed.

Med samfundsbrillerne på synes jeg ikke det giver mening at tænke kortsigtet - hvis det samfundsmæssigt giver mest mening at din lille landsby kører på el, så er det da bedre at man indretter afgiftssystemet så det passer dertil og foretager de nødvendige investeringer.

F.eks. skriver du om 20-30 diesellastbiler dagligt. Om 20 år tror jeg ikke du vil se en eneste diesellastbil fordi brændstoffet er for dyrt i forhold til at køre på el.

  • 12
  • 2

Det må være på tide at etablere en afgift på biobrændsler som handles. Glem sankebrændet, men start med at lægge en lille afgift på træpiller, flis og brændetårne.
Brændværdien i træ er stort set den samme pr. kg tørstof - uanset at indholdet pr. rummeter eller kubikmeter kan være meget forskelligt.
Så biobrændsler baseret på træ skal fremover sælges efter vægt og fugtindhold, som det i dag i vid udstrækning sker for træpiller og flis.
Lav afgifterne enkle at administrere og få dem kørt ind på at lavt niveau, så der kan skrues på dem i takt med oliepriserne eller almindelig rimelighed.
Skat er jo et fyord i dette land, så en meget stor del af de offentlige udgifter skal dækkes via afgifter. Så nytter det ikke noget, at staten mister meget store indtægter fra energiområdet.
Sidst opgav man afgifter på biobrændsler, fordi det var for svært med brænde til private brændeovne, hvor der stadig er en del, der selv laver brændet. Glem dem. Det betyder i det store billede så lidt, at det er helt uholdbart at lade denne detalje få så stor betydning, at hele spørgsmålet om afgifter på biobrændsler falder til jorden.
Jeg hører selv til 'egenproducenterne'. Og vil i den forbindelse gerne sige, at min timeløn ved at fælde, skære op, flække, køre hjem, stable, skære igen, og stable i brændehus typisk ligger på omkring kr. 50. Til gengæld giver det en masse motion og holder mig i gang, så jeg forhåbentlig holder mig rørig - også når og hvis jeg ender med at blive rigtig gammel.

  • 14
  • 6

Der skal ikke indføres flere kop-skatter....!!!

Lad os alle betale en flad ensartet procentsats i skat og konverter de asociale kop-skatter til dette.

Så betaler alle efter evne, og samfundet slipper for en hulens masse administration omkring afgifter.

  • 4
  • 19

I artiklen kan jeg læse: ”I 2016 udgjorde biomasse 55 pct. af den vedvarende energi, som forsyner danske forbrugere, og biomassen har dermed erstattet en god portion kul og olie samt reduceret den danske CO2-udledning.”
Hvorfor diskuteres det ikke, at EU i en VVM analyse direkte skriver, at afbrændingen af skovbiomasse direkte skader klimaet ved at øge udledningen af CO2 på det korte sigt, se side 103 på adressen: https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/fil...
Det er bekvemt for flis og biomasseindustrien at negligere denne analyse, men det er ikke redeligt at undlade det.

  • 7
  • 9

Lav afgifterne enkle at administrere og få dem kørt ind på at lavt niveau, så der kan skrues på dem i takt med oliepriserne eller almindelig rimelighed.

Idag er det allerede fordelagtigt at købe træpiller i tyskland for kunder helt op i det midtjyske. Tyskerne har kun 7% moms på træpiller så det gør det svært for danske forhandlere at konkurrere på prisen når "afgiften" allerede er 18% højere i Danmark. En øget afgift i Danmark vil kun øge grænsehandlen.

De eneste i Danmark der har glæde af grænsehandlen er de fragt firmaer der kører træpillerne ud til køberne med deres diesel lastbiler ....

Og hele cirkusset er lovligt: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1895438

At manglende afgifter på biobrændsel er et problem i Danmark trods den høje moms kan jo undre når prisniveauet på øvrige opvarmningskilder vist er ret sammenlignelige med tyskland. Eller er afgifterne på el, gas og olie virkeligt så meget højere i Danmark end Tyskland ...

At jeg de sidste mange år har købt træpiller med dansk moms har udelukkende skyldtes fleksibiliteten af en leverandør der kan komme på en aftalt dato/klokkeslet og have en medhjælp med så jeg kan få pallerne med træpiller leveret præcist som jeg ønsker det....

Vores fyringsanlæg har en alder hvor vi overvejer om/hvornår det giver mening at skifte til jordvarme eller luft til vand. Men det er en stor investering og el'en er jo allerede underlagt afgifter " så der kan skrues på dem i takt med oliepriserne eller almindelig rimelighed."

Dvs i øjeblikket har jeg selv en smule indflydelse på mine varmeudgifter ved at jeg kan søge alternative brændsler (stokeren kan køre på alt fra savsmuld til korn og flis) men hvis jeg skifter til elbaseret opvarmning så er jeg helt afhængigt af de politiske luner i alt fremtid.

Balladen om solceller har jo tydeligt vist at man ikke skal forvente at kunne investere ud fra aktuelle regler.

Så måske det er afgiften på el til opvarmning der fortsat er for høj selvom der jo allerede gives rabat. Og hvis det er et spørgsmål om at brænde "billigt" vindstrøm af er der vel ikke nogen vej uden om at kraftvarmeværkerne skal have lov at varme kedlerne med det til en rentabel afgift.

  • 16
  • 2

Det er afgørende, at begrænsningen af brug af biomasse lykkes via en form for regulering, som er administrativt enkel og billig, som effektivt sikrer det ønskede resultat, og som ikke har uønskede og tåbelige bivirkninger. Her er et forslag:

Småskalabrug af biomasse er mængdemæssig ligegyldig. Indsatsen skal rettes imod brug i store kedler. Her skal biomasse ad åre primært bruges som spidslast, og ikke som grundlast. Det gælder især for rent varmeproducerende anlæg, men også - dog mindre udtalt - for kraftvarmeproducerende anlæg.

Forslaget er derfor at indføre en de facto blokerende timeafgift på benyttelse af store biomassekedelanlæg) ved drift ud over et fastsat årligt timeantal. De omfattede rent varmeproducerende biomassekedler skal (efter indfasning) kun bruges til spidslast om vinteren. Her kan man se på en grænse på omkring 700 timer om året eller der omkring . For kraftvarmeværker er der flere hensyn. Her kunne man finde en grænse evt. på 2000-2500 timer årligt. Den endelige fastsættelse af timegrænserne skal naturligvis detailberegnes.

Grænserne kan justeres hen ad vejen baseret på erfaring og ud fra en målsætning om at opnå den ønskede dæmpning i brugen af biomasse. Vi kan starte lempeligt og gradvis stramme grænserne over f.eks. 10 år, således at værkerne ved, hvilken vej de skal.

Pointen her er, at timeafgifterne (bortset fra isvintre) slet ikke skal komme i brug. Der kommer ingen afgifter her fra i statskassen. Til gengæld opnås den ønskede begrænsning effektivt og ubyrokratisk.

  • 2
  • 9

Danmark har et super velfungerende og fintmasket el-net, som naturligvis er dimensioneret til opgaven.
Det samme gælder fjernvarmenettet, hvor vi er verdensmestre (næsten, Island har en større procentuel dækning af boliger, men de er numerisk langt færre).
At disse net er velfungerende ses af den utroligt høje forsyningssikkerhed, som vi skal være overordentligt glade for.

Derfor kan vi ikke bare lige omlægge vores energiforbrug til opvarmning fra afbrænding af "noget" til el.
Det kan el-nettet naturligvis ikke bærer, uden en kraftig udbygning.

Når vi yderligere har en (fantasi?) drøm om at elektrificere vores transport, bliver el-nettet yderligere belastet, og det skal yderligere udbygges.

Hvis vi smidder vores fjernvarmenet på lossepladsen, så har vi investeret milliarder i rør der kommer til at ruste op til ingen nytte.

Løsningen er naturligvis at strømforsyne de store termiske værker, med den berygtede "overskuds strøm", på kort sigt. De store kraft-varmeværker er allerede tilsluttet med kabler der kan bære energien i disse mængder.
Derved kan der ske en reel besparelse på afbrænding af "noget".

På langt sigt skal el-nette forstærkes det med en faktor 4-5 gange, hvis al varme og transport skal elektrificeres.
Start evt, med at bygge en større kapacitet på storebæltsforbindelsen.

  • 4
  • 2

Fint at satse på biomasse og varmepumper, men artiklen er uklar på flere punkter.
1. Varmepumper er ikke energikilder, men sparer el - i forhold til direkte elvarme. Men de bruger naturligvis mere el end olie- og gas-fyr.
2. Dansk biomasse er CO2-neutral - bortset fra forarbejdning og transport af biomassen. *)
Derimod er importerede træpiller (nu lidt mere end 2 mio ton/år) mindre CO2-neutrale, dels pga længere transport, men også fordi ikke alle eksportlandene har reguleret skovdrift, som her.
3. Centrale varmepumper medfører større tab end varmepumper i selve boligerne. Dels produceres varmen præcis, når der er behov for den, dels slipper man for varmetab i de lange fjernvarmerør. Så her er problemet, at mange fjernvarmeanlæg er så nye, at de ikke skal skrottes foreløbig. Men ældre anlæg med mange reparationer kan med fordel erstattes af varmepumper i boligerne.
*): Mange forstår ikke begrebet CO2-neutralitet. Det er forklaret grundigt på REO.dk under FAQ.

  • 8
  • 0

  1. Centrale varmepumper medfører større tab end varmepumper i selve boligerne. Dels produceres varmen præcis, når der er behov for den, dels slipper man for varmetab i de lange fjernvarmerør. Så her er problemet, at mange fjernvarmeanlæg er så nye, at de ikke skal skrottes foreløbig.

Holger.

Det har du næppe helt ret i.

Jeg har undersøgt virkningsgrader for varmepumper til parcelhuse og til institutioner.
Det er ikke ligetil, da der kun undtagelsesvist måles både elforbrug og varmeproduktion, men ved henvendelse til de firmaer, som sælger varme på abonnement, så lykkedes det at skaffe data for et par hundrede anlæg.
I parcelhusene ligger COP på 2,88 i gennemsnit, FØR der trækkes varme fra anlægget til afrimning etc.
Dette forbrug er af flere vurderet til 10 - 15% af varmeforbruget, i de timer hvor afrimning er nødvendigt.
Lad os trække 10% fra, så er COP i snit for disse 200 anlæg, ca. 2,6.
Jeg har ligeledes data for større anlæg på kommunale institutioner.
Her er billedet at COP er noget under 3, når de kun leverer varme ved +5 ude eller højere.

Det gør centrale varmepumper en helt del bedre.
Hvis varmen skal hentes ved frysepunktet. (grundvand, havvand, udeluft i perioder) er COP tæt på 4.
Selvom vi skal trække et vist ledningstab fra, så er centrale varmepumpe, de lokale meget overlegne på effektivitet.
De er også væsentligt bedre på lang levetid, lavere investering, relativt lavere serviceomkostninger etc.

Sidst og absolut ikke mindst, så er lokale varmepumper eneste varmekilde i husene, hvilket betyder drift uden hensyn til om der er dyr eller billig el på nettet. (vind eller vindstille)

Det forhold tager centrale varmepumper i meget vid udstrækning hensyn til, idet der på varmeværkerne normalt OGSÅ er installeret kraftvarme, kedler og varmelagre. Altså ægte fleksibilitet i valg af produktionsform, der til enhver tid kan tage mest mulige hensyn til de øvrige sektorer.

  • 10
  • 8

Hvorfor diskuteres det ikke, at EU i en VVM analyse direkte skriver, at afbrændingen af skovbiomasse direkte skader klimaet ved at øge udledningen af CO2 på det korte sigt, se side 103 på adressen: https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/fil...

Det omtalte afsnit i rapporten omtaler forskellen af energimængden i henholdsvis træ og fossile for en given vægt, men undlader at modregne i tilvæksten for træmassen.

Indregnes genplantning og tilvækst på samme areal ser regnestykket helt anderledes ud.

Rapporten tager på den korte bane udgangspunkt i en drastisk omlægning, men undlader at omtale eksisterende drift der i generationer har været praktiseret for netop at vedligeholde vedmassen.

  • 9
  • 0

Sidst og absolut ikke mindst, så er lokale varmepumper eneste varmekilde i husene, hvilket betyder drift uden hensyn til om der er dyr eller billig el på nettet. (vind eller vindstille)


Forkert !

Ca. 750.000 boliger har mindst 2 varmekilder, rigtigt mange af disse har 3 varmekilder.

Brændeovn/træpiller + el
Brændeovn + gas/olie + el

Alle disse vil kunne reducere deres forbrug betragteligt ved hjælp af en simpel luft/luft varmepumpe på afgiftsfri strøm.

Jeg antager at de fleste er kloge nok til at vide hvornår hvilken af de 3 varmekilder er billigst i drift.

  • 6
  • 3

Ca. 750.000 boliger har mindst 2 varmekilder

Hvor mange af dem er reelle varmekilder, tror du. Jeg er den glade ejer af tre af de 750.000 boliger. I ingen af de tre har der været tændt op i brændeovnen mere end 2-3 aftener i 2017 - og det har kun været for hyggens skyld, ikke for at minimere brændselsomkostninger.

Jeg er ret sikker på at central varmeproduktion er mindst lige så effektiv som decentral i det store gennemsnit.

  • 10
  • 7

Hvor mange af dem er reelle varmekilder, tror du.


Ret mange.

Ovenikøbet undlod jeg (ved en fejl) at medregne alle de oliefyr og gasfyrede huse som ikke har brændeovn.
Et par hundrede K oveni de første 750.000 jeg nævnte.

Alle med mindst 2 varmekilder, de førstnævnte 750.000 var dem med 3.

Der er masser af opvarmnings potentiale ved fleksible elafgifter.
Foruden at kunne slukke få en del fossil+brænde forbrug, så vil strøm forbruget til en masse el-biler, kogevask og opvaskemaskiner også blive flyttet som vinden blæser.

  • 3
  • 0

Den eneste måde vi kan genetablere præindustrielle CO2 lyksalighed ,er ved at forkulle en masse biomasse og så putte trækullet ned i gamle miner.
Det holder sig utroligt godt.
Det der med at stoppe ved nul CO2 er pjokkeri og bekvemmelighed.

  • 3
  • 8

Det er fint at snakke om overskudsstrøm men virkeligheden er, at der ikke er ret meget af den, og at der heller ikke kommer ret meget af den. Alle siger at der skal opsættes flere vindmøller. Det vil kun ske hvis der er et forretningsmæssigt grundlag for at opsætte dem. I takt med at tilskuddene fjernes så er det et helt klart krav, at møllen skal tjene investeringen hjem i produceret strøm, og en del mere. Hvis der pludselig er overkapacitet i f.eks. 20% eller 40% af tiden så så holder forretningsmodellen for vindmøllen ikke, og så bliver den ikke opstillet. Vi sidder ikke længere i et isoleret øst- eller vest-dansk el-net hvor man kan "tjene på gyngerne hvad man har mistet på karrusellen". Ingen mølleejer kan regne med en højere pris ind imellem. Hvis prisen er høj vil den nord-skandinaviske vandkraft byde sig til.
Snakken om at man flytter (det private forbrug) til når "vinden blæser" vil være meget svær at gennemføre. Vi har nogle meget fine data for hvornår det blæser og ikke blæser her i Danmark. Gå selv ind på www.emd.dk/el/ og se. Vi snakker ikke om vindstille perioder på timer. Vi snakker om vindstille perioder på dage, typisk to til tre og op til fem. Jeg vil godt se hvem der lige venter med at lade bilen / vaske tøjet til om tre dage?
Den næste faldgrube er at der skal produceres varme fra el, når strømmen er billig. Det er den kun i meget korte perioder. For de fleste værker vil det gælde at den primære omkostning for værket er afskrivninger og drift, helt uafhængigt af hvor energi der produceres. Der er ingen der har råd til at bygge et anlæg der er 5 gange for stort for 'kun' at bruge strøm i 20% af tiden.

Ja, vi skal have reduceret vores brug af fossilt brændstof og private brændeovne er på andet end CO2 området langt fra miljømæssigt godt. Vejen frem for dette er ikke at vi alle skal til at opsætte kubikmetre med varmtvandstanke. Vejen frem må være at at fremkomme med nogle
lagringsmetoder så vi på en økonomisk forsvarligt måde kan lagre produceret el. Det er næppe hverken batterier eller brint. Jeg venter spændt på de næste indlæg fra Henrik Stiesdal.

  • 4
  • 1

at kræve de resterende 749.997 husstande med fastfyr, retter ind til højre og gør som dig,

Jeg stiller bare et sprøgsmål til en anden debattør om tallet mon ikke inderholder et skyggetal af de facto enkeltkilder. Ikke spor andet. Jeg beklager (og fårstår ikke rigtigt) at det fremstår arrogant eller som et krav om noget som helst.

jeg er lige så sikker på du i erfaring med decentral varme ligger tilsvarende under det store gennemsnit

Det skal nok passe. Jeg har aldrig arbejdet med varmeproduktion eller fjernvarme overhovedet - jeg har kun læst lidt om det. Det er egentlig derfor jeg spørger, faktisk...

  • 1
  • 1

Flemming: Tak for kommentaren! Noget af det, jeg ville svare, har Michael M gjort fint.
Altså, at rigtig mange har flere varmekilder (jeg har to varmepumper og en flittig brændeovn).
Om den gennemsnitlige COP for mindre varmepumper ligger så lavt, som du nævner, kan jeg ikke afgøre sikkert, men min ligger betydeligt højere, tæt ved 4, når ude-temp. er over ca. 2 grader.
Men jeg indrømmer, at afrimning under 2 grader reducerer COP væsentligt. Jeg har temperatur-skriver på den ene VP, og kan se, at den er rigelig længe om at afrime (Panasonic, Danmarks-modellen ??). - Og det trækker særdeles positivt, at udetemperaturen om vinteren jo er voksende pga. klimaudviklingen. Meget sjældent under 6-8-10 minusgrader.
Om holdbarheden ved jeg mere. Min første (Mitsubishi) holdt i 25 år, den anden (De Dietrich) har nu kørt i 33 år, begge uden service og reparationer. De store VP's holdbarhed ved jeg intet om.
Investeringen er jeg heller ikke enig i. Luft/luft-varmepumper er nu så billige - også mærkevarerne - at de garanteret slår de store (pga masseproduktion). Men luft/vand-VP er stadig ret dyre, og det er nok dem, du kommenterede.

  • 4
  • 0

I takt med at tilskuddene fjernes så er det et helt klart krav, at møllen skal tjene investeringen hjem i produceret strøm, og en del mere. Hvis der pludselig er overkapacitet i f.eks. 20% eller 40% af tiden så så holder forretningsmodellen for vindmøllen ikke, og så bliver den ikke opstillet

Et eksempel:

Ombygning af Amagerværkets stor kulblok, pris: 6 mia. Anlægget omsætter fremadrettet 1,5 mio ton flis årligt til 5 twh varme og 1 Twh el. Men netop fordi værket opnår 15 øre/KWh i tilskud vil det overvejende pumpe værdiløs strøm ud til landets stikkontakter. Og dermed vil værket sammen med de andre biomasseværker som udbyder værdiløs strøm fordi de skal yde fjernvarme så virker det til at trykke prisen til skade for møllerne.

De 6 Twh som fyres ind i værket årligt koster inkl drift af værket 1,4 mia.

En given møllepark som opstilles og som virker ved de nye el-afgifter herunder via den omkostning der er til distribution af el i el-nettet så er denne omkostning 35 øre/Kwh. 60 % af den strøm mølleparken afsætter og netop den strøm som ville være billig i el-market køber 600 Mw varmepumper som opstilles til erstatning for varme fra amagerværkets nye ombygning. Vramepumperne betaler 30 øre/KWh for strømmen så prisen for varmepumper er 65 øre/KWh.

I Samdrift med den nye amagerforbrænding kan varmepumperne 4 -doble strømmen til varme.

600 MW varmepumper antages at koste 1 mia.

Ved afskrivning over 20 år via lån i kommunekredit og omkostning til drift så bliver varmeprisen for de 5 TWh herefter under 180 kr/mwh. Til sammenligning så spares der 220 - 240 kr/mwh ved at lade det nye værk stå stille hvis der ses bort fra det tilskud værket opnår. Altså varmepumpen kan gøre det billigere end brændsel og drift vedr, et nyt værk til 6 mia. selv når strømmen fra møllerne overbetales massivt.

Eller det scenarie hvor man ikke havde brændt alle de enorme investeringsbeløb af til biomasseombygninger at de centrale værker så kunne varmepumper øge værdien af møllestrømmen uden tilskud overhovedet, og landets fjernvarmerør kunne opnå noget meget billig fossilfri varme.

Når man kan bruge store varmepumper i Sverige, og når det så åbenlys har en endog meget gavnlige effekt på udbygningen med møller hvorfor skal det så ikke iværksættes.

Varmepumper i Stockholm se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...

Hvorfor skal der ingen og ingen laves anlæg som brænder alverdens ting af og udbyder strøm som overvejede er værdiløs til skade for mølleudbygningen.

  • 4
  • 2

Vi har stået og vaklet de sidste fire-fem år mellem pillefyr eller varmepumpe som erstatning for vores gamle oliefyr. Vi kan ikke få fjernvarme.
Men det er såååååååå svært at vælge som forbruger, når man dels ikke ved hvad der sker politisk/afgiftnæssigt eller infrastrukturmæssigt. Politikerne sender meget skiftende signaler hele tiden. Og det hele går meget langsomt. Vælger man pillefyr risikerer man afgifter på biobrændsel og at stå med dybt forældet system om nogle år når elbilerne kommer. Vælger man varmepumpe er det dels en meget stor investering, dels kan der ske meget på elbil markedet som gør at man om få år må udskifte eller tilføje dyre opgraderinger osv. Længe hældte jeg til varmepumper også fordi det virkede mere fremtidssikret og miljøvenligt med vind og sol, men siden er jeg kommet i tvivl. Et pillefyr koster fx 1/3 eller mindre af et jordvarmeanlæg og er mindst ligeså billigt i drift pga de lave afgifter på
Piller osv. Vi mangler nogen politiske visioner der batter noget og som følges op med handling. Helst så jeg varmepumper med lavere el-afgifter, lavere afgifter på
Elbiler og hurtigere implementering. Evt tilskud til etablering og forskning og
Udvikling Af smarte løsninger. Det var det vi drømte om ville ske i 2017 for ti år siden. Men der er sket meget lidt og det er ikke blevet lettere at vælge som forbruger.

  • 7
  • 0

Tilbageblik:

Jeg var forbi Amagerkraftværket for 37 år siden på rundvisning.
Guiden fortalte, at det ikke var god økonomi at fremstille el med kul, fordi man ikke havde lov til sælge overskudsvarmen til fjernvarme, (det var forbeholdt forbrændingen).

Det medførte ifølge guiden, om værket producerede med fuld styrke, vilde kølevandet opløse kalken, så dele af Amager ville synke i havet, ( kunne ikke se om det blev sagt med et glimt i øjet). Han sagde ellers at 3/4 af al el kom fra Barsebæck-værket, om man kunne lide det eller ej.

Det værste ved dette tilbageblik er, at absolut intet har forandret sig til det bedre.

  • 5
  • 3

Det er ikke så svært enda.

Om du ser økonomisk på det, så følg med hvad investeringer fjernvarmen gør, ( fossil brændsel er det som der satses på i min optik ).

Om det er vores fremtid der satses på, så er varmepumpen et godt bud.

NB. For at få høj virkningsgrad ( cop ) er det næsten et must, at der er gulvvarme.

  • 0
  • 0

Ikke om jeg gad have en luft/luft varmepumpe og høre på den suse støj, og manglende komfort.

Og om man så fjernede afgiften på el, ville jeg ikke skifte til en varmepumpe, man kan ikke stole på den danske regering, det har jeg mærket efter en solcelle investering.

Og luft/vand / vand/vand pumperne er også stadig alt for dyre til at det er et realistisk regnskab.

  • 4
  • 2

Det er fint at snakke om overskudsstrøm men virkeligheden er, at der ikke er ret meget af den, og at der heller ikke kommer ret meget af den.


Der vil blive mindre af den, også med mange flere vindmøller, måske vi får en kort periode med lidt mere overskudsstrøm.

Men når de allerede planlagte HVDC kabler er sat i drift, så er det slut med overskudsstrøm også selv hvis vi får 2 GW flere vindmøller.
Dertil vil fleksible elafgifter også sikre "mangel" på overskudsstrøm.

Vejen frem for dette er ikke at vi alle skal til at opsætte kubikmetre med varmtvandstanke. Vejen frem må være at at fremkomme med nogle
lagringsmetoder så vi på en økonomisk forsvarligt måde kan lagre produceret el. Det er næppe hverken batterier eller brint. Jeg venter spændt på de næste indlæg fra Henrik Stiesdal.


Henrik Stiesdal lagrer varme i kubikmetre store beholdere, eneste forskel er at temperaturen i hans foreslåede beholdere er høje nok til at vi kan konvertere varmen til strøm med en god virkningsgrad.

2m3 90grader varmt vand burde kunne konverteres til 95 Kwh varme og 5Kwh el =95:5
Hvilket er et meget ringe forhold mellem varme og strøm.

Og så alligevel.......
Standard huset betragtes som 18.000Kwh varme og ca 5.000 Kwh el på årsbasis. = 78:22
Men i vinter halvåret, hvor langt er det så fra forholdet 95:5?

Med andre ord: Hvor ringe en el virkningsgrad kan vi tillade os fra et varmelager indenfor klimaskærmen?

  • 2
  • 0

Magnus: Enig i at varmepumper og gulvvarme er optimalt. Men har man ikke gulvvarme, er det OK, hvis man har store radiatorer. Eller mange kan anvende luft/luft-varmepumper, der er blevet særdeles effektive og billige. Jeg har to, der blæser varm luft ind gennem 11 ventiler ved gulvene, Det kan jeg, fordi jeg byggede ved energikrisen i 1973/74, så jeg lagde kanalerne, før jeg lagde gulvene!
Morten J: et par centralt placerede luft/luft-VP er også fint. Støjen inde er minimal, de steder, jeg kender. - Og lidt lavere temperatur i soveværelserne er kun sundt. Og så lidt gulvvarme i badeværelserne. Super.

  • 4
  • 0

Radius har annonceret at elpriserne vil stige med 100% i tidsrummet kl. 17.00 til kl.20.00 i vinterhalvåret.

For varmepumper vil det være forholdsvis let at flytte forbruget til billigere tidspunkt på døgnet, men el bruges også til meget andet.

I forvejen bruger vi brændekomfuret hele vinteren for dels at holde varmen, og dels til madlavning når komfuret nu alligevel er varmt. Det kan lade sig gøre når man bor på landet uden naboer, men er ikke den optimale løsning i tæt bebyggede områder.

Vores elkogeplader og elovn her ikke været i brug siden jul. Med de annoncerede prisstigninger er levetiden på brændekomfuret øget med flere årtier uanset fedteriet på elafgifterne.

At tilvæksten af brænde til eget forbrug på egen grund samtidig er større end forbruget, gør kun incitamentet til nedlæggelse af brændekomfuret og de andre ovne væsentligt mindre.

Mistilliden til elselskabernes løfte om billigst mulig energi, sammenholdt med hidtil praksis, forstærker kun den opfattelse.

Overvejelserne om skift til varmepumpe er derfor indtil videre skudt til hjørne. Nu er opmærksomheden koncentreret om opdatering af fyret til brænde.

At huset efter totalrenovering er forsynet udelukkende med gulvvarme, gør kun fortsat opvarmning med brænde til et attraktiv alternativ til andre systemer der er baseret på el.

  • 8
  • 1

Hvis hovedparten af folk valgte el som opvarmningskilde i forhold til brændeovn eller anden egen produceret varme vil det alt andet lige øge sårbarheden. Det er nemmere at et system fejler end +750.000 systemer fejler samtidigt. (og ja mange systemer kræver el for at distipuere varmen men det kan klares med en lille generator.)
Jo flere ting som vi er afhængige af bliver eldrevet jo mere sårbar bliver samfundet og vi har allerede set de første forsøg på at spare på vores forsyningsnet ved at sætte prisen op i bestemte perioder med begrundelse om at udskyde opgraderinger af nettet, så en øget afhængighed af en bestemt type energi er måske nok bekvemt og fint for miljøet men er det fornuftigt og sikkert i forhold til at sikre driftsstabiliten af samfundet?

Hvordan vil Kbh. se ud med 2 dages strømsvigt i februar måned bare med 2-5 graders frost eller bare 2-3 graderes varme og 50% af køretøjerne/transporten eldrevet i fremtiden? Ikke utænkeligt hvis ikke forsyningssikkerheden bliver udbygget ganske solidt og hvem vil betale for det? næppe mange frivilligt hvis der har været andre billigere muligheder ( ikke dermed sagt mere miljøvenlige eller samfunds økonomisk billiger, men billigere for det enkelte individ)

  • 6
  • 3

El-nettet skal uanset hvad forstærkes.

Fremtiden fordrer elbiler, om mængden af dem, skal svare til nuværende bilpark, er talen om ca 2,5 mill stk.
Sansynligvis står en anseelig mængde af dem ved en ladestander.

Hvis krav blev sat til alle ladestander , at de er reversible, så er korttids sikring af net-udfald etableret.
Dette ville medføre, at tid er til opstart af anden forsyningskilde.

  • 1
  • 1

Jeg bor i et udkantsområde, hvor huse er usælgelige, folk er hovedsagelig lavindkomst grupper.
Evt. økonomisk overskud, bliver brugt på transport til/fra arbejdet.
Opvarmning af huse, er dyrt på budgettet, og vi gør hvad vi kan, for at isolere (inden for stram økonomi)
Køber jeg for 1.000,- træbriketter, betaler jeg 200,- i Skat (også kaldet moms)
Forstår ikke dette med, at fx vi skal betale mere i Skat, da for få bruger varmepumper?
Så må det være et spørgsmål om, at nogle andre afgifter er for høje?
Her i byen, findes også folk med varmepumper, og de fungerer fint, lige indtil det bliver rigtig koldt.
...hvorefter effektiviteten falder drastisk.
Og som andre, kan jeg slet ikke vente på, hvad der vil ske på el-nettet, et sted som fx vores lille by (25 husstande)
Al opvarmning, via en eller anden form for El, ......biler, varevogne, lastbiler der skal oplades.
El-infrastrukturen, er under stor forvandling (eller rettere, langt bagefter...)
Skal de små byer (langt derude) nedlægges?

  • 4
  • 0

Jeg har et anstrengt forhold til begrebet "samfundsøkonomi" da det overvejende bruges som argument for at staten vejer tungere en individet. Bedre bliver det ikke af at den stigende akademisering af samfundet som tydeliggør hvem der har gavn af "samfundsøkonomien".

Vi oplever nu og da strømsvigt, og naturligvis starter man fejlretningen hvor det gavne flest med størst koncentrationen af svage, gamle og syge. Det er egoistisk at argumentere for at komme først i køen når man selv er sund og rask. Derfor tager folk sagen i egen hånd, og så bliver jeg obsternasig når en skide akademiker pålægger mig begrænsninger for at indfri egen feel-good målsætning.

Fortæl mig venligst hvad et forsyningsselskab skal bruge en kommunikationsdirektør til, når det er brug for er en mand med en skruetrækker og faglig viden mellem ørene?

Nuværende praksis udskyder udbygningen af et solidt forsyningsnet, som er eneste alternativ til den nuværende situation i lokalsamfund hvor folk er meget selvkørende.

Nuværende praksis med takstforhøjelser i spidsbelastningen er gift for en robust udbygning af elsamfundet, som selv ikke en kommunikationsdirektør kan bortforklare.

  • 4
  • 1

"samfundsøkonomisk rentable i forhold til andre mulighededer...."
Formoder/håber på, du evner Empati?
Os der lever i Udkantsdanmark, har mange store udfordringer, især på Økonomien.
Skal vi lukke alle små byer, og lade folk kæmpe for deres liv?
(med AFGIFTER)
Kald dem Grønne, eller hvad du vil.....
Vi har for pokker da, også lov til, ikke at fryse om Vinteren?
Adskillige Milliarder, rundt om på kloden, får nu råd til en lille Motorcykel, Køleskab/Fryser, opvarme Hus, råd til kød, der skal tilberedes ("og hurra for det")
Luftforureningen, bliver størrre og større, ingen tvivl!
(vi skal selvfølgelig, være med til, at forurene mindre (uden bødeafgifter))
Meen ligefrem, at gøre livet surt for erhvervslivet (Export) og beboerne i lille Danmark!
Har set mange tal, for hvad Danmark forurener (og resultatet er, hvordan man "spørger")
Fjern vores store flåde af skibe, der sejler udenlands.
Danmark forurener derefter? (Ja, jeg ved det ikke!!!)
Har på fornemmelsen, at hvis Danmark lukkede helt ned, og blev en stor National Park, vil den Globale forurening ikke blive mindre?
Og gentager så, selvfølgelig, skal vi forurene mindre!
....det er vi godt i gang med, med vindmøller og solceller etc.... ;-)

  • 4
  • 1

Radius har annonceret at elpriserne vil stige med 100% i tidsrummet kl. 17.00 til kl.20.00 i vinterhalvåret.

Chresten.

Med el-bil og reversibel lader, er det oplagt at el-forbruget i boligen mellem kl. 17.00 til kl. 20.00 kan genereres fra batteriet.

Kommer der styr på afgifts-cirkuset og flere møller bliver sat op, vokser muligheden for billig ladestrøm over døgnet.

El uden horrible afgifter sammen med varmepumpe bliver fremtiden.

  • 2
  • 2

Jeg bor få km, fra Hovedkontoret Seas-Nve, men alligevel så langt væk, som man kan komme...
Strømkabler (tidl. luft, er lagt i jorden) sammen med tomme kabler til Fiber.
Nu venter de på Statstilskud, til at føre Fiber ind til Husene (for det kan ikke betale sig ellers)
Den mail fra Seas-Nve, sletter jeg ikke foreløbig..... ;-)
Variable el-priser, kræver man logger sig på Seas-Nve, ellers aner man intet....
Er dette, det Samfund vi ønsker?
Alle skal være på nettet non-stop, fx via en smart phone.
Resten, glem dem, de er bare til besvær!
Min egen Mor, er ved at blive gammel, og kan se hvordan........ ;-(

  • 2
  • 2

René

I et el-samfund vil producenterne helst undgå denne: https://ing.dk/artikel/negative-elpriser-k...

Personligt fornemmer jeg, at producenterne vil have en interesse i at få solgt deres el, det kommer ikke til at lade sig gøre uden smart grid, ( hvilket fordrer kabler + fiber til alle ).

Som bruger fordrer dette kun at man skal have en app, der holder øje med fordelagtige priser.

  • 0
  • 2

Det kunne være dejligt hvis debatørerne lærte at skelne imellem elpriser, transportpriser, og afgifter. Radius sætter transportafgiften op hvilket intet har at gøre med elprisen eller afgifterne.
Jeg har selv en varmepumpe og man bør huske at der er nedsat afgift ved elopvarmet hus id over de første 4000kwh.
Og så vil jeg da sige tak til alle udkantsdanskerne for at påstå at vi i byerne har flere penge end de har, det vidste jeg nemlig ikke, tværtimod synes jeg at et stor del af min løn går til at understøtte nogle mennesker der hellere handler i Tyskland og køber alt sort, end at betale sin skat med glæde i dk.

  • 4
  • 5

Mange tak Magnus, for et fint sagligt svar. Netop dette med, det bare kræver en APP, at følge med.
Der findes en gruppe mennesker, deriblandt min Mor, der ikke ejer en SmartPhone, eller forstår hvordan en sådan virker.
Jeg klarer mig med, at gå ud i køkkenvinduet, eller på en dårlig dag gå udendørs, for at tale i mobil.

  • 2
  • 0

nedsat afgift


Der i er problemet jo.. Når du får nedsat afgiften fordi du opvarmer med el så skal andre betale mere for at der kommer den samme mængde penge i kassen, så fordi du er "forkælet" nu tror du så det holder når hovedparten har el baseret opvarmning og ikke har andre alternativer? dvs. i kan betale eller fryse.. Det er jo netop et eksempel på elendig forsynings sikkerhed og manglende tagen ansvar for egen situation at man ikke til noget så vigtigt som opvarmning har backup hos sig selv men nu er danskerne jo heller ikke opdraget til at tage ansvar for sig selv og gøre noget praktisk ved tingen men opdraget til at give andre skylden og kræve at andre løser problemet for dem.

  • 2
  • 2

men nu er danskerne jo heller ikke opdraget til at tage ansvar for sig selv og gøre noget praktisk ved tingen men opdraget til at give andre skylden og kræve at andre løser problemet for dem.

Der tager du gruelig fejl Jesper. I den landsby hvor jeg bor er folk meget selvkørende og finder løsninger der fungerer, eksempelvis brændefyring. Det er bare ikke sikkert det er i tråd med parnassets visioner.

Jeg er også helt på de rene med at andre lokationer i Danmark ikke er helt så økonomisk velpolstret som landsbyerne i Nordsjælland. Det er urimeligt at kalde dem forkælede og ikke tage ansvar, for de er vel ligeværdige samfundsborgere.

Er støtte nødvendig, så start dér og lad os andre finde løsninger uden utidig indblanding fra kommunikationsfantaster og varmluftkonsulenter.

  • 4
  • 1

Det et nu ikke tilfældet.
Staten og dens afgifter holdes stort set ude af betragtning, når der betegnes samfundsøkonomi.

Dit anstrengte forhold skyldes vel at dine ideer ikke er samfundsøkonomisk rentable i forhold til andre muligheder. ?

Flemming:
Som du formulerer dig er dit udsagn selvmodsigende. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv har du delvis ret, da det kun er på privatøkonomien jeg har det fulde råderum efter de politiske vinde har bestemt hvad der er til mit eget bedste.

  • 3
  • 0

Det er netop dilemmaet Flemming. Er det individet der skal underkaste sig flertallet eller omvendt, hvor det er embedsmandsværket som vurderer samlet eller individet der navigerer ud fra deres situation?

Begge synspunkter er ikke nødvendigvis i konflikt, men det kommer de i det øjeblik løsningsforslagene akademiseres.

Fra politisk side er der ikke megen hjælp at hente. Fallerede kuglestødere og fanebærere for gay pride for bare at tage de sidst ankomne på den politiske arena, har hver deres snæversynede dagorden hvor resultatet er en stadig indsnævring af den personlige handlefrihed.

  • 3
  • 1

Staten og dens afgifter holdes stort set ude af betragtning, når der betegnes samfundsøkonomi.

Dit anstrengte forhold skyldes vel at dine ideer ikke er samfundsøkonomisk rentable i forhold til andre muligheder. ?


De såkaldte samfundsøkonomiske betragtninger var sikkert fine nok, dengang for længe siden. Hvor folk skulle vælge mellem at bruge enorme mængder fritid på at sanke brænde i skoven eller de mere komfortable ting som olie/gas/el/fjernvarme.

Men...
Så kom der nogle der godt gad levere billigt brænde til døren
Der var nogle der lavede noget som hed træpille fyr
De der soleceller noget, var lige pludseligt ikke længere forbeholdt rumfarten
Genopladelige Batterier, kunne lige pludseligt bruge til andet end fjernbetjeningen.

Akademikerne har jo deres gamle forældede regneark og folk i energi sektoren synes der er fantastisk redskab til at malke kunderne med og staten er glad for sine indtægter.

MEN virkeligheden er at strøm leveret ab forbruger IKKE leveres til samfundsøkonomisk bedste pris.

Det skal tilstræbes at strøm ab forbrugere ALTID skal være billigere end forbrugerne selv kan producere den til, for eller så gør forbrugerne dette!

  • 5
  • 1

Chresten R. Klemp ja der hvor du bor, men det er jo ikke hele Danmark vel? Tag ud i Villa ghettoerne, der hvor man vil have elbiler til at lade om natten, have elvarme eller hvor de er tvunget på fjernvarme. Der tænker ingen på backup af vand, varme og el (eller mad) de forventer at det bare er der når de trykke rpå kontakten for det betaler de jo for. Danskerne er et forkælet folkefærd, spoleret og hvor man stille og roligt har fjernet muligheden for at tage ansvar for sig selv og sine med regide love og regler. Nu fattes der så penge ( nej der gør ej de brugs på skriveborde) og så skal folk til enten at betale mere for det samme eller gøre tingen selv men de sidste danskere der levede sådan kan du finde på plejehjemmene eller primært på kirkegården.

Bare se hvordan man i Sverige nu siger at folk skal kunne klare sig i 7 dage uden forsyninger og hjælp ude fra, i DK kan man knapt klare 12 timer så tror folk de enten er døde eller ved at dø. Hvor mange har mad og varme i huset til 3 døgn? ikke om du har men hvor mange i DK har.. ganske få er mit bud.

  • 5
  • 1

Flemming Ulbjerg: Jeg så lige i Energistyrelsens liste over godkendte varmepumper, at den bedste Panasonic-luft-luft-varmepumpe har en SCOP på 6,2.
Det påstås at være målt og beregnet på helårsbasis.
Det lyder optimistisk, men tyder dog på, at dine meget lave COP er pessimistiske.
Søren Vium-Andersen:
Det er tæt på at være "stensikkert", at de fine rapporter om biomasses CO2-belastning, som du henviser til, faktisk har misforstået, hvad "reguleret" skovdrift betyder for CO2-regnskabet, -
altså når skoven leverer brænde og flis.
Denne CO2-neutralitet har nu i mere end fem år været grundigt forklaret på REO.dk under FAQ.
Du kan læse argumenterne på 5 min, og så melde tilbage, om der er fejl i konklusionen.
Og så kan vi sammen arbejde på, at EU og andre tvivlere bliver klogere - og indrømmer det!!!
Og som Jørgen Henningsen fra Klimakommissionen skrev i sit "Memorandum": det er ikke flovt at skifte mening, når man ændrer sin mening fra noget forkert til noget korrekt!
Håber på din kommentar, når du har læst "det fysiske bevis".

  • 0
  • 0

Flemming U: Så nu, at du skrev:
Holger.
"Jeg tager udgangspunkt i luft/vand som i dag er det dominerende. Dine anlæg er det ikke jordvarme ?"
To ting: nej, mine to VP er luft/luft...
og luft/vand er bestemt ikke dominerende. Jeg tror, der er 25 gange flere luft/luft end luft/vand.
Bl.a. fordi luft/luft-VP har været solgt i 35 år og er billige, mens luft/vand er langt dyrere og først er blevet almindelige se senere år. - Husker ikke hvor længe.

  • 0
  • 0

Det lyder optimistisk, men tyder dog på, at dine meget lave COP er pessimistiske.

Det er målte værdier, for luft/vand anlæg, som forsyner en bygning med varme OG VARMT VAND.
De er målt af det firma, som sælger varme på abonnement.
Samme firma servicerer anlæggene og har en stor interesse I, at de kører korrekt.
Korrekt drift forøger nemligt deres fortjeneste.

Jeg har derfor ikke umiddelbart grund til at tro de skulle være særligt fejldesignede, drevet forkert eller lignende.

Luft/luft anlæg er jo ikke noget, der forsyner en bolig fuldt og helt.
Dels skal der nogle anlæg til, før fordelingen af varme er acceptable, og så e rder varmt vand, som også skal klare, før vi kan sammenligne med andre forsyninger, som gas, fjernvarme eller luft/vand varmepumper.

Når jeg skriver dominerende, så skal det ses I forhold til jordvarme.

  • 2
  • 0

Jeg er bestemt ikke uenig med dig Jesper Jensen, og jeg så gerne du havde samme muligheder som os på landet.

Min anke går på at vi skal underlægges samme begrænsninger. Det er unødvendigt, og har ingen indflydelse på hvordan andre indretter sig bortset fra misundelsens grimme ansigt.

Du nævner Sverige med deres beredskab. Jeg har brænde til mindst 2 års forbrug, men er under pres af selvbestaltede miljøorganisationer der har solgt deres sjæl til energiselskaberne.

Mangler der lidt til gryden, er det ikke værre end at jeg kan plaffe et par ænder eller en buk. Protesterne fra de uundgåelige hattedamer fra Frøernes Frelse over støjen ignorer jeg helt og aldeles. Helt på samme måde som jeg ignorerer støjen fra hattedamernes motorplæneklippere.

Som sagt under jeg dig gerne fornøjelsen af den ultimative velfærd - uafhængighed, og skulle vi tilfældigvis mødes på en haretramp byder jeg gerne på belgisk trappistøl eller single malt.

Jeg er med garanti leveringsdygtig i alt hvad der er politisk ukorrekt.
;-)

  • 5
  • 0

Så her diskuterer artiklen økonomi og udnyttelse af vindmølle strømmen er da også vigtig ,

MEN HVORFOR POKKER ER MILJØ-ASPEKTET SLET IKKE NÆVNT !

1 Det nationaløkonomiske aspekt er ikke med når man bare ser på prisen uden at tænke på at en danskproduceret vindmølle der producerer i Danmark altså er bedre end mange tons importerede træpiller

2 Når man brænder mange tons træpiller så producerer der også mange tons CO2 og det gør vindmøller og solceller altså ikke

  • 1
  • 2

Kære Jacob, netop på grund af miljøet, er kraft/varme værker gået bort fra Kul.
Og herude på bøhlandet (i mit tilfælde NV-Sjælland) har mange udskiftet oliefyr med træpillefyr og luftvarmepumpe.
(inden længe, stiger prisen støt og roligt opad på træpiller (udbud/efterspørgsel))
Vi har stadig en opgave med, at få gemt strømmen, når solen ikke skinner eller vinden er "sløv"
Bagefter kommer en kæmpe opgave, med at få lagt kraftigere kabler rundt om i Danmark.
Når huse og biler fremover skal køre på strøm......
Vi har på Verdensplan, en kæmpe (umulig?) opgave, med luftmiljøet.
Alene Indien og Afrika, har en befolkning på over 2 milliarder, og begynder nu at få køleskabe, knallert, air-condition, biler etc....
Befolkningen (alene i ovennævnte områder) stiger med et 3 cifret milliontal årligt.
Lad os da endelig i Danmark, få flere vindmøller og solceller.
Men IKKE slå folk oveni hovedet, med højere afgifter!

  • 0
  • 1

netop på grund af miljøet, er kraft/varme værker gået bort fra Kul.


Træ udleder 25 % mere co2 end kul.

inden længe, stiger prisen støt og roligt opad på træpiller (udbud/efterspørgsel))


Markedet er nu ved at have processen rationaliseret vedr. produktion af træpiller og har fået de store maskiner i drift som kan lave pillerne når store skovområder lægges ned på industriel basis, så priserne falder på træpiller, og vil holde et lavt niveau længe, eller reelt til der er ikke mere skov.

Vi har stadig en opgave med, at få gemt strømmen, når solen ikke skinner eller vinden er "sløv"

Et godt sted at starte var nok at stoppe afbrænding af enorme mængder træ ved landets kraftværker som udbyder strøm netop når møllerne overproducerer, som i folkemunde kalder på akkumulering af strømmen. Men hvorfor stopper man ikke bare produktionen af strøm fra kraftværkerne og lader træpillerne blive dyngen. Nej der er fordi man skal lave fjernvarme og strømmen betales med massive tilskud.

Men værkerne kunne jo tvinges til at bruge strømmen via varmepumper og stoppe afbrændingen, når møllerne producerer.

Vi har på Verdensplan, en kæmpe (umulig?) opgave, med luftmiljøet.


Et sted at starte var at der kun brændes det af som der reelt er brug for, og ikke enorme mængder som kun laver varme til fjernvarmerør

  • 1
  • 3

Hejsa Niels, jeg skrev om forurening, og ikke alene co2 forurening, ved forbrænding af træ.
Mener du i alvor, at det er bedre at afbrænde kul, end træ?
(forurening under et)
Fra det øjeblik et træ plantes, og det senere afbrændes, må den totale forurening være til træets fordel?
Hvis ikke, tror jeg ham Donald Trump, bliver en endnu mere glad mand ;-)

Om prisen på træ til forbrænding, vil falde eller stige, må blive en trossag.
Men lad os mødes over en tår kaffe om 10 år, og se hvem der fik ret (jeg giver)

Kan kun give dig ret (og det tror jeg alle vil gøre) det er absolut tosset, ikke at bruge overskudsstrøm til opvarmning på værkerne, enten som el-patron eller varmepumpe.
Men tror ikke på tvang...., find årsagen til det ikke bliver gjort?
(nægter at tro, at et værk forurener med glæde)
Formentlig noget med nogle tudetossede afgiftsregler?
Hvis det nu skulle være så simpelt, så lad os få det tilrettet.
Men ikke noget med nye afgifter (hver gang man laver en afgift, rammer det nogen det ikke var tiltænkt)

  • 2
  • 0

Hejsa René,

Min hovedanke er jo at jeg mener ikke der er behov for at brænde alt det kul. I 2015 brændes der 210 Pj brændsler for at producere 51 Pj el. OG meget at dette el var produceret når priserne var meget lave som indirekte indikerer at mere strøm kunne være købt i udlandet.

Men det er jo lige meget fordi hvis strømmen kommer fra udlandet så fortsætter kul eller biomassekedlerne med at omsætte brændsler fordi de skal yde fjernvarme til byernes fjernvarmerør, og det er jo derfor vi bruger så mange brændsler.

Men hvis dette kul nu skal brændes og det skal sammenlignes med træ. Så uanset hvor bæredygtig dette certificerede træ måtte være: at det kommer som savsmuld fra savværker er udtønning fra unge skovbevoksninger så vil træet belaste den samlede vedmasse i skoven fordi savsmuldet fandt en anvendelse før f.eks. til spånplader på samme måde med udtønningstræet, som nu ikke kan anvendes til papir og papirindustrien må finde andre kilder til træ som vil belaste den samlede vedmasse i skoven. Dvs. uanset hvordan så vil der flyttes kulstof fra en skov op i atmosfæren som co2, når der brændes de mængder der er på tale her.

Og når man reducerer vedmassen i forhold til hvad den ellers ville være så vil der gå en årrække inden den co2 som ender i atmosfæren er neutraliseret i forhold til kul' co2 udledning, så i den kontekst er kul bedre.

Overskudsstrøm og varmepumper: HVorfor gør de det så ikke 180 Mw i Stockholm se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...

De kan yde 30 Mw af 8 Mw el. Det kan man da ikke undgå at få en glimrende økonomi ved ved de nuværende afgifter https://ing.dk/artikel/lavere-pris-paa-elv...

Problemstilling er da for få afgifter nemlig på den biomasse der brændes angmas, og så det tilskud værkerne de får når de brænder biomasse som giver tilskud til strømmen. Det er absolut nødvendig at dette tilskud fjernes.

  • 0
  • 2