Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde
Når energipolitikerne i de kommende måneder skal forhandle om et nyt energiforlig, bør de forholde sig til de store mængder biomasse i form af afgiftsfrie træpiller, brænde og træflis, der har fyldt kraftværker, ovne og fyr siden årtusindskiftet.
Det mener en række eksperter og aktører, Ingeniøren har talt med.
I 2016 udgjorde biomasse 55 pct. af den vedvarende energi, som forsyner danske forbrugere, og biomassen har dermed erstattet en god portion kul og olie samt reduceret den danske CO2-udledning.
Til gengæld har den billige biomasse bremset for udbygningen med varmepumper i fjernvarmen og hos private, hvilket ifølge de fleste eksperter er en vigtig brik i en klog elektrificering af energiforsyningen.
Konkurrence fra varmepumper
Én af de eksperter, som kalder til handling i de kommende energiforhandlinger, er energianalytiker og partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe:
»For ti år siden var omlægning fra kul til biomasse en klog beslutning, fordi det var et billigt klimavirkemiddel. I dag er elpriserne faldet, og vind og sol er blevet så meget billigere, at biomassekraftvarme får alvorlig konkurrence fra varmepumper,« siger han.
Hans Henrik Lindboe mener derfor, politikerne bør modernisere rammerne i el- og varmesektoren, så man kan få udskiftet vores biomassekraftvarme med en kombination af vind, sol og varmepumper:
»Vores biomasseforbrug bør efter min vurdering toppe omkring 2020,« påpeger han.
Fri for energiafgift
Når biomassen har gået sin sejrsgang, hænger det sammen med, at den er billig, fordi den ikke som andre brændsler er pålagt energiafgift.
For de store kulfyrede kraftvarmeværker fik konvertering fra kul til biomasse for alvor et boost, efter at nye regler i energiforliget i 2012 havde givet centrale kraftvarmeproducenter og fjernvarmeselskaber med behov for grøn fjernvarme en mulighed for at dele den afgiftsmæssige fordel ved biomasse.
Blandt andre regeringens egen energikommission har problematiseret den massive brug af biomasse, fordi det er en knap ressource, og peger på, at integration mellem sektorerne, herunder varmepumper hos private og i fjernvarmen, er den samfundsøkonomisk rigtige vej.
Samme konklusion når Klimarådet til i sin hovedrapport fra 2016, hvor man anbefalede at bremse den igangværende vækst i biomasseforbruget, fordi det samfundsøkonomisk er dyrere end at producere varme med varmepumper.
Anbefaler sidste skridt
Dengang foreslog rådet at gøre varmepumperne konkurrencedygtige gennem en målrettet sænkning af afgiften på el til opvarmning. Forslaget er delvist blevet fulgt, men rådet anbefaler nu det sidste skridt:
»Vi anbefaler, at politikerne hurtigst muligt gør den samlede lempelse af elvarmeafgiften på 25 øre pr. kWh fra Erhvervspakken permanent. Det vil i stort omfang få åbnet for varmepumperne dér, hvor de bedst kan betale sig for samfundet,« siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen.
Han tilføjer, at rådet netop er gået i gang med en mere dybtgående analyse af biomassens rolle i energisystemet på langt sigt. Her vil man også kigge på det meget omdiskuterede spørgsmål om biomassens bæredygtighed og CO2-neutralitet:
»Det er markant, at vi på så kort tid er blevet meget afhængige af importeret biomasse. Det er bl.a. derfor, vi tager emnet op igen,« siger han.
Brug for signal om klart sporskifte
Også energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet – som blandt andet står bag IDAs energiplaner, hvor elektrificering i form af varmepumper i fjernvarmen er et centralt element – mener, at politikerne må signalere et klart sporskifte:
»Biomasse er bedre end kul i kraftværkerne, men den nuværende udbygning kan ikke på lang sigt rummes inden for bæredygtig anvendelse af biomassen. Samtidig kommer den til at stå i vejen for den samfundsøkonomisk optimale løsning, som er at integrere de stigende mængder grøn strøm via varmepumper. Derfor er det på tide at indrette afgifterne, så det også bliver selskabsøkonomisk fordelagtigt at investere i varmepumper til fjernvarmen,« siger han.
Han henviser til en by som Aalborg, der gerne vil droppe kullene på Nordjyllandsværket, men som kan blive nødt til at konvertere værket til biomasse, hvis det er det billigste rent selskabsøkonomisk.
Energipolitikerne skal under alle omstændigheder forholde sig til biomassekraftværkerne, når det oprindelige tilskud på 15 øre pr. kWh til strømproduktion fra biomasse udløber i 2019 på grund af EU-krav.
Hvad med el-nettet?
Med fare for at ryge ind i den vanlige diskussion om brændeovne og pillefyr, har jeg et spørgsmål vedr. vores nuværende el-net: Kan det bære et øget forbrug til varmepumper?
Tager jeg min egen lille landsby med knapt 50 husstande som udgangspunkt, har vel 3-4 jordvarme, 3-4 luftvarme, mens resten fordeler sig mellem oliefyr og pillefyr, og tæt på alle har brændeovne, her ikke som hyggeovne, men reelt supplement til opvarmningen.
Det er ikke længe siden min genbo landbrugsejendom fik opsat ny stor kornsilo med tilhørende tørringsanlæg, hvorfor ny transformator med en ekstra 3x163A gruppe måtte opsættes ved min ejendom, samt tilhørende nedgravning og lægning af kabel til samme.
Hvis samtlige husstande i mit område gik over til ren el-baseret opvarmning, nu med diverse varmepumper, ville nuværende forsyningsnet så uden videre kunne bære dette, eller skal vi ud i nye omkostningstunge kabellægninger og transformatorer?
Det er fint nok med flotte tal på virkningsgraden, f.eks. på jordvarme, omvendt ved jeg også, at flere husejere har fået sig nogle gevaldige el-regninger i forårsmånederne, hvor der ikke er meget guf at hente i jorden. Et pillefyrsanlæg som mit eget kører med 70 grader fremløb, så hvis temperaturen sænkes til 50 grader el. lavere fra en varmepumpe, kan jeg da starte med at opsætte det dobbelte antal radiatorer, og installation af gulvvarme er ikke et issue her:-(
Det vil selvflg. lette lidt på den ellers rene luft i området, dog dagligt gennemkørt af 20-30 store diesellastbiler med hænger, og et tilsvarende antal landbrugsmaskiner, såhh.
Re: Hvad med el-nettet?
Nogle gange kører disse diskussioner af sporet, fordi der er et skisma mellem hvad man gør lige nu og hvor man gerne vil ende på lang sigt.
Der er nogle der gerne vil investere i deres hus nu her for at komme over i en langsigtet, mere komfortabel løsning (f.eks. varmepumpe + gulvvarme), mens der er andre der ikke vil, afhængig af alder, økonomisk situation og husets beliggenhed.
Med samfundsbrillerne på synes jeg ikke det giver mening at tænke kortsigtet - hvis det samfundsmæssigt giver mest mening at din lille landsby kører på el, så er det da bedre at man indretter afgiftssystemet så det passer dertil og foretager de nødvendige investeringer.
F.eks. skriver du om 20-30 diesellastbiler dagligt. Om 20 år tror jeg ikke du vil se en eneste diesellastbil fordi brændstoffet er for dyrt i forhold til at køre på el.
Start afgifter på biobrændsler
Det må være på tide at etablere en afgift på biobrændsler som handles. Glem sankebrændet, men start med at lægge en lille afgift på træpiller, flis og brændetårne.
Brændværdien i træ er stort set den samme pr. kg tørstof - uanset at indholdet pr. rummeter eller kubikmeter kan være meget forskelligt.
Så biobrændsler baseret på træ skal fremover sælges efter vægt og fugtindhold, som det i dag i vid udstrækning sker for træpiller og flis.
Lav afgifterne enkle at administrere og få dem kørt ind på at lavt niveau, så der kan skrues på dem i takt med oliepriserne eller almindelig rimelighed.
Skat er jo et fyord i dette land, så en meget stor del af de offentlige udgifter skal dækkes via afgifter. Så nytter det ikke noget, at staten mister meget store indtægter fra energiområdet.
Sidst opgav man afgifter på biobrændsler, fordi det var for svært med brænde til private brændeovne, hvor der stadig er en del, der selv laver brændet. Glem dem. Det betyder i det store billede så lidt, at det er helt uholdbart at lade denne detalje få så stor betydning, at hele spørgsmålet om afgifter på biobrændsler falder til jorden.
Jeg hører selv til 'egenproducenterne'. Og vil i den forbindelse gerne sige, at min timeløn ved at fælde, skære op, flække, køre hjem, stable, skære igen, og stable i brændehus typisk ligger på omkring kr. 50. Til gengæld giver det en masse motion og holder mig i gang, så jeg forhåbentlig holder mig rørig - også når og hvis jeg ender med at blive rigtig gammel.