Danmark dumper i indsamling af elektronikaffald: Vi ligger på niveau med lande som Slovenien og Grækenland

Elektronikaffald gemmer på værdifulde metaller og sjældne jordarter, som kan genanvendes i ny elektronik og grønne teknologier som vindmøller og elbiler. Men når affaldet ikke indsamles, kan det heller ikke genanvendes, og Danmark lever fortsat ikke op til EU's krav på området. Illustration: Christian Østergaard

Hvert år indkøber danskerne tonsvis af smartphones, bærbare computere, fjernsyn, vaskemaskiner og anden elektronik. Vi er et af de lande i verden, der forbruger mest elektronik per indbygger, og vores indkøb er fordoblet på ti år.

Men når elektronikken kasseres og ender som affald, samles der for lidt ind igen.

Alt, hvad der indeholder en ledning, er elektronikskrot. Det er ikke kun it-udstyr og hårde hvidevarer. Det omfatter også barbermaskiner, elektriske tandbørster og eldrevne græsslåmaskiner.

I Danmark evnede elektronikproducenterne i 2020 kun at indsamle 54,2 procent af den mængde, der blev smidt ud. Det på trods af, at elektronikaffald rummer dyrebare metaller og sjældne jordarter, der kan genanvendes.

EU stiller krav om, at mindst 65 procent af det elektronik, der kommer på markedet - målt i ton - indsamles igen. Danmark er derfor langt bagud i indsamlingen, og det går ikke fremad.

Det afslører opdaterede tal for den såkaldte indsamlingsprocent, som Ingeniøren har udregnet på baggrund af tal fra Dansk Producentansvar og Miljøstyrelsen.

De seneste tal fra 2020 viser, at indsamlingsprocenten er lavere end niveauet fra året før, i 2019 lå det på 56 procent. Det var året, hvor EU-kravet på 65 procent skulle være indfriet.

Miljøstyrelsen understreger. at tallene fra 2020 over mængden af indsamlet elektronikaffald endnu ikke er kvalitetssikret og kan derfor ændre sig en smule,

Danmark, som eller bryster sig af effektiv affaldsindsamling, ligger nummer 20 på EU's liste over landenes indsamlingsprocent. Kun syv lande er ringere end os til at indsamle elskrot. Lande som Grækenland, Rumænien, Slovenien og Cypern.

Ifølge den seneste opgørelse fra Eurostat for 2019 er det få lande, der lever op til kravet om 65 procents indsamling. Her kan du se, hvilke lande. Danmark ligger et godt stykke fra vores nordiske naboer Sverige, Norge og Finland.

Illustration: Eurostat

Tal, der er nyere end Miljøstyrelsens, fra Dansk Producentansvar indikerer, at indsamlingsprocenten for 2021 vil være endnu lavere end de samlede 54,2 procent i 2020.

De viser et fald fra 42,8 procent i 2020 til 37,6 procent i 2021 i affald indsamlet fra husholdninger og er ikke indbefattet erhvervsaffald. Men da husholdningerne står for størstedelen af den samlede mængde, hersker der ingen tvivl om, at Danmark heller ikke sidste år levede op til EU-kravet.

Gammel elektronik er guld værd

Elektronik indeholder ellers værdifulde metaller og sjældne jordarter, som kan genanvendes i ny elektronik og grønne teknologier som vindmøller og elbiler.

Et ton printplader indeholder for eksempel i omegnen af et halvt kilo guld. Det er omtrent 100 gange så meget, som der kan udvindes fra et ton malm fra en guldmine. Kabler rummer store mængder kobber, mens lithium og kobolt kan udvindes fra blandt andet udtjente batterier til smartphones og bærbare computere.

Guld er ædelt, dvs. meget utilbøjelig til kemiske reaktioner og ret blødt og dermed formbart. Det anvendes i elektronik, netop fordi det ikke let reagerer med gasser og lignende, som det kommer i kontakt med. Illustration: ukendt

Hvis de værdifulde metaller udvindes fra gammel elektronik, kan de genanvendes, i stedet for at der hentes flere råstoffer op fra jorden.

Elektronik indeholder også flere af de i alt 17 forskellige såkaldte sjældne jordarter såsom scandium, der indgår både i smartphones og i legeringer til vindmøller, og neodymium, der bruges i harddiske og i magneter til elbil-motorer.

De sjældne jordarter er svære at skaffe og er i de senere år steget i pris, hvilket blandt andet skyldes en stigende efterspørgsel til grønne teknologier. Men de finder altså ikke vej fra gammel til ny elektronik, når de ikke indsamles.

Derudover har Kina praktisk talt monopol på verdensproduktionen af sjældne jordarter og stod i 2018 for 70 procent af den globale forsyning, hvilket rejser en række sikkerheds- og forsyningspolitiske spørgsmål, som gør det endnu mere relevant at få samlet elskrottet ind.

FN advarer om »tsunami af elektronikskrot«

Det danske indkøb af elektronik er gennem årene steget voldsomt, men det er mængden af indsamlet elektronikaffald ikke. I 2013 blev der i alt solgt 138.365 tons elektronik på det danske marked, mens dette tal steg til hele 254.934 tons i 2021 - næsten en fordobling.

Elektronik er den hurtigst voksende affaldskilde ikke bare i Danmark og Europa, men i hele verden. FN har tidligere advaret om en »tsunami af elektronikskrot«, der skyller ind over os. Europa og USA står alene for næsten halvdelen af verdens elektroniske affald, og Danmark er et af de lande, som forbruger mest per indbygger.

I 2019 alene endte 54 millioner tons elektronik som affald globalt. FN estimerer, at dette tal vil vokse til 74 millioner tons i 2030 og alt andet lige til hele 120 millioner tons i 2050.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville være bedre at sætte ind med genindvinding af elektronikaffald, end den tåbelige indsamling af fedtede madbakker og anden plast, som ville gøre mere gavn i forbrændingsanlæggene, hvor det kan erstatte indkøbt affald og gas.

  • 27
  • 1

Hvordan kan det være, at talkampen vedrører 2020 ?

Hvorfor ikke 2021 ? Hvem sidder på hænderne i Miljøstyrelsen ?

Det ændrer nok ikke konklusionen, men det virker absurd at bruge mere end 1 1/2 år til at behandle data. Så svært kan det ikke være.

PS: Og det er ikke den eneste statistik som er år forsinket.......

  • 7
  • 0

Man kunne også gå til prducenterne, og tvinge dem til at ensrette laderne. jeg har fire forskellige Philips skægtrimmere - hver med sin egen lader, som ikke kan bruges indbyrdes. Utroligt at EU sover i timen.

  • 6
  • 5

Er "indsamlet procent" i forhold til salg af elektronik? Så vi i repaircafedanmark.dk i virkeligheden trækker ned i resultatet fordi vi sørger for at elektronik lever længere hos brugerne? I øvrigt kan vi altid bruge flere frivillige.

  • 16
  • 2

Ja.... håber Ing.dk kan følge op med lidt mere info. Dels netop hvorledes procenten er udregnet... men også en vurdering af, hvor pokker resten så bliver af. Svært at tro, at det bare smides ud som alm affald,,,, måske står det bare og hober sig op hos borgerne hjemme...?

  • 10
  • 0

...samler af programmerbare lommeregnere og hjemme computere fra 70erne og 80erne så vil jeg gerne undskylde helhjertet for at trække procenten ned så jeg dermed skader det globale miljø.... ;)

  • 6
  • 0

Der går forhåbentlig en vis tid mellem indkøb og kassering, hvor det elektroniske apparat er i brug.

Så en direkte sammenligning af salg og indsamling i samme år, giver kun mening, hvis forbruget er helt konstant. Det er det mig bekendt ikke.

  • 4
  • 0

fordi vi sørger for at elektronik lever længere hos brugerne

Ja, hvad med markedet for kommercielt genbrug? Hvordan regnes der på det? Hvad med det udstyr der får et "second-life" som udstyr på børneværelset, i sportsklubben, hos ældre familiemedlemmer eller som "reserve" der hjemme? Virkeligheden er at de fleste ville kunne klare sig fortrinligt med for eksempel en Windows XP maskine rent funktionsmæssigt, men det tjener Microsoft / Intel jo ikke penge på.

  • 3
  • 0

Det er ikke så let at lave meningsfyldte sammenligninger.

Danmarks befolkningstal stiger, det græske og slovenske falder. I de danske hjem er vi ved at opbygge vore egne små lagre af elektronikskrot - der er de ved at afvikle dem.

Airconditioneringsenheder til rumafkøling er sikkert elektronikskrot. Varmtvandsradiatorer er ikke. Begge dele skal nok blive genanvendt men begge dele fylder mere end en mobiltelefon og farver statistikken.

Der sælges masser af elbiler i dk pga forskellen i vægtafgift. Det er et nyere fænomen så de er ikke kommet til at skulle genanvendes endnu. Det skal nok komme.

  • 3
  • 0

Ja, desværre igen igen en artikel om genbrug og miljø uden en ordentlig forklaring hvordan procenterne beregnes. Hvis man ikke ved hvad noget er procent af, er det kun politikkere der kan bruge tallet til noget, ikke ingeniører.

  • 5
  • 0

Hvordan bliver vægten, og differencerne, beregnet?

Er det producentens netto/bruttovægt der anvendes - ganget op med solgte enheder

Er det returskrot systemets afvejede målinger der andendes

.. så må differencen jo naturligvis være den mængde der ikke genanvendes - ikke?

Jeg tror/håber de fleste ved der er STOR forskel på den angivet vægt fra producentens side på f.eks. hårde hvidevarer - køleskabe/frysere er ofte angivet til at veje over 60 kg, hvor de i virkeligheden vejer ca. 1/2 - 2/3 (MED emballage)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten